Landsbyen Gudum ligger få kilometer nord for Slagelse by med jorder skrånende ned mod Gudum Å. Selve landsbyen ligger smukt omkring gadekæret, mens sognets kirke ligger ved Gudum Å syd for landsbyen. Denne adskillelse mellem kirke og landsby kan tyde på, at landsbyen engang har ligget nord og syd for åen med kirken og overgangen over åen som det naturlige centrum.
Måske har svenskekrigenes voldsomme hærgen ødelagt den gamle landsbybebyggelse, og genopbygningen har derefter ført til en flytning af gårdene til den nuværende placering. Svenskekrigene (1657 -1660) gik i hvert fald voldsomt ud over de nordfor liggende landsbyer, hvor både Hallelev, Skaftelev og Nordrup oplevede nedbrændte og totalt ødelagte gårde efter svenskernes hærgen. Mange bønder måtte tigge for at komme igennem den svære tid. Den ved reformationen nedlagte munkegård eller grangie ved kirken blev til byggematerialer på gårdene i landsbyen ved gadekæret, hvilket kan tages som endnu et indicium på, at landsbyen er flyttet i slutningen af 1600–tallet.
Gudum omtales første gang 1170 som Guthum.
Ordet Gudum tolkes som gudernes hjem, altså et helligt sted, hvor guderne holder til. Oprindelsen går formentlig tilbage til 400 e. Kr. Gudum er således en af de ældste landsbyer på egnen.
Gudum kan meget vel have været kernen i den voldsomme udvidelse af bebyggelserne, der fandt sted omkring 600 e. Kr. med lev – landsbyerne Årslev, Hallelev og Skaftelev. Den lokale høvding/konge i Gudum har ladet Aar, Halli og Skafti arve jord i det område, som er begrænset af Tudeå i nord og Gudum Å i syd.
Den lille kirke ved åen er i sin kerne romansk, bygget af marksten. Senere tilbygninger skyldes de fra Sorø kommende Cisterciensermunke, der havde fået dele af landsbyen forærende af Absalon.
Munkene byggede blandt andet tårn og våbenhus mod syd, samt en flot adgangsport til kirkegården. Grangien lå formentlig lige nord for kirken. Mellem kirken og åen lå vandmøllen. Der har også været vindmøller i Gudum.
Gudum blev udskiftet i 1792. En af de udflyttede gårde var Frisbjerggård, der fik navn efter bakken Frisbjerg = Frejas bjerg/banke. Andre gårde fik ligeledes navne efter det gamle marknavn, eksempelvis Leragergård og Højagergård.
Landsbyen havde i mange år skolefællesskab med Sønderup, men i 1855 opførtes Gudum skole lige nord for gadekæret. Bygningen ligger der stadig, men skolen blev nedlagt i 1955 ved åbningen af Fællesskolen i Hallelev.
Gudum forsamlingshus blev opført i 1906 i landsbyens vestlige ende. Huset er for længst nedlagt, men bygningerne eksisterer som materielgård for vejvæsenet ved Slagelse Kommune.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014
