Kvægpesten i 1700-tallet

I 1745 til 1752 og igen fra 1764 til 1767 hærgede kvægpesten i Danmark. Vi ved i dag, at kvægpest skyldes en såkaldt morbili-virus, der er uhyre smitsom, men dengang havde man ingen anelse om effektive bekæmpelsesmidler. Virkningerne af de to kvægpestangreb var voldsomme. Salmonsens leksikon anfører således, at der i den første runde døde 2.000.000 stykker kvæg ud over hele landet. Kvægpesten menes indført til landet gennem krigshæres medfølgende kvæg.

Lokalt blev der i foråret 1746 lavet en oversigt over ”bortdøde” kreaturer i vinterhalvåret 1745-1746 i Antvorskov rytterdistrikts nordre del. I Hallelev var der ni gårde med i alt 77 heste, 11 kvier, 28 køer, 24 ungkvæg og 43 får. I oversigten opgøres tabet til 8 heste, 1 kvie, 4 køer, 5 ungkvæg og 26 får. I Bildsø var der på dette tidspunkt 15 gårde med i alt 131 heste, 23 kvier, 59 køer, 46 ungkvæg, 25 kalve og 180 får. Vinterens tab blev opgjort til 21 heste, 2 kvier, 8 køer, 9 ungkvæg, 3 kalve og 28 får. Disse opgørelser mere end antyder det voldsomme tab, som disse landsbyer var udsat for, idet kvægpesten fortsatte de følgende år.

Da kvægpesten dukkede op igen i 1765 i Øster Stillinge efter en del års pause, anmodede amtmand Løvenørn om militær assistance fra den lokale kommandant oberst baron von Weitersheim. Ved hjælp af udstationerede soldater skulle landsbyen isoleres totalt fra omverdenen i et forsøg på at hindre smittespredning. Isolationen skulle gælde både mennesker og dyr. 

I forbindelse med kvægpestens rasen udvirkede den reformivrige Struensee, at der blev sendt studerende til veterinærskolen i Lyon i Frankrig. Tre år senere vendte disse studerende tilbage med ny viden om bekæmpelse af kvægpest. En af de studerende, P.C. Abildgård, blev 1773 forstander på den nyoprettede Veterinærskole på Christianshavn.  

Abildgård fik gennemført, at smittet kvæg blev slået ned og begravet på stedet hurtigst muligt, ligesom transport af kvæg og huder fra smittede områder blev forhindret. Abildgård var nemlig blevet klar over, at kvægpesten blev overført ved direkte smitte, hvorfor der også blev lagt stor vægt på isolering af smittede landsbyers kvægbesætninger. Amtmand Løvenørns initiativ fra Øster Stillinge var således et rigtigt initiativ. Siden 1814 har Danmark været fri for kvægpest.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Korsør som stabelstad

I 1661 fik Korsør privilegier som stabelstad på Sjælland.

Der var mange havnebyer i Danmark på den tid, så hvad var baggrunden for at give stabelstadsprivilegier – og hvad var en stabelstad egentlig?

Stabelstæder var de eneste, der måtte handle med udenlandske købmandsvarer. Det betød at andre købstæder sendte alle varer over den nærmeste stabelstad. Der var enkelte undtagelser, som bl.a. heste og okser, der slap for denne omvej.

Privilegier som stabelstad blev hovedsageligt givet af militære og toldmæssige grunde. Efter de udmagrende svenskekrige var det magtpåliggende for staten at sikre, at landets hovedfæstninger havde et solidt forråd i tilfælde af krig.

Det var ikke kun byens beliggenhed og status som fæstningsby, der gav privilegierne som stabelstad. Byens handel var nemlig ikke helt god, og ved at give særlige rettigheder håbede man at kunne få handelen til at blomstre. Det betød også, at en række borgere oprettede et handelskompagni, der skulle stå for både den inden- og udenlandske handel.

Der var dog et stort men. Selv om man håbede at kunne få glæde af privilegiet som stabelstad, var stabelstæderne over en bred kam hårdt spændt for. Svenskekrigene havde kostet dyrt, og for garnisonsbyerne (som Korsør) var der også mange udgifter til soldaterne, som byens indbyggere havde pligt til at indkvartere.

Stabelstæderne blev ikke den store succes, som man fra statens side havde håbet. Derfor blev stabelstadsprivilegiet udvandet efterhånden som handel med udlandet blev givet til flere byer, og i 1869 blev det reelt ophævet, da handelen blev givet fri.

Stella Borne Mikkelsen. 2014

Kilde: Hellesen og Tuxen: Korsør gennem 15000 år.

Kommandant- og havnemesterboligerne, der ligger på fæstningsområdet i Korsør, huser i dag Korsør Lokalarkiv.

Kirke Stillinge Skole (1722 –)

Hjørnet af Bildsøvej og Stillingevej

Støvlebækvej 5

Bildsøvej 80

Kirke Stillinges første skole var en af de mange rytterskoler i Antvorskov Rytterdistrikt. Denne rytterskole lå ved vejkrydset Bildsøvej – Stillingevej. Skolen brændte i 1914 og læreren blev hjemløs. Sognerådet sørgede for en midlertidig bolig til ham. Samtidig købte man en ny grund og fik opført en ny skole på Støvlebækvej. Denne skole fungerede frem til 1956, hvor den nye centralskole blev bygget på åben mark syd for landsbyen. Denne skole er løbende blevet udvidet, blandt andet med en sportshal. Skoledistriktet blev i 1991 udvidet med Havrebjerg skoledistrikt, idet Havrebjerg Skole blev nedlagt og indrettet som heldagsskole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Postkort fra Kirke Stillinge med kirken, brugsforeningen (den gamle), skolen og mejeriet, ca. 1911.

Gækkelundsvej

Bestod oprindelig kun af den nordlige del af den nuværende vej. Den sydlige del hed indtil 1973 Idagårdsvej. Vejen ligger på Idagårds Vestermark, som blev købt af bygmester H.P.P. Hansen og senere udstykket.
Landsbyen Gækkelund, som vejen er opkaldt efter, hørte under Antvorskov Slot og blev nedlagt i 1585 efter ordre fra Frederik den Anden. De 7-9 gårde i landsbyen blev genopført andetsteds på kronens gods. Navnet overlevede i en del år i “Geckelunds Mark”.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Guldskatten i Slagelse

I 1883 var købmand Peter Thomsen gået i gang med bygningen af en ejendom på hjørnet af Fisketorvet og Skovsøgade. To arbejdsmænd havde hakket og gravet sig igennem et murstensdækket gulv, da de pludselig stødte på skinnende sølv- og guldmønter.

Allerede samme dag blev nyheden bragt i den lokale avis: ”I Eftermiddag er der i Kjælderen under Gaarden paa Hjørnet af Skovsøgade og Gammeltorv, der for tiden er under ombygning, ved Gravning gjort et betydeligt Møntfund. Der er Ifølge Gaardens Eiers Hr. Kjøbmand Peter Thomsens meddelelse til os funden ca. 450 Stk. Guld og Sølvmønter, samt Brudstykker af
Smykker eller lign., 8 Guldringe og 27 Stkr. Perler eller lign. – Fundet gjordes under et Murstensgulv i en gammel Kjælder.”.

Købmand Thomsen lod i de følgende dage skatten udstille i glas til beskuelse i købmandsforretningen på Fisketorvet, inden han personligt indleverede skatten til Nationalmuseet

Guldskatten fra Slagelse er den største middelalderlige skat, der er fundet i Danmark.

Den bestod af 186 guldmønter, 269 sølvmønter, 1 guldring med safir, 1 guldring med ametyst, 1 guldring med perle, 1 guldring med fransk indskrift, 1 guldring med Kristushoved, 1 guldring med mindre Kristushoved, 1 guldring med havsnegl, 4 spænder af guld og sølv og 16 hægter og påsyningssmykker samt 4 sølvbarrer.

Safirringen er vurderet til at være en konge eller biskop værdig. Safiren er fra Ceylon og var meget eftertragtet. De anvendtes oftest af kongelige og biskopper. Den ældste biskopring, man kender i Danmark, har tilhørt biskop Absalon. Det var ikke usædvanligt, at biskopper og andre høje gejstlige bortgav ringene som gave til kongelige eller verdslige personer. Således testamenterede ærkebiskop Peder Kruse en safirring til Dronning Margrethe i 1391.

Mønterne har hjulpet med at datere skatten, da de yngste mønter er 2 nürnbergske guldgylden fra 1372.

Slagelse var 3. maj 1376 vært for et Danehof, hvor Dronning Margrethes 6-årige søn Oluf blev valgt til konge af Danmark – med sin moder som formynder.

Da Danehoffet havde fremmøde af rigets bisper, drosten og marsken foruden herremænd, er det ikke usandsynligt, at skatten er blevet begravet på dette tidspunkt – af ukendte årsager.

I danefægodtgørelse modtog købmand Thomsen den nette sum af 2241 kr. Til sammenligning lå en månedsløn for en faglært i 1880 på knap 70 kr.

ANDERS OLSEN. 1.1. 2014

Kilde: Skattefundet i Slagelse 1883, Fritze Lindahl og Jørgen Steen Jensen i Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1983, s. 123-182.

Frederikslund Privatskole

Frederikslundsvej 16

Skolen blev oprettet på initiativ af tømrermester Jørgen Jensen, Frederikslund, i 1921. Tidlig på vinteren 1919 havde beboerne med Jørgen Jensen i spidsen henvendt sig til sognerådet med anmodning om at få oprettet en skole i Frederikslund. Sognerådet overvejede sagen og søgte udtalelse fra Sorø Amt, ligesom man sendte forespørgsel til Sankt Mikkels landsogn om eventuel interesse for at opføre en skole. Der var dog ingen positiv interesse for et skolebyggeri fra de to steder.

Sognerådet havde i sommeren 1920 mulighed for at købe en ejendom i Frederikslund, men fandt udgiften for høj. I stedet opfordrede sognerådet de lokale beboere til at leje en lejlighed og ansætte en lærerinde. Sognerådet ville gerne give tilskud til denne løsning, der blev gennemført, dog med et noget begrænset tilskud på 300,00 kroner i første omgang. Da skolen kom i gang i foråret 1921, blev der yderligere bevilliget 300,00 kroner.

Det var den lange afstand til Vedbysønder skole for børnene, der boede i Lindbjerg, Grøfte, Frederikslund og i skoven, der var baggrund for privatskolens oprettelse.

Luftfoto fra området og skolen øverst til højre i 1949: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object630492

Skolen startede i et lille hus tæt ved stationen, men kredsen omkring skolen købte en grund i 1922 og byggede en skole på matrikel 1 g tæt ved skoven. Bygningen ses stadig i Frederikslund på adressen Frederikslundsvej 16. Skolen havde telefon Vedbysønder 66.

Der var ansat en enkelt lærer, der varetog al undervisning. Frem til oktober 1936 var Dolly Kirstine Sofie Frederiksen ansat. Hun stammede fra Næsby Huse i Sorterup sogn, så hun har været lokalkendt. Derefter var det Jenny Goul Olesen, der var født i Hems ved Viborg. Efter skolens lukning vendte hun tilbage til sin hjemegn, hvor hun fortsatte som lærer.

Den lokale skolekommission førte behørigt tilsyn med privatskolen ved en årsprøve i marts måned hvert år. Det var sognepræsten som formand for skolekommissionen der forestod prøven. Elevtallet nåede aldrig over 20. I 1940 var elevtallet nede på 8. Forældrene boede tæt på skolen. To gårdejere, en ledvogter, Harald Jensens datter, en arbejdsmand på Lille Frederikslund og en elev, som måske kom uden for sognet. De to sidste elever blev indskrevet i april 1940 og kan således ikke umiddelbart spores i folketællingen fra 1940.

Skolen lukkede i forbindelse med åbningen af den nye centralskole i Ottestrup i 1955. Der blev indsat skolebus, der dækkede den sydlige og østlige del af Sorterup-Ottestrup kommune, således at eleverne fra Frederikslund-området kunne komme til den nye skole uden besvær.

Slagelse Lokalarkiv har to protokoller, der dækker 1924 frem til 1943: https://arkiv.dk/vis/20232

Knud B. Rasmussen, september 2020

FFF – Forsvarsbroderforeningen Fremad

Forsvarsbroderforeningen Fremad (FFF) blev stiftet på et møde i landsbyen Ollerup 8. februar 1885. På den efterfølgende generalforsamling i Gudum skole 15. marts 1885 blev lærer Alfred Christiansen valgt til formand. Til bestyrelsen blev valgt gårdmand Frederik Christensen, Ollerup, gårdbestyrer Frederik Hansen, Næsby, gårdbestyrer Jens Peder Nielsen, Gudum, smed Carl Emil Nilsen, Vedbysønder, gårdmand Peter Knud Petersen, Nordrup og gårdbestyrer Frederik Hansen, Sorterup. Suppleanter blev bestyrer Hans Nielsen, Vedbysønder og gårdmand Nils Jørgensen, Sønderup. Revisorer blev møller Ole Emil Olsen, Gudum og gårdbestyrer Jens Peder Jensen, Vedbynørre.

Af foreningens vedtægter fremgik det, at foreningens navn var ”Forsvarsbroderforeningen Fremad”. Foreningens formål var ”at vække og styrke den ånd, der bør besjæle enhver fædrelandsven,” samt ”at knytte hverandre sammen ved tale, skrift og selskabelige sammenkomster.” Endelig skulle der skaffes midler gennem årlige bidrag til gensidig støtte for enhver forsvarsbroder og dennes familie. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at kvinder kunne blive bidragydende medlemmer uden krav på foreningens øvrige goder.

Virkelige medlemmer var kun mænd, der på indmeldelsestidspunktet ikke havde passeret 40 år og som havde tjent i den danske hær eller flåde. Medlemmerne kunne få sygehjælp, lån, understøttelse og begravelseshjælp. Foreningen deltog i ligbegængelse efter anmodning til formanden.
I 1886 anskaffedes en fane med indskriften ”For Sandhed og Ret” samt foreningens mærke FFF.
Medlemstallet var 80 i 1886. Hver landsby havde en byformand, hvis opgave det var at indsamle bidragene fra medlemmerne. Et foreningsudpeget bud samlede derefter midlerne sammen for at aflevere dem til kassereren.

Foreningen gik straks i gang med at arrangere sammenkomster, blandt andet sommerfester i Valdemarskilde Skov og Parnas i Sorø, samt maskerade hos gårdejer P. Pedersen i Tyvelse.
Manglen på et passende samlingssted førte i 1889 til, at foreningen besluttede at opføre et forsamlingshus, der blev placeret på et jordstykke, som blev købt af Peter Petersen i Tyvelse. 28. september 1890 overtog foreningen bygningen, der var blevet indrettet med en lille lejlighed. Den samlede pris for forsamlingshuset blev 2825 kroner og 49 øre.

Det var først og fremmest støtte til syge medlemmer og lån til medlemmer, der prægede foreningens virksomhed.
Forsamlingshuset blev omgående et samlingspunkt for egnens foreninger. Missionen blev sammen med den lokale husflidsforening de første lejere. Derimod fik Frelsens Hær ikke lov til at benytte huset i 1891. Nogle år senere (1904) besluttede FFFs bestyrelse dog at lade Frelsens Hær leje forsamlingshuset.
Foredragsforeningen blev en flittig bruger. Dertil kom juletræsfester og maskerader, som FFF stod for, samt dilettant, som Dramatisk Forening for Tyvelse og Omegn arrangerede.
En lang række landbrugsrelaterede foreninger benyttede forsamlingshuset: hesteassurancen, kvægassurancen, svineproducenterne, tyreforeningen, lille og store hesteforsikringsforening, foderstofforeningen, andelshaverne i Slagelse Andels Svineslagteri og landarbejderforeningen.
Det lokale sogneråd for Sorterup-Ottestrup brugte huset til sognerådsmøder, valghandlinger samt rationeringskortuddeling under 1. verdenskrig.
Næsten hver vinter blev der afholdt danseskole, ligesom huset blev benyttet af Gudum Gymnastikforening og Gymnastikforeningen for Næsby og Omegn.
Næsby Brugsforening holdt møde i huset i 1893, og fodboldforeningen Næsby ved Skoven afholdt bal i huset 1909.

Efter en ombygning af huset blev det i 1908 muligt for Husholdningsskolen at afholde en række aftener med madlavning i den lille sal. Kongelig skuespiller (operasanger) Döcker, forfatteren Jens Nielsen Skytte og musikdirektør Nielsen stod sammen med den lokale sangforening for Sorterup og omegn og biografdirektør Dauche (film og lysbilleder) gennem årene for de mere kulturelle indslag.
På den politiske front blev huset benyttet af grundlovsværneforeningen, socialdemokratiet (1901), vælgermøder med Vilhelm Lange (1909) og H.P. Hansen (1915).

1. verdenskrig medførte i Danmark indkaldelse af sikringsstyrken, der blev placeret i kantonnement ud over landet. Lokalt medførte de mange indkaldte, at der blev afholdt soldaterballer i forsamlingshuset (1915). Gennem årene var der hyppigt problemer med spiritus i forbindelse med ballerne i forsamlingshuset, hvilket fik FFF til at indføre forbud mod udskænkning. Den lokale afholdsforening for Ottestrup og omegn virkede i området med støtte fra skomager Rods, Sorø, men tilsyneladende uden den store effekt.
 
FFF arbejdede næsten konstant med vedligeholdelse, reparationer og udvidelser af forsamlingshuset. Dertil kom foreningens virke med støtte og lån til medlemmer.
Medlemstallet faldt omkring 1920 til 30 virkelige medlemmer.
På en generalforsamling søndag den 18. april 1920 blev det vedtaget at sælge forsamlingshuset. Af de 13 fremmødte medlemmer stemte 11 for et salg. 2 stemte imod. Forsamlingshuset blev derefter solgt til en kreds af lokale beboere.
Overskuddet fra salget blev delt mellem de tilbageværende medlemmer, der hver fik 169 kroner.
Efter det veloverståede salg blev der den 31. marts 1921 afholdt en generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge foreningen. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling blev beslutningen endelig vedtaget. FFF ophørte sit virke den 1. maj 1921. Indtil denne dato stod foreningen ved sine forpligtelser i forbindelse med sygehjælp til medlemmerne.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01.01.14

Kilde: Forhandlingsprotokoller 1885-1921

Rovborg

I Tystofte beliggende ca. 3 km. øst for Skælskør har der været en ridderborg som blev kaldt Rovborg. Borgen lå ca. 300-400 meter nord for byen. Der var en lille sø eller mose med 2 holme. Disse holme kaldtes “Rovborg”, og alt tyder på, at der på dem har ligget en ridderborg.

Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år. Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltens sig til Tystofte.
Nationalmuseet samt museumsinspektør Henning Nielsen har ved udgravninger gjort fund, så der hersker ikke tvivl om at borgen har eksisteret.

På Skælskør Bymuseum er der udstillet et luftfoto, der tydeligt viser en ændring i vegetationen, hvor borgens tykke mure har stået

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen blev født 23. marts 1859 i Ullerup sogn, Sundeved. Hans far var skovfoged Christen Philipsen.

Han blev uddannet ved landbruget og var mejerielev på Ladelund Landbrugsskole i 1881. Derefter bestyrede han Ladelunds mejeri. Hans Peter Philipsen giftede sig med Annette Jørgensen i oktober 1883. Han var forpagter på en gård med tilhørende mejeri i Outrup nord for Varde. I 1885 blev han mejeribestyrer på andelsmejeriet Kildevæld i Taulov. Fra 1887 til 1892 var Philipsen formand for Dansk Mejeristforening. I denne periode var han ansat som repræsentant hos firmaet H.C.Petersen.

I efteråret 1892 flyttede han til Slagelse med sin lille familie, der nu talte to sønner Thorulf (født 1884) og Olav (født 1890). 30. oktober 1892 løste Philipsen borgerskab i Slagelse som købmand på adressen Løvegade 22. Det næste års tid må han have brugt på at etablere sin maskinfabrik for mejerimaskiner. Han hentede blandt andet sin storebror Christian til byen og ansatte ham specielt som modelsnedker. I august 1894 løste Philipsen borgerskab for Maskinfabrikken og dermed var firmaet H.P.Philipsen en realitet. Hans to sønner blev udlært på fabrikken og deltog i udviklingen af mejerimaskinerne, som firmaet leverede over hele landet til den voksende mængde af små mejerier. Eksempelvis oprettede firmaet en filial på Bornholm for at kunne service mejerierne på øen med nybyggeri og maskiner. Firmaet var også kendt i udlandet, hvilket vidner om kvalitet og initiativ. Blandt andet udstillede firmaets maskiner på udstillinger i England.

Som sønderjyde blev Hans Peter Philipsen udpeget til at afsløre genforeningsstenen i Anlægget i 1920, en begivenhed, der blev overværet af omkring 5000 begejstrede borgere. Philipsen var medlem af byrådet fra 1903 til 1909. Han var i den periode formand for det kommunale ”Mullerup Havneudvalg”.

Hans Peter Philipsen døde 13. januar 1925. Firmaet blev drevet videre og blev omdannet til aktieselskab oktober 1934. Omkring 1960 måtte firmaet lukke. De små mejeriers tid var forbi. Dermed forsvandt også grundlaget for firmaet H.P.Philipsen.           

Knud Bruun Rasmussen November 2016   

Vognmanden i Slagelse

er Slagelses “nationalmelodi”. Musikken tilskrives Ludvig Makwarth. Den vognmand, teksten omhandler, er Niels Peter Frederik Ferdinand Johansen (1861-1932), som i en årrække var en af byens spidser. Han sad i byrådet for Det konservative Folkeparti 1909-1925 og 1929-1931.

Hvem der skrev teksten, står hen i det uvisse. Det ville være nærliggende at tro, at det var vognmandens søn herreekviperingshandler Otto Johansen, men familien har oplyst mig om, at han nok var en habil tegner, men ikke har skrevet teksten. Otto Johansen var i de unge år “lidt af en balløve” og var blandt andet gæst i forlystelsesetablissementet Casino. Det var under en af de muntre aftener at han sammen med sine kammerater fik ideen til visen, læser vi i tidsskriftet Siden Saxo.

Litteratur: J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000  og
Siden Saxo (1996) bd. 4.

Børge Riis Larsen 01-01-2014.