Vestsjællands Amt (1970-2006) og skolerne

Amtskonsulenterne for folkeskolen og amtscentralen for undervisningsmidler

På folkeskoleområdet havde Vestsjællands amt (1970-2006) fire konsulenter: Otto Jensen, Kaj Beck, R. Bodi og Hardy Granhøj Jørgensen. Stillingen blev nedlagt i 1990.

Amtet førte bl.a. tilsyn med kommunernes skolebyggeri og – via amtsrådets retningslinjer –  nedlæggelsen af små skoler. Fra 1976 fik amterne ansvaret for undervisningsmidlerne med leder Steen Jespersen i spidsen i Vestsjællands Amt.

Amtets undervisningsudvalg og borgmestre

Amtets undervisnings- og kulturudvalg havde i valgperioderne fra 1. april 1970 – 31. december 1985 to formænd fra partiet Radikale Venstre, seminarielektor Olaf Østerø og urmager Niels Møller-Andersen. I de efterfølgende valgperioder gik formandsposten til hhv. Ruth Johnsen (S), godsejer Carl Henrik Castenschiold (V) fra Skælskør, skolebibliotekskonsulent Erling Hugger Jacobsen (S), handelsskolelærer Anne Mette Asppanheder (SF) og fhv. handelsskoledirektør Flemming Holm (C) fra Slagelse.

Mange af amtets borgmestre i var også rundet af skolevæsenet:

  • Rektor J. H. Monrad (V), 1. april 1974-20. september 1974
  • Højskolelærer H.K. Brinth (V), 10. august 1974 – 31. december 1985
  • Skolelærer Søren Eriksen (S), 1. januar 1986 – 31. december 1989 og 1. januar 1994 – 31. december 2001
  • Trafikkontrollør Henning Tellerup (C) fra Korsør, 1. januar 1990 – 31. december 1993
  • Gårdejer og cand.polit. Hans Jørgen Holm (V), 1. januar 2002 – 31. december 2006.

Slagelse Stads- og Lokalarkiv har modtaget amtsudvalgets trykte beslutningsprotokoller fra 1981-2006 samt diverse skolestatistiske samlinger.

Christoph Klinger, november 2017.

Udgivet i Institutioner.