I 1913 blev Slagelse igen garnisonsby efter en del forhandlinger som følge af hærloven af 1909. I første omgang var Hillerød foretrukket frem for Slagelse, men med en kongelig resolution blev det bestemt, at Hillerød skulle udgå af listen over kommende garnisonsbyer.

Kasernebygningerne blev opført af Slagelse Kommune på en 28 tønder land stor grund, der tidligere havde tilhørt præsteembedet ved Sankt Mikkels kirke. Der var tale om to murede vinterkaserner, to sommertræbarakker, gymnastikhus og endelig to munderingsdepoter.

Den tilhørende administrationsbygning, tegnet af arkitekt Svend Sinding, blev opført af staten på en 8000 kvadratmeter stor grund i umiddelbar tilslutning til det kommunale kasernebyggeri..

Øst for den nye kaserne blev der udlagt seks tønder land til en lille øvelsesplads.

Byggeriet blev gennemført på åben mark. Lindevej og Kastanievej blev anlagt som adgangsvej til kasernen fra Valbyvej.

Kommunalbestyrelsen besluttede mod betaling at stille byens arrest og varmbadeanstalt til rådighed for garnisonen for at slippe for udgifterne til en nyopførelse af disse lokaliteter. Byens arrest befandt sig i den gamle kirkelade ved Sankt Mikkels kirke, og badeanstalten lå ret nyopført på Søndre Stationsvej.

Til kasernens behov for øvelsesplads udlagde Slagelse by et 64 tønder land stort areal af Brænderigårdens jord sydøst for byen. Denne store øvelsesplads strakte sig fra Brænderigården ud til Studentersøen, og ned til vore dages Parcelgårdsvej i syd.

Ved Skovstien opførte Slagelse Kommune et garnisonssygehus med plads til 38 senge. Sygehuset blev taget i brug 1913 samtidig med kasernens ibrugtagning. Slagelse Kommune overtog sygehuset i 1924. Til gengæld overtog kasernen det gamle Slagelse Sygehus på Parkvej som infirmeri.

I 1938 blev dette infirmeri afløst af et nyindrettet infirmeri på selve kasernen.

I 1938 blev kasernen gennemgribende moderniseret med opførelsen af staldbygning, vagtbygning, kostforplejning, badeanstalt, varmecentral, det ovenfor omtalte infirmeri, samt ikke mindst tidssvarende toiletinstallationer og centralvarme. Hertil kom en række bygningsændringer, der havde til formål at gøre kasernen mere brugervenlig.

Ligeledes i 1938 blev den lille øvelsesplads øst for kasernen udvidet, ligesom den store øvelsesplads blev væsentligt forøget, så den nu strakte sig ned syd for Parcelgårdsvej.

Kasernens skydebane blev i 1913 indrettet i Karlsgårds Skov med en 200 meter skydebane med fire skivetræk. Benyttelsen af skydebanen var ikke problemfri, idet der ikke var opført dækningsvolde. Ved skydninger måtte der derfor udstilles vagtposter, der skulle sikre, at ingen befandt sig i fareområdet. I perioder med skovfældninger var skydemulighederne stærkt begrænset.

Helt frem til 1959 ejede Slagelse Kommune en del af kasernen. Det var et forhold, der gav anledning til mange besværlige mellemregninger. Efter fælles overenskomst overtog staten hele kasernen i 1959 og blev således eneansvarlig for alle forhold på kasernen.

Kasernen med tilhørende faciliteter var i brug frem til indvielsen af den nyopførte Antvorskov Kaserne i 1975.

I dag ses kun administrationsbygningen på Kastanievej samt enkelte andre bygninger som et minde om Slagelse Kaserne fra 1913 til 1975. Gadenavnet ”Krudthusvej” refererer direkte til det på den gamle kaserne opførte krudthus.

Staten har dog bibeholdt depotområdet på Rosenkildevej.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014