A.
Undervisningen er fælles for drenge og piger.
B.
I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.
I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.
C.
Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.
D.
I hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.
Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.
Religion 3 timer i begge klasser.
Regning 3 timer i begge klasser.
Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.
Sang 1 time i begge klasser.
I alt ugentlig 18 timer.
I pogeskolerne undervises i:
Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.
Religion 4 halve timer i begge klasser.
Skrivning 2 timer i begge klasser.
Regning 6 halve timer i begge klasser.
Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.
Sang 2 halve timer i begge klasser.
Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.