Opvækst og uddannelse

William Christopher Zeise var af apotekerfamilie. Han blev født i Slagelse som søn af Friedrich Zeise, der ejede Svaneapoteket. Moderen Johanne Helene Hammond var datter af kommerceråd Vilhelm Hammond på Aagaard i Vestsjælland. William Christopher Zeise blev som 11-årig sendt til N. D. Riegels’ læseinstitut i Sorø; men da Riegels døde, fortsatte Zeise sin skolegang i latinskolen i Slagelse. Her gik han i årene 1802-05. Det var på et tidspunkt, hvor skolebygningen var den endnu bevarede gamle kirkelade for foden af Skt. Mikkels Kirke. Her var han skolekammerat med den senere digter B. S. Ingemann, som har skildret sin skolegang særdeles grundigt i sin Levnetsbog; så her er der mulighed for at læse, hvad også Zeise har måttet døje med. Han blev da også træt af at gå i latinskolen, som han forlod for at blive lærling hos Gottfried Becker på Hofapoteket i København. Her blev han imidlertid kun få måneder. Han følte sig ikke tilfreds, klagede over dårligt helbred og vendte tilbage til Slagelse. Her studerede han nu selv kemisk og farmaceutisk litteratur og kunne som 17-årig omordne faderens apotek efter den nye farmakopé fra 1805. I 1806 rejste han igen til København og blev optaget i huset hos H. C. Ørsted, blev student i 1809 og tog i 1815 eksamen som farmaceut. Så gik turen atter til Slagelse, hvor han indrettede sig et lille laboratorium i faderens apotek. Her gennemførte han en række undersøgelser over basers indvirkning på kulhydrater. Disse undersøgelser skrev han en afhandling på latin om, og den gav ham i 1817 såvel magister- som doktorgraden.

Studietur og øvelseslaboratorium
Herefter var han på en længere studietur til udlandet sammen med sin gamle skolekammerat B. S. Ingemann. I Göttingen studerede han analytisk kemi i et halvt år, og senere tilbragte han ca. halvandet år i Paris, hvor han mødte nogle af tidens største naturvidenskabsmænd (bl.a. Gay-Lussac og Berzelius) og også den landsforviste P. A. Heiberg. I 1819 vendte han hjem uden større udsigt til fast ansættelse. Men i slutningen af året fik han fondsmidler for “at bevare denne udmærket duelige Mand for sin Videnskab”, som det hed i indstillingen. Nu blev der indrettet et såkaldt “kongeligt øvelseslaboratorium” til fysik og kemi i Nørregade i København. Her blev Zeise i 1820 ansat til at forestå de kemiske øvelser for de universitetsstuderende. Det kemiske laboratorium holdt til i “snedkermester Pingels køkken”, og han delte dette med Ørsted. Det lyder særdeles primitivt, men det skal nævnes, at de begge her – foruden at undervise de studerende – også gjorde vigtige naturvidenskabelige opdagelser. Faktisk var det her Ørsted i 1820 opdagede elektromagnetismen.

Professor
I begyndelsen af 1820’erne blev Zeise med Ørsteds hjælp udnævnt til professor i kemi ved Københavns Universitet. Herved fik kemien endelig sin egen lærestol ved universitetet. Samme år isolerede han de første xantogenforbindelser, en helt ny type organisk-kemiske forbindelser, der den dag i dag har teknisk vigtige anvendelser. Senere isolerede han “Zeises salt”, en organisk forbindelse som indeholder det ædle metal platin, og hvis struktur man diskuterede i mere end 100 år, før den endelig blev opklaret efter 2. verdenskrig. Zeises salt er det første eksempel på en såkaldt organometallisk forbindelse, der blev fremstillet. Da Den polytekniske Læreanstalt blev oprettet i 1829, blev han også lærer her. Seks år senere blev han fritaget for de fleste undervisningsforpligtelser på grund af dårligt helbred. I starten af 1830’erne opdagede og navngav han den svovlholdige stofgruppe mercaptanerne, der er udbredt i naturen, eksempelvis i kaffe. Nu er mange mercaptaner særdeles ildelugtende. Stinkdyrs duftstoffer er faktisk af denne type. Og en historie, som måske blot er en anekdote, fortæller, at han en aften blev bortvist fra Det kongelige Teater, da lugten af nogle af de forbindelser, han arbejdede med, hang så vedholdende i hans tøj, at hans nærværelse blev utålelig for dem, han sad i nærheden af. En anden historie fortæller, at der engang blev drevet klapjagt på katte i nærheden af hans laboratorium, idet der lugtede så fælt af katteurin. Først da kattene var slået ihjel, opdagede man, hvor lugten kom fra. I 1829 færdiggjorde han en 870 sider stor lærebog “Udførlig Fremstilling af Chemiens Hovedlærdomme” og i hans dødsår 1847 – han døde af tuberkulose – udkom en næsten lige så stor “Haandbog i de organiske Stoffers almindelige Chemie”. Året før lykkedes det ham at isolere gulerøddernes farvestof, caroten. Fra en tønde gulerødder isolerede han 5 gram caroten. Han analyserede de smukke kobberfarvede krystaller, men hans analyse var ikke helt korrekt. Faktisk gik der 84 år, før man kunne opskrive den korrekte strukturformel for forbindelsen.

Ægteskab og familie
William Christopher Zeise efterlod sig ingen biologiske børn. Men han giftede sig i 1842 med den 17 år yngre Maren Martine Bjerring, som var enke med to børn. Disse kom begge til at bære navnet Zeise: Johan Martin Zeise blev organist og kantor ved Skt. Pauls Kirke i København og havde timer i sang ved Metropolitanskolen i årene 1872-97. Her blev han kollega til de fra Hans Scherfigs roman “Det forsømte forår” kendte modeller til lektor Blomme og matematiklæreren Aben. Lillesøsteren Johanne Frederike Katharine Zeise blev gift med en jurist, som var assistent ved Københavns Politikontor.

Zeises forskningsformidling
Hverken Zeises forelæsninger ved universitetet eller hans skriftlige formulering har været noget særligt. I Dansk biografisk Leksikon citeres en samtidig kilde for følgende vedrørende hans lærebøger og artikler: “Man læser dem med samme Følelse som man kører i Slæde paa Sand”.

Gravstedet og gravstenen
Zeise blev begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Gravstedet (A574) eksisterer endnu og blev i forbindelse med 200-årsdagen restaureret. Det viste sig, at gravstenen var forsynet med et forkert fødselsår.

Sammenfatning
Slægten Zeise talte mange apotekere, der gennem faglige og familiemæssige kontakter har haft stor føling med naturvidenskabernes udvikling. William Christopher Zeise var en af Europas store kemikere i første del af 1800-tallet, og han er uden tvivl den mest kendte danske organiske kemiker overhovedet. Han var også grundlægger af den analytiske kemi i Danmark og ydede på flere andre områder en stor pionerindsats, der også senere blev udnyttet såvel videnskabeligt som industrielt.

Børge Riis Larsen, 01-01-2014

Litteratur: T. Morsing (red.) 1990: William Christopher Zeise – en dansk kemiker.