Sørensen, S. P. L. (1869-1939) professor, kemiker

Indførte pH-begrebet i 1909. Han blev født på Kildegårdsvej mellem Havrebjerg og Øster Stillinge. Familien har i århundreder boet på egnen, og efterkommere af hans familie bor her stadig.

Sine første skolekundskaber fik Sørensen i Havrebjerg LandsbyskoleHan startede i skolens yngste klasse den 9. januar 1875. Ved en eksamen den 2. november samme år, var der 36 elever i klassen. Sørensen klarede sig rigtig pænt, og allerede den 1. november året efter blev han rykket op i ældsteklasse. I vinterhalvåret gik man i skole hver anden dag, i sommerhalvåret blot én dag om ugen. Fagrækken var beskeden: læsning, skrivning, regning samt religion.

Omkring 1878 flyttede familien til en gård ved Løve. Da landsbyskolens lærer ikke synes at kunne lære Sørensen mere, blev han sendt i Slagelse Realskole. Her begyndte han i 1879. I starten blev han mobbet af bydrengene for sit sjællandske bondesprog og for sin landlige påklædning; men da han med tiden blev nr. 1 i klassen og tilmed fik demonstreret, at han var stærkere end de værste af plageånderne, anerkendtes hans suverænitet af de andre drenge.

I 1882 kom Sørensen på Sorø Akademis lærde Skole og Opdragelsesanstalt, hvor han tog studentereksamen i 1886. Ved studentereksamen var han den af klassens 6 matematikere, der fik den bedste eksamen. I naturlære opnåede han således de højeste karakterer: 2  ug’er.  I de matematiske discipliner klarede han sig også flot. Hans laveste karakter var i fransk, hvor han fik et mg÷  – nærmest svarende til et syvtal efter vore dages karakterskala. Han forlod da Sorø med et solidt fundament for at studere – først medicin og senere kemi ved Københavns Universitet.

Sørensen fik to gange Universitetets guldmedalje, blev mag.scient. og dr.phil. I 1901 blev han ansat på Carlsberg, og i 1909 skrev han en afhandling, i hvilken han indførte pH-begrebet. Hele otte gange blev han nomineret til en nobelpris.

Det har åbenbart ikke været almindelig kendt, hvad Sørensens forbogstaver stod for. I en nekrolog i Soraner-Bladet fra marts 1939 kan man læse, at han aldrig blev benævnt andet end S. P. L. Det nyttede ikke at kikke i Kraks Blå Bog, for her optrådte også kun forbogstaverne. Men på Carlsberg Laboratoriet må man have vidst det; thi engang gav medarbejderne her 3 forsøgshunde navnene Søren, Peter og Lauritz. I de bevarede protokoller fra Havrebjerg Landsbyskole og Slagelse Realskole bogstaveres hans fornavne dog lidt anderledes: Søren Peder Laurits.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

– Børge Riis Larsen (red.,2000): pH – en dansk idé.

– Børge Riis Larsen: “S.P.L. Sørensen og pH-værdien” i: B. Riis Larsen m.fl. (red.): Aspekter af dansk kemi i det 20. og 21. århundrede. KemiForlaget (2011), s. 126-136

N.P. Dorphs maleri af S.P.L. Sørensen og medarbejdere malet i 1923.
 
Maleriet var en større del af udsmykningen til den gamle nationalbanks hovedsæde, der er fra 1922, og det symboliserer Videnskaben
. Ved nedrivningen af bygningen blev det i 1982 skænket til De forenede Bryggerier og hænger i dag på Carlsberg Forskningscenter i Valby. Sørensen bar aldrig kittel, hvilket ellers var blevet almindeligt for kemikere i starten af 1900-tallet for at beskytte tøjet.
På billedet ses fra højre cand.polyt. Margrethe Sørensen (1884-1954), S.P.L. Sørensens hustru og assistent, professor S.P.L. Sørensen med en opløsning af serumalbumin. Med ryggen til dr.phil. K. Linderstrøm-Lang (1896-1959), der senere afløste S.P.L. Sørensen som professor for den kemiske afdeling, og ved siden af ham kemiingeniør Gotfred Hougaard. I den modsatte side assistent Hans Jessen Hansen (1860-1934) og dr.phil. Carsten Olsen (1891-1974). Yderst til venstre ses en student fra Agricultural College, Kyoto University K. Kondo, som senere blev professor.
Signeret foto af S.P.L. Sørensen i færd med at udkrystallisere ægge-albumin, som han i 1917 var den første til at fremstille i ren form, og som dannede afsæt for hans mange studier over proteinets struktur. (Fra forfatterens billedsamling).
Udgivet i Personer.