Markskolen (1908-1953)

Den østlige del af Slagelse, kaldet Slagelse mark, var forholdsvis tyndt befolket

Alligevel var der mange skolesøgende børn, som gik i den almindelige borgerskole.

Østre Skole var efterhånden godt fyldt op med elever, og man blev i byrådet enige om at nytænkning var en nødvendighed.

Derfor fik man Arkitekt Knud Larsen til at tegne en ny skole, som skulle aflaste Østre skole, og gøre skolevejen kortere for børnene fra Slagelse mark, som var et relativt stort område. Den nye skole blev indviet i 1908, og blev placeret på en grund hvor Holbækvej starter.  Den nye skole var beregnet til undervisning af børn mellem 7 og 11 år. Mente man at behovet for skoler nu var dækket, tog man grundig fejl. Allerede få år efter måtte man atter bygge, og I 1915 indviedes Vestre Skole.

Poul Hansen, november 2017

Markskolen, elever og lærere 1926/27
Udgivet i Institutioner.