I 1906 gik landets skarpretter, Seistrup, på pension. Stillingen blev slået op i Statstidende, og ikke færre end 188 personer søgte jobbet. Blandt dem valgte man Carl Peter Herman Christensen, født i Særslev 1869. Han havde bestridt et par forskellige job i Slagelse, bl.a. som hampspinder, og han havde borgerskab som slagter. Fra 1899 var han ansat ved politiet.

I forbindelse med udnævnelsen til skarpretter blev Herman Christensen interviewet til Politiken. Interviewet er holdt i en ret sarkastisk tone. Journalisten konkluderer om Christensen, at “Han er en stærk, ukultiveret Natur, uden Nerver og uden synderlig Refleksionsevne, i alle Tilfælde stolende paa sine fysiske Kræfter, ved hvilke han føler en barnlig og usammensat Glæde, i enhver Henseende ypperlig egnet til sit fremtidige Kald. Og ét er dertil sikkert: Christensen føler sig overstadig lykkelig ved, at han af de 188 Ansøgere blev den foretrukne.”

Christensen kom aldrig til at henrette nogen, men efter at justitsminister Alberti i 1905 havde fået vedtaget en lov om pryglestraf for særligt grove forbrydelser, kom skarpretteren i funktion ved at uddele slag med rotting. Pryglestraffen afskaffedes igen i 1911. Dødsstraffen forsvandt ud af den borgerlige straffelov i 1933. Siden 1892, hvor den sidste henrettelse fandt sted, var samtlige dødsdømte blevet benådet.

Skarpretter Christensen fik sin opsigelse med besked om at fratræde sin stilling pr. 1. april 1926 med begrundelsen, at “Justitsministeriet ikke anser det for nødvendigt, at der vedblivende eksisterer en Skarpretter her i Landet.” Efterfølgende ernærede han sig som hestehandler og ejendomshandler og døde 9. oktober 1936 efter at være klemt ihjel af en hest.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014