Zakarias Nielsen blev født 5. juni 1844 i Øster Stillinge. Hans far, Niels Henrik Rasmussen, var smed, moderen, Olavia Mathea Storm, var datter af lærer J.O. Storm, Kirke Stillinge. Efter eksamen fra Jonstrup Seminarium i 1863 var Zakarias Nielsen huslærer på Charlottedal indtil han i 1864 blev lærer ved Nejlinge skole i Nordsjælland. Allerede i 1868 fik han nyt embede, denne gang i Herstedvester. I 1884 måtte han søge sin afsked på grund af sygdom og boede derefter i en årrække i Charlottenlund. Blev i 1856 gift med Egerta Johanne Nielsen i Kirke Stillinge.
Ved siden af lærergerningen havde Zakarias Nielsen et liv som digter. Et møde med Mads Hansen på Københavns Banegård i 1867 inspirerede ham efter sigende til at gå i gang med at skrive digte og fortællinger. Han blev repræsentant for den såkaldte skolelærerlitteratur. Blandt hans kendteste værker er “Nye Tider”, som gav ham hans gennembrud i 1881. Udgav digtsamlingerne “Et Møde” i 1882, “Maagen” i 1889, “Lyse Dage” i 1890 og “Klokkespil” i 1902. Derudover udkom “Kulsviere” og “Kilderejsen”. Om barndommen i Øster Stillinge fortæller han i “Minder og spredte Træk af mit Liv”.
25.11.1974 vedtog byrådet at give navnet Zakarias Nielsensvej til en sidevej til Disagervej i Øster Stillinge.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014