Kirsten Borg

Titler: Lokalhistoriker

Født: 28. december 1917, Havnepladsen
Død: 26. januar 2007
Begravet på Holmens kirkegård, København

Kirsten Birgit Borg, født Fischer.
Forældre: Harald Fischer (1885-1975) og Borghild Fischer (1893 – 1975) af Lützen familien i Thorshavn.
Ældste barn af 5 søskende; Harald, Erling, Bente (gift. Nissen) og Merete (gift Kragh)

Gift med kaptajnløjtnant Erik Borg den 25. april 1942 i Skt. Povls Kirke.

Uddannelse
Helms Skole
Korsør Mellem- og Realskole
Studentereksamen fra Slagelse Højere Almenskole, 1936
Københavns Universitet, arkælogi og jura

Kirsten Borg fik første del af den juridiske embedseksamen, men pga. Danmark Besættelse 1940-45 fik hun ikke afsluttet sit jurastudie.

Karriere og offentlige liv og virke
Kirsten Borg har lagt et meget stort arbejde i lokalhistorisk arkiv for Korsør og Omegn sammen med Poul Bertelsen. Blandt andet i biografierne om fuglekonger fra 1844 til 1930 og maskinskrevet dokumenter fra gotisk håndskrift over grundene ved Svenstrup Teglværk for daværende Korsør Kommune.

I august 1940 deltog jura-studerende Kirsten Borg i det årlige studentertræf i Gerlev, et 4-dages sommermøde. Hun mødte her Kaj Munk og kom på forsiden af Berlingske Tidende.

I begyndelsen af 1950’erne fandt Kirsten Borg oprindelsen til Korsør Sparekasse ved besøg på Landsarkiv for Sjælland og Rigsarkivet. Her begyndte hendes interesse for lokalhistorie.

Det store omfattende arbejde med jubilæumsbogen om byen og dens borgere i 1975 var omfattende og blev anvendt i Kirsten Borgs videre arbejde med lokalhistoriske emner. Det er senere afleveret til Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, og døbt “Kirsten Borg arkivet”.

Slægtstavler for alle de slægtsforskere, som Kirsten Borg har hjulpet gennem årene, og som er indgået i Korsør lokalarkivs samlinger.

Kirsten Borg hjalp med mange forskellige oplysninger til de arkitektstuderende, der samlede materiale til Korsør Bygningsregistrant, udgivet i 1989.

Underviste unge arbejdsløse om Korsørs historie på dagshøjskole i 1986.

Modtog i 1996 årets imagepris ‘Carl Peter’ af Korsør Turistråd.

Udgivelser og artikler
“Slægtsbog for pastor N.M. Harboes og hustru Anna f. Truchs’ descendenter : slægterne Harboe fra Skælskør og Rasmusen fra Korsør”, 3. udvidede og ajourførte udgave, 1971

“Korsør Fæstning”, 1994, som Kirsten Borg selv overrakte til dronningen ved dennes officielle besøg i byen samme år.

Afsnit i “Gennem Korsør” (1975) om byens historie fra ca. 1700-1850.

Afsnittet “Den gamle postgård og Madam Bagger” i bogen “Byens historie”, udgivet i anledning af Poul Bells 70 års fødselsdag i 1990.

Privatliv
Af familien og nære venner kaldet ved sit mellemnavn, Birgit.

Ejede ikke et tv. Kirsten Borg fik sine nyheder via radio, aviser og informationer via sit eget bibliotek.

Boede på hjørnet af Snukkerupgade og Sylowsvej med udsigt til Flådestationen.

Litteratur og læs mere
A578 Kirsten Birgit Borg, “Kirsten Borg arkivet”, Korsør LHA
Julehæfte 6, Korsør Kalenderen 2013
Fugleskydningsforeningen, fuglekonge 1911

Svend Mogensen, Fortidens matadorer i Korsør, 2000

Vestermose

Vestermose er en lokalitet i den nordlige del af Slagelse Kommune.

Navnet Wæster-Mose kendes allerede fra rytterdistriktskortet fra 1768. Lige ned til Vestermose ligger Vestermosegård i Skaftelev.

Det var kronen, der ejede rytterdistriktet Antvorskov, og de kongelige embedsmænd og opmålere har været rundt i alle landsbyerne rundt om Slagelse (Antvorskov rytteridstrikt) for at opmåle, tegne og benævne de enkelte lokaliteter. Disse embedsmænd har selvfølgelig ikke vidst noget som helst om marknavne, mosenavne og så videre. Det er derfor de lokale indbyggere i Skaftelev og Næsby, der har hjulpet opmålerne med navnene.

Mosen ligger syd for landsbyen Skaftelev. Det kan derfor tænkes, at det er beboerne i landsbyen overfor Skaftelev, nemlig Næsby, der oprindelig har givet mosen navnet Vestermose (på kortet stavet Wæster-Mose). På senere kort (målebordsblade) fra omkring 1900 er lokaliteten betegnet mere korrekt dansk – nemlig Vester Mose. Der er altså tale om et område, som i flere århundreder har været kendt af de lokale indbyggere.

På Sorterup – Ottestrup siden, altså syd for mosen, blev der gravet tørv ifølge det gamle rytterdistriktskort. Under 2. verdenskrig blev der gravet tørv på begge sider af mosen. Under dette arbejde blev der fundet en rensdyrharpun, der kan dateres tilbage til rensdyrjægertiden for omkring 10000 år siden. Her har en jæger siddet med sin fine harpun og sigtet på en fisk i den daværende sø. Han har kastet, men ramt ved siden af. Hvad den stakkels jæger har sagt på datidens sprog kan man kun gætte om, men i dag ligger harpunen på Nationalmuseet i montre nummer 10 under navnet Skaftelevharpunen.

I begyndelsen af 1960-erne begyndte en lang række af drøftelser om sammenlægning af de små sognekommuner, som de efterhånden blev kaldt. Det var lokalt forhandlinger om, hvem skulle være borgmester. Tidligere hed den folkevalgte leder sognerådsformand, men altså nu borgmester. Da der var tale om venstrefolk i de største af de gamle sognekommuner, blev det de to sognerådsformænd fra henholdsvis Sorterup-Ottestrup og Sønderup-Nordrup, der skulle finde ud af, hvem der skulle stå i spidsen for den nye storkommune. Uden særlig dramatik blev de to sognerådsformænd enige med hinanden om, at Valdemar Christensen fra Sønderup skulle stå i spidsen for den nye kommune.

Tilbage stod så navnet. Ingen af de gamle landsbynavne kunne selvfølgelig bruges. Blandt de forslag, der havde været fremme, dukkede Vestermose frem. Det var neutralt og kunne uden videre accepteres af de gamle sogneråd. Således blev Wæster-Mose/Vestermose navnet på den nye kommune, der fik lov til at eksistere i 4 år frem til 1970. Endnu engang blev der lagt kommuner sammen, og fra 1970 indgik Vestermose i den nye storkommune Slagelse.

Fra 1970 gled navnet i baggrunden igen, indtil der opstod drøftelse om skolestrukturen i Slagelse kommune omkring 1990. Børnetallet var vigende og dermed også elevtallet. Efter mange drøftelser og møder besluttede byrådet at nedlægge Ottestrup- og Hallelev-skolerne. Til gengæld blev der oprettet en ny skole i Hallelevskolens lokaler, nu med navnet Vestermose Skole. Så kom navnet frem igen. I 2012- 2013 blev der igen ændret i skolestrukturen i Slagelse kommune. Vestermose Skole blev nedlagt som kommunal skole. Inventaret blev flyttet til Søndermarkskolen i løbet af sommeren 2012. Også de to rytterskoletavler forsvandt omkring dette tidspunkt.

En gruppe mennesker i lokalområdet protesterede mod beslutningen om skolelukningen. Blandt disse personer opstod tanken om at skabe en friskole, som i dag (2022) med stor succes holder fanen højt med navnet Vestermose Natur- og idrætsfriskole. I området har der tidligere været tradition for friskoler helt frem til 1955.

Lokalrådet har også taget navnet Vestermose til sig. Det samme gælder for den lokale dyreklinik, hyggeklubben og idrætsforeningen.

Knud Bruun Rasmussen 01-03-2022

Se også

A337 Vestermose Venstrevælgerforening – https://arkiv.dk/vis/21947

A492 Vestermose Kommune – https://arkiv.dk/vis/4595321

A493 Vestermose Skole – https://arkiv.dk/vis/4595324

B5551 Vestermose Kommunalbestyrelse – https://arkiv.dk/vis/3474648

O168 Vestermose Lokalblad – https://arkiv.dk/vis/5948836

Helga Pedersen

Højesteretsdommer, minister, politiker for Venstre og dommer ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Født: 24. juni 1911, Hulby Møllegård
Død: 27. januar 1980, Korsør
Begravet på Tårnborg Kirkegård

Boede hele livet på Hulby Møllegård, Korsør. Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Pedersen (1877-1955) og Sofie Kolding Pedersen (1884-1973).
Efter sin fars død i 1955 overtog og drev Helga med hjælp af en forvalter landbruget på Hulby Møllegård.

Helga Pedersen er husket som en stærk personlighed, et begavet og et varmt menneske, et retskaffent menneske. Hun forblev ugift.

Uddannelse
Frk. Helms Skole
Realeksamen fra Slottensgade Mellem- og Realskole
Student fra Slagelse Gymnasium i 1930. Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1936. Blandt de første beboere på kollegiet Kvinderegensen fra 1932.
Studerede på Columbia University, USA

Karriere
I 1936 blev Helga Pedersen ansat som ministersekretær i justitsministeriet og arbejdede for hele fem forskellige justitsministre, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Sjælland.

I den politiløse tid under Besættelsen mødte Helga Pedersen som anklager i byretten.
Konstitueret dommer i Østre Landsret 1947-48, og igen 1956-1964. Dommer i Københavns Byret 1948-56, bortset fra hendes ministerperiode 1950-53.
Den anden kvindelige højesteretsdommer i Danmark fra 1964. Bodil Dybdal var den første i 1953. De sad aldrig samtidig.

Den første kvindelige dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 1971 og frem til sin død i 1980.

Hun var medvirkende til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under Besættelsen 1940-45, i 1949. Helga Pedersen fik ophævet reglerne om at straffede personer skulle miste sine borgerlige rettigheder, som stemmeret. Det åbnede for bedre resocialisering af dømte og krimielle.

Helga Pedersen var justitsminister 1950-1953 i VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amt i 1953, og gik af som minister ved regeringens fald kort tid herefter. Helga Pedersen forblev medlem af Folketinget til 1964, og var en kandidat til statsminister i 1963. Hun fravalgte politik og valgte i stedet embedet som højesteretsdommer i 1964. Man kan ikke begge dele.

I 1951 blev Helga Pedersen den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen, og i 1976 kommandør af 1. grad.

Andre engagementer
I 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd.
Frem til 1974 delegeret ved UNESCOs generalforsamlinger i FN.
Arbejdede for beskyttelse af forfatter- og kunstnerrettigheder i 1963-1972, som medlem af Ophavsretsrådet.
Formand for repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-1973.
Nordisk Råds kommissioner, og konferencen i 1973 foregik på Hulby Møllegård og Sydvestsjælland med Helga Pedersen som vært og guide.
Formand for Dansk Pressenævn 1972-1980.
Formand for Fonden for Træer og Miljø fra 1974.
Bestyrelsesmedlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse fra 1964.

Forfatter til bogen Céline og Danmark i 1975. Om den franske forfatter Louis-Ferdinad Destouches, der var i politisk eksil i Danmark 1944-51 på Klarskovgård i Fanehuset, der lå nær Helga Pedersens hjem ved Korsør Nor. Bogen imødegår den kritik for sin behandling i Danmark, som Céline efterfølgende skrev om, med saglige og objektive argumenter og underbygger med kilder og dokumenter. Bogen vakte opmærksomhed og kritik. Den var også et udtryk for Helga Pedersens sandhedskærlighed og retfærdighedssans.

Helga Pedersens Gade i Aarhus Ø er opkaldt efter hende.

I 2021 blev det offentliggjort at Helga Pedersen er blandt de 30 udvalgte kvinder, som hædres med et fælles portrætmaleri Folketinget, for deres betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915.

Litteratur og læs mere:
Kvinfo
Korsør Hall of Fame
Céline og Danmark, af Helga Pedersen, 1975
Hele verden til spillerum – en bog om Helga Pedersen af (red.) Johanne Hansen Hertha Kirketerp-Møller & Lis Lauritsen, 1984
30 kvinder skal males, nyhed på Folketingets hjemmeside 25.12.2021

Forening Norden

Forening Norden blev dannet i april 1919 i Danmark, Sverige og Norge efter Første Verdenskrig (1914-1918). Efterfølgende blev foreningen også dannet i Finland, Island, Åland, Færøerne og Grønland.

Foreningens Formaal er som bekendt at uddybe Fællesfølelsen og øge Samarbejdet mellem Nordens Folk, at arbejde for større Oplysning om de andre nordiske Landes Aandsliv, Samfundsforhold og at styrke de nordiske Folks Samvirke indadtil og udadtil. ” –  fra Sorø Amtstidende 10. august 1943

Danmark har over 80 lokalafdelinger af Foreningen Norden, samt en selvstændig ungdomsorganisation Foreningen NORDENs Ungdom. Lokalt er der en afdeling i Slagelse og en Korsør-Skælskør afdeling, skabt af en sammenslutning af de tidligere købstæders lokalafdelinger.

Lokalafdelingerne blev stiftet i Slagelse i 1943 med forstander Frederik Nørgaard (Antvorskov Højskole) som formand, den 3. november 1944 i Korsør med viceskoleinspektør Walter Munck som formand og den 29. april 1945 i Skælskør med redaktør Dines Petersen (Skælskør Socialdemokrat) som formand.

Skælskørs og Korsørs lokalafdelinger blev slået sammen i marts 2009. Foreningerne eksisterer endnu.

Malene Sofie Justesen, 12. juni 2021

Kilder og links:

Skælskør Egnshistoriske Arkiv, A310
Foreningernes hjemmesider: https://norden-storebaelt.dk/ og https://norden-slagelse.dk/

Kystsikring og Korsør

Storebælt har til tider været en grum nabo til Korsør. Lige så smukt det kan være at opleve en solnedgang, lige så barskt kan det være, når Storebælt, ved højvandet, skyller ind over kysten og oversvømmer dele af byen.

Oprindeligt er Korsør opstået i et delta-område. Byen ligger i dag for en stor del på inddæmmede arealer, opfyldte områder, selv om kulturlagene i Korsør er vokset, ligger dele af byen stadig lavt i forhold til kysten.

I Storebælt løber en meget stærk strøm, der fører mange kubikmeter vand i døgnet gennem bæltet enten fra syd eller nord. Når denne gennemstrømning af klimatiske årsager bliver forhindret, sker der stormflod i Korsør. Stormflod kan komme om hundrede år, den kan også komme om 14 dage, dette er ganske uforudsigeligt.

I Korsør har beboerne mange gange oplevet store oversvømmelser. Ved byarkæologiske udgravninger ses tydeligt aflejret strandsand og småsten i kulturlagene.

Gennem tiderne er der gjort forsøg på kystsikring. Den mest omfattende kystsikring blev anlagt ca. 1820 som et stenglacis fra Gamle Bro til ud for Flasken. Samtidig blev opført en stendosering på over 1 meters højde langs med vejen. Byfoged Bernth (1782-1860) anlagde strandpromenaden (Sylowsvej).

Kysten her var meget sårbar. Ved flere isvintre brød isen de anlagte sten løse, og på et byrådsmøde 10. februar 1843 blev der afholdt offentlig licitation over levering af 90 kubikmeter kampesten til kystsikring og reparation af kystsikringen fra Gamle Bro og til Badstuen. Samtidig skulle der udlægges 4 stenarme ud fra kysten.

Den gamle kyststrækning er ændret. Den første udbygning fra kysten, mod nord, er Fiskerihavnen, der blev anlagt ud for Fæstningen fra 1880.

Benzinhavnen blev anlagt ca. 1930, vinkelret ud for Batterivej og Slottensgade. Her etablerede A/S Dansk Shell et område med flere store benzinbeholdere. Området blev forsynet med et plankeværk og et adgang forbudt skilt, men mod nord blev anlagt en vej ud til enden af molen i benzinhavnen. For enden af denne anlagdes desuden en lang bølgebryder ud mod nord.

Ved det yderste af anlægget blev mod nord, blev en sejlklub etableret med klubhus og anløbsbroer til lystbåde.
På søndre side af molen blev svømmeklubben anlagt med tilskuerbænke, omklædningsrum, klubhus, broer og 3 m. vippe. På en loftsbjælke i klubhuset, stod der ”Plej dit vel i KSL” og ”Tag et bad og svøm dig glad”. Stedet blev også brugt til svømmeundervisning af børn i skolerne i Korsør. Korkbælte om maven, og så bare i vandet, selv om det var koldt, eller det blæste.

Senere blev et trekantet areal mellem Benzinhavnen og Sylowsvej opfyldt. Stedet blev i mange år brugt som cirkusplads. Der var stor jubel, når elefanterne blev badet i Storebælt.
Pladsen blev også brugt ved isbådstransport ved isvintrene i 1940erne, her blev bl.a. frosne svinekroppe lagt på stendosseringen, indtil de skulle befordres videre med et godstog. Det var dengang, der var løse hunde i byen, og det var tit, de lettede ben op ad svinekroppene, det tog man ikke så tungt, kroppene skulle jo bare til København.

Isvintrene i 1940erne havde gnavet ind på stenglaciset. Der blev nu sat en høfde af granstammer, langs med strandkanten. Granstammer i to rækker blev banket ned i vandkanten, granris blev fyldt op i mellemrummet. Meningen var, at der skulle skylle bølger ind over høfden og aflægge sand, så stranden blev bredere. Denne metode for kystsikring blev brugt ud for Korsør slot allerede i 1660erne da fæstningens volde og voldgrave blev færdigetableret.
Løsningen var god, så længe høfden holdt. Aflejring af sand gjorde, at der blev en dejlig badestrand langs Sylowsvej.

Omkring 1950 blev der yderligere etableret opfyldning ud for kysten, Flådestationen blev anlagt. Der er senere sket opfyldning ved udvidelse af Flådestationen.
Det stykke af stendosseringen, der blev inddraget i Flådestationens areal er blevet fjernet, og der var langt størsteparten af den gamle dossering.
Inden fjernsynet blev til, var det et meget yndet sted for beboerne på Sylowsvej at sidde på stendoseringen en sommeraften. Her kunne man tale med naboen, udveksle begivenheder og samtidig se børnene lege ved vandet. Byens borgerskab gik tit aftentur langs Sylowsvej.

Nu er stranden langs Sylowsvej væk, og efter Marinaen er anlagt (i 1977), er der kun et lille stykke af stendoseringen tilbage, fra flådestationens hegn og hen langs vinteroplagspladsen for lystbåde.

I skrivende stund (2021) har Slagelse Kommune store planer om kystsikring, med højvandssikring for byen. Et virkeligt omfattende projekt, udarbejdet af konsulenter. Dog på de opsatte plancher rundt om i byen ser det ud til, at den sidste rest af stendosseringen bliver dækket af en jordvold.

Den sidste rest af stendosseringen er et stykke kulturhistorie, som jeg gør opmærksom på. I stedet for at dække den med en jordvold, så læg jordvolden bag ved stenene, så stenene, der fortæller så meget historie, stadig kan ses.

Copyright:
Gyrit Kaaber, Formand for Korsør Bevaringsforening,
Forlev den 20. februar 2021

Sønderup-Nordrup fattigvæsen 1845

Efter forordningen fra 1841 blev hvert sogn styret af et sogneforstanderskab.

Præsten var født medlem, og de øvrige medlemmer fra det enkelte sogn blev valgt af og blandt sognets mænd, der var over 25 år, ustraffede og i besiddelse af en passende formue (gård med mere end en tønde hartkorn).

Valget foregik åbent, idet hver valgberettigede mundtligt tilkendegav, hvilken person man stemte på. I tilfælde af stemmelighed blev der trukket lod.

I Sønderup–Nordrup hed præsten på det tidspunkt Adam Anton Frederik Schrøder (71 år).

Formanden for sogneforstanderskabet var gårdmand H. Nielsen fra Sønderup. De øvrige fire medlemmer var gårdmand Ole Hansen, Årslev, gårdmand Ole Madsen, Skaftelev, gårdmand Niels Rasmussen, Skaftelev og gårdmand Peder Pedersen, Nordrup.

Sogneforstanderskabet havde fattigvæsenet som ansvarsområde.

Der blev udarbejdet et budget (forslag) til, hvor meget hver enkelt husstand skulle betale til fattigvæsenet.

Sognenes fattige blev delt op i tre klasser:

Første klasse var alle de gamle og syge, eller på helbred, førlighed, sanser og forstand således svækkede, at de aldeles intet, eller kun såre lidt kunne tjene til livets første fornødenheder (som beskrevet i forordningen om fattigvæsenet fra 1803). Der var i alt fem fattiglemmer i denne klasse.

Anden klasse var beregnet for ”udsatte børn”. I alt tre børn.

Tredje klasse rummede familier og enkeltpersoner, der er forskellige årsager ikke var i stand til at tjene til den mest nødtørftige underholdning (indtægt). I alt otte personer.

Der fandtes intet fattighus i de to sogne. Fattiglemmerne var indkvarteret hos de lokale beboere, først og fremmest hos husmændene. Kun en enkelt gårdmand havde et fattiglem boende.

Hvert fattiglem (eller værten) modtog byg, brød, flæsk, tørv og et ringe beløb (5–10 rigsdaler) fra de gårdmænd og husmænd, der var noteret i oversigten for ydelser til fattigvæsenet.

Sorø Amt modtog det endelige regnskab til revision. Regnskabet blev returneret i sommeren 1848 med enkelte kommentarer.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Kilder: Folketællingen 1845 og Fattigregnskabet for Sønderup- Nordrup 1845.

Strandmøllen, Korsør

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Solskinstroppen, Skælskør

Det Danske Pigespejderkorps blev på landsplan stiftet 10.10.1910.
I Skælskør blev ”den kvindelige spejderafdeling” oprettet den 7. juni 1923 ved et møde på Postgården. Den første tropsfører blev organistinde Agnes Elise Georgine Trampedach. Hun havde som hjælper frk. Andersen, politikontoret. Der meldte sig 15 unge piger. Første tropsråd bestod af fru sagfører Hansen, fru købmand Harder Jørgensen, fru Bjerregård og redaktør Nielsen. Man holdt møder i administrationsbygningen, og allerede i december samme år forærede hotelejer Bjerregaard troppen en smuk stander.

Der var en pause i troppen fra 1924 til 1937-1938, hvor fru politimester Grüner og frk. Else Nielsen (datter af glarmester Valdemar Nielsen) tog over. I 1951 flyttede tropsfører Tove Ottesen til Asaa, hvor hendes mand blev postmester, og det medførte, at troppen lå stille indtil 1966, hvor Irene Willenbrock blev tropsfører.

Troppen har kørt fint lige siden med store og små spejdere. I starten holdt man til på Kanehøj Mølle, derefter i lokaler i Vestergade (Frausings gård), inden der blev råd til egen hytte bag Hesselbyvej i 1970.
Sidste gruppeleder m.m. var Lisa Medici, som har været aktiv leder ca. 20 år.

HANNE BECHMANN. 2014

Undervisningsplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

A.

Undervisningen er fælles for drenge og piger.

B.

 I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.

I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.

C.

Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.

D.

hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.

Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.

Religion 3 timer i begge klasser.

Regning 3 timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.

Sang 1 time i begge klasser.

I alt ugentlig 18 timer.

pogeskolerne undervises i:

Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.

Religion 4 halve timer i begge klasser.

Skrivning 2 timer i begge klasser.

Regning 6 halve timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.

Sang 2 halve timer i begge klasser.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Skoleplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

Sorterup Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitelevtal 1898 var 55, fordelt på to klasser. Sorterup Skoledistrikt, bestående af Sorterup, Næsby og Tyelse, samt Vedbynørre med undtagelse af tre gårde. Enelærerembede. Lærerens løn 1120,00 kroner med tillæg på 400,00 kroner. Bolig 4 værelser på 132 kvadratalen. Have på 905 kvadratalen. Kirkesangerløn 100,00 kroner Kirkebylærerløn 20,00 kroner. Til skolen blev leveret 6 favne brænde.

Næsby Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 38, fordelt på to klasser Heraf kom 6 elever fra fremmed skoledistrikt.Skoledistrikt sammenfaldende med Sorterup Skole. Pogelærerindeembede. Pogeskolelærerindens løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Yderligere løn 150,00 kroner. Bolig to værelser på i alt 58 kvadratalen. Haven på 756 kvadratalen.

Til pogeskolen blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Vedbysønder Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitselevantal 1898 var 73, fordelt på to klasser. Vedbysønder skoledistrikt, bestående af Ottestrup, Vedbysønder, Devitsrød, Skovsø, 3 gårde fra Vedbynørre, Nykobbel, Valdemarskilde, Lille Frederikslund med tilhhørende huse, et hus i Valdbygårds Skov og to huse i Treskelsskov. Enelærerembede. Lønnen var 1060,00 kroner med tillæg på 700,00 kroner. Bolig på 6 værelser med i alt 178 kvadratalen. Haven var 2441 kvadratalen. Kirkesangerlønnen var 100,00 kroner med tillæg på 20,00 kroner. Der blev leveret 8 favne brænde og 14 tønder tørv.

Ottestrup Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 25 elever. Skoledistriktet var sammenfaldende ved Vedbysønder Skole. Pogeskolelærerindeembede. Løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Dertil løn på 50,00 kroner for undervisning i håndgerning på hovedskolen i Vedbysønder. Bolig på et værelse med 36 kvadratalen. Der blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Således vedtaget ved møde i præstegården i nærværelse af lærerne fra Sorterup og Vedbysønder.

Sorterup Præstegård 30. august 1899.

Fr. Harboe (sognepræst), Jørgen Nielsen og Hans Hansen.

Skolekommissionen.

En favn svarer til 2,2 kubikmeter.

En tønde svarer til omkring 170 liter.

En kvadratalen svarer til 0,39 kvadratmeter.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.