Slagelseskoler på udflugt

Ved skoleudflugterne var det faglige nedtonet i forhold til det rekreative. Nogle gange har udflugterne nok været helt uden egentligt fagligt indhold. Det var en stor skovtur, hvor alle skolens elever eller fx. de ældste klasser en dag i sommerhalvåret i samlet flok tog af sted med hestevogne, med tog – gerne særtog – eller skib til en destination. Her kunne man – måske efter besøg på en eller flere attraktioner – indtage frokosten i det grønne, efterfulgt af organiseret eller fri leg.

At dømme efter avisernes omtale var skoleudflugter et ret sjældent fænomen før allersidst i det 19. århundrede. Imidlertid kan man i de årlige ”Efterretninger om Slagelse Realskole” allerede fra 1861 læse om udflugter for hele skolen, det år til Sorø og året efter til Suserup skov ved Tystrup sø, ”..med en Comedie, arrangeret af Disciplene.” De hyppigste mål for de årlige udflugter for denne privatskole var det følgende halve århundrede var ifølge de årlige beretninger Suserup skov, Korsør Lystskov, Bildsø eller- oftest – Skælskør skov. De kommunale skoler synes at have været lidt langsommere til af tage denne skik op.

1899

I bogen ”Skoleliv mellem to åer” (Knud Bruun Rasmussen, 1980) er udflugten omtalt nærmere. Forældrene kørte deres børn til Slagelse banegård, hvorfra toget kørte til Københavns banegård. Herfra med hestesporvogn til Frederiksberg Slot, hvor billedet blev taget. Efter sejlads på kanalerne i Frederiksberg Have spiste man i de små haver i Pile Alle, hvorefter man sluttede i Tivoli om aftenen før hjemturen. I de årlige beretninger fra Slagelse Borger- og Friskole (fra 1899 Borger- og Almueskolen) omtales skoleudflugter første gang i 1895/96: De øverste drengeklasser i Borger- og Friskolen var en tur til Frederiksberg med besøg i Zoologisk Have og Søndermarken. I årene frem til 1. verdenskrig var udflugtsmålene blandt andre Skælskør/Kobæk strand, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Lejre/Roskilde med domkirken med ophold i Boserup skov, samt København/Frederiksberg med Zoologisk Have.

1921

Efter århundredeskiftet bliver udflugterne generelt mere almindelige. Med denne transportform har udflugternes mål typisk været Bildsø strand eller Sorø (Akademihaven og kirken). Men ellers tog man til lokale destinationer som Korsør, Skælskør Lystskov eller Kobæk strand, eller Kalundborg. Den 18. juli 1931 skrev Sorø Amts Dagblad fx i en kort omtale: “Antvorskov Skole har i Dag Udflugt til Bildsø Strand. Turen foregaar paa den gode, gammeldags Maner med Hestekøretøjer.”

1940

I løbet af mellemkrigstiden øges ambitionsniveauet for udflugterne, og man tager længere væk. Nu var målet ofte Roskilde med Domkirken og Boserup skov eller en tur til Zoologisk Have og Søndermarken på Frederiksberg. På Dyhrs skole havde man tilsyneladende en særlig mulighed for transport af eleverne: privatbiler. Sorø Amts Dagblad skrev den 27. maj 1937 om gårsdagens vellykkede udflugt: “Dyhrs Skole havde i Gaar Skovtur for sine Elever, der i et Antal af 150 startede Kl. 9 om Morgenen i de mange Privatbiler, der var stillet til Raadighed. Særlig Kolorit over Turen satte Radioforhandler Hessellund, der havde stillet sin Højttaler til Raadighed.”

1947

Under besættelsen 1940-1945 var der på grund af benzinrationering og indskrænkning af   tog- og rutebildriften grænser for, hvor langt væk man kunne komme på udflugten. Men i 1950erne blev økonomien bedre. I 1955 skriver årsberetningen for Dyhrs skole om en samlet skoleudflugt: Med rutebiler til Bromølle, Holmstrup kirke, Esterhøj, Høve Strand og hjem over Audebo-dæmningen og herregården Torbenfeldt. I 1956 gik en tilsvarende rundtur med rutebiler for de ældste klasser til Holmegård Glasværk, Herlufsholm, fryseværket ved Næstved Havn, Karrebæksminde. Her fik hele flokken chokolade med wienerbrød, hvorefter turen gik over Glænø hjem til Slagelse. I 1962 gik Dyhrs skoles udflugt til Odense med HC Andersens hus, Rådhuset og Skt. Knuds kirke, afsluttende med Zoologisk Have og Tivoli. Det kræver god tilrettelæggelse, disciplin og ledelse at nå så meget på én dag!

2000

I 1960erne indfører mange Slagelse-skoler de klassiske ugelange lejrskoleophold, blandt andet til Bildsø, Bornholm, Sønderjylland og Harzen. Men der er fortsat endagsudflugter for et antal klassetrin samlet, med udflugtsmål som Langeland/Tåsinge, København og endda til Helsingborg/Kullen i Sverige. Men de store samlede udflugter for hele skolen synes at være ophørt omkring 1970. Herefter tager de enkelte klasser på ekskursion som led i den almindelige undervisning. Udflugterne mister deres præg som en rekreativ festdag for hele skolen. 

Hans Trier, november 2017

Sønderup skoles ældste klasse i  Frederiksberg Have med lærer Anders
Gommesen, 1899.

Slagelsemusik

Der eksisterer to marcher med titlen “Slagelse Tappenstreg”. Den ene er skrevet af Niels Albrechtsen og den anden af Ludvig Makwarth. J. P. Hostrup skrev “Slagelse Borgermarch” og Niels Jensen “Slagelse Lystanlægs Festmarch”. “Vognmanden i Slagelse” har tekst af Otto Johansen, mens musikken – som er stærkt inspireret af den langelandske folkemelodi “I skovens dybe stille ro” – tilskrives Ludvig Makwarth. H.C. Kapel, som var organist ved Skt. Peders kirke, har skrevet en række værker for kor og orkester. Bankmanden Knud Normann, som var en af initiativtagerne til det lokale hjemmeværnsmusikkorps, skrev “Region V.s Honnørmarch” og “Slagelse Valsen”.  Andreas Veng Christensen og Georg Buchreitz skrev en Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935, da de begge var lærere på stedet. Børge Lorentzen skrev “Slagelse Bys 700 Års Jubilæums- og Festmarch” og “Slagelse Visen”. Torben Bækkeskov har skrevet “SG Festmarch”, som benyttes til skoleballet på Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Skaftelevharpunen

Et af de ældste fund i Nationalmuseets udstilling om Danmarks oldtid er Skaftelevharpunen fra Vestermose.
Den blev fundet i 1941 ca. 500 meter syd for Vestermosegård i Skaftelev nord for Slagelse. Det var gårdbestyrer H.W.Thornsen, der fandt harpunen i en bunke opgravet jord i forbindelse med udgravning af en grøft ved Vestermose.
Harpunen er fremstillet af rensdyrtak og er udformet med ni kraftige takker/modhager på de to sider.

Skaftelevharpunen

Den er dateret til rensdyrjægertiden/palæolitikum/ældre stenalder for omkring 12.000 år siden.
Det danske område var dengang et sammenhængende landområde med en flod gennem det nuværende Øresund. Denne flod forbandt Den baltiske Issø i det nuværende Østersøen med Atlanterhavet. Nordøst for dette landområde lå iskappen stadig over Skandinavien.
I dette barske landskab begyndte rensdyrene at trække nordpå i jagten efter føde. I hælene på disse dyreflokke kom spredte grupper af jægere, der levede af jagten på disse dyr og samtidig udnyttede rentakkerne til at fremstille redskaber, der kunne anvendes til jagt på andre dyr.
Skaftelevharpunen har været beregnet til fiskeri. Den må være mistet under fiskeri i den langstrakte sø, der senere blev til Vestermose.
Harpunen måler ca. 25 cm og ligger som genstand nummer 10 i Nationalmuseets kronologiske samling i rum 0.
Skaftelevharpunen er en såkaldt toradet harpun. Typen kendes fra rensdyrjægerbopladser på Havel-egnen og Holsten i Tyskland, i Polen og er rigt forekommende i Mellem- og Sydeuropa.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014

Slagelse Garden

Blev stiftet i 1977. Initiativtager var musiker Henry “Basse” Gregersen. Slagelse Garden var oprindelig et tambourkorps, men fra 1981 har den bestået af et tambourkorps og et harmoniorkester. Uniformen, som er tegnet af Børthy Christiansen, er i gule og grønne farver – inspireret af tidligere tiders lokale militæruniformer. Garden har foretaget indspilninger på kassettebånd og CD – heriblandt Slagelse Gardens Parademarch, som er et arrangement af et tema fra J.P. Hostrups Slagelse Borgermarch og Niels Albrechtsens Slagelse TappenstregVognmanden – arrangeret som militærmarch – og Slagelse Valsen. Garden tæller i 2003 ca. 35 unge mennesker i uniform. I en periode i 1980’erne var antallet af musikere godt 80.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Slagelse Forenede Håndboldklubber

Slagelse FH, stiftet 17. februar 1997, er en sammenlægning af Marievang Idrætsforening og Slagelse Håndbold Klub. De to klubber opstod i 1966, da man sammenlagde AIG og HB 44 til Slagelse HK. Marievang IF opstod så, hvor HB 44 tidligere havde haft hjemme. 

Marievang IF var især kendt for sit gode ungdomsarbejde. Klubben var ofte repræsenteret i Østdivisionerne, og et par gange var klubbens hold repræsenteret ved DM. MIF’s bedste herrehold nåede danmarksserien – uden at bide sig fast. Damerne rykkede op i 3. division, men så gik holdet blandt andet på grund af graviditeter i opløsning. Slagelse HK vandt DM-guld for dame juniorer i 1984, sølv i samme årgang i 1986, sølv for dame ynglinge i 1984 og sølv for piger i 1982. Klubbens damehold har præget divisionerne i en årrække med to besøg i landets bedste række, hhv. i 1988-1989 og 1990-1991. Begge gange rykkede holdet ud efter en enkelt sæson. Herrerne lå i mange år i 3. division syd.  

På kvindesiden indgik Slagelse FH aftale med Anja Andersen 10. februar 2000. Anja tiltrådte som træner og sportschef i maj 2000. Målsætningen var at skabe verdens bedste håndboldhold på tre år. Det kom dog til at tage fire år.
I foråret 2001 rykkede holdet op i Håndboldligaen, og i første sæson blev Slagelse nr. 5. Senere er det blevet til guld både i den hjemlige liga og internationalt. 

26. marts 2001 modtog Slagelse FH’s formand Bjarne Stenbæk “Årets Lederpris i Slagelse Kommune”. Bjarne Stenbæk har siddet i bestyrelsen for den daværende Slagelse HK fra 1974, og han blev formand i 1986. Han fortsatte på formandsposten, da Slagelse HK og Marievang IF blev slået sammen til Slagelse FH i februar 1997. Han har gennem årene beklædt en række tillidsposter i klubben, hvor han også i 15 år var aktiv spiller.

3. september 2003 blev Anja Andersen udnævnt til årets Jesper.

22. marts 2004 fik Slagelse FH’s ligadamer Slagelse Kommunes pris for at have ydet den bedste sportspræstation i 2003. Netop 2003 blev sæsonen, hvor SFH sikrede sig ”the treble” – pokaltitel, det danske mesterskab og EHF-Cup’en.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Slagelse Folkedanserforening

Slagelse Folkedanserforening er stiftet i begyndelsen af 1940. Den nøjagtige dato kendes ikke, da den første protokol er bortkommet. Foreningens formål er at arbejde for større udbredelse og kendskab til folkedans, sange og folkemusik. Da Slagelse Folkedanserforening blev stiftet, var den den fjerde forening af sin art i Slagelse. I forvejen havde man Liegstouwforeningen, Sjællandskvadrillen og VU Folkedanserne.Siden foreningens start har der uden afbrydelse været træningsaftener hvert år fra september til april. Udover træningsaftenerne holdes der også legestuer en gang om måneden. Det er dans under mere afslappede forhold. Her inviterer de forskellige foreninger til hinandens legestuer.Til folkedans hører også folkedragter. De benyttes dog kun til opvisning. Derfor har foreningen gennem flere år haft dragtkurser, hvor deltagerne enten kunne sy til sig selv eller til foreningen. Foreningens dragter bliver lejet ud til dem, der ingen har, men gerne vil deltage i  opvisning.Igennem årene har foreningen gjort meget for at gøre opmærksom på den kulturarv vi har modtaget gennem folkedansen. Blandt andet gav man i en lang periode opvisninger på Frederikshøj om sommeren. Der har været bud efter foreningen til at give opvisning ved mange lejligheder. Blandt andet kan nævnes: opvisning på Stadion i forbindelse med indvielse af den ny tribune d. 16. maj 1977 og legestue i Søndermarkshallen i anledning af byens 700 års jubilæum i 1988. Plejehjemmene aflægges besøg hver sommer med en opvisning.Det største problem gennem alle årene har været at finde egnede lokaler. Foreningen har således holdt til i Anlægspavillonen, Afholdshotellet, Landmandshotellet, Højskolehjemmet, Bygningen, Landsgrav Forsamlingshus, Ungdomsborgen, Landsgrav Friskole, Nørrevangsskolen og Skolegade.Fra Slagelse kendes en enkelt folkedans: Kontrasejre. Ved landsstævnet i 1998 blev udtalt om den: ”Kontrasejre fra Slagelse er imponerende, her syn’s man at være evigt roterende”.

JOHAN DENTA. 2014

Sankt Hans aften på Frederikshøj 1975. Fotograf: Anker Pedersen

Slagelse Bokse-Klub, 1945-

Slagelse Bokseklub blev stiftet i 1945.

Der havde i årene forinden været spredte tiltag for en bokseklub, men den 21. oktober 1945 indkaldte man til en stiftende generalforsamling for en særskilt forening.

Den store interesse for klubbens virke var stor og især mange unge kom i fuld gang med træningen. Klubben hjemtog i dets første fem år flere mesterskaber.

I samarbejde med Slagelse Firma Sport fik man opført Vesthallen og dermed fremragende rammer at virke i, både til træning og stævner.

Klubben lever i bedste velgående, selvom interessen for denne sportsgren i de seneste år er dalet.

Litteratur:

Bokserne fra Slagelse. Fra Finn Tengbom til Thomas Damgaard. Udgivet i forbindelse med Slagelse Bokse-Klubs 50 års jubilæum.

Poul Hansen, februar 2018

Karl Nielsen, Slagelse Bokseklub. Årets sportsmand 1975

Rosen

I 1740 fik Rosengade sit nuværende forløb efter en af de mange store brande, som har hærget byen. På samme tid opførtes Rosengade 5, som rummede Gæstgivergården Rosen.  Bygningen blev i 1928 afløst af den nuværende, som bl.a. huser Rosen Bodega.
Arealet bag gæstgivergården kaldtes “Rosens Gård” senere ændret til Rosengården i forbindelse med anlæg af parkeringspladsen.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Gæstgivergården Rosen,
Rosengade 5 ca.1900-1920

Papirindustri i Slagelse

I en lang årrække var der ikke mindre end fire papirvirksomheder aktive i Slagelse.

Udover den kun af navn kendte virksomhed Papirindustrien fandtes

– Dansk Poseindustri.

Dansk Poseindustri residerede i Klingenberg. Deres vigtigste varer var poser.

– Papierkompagniet

Papirkompagniet var beliggende på Lindevej. Firmet blev oprindeligt startet af Bastue Jacobsen. Firmaet forhandlede i papirvarer og fyrværkseartikler.

– Knudsen og Jørgensen

Knudsen og Jørgensen blev oprettet i 1921. Efter en beskeden start voksede firmaet og blev leverandør til store dele af Sjælland. Firmaet residerede i en nybygning i Hestemøllestræde 4.

Derudover producerede mejeribrugets emballagefabrik Danapak og tapetfabrikken Zemi papirvarer i Slagelse.

Poul Hansen, 19-09-2017

Bastue Jacobsens papirpose- og knallertfabrik. Bastue Jacobsen fik borgerskab i august 1899.
Knudsen & Jørgensen papir en gros, Hestemøllestræde 4.
Grosserer Mogens Knudsen.
Trykt i Sjællandske Tidende 06-09-1970

Omø Andelsmejeri

Omø Andelsmejeri blev oprettet i 1892 af 25 landmænd på øen. Der var afholdt et møde den 16. marts 1892. Her må man have besluttet at oprette andelsmejeriet, da man valgte en foreløbig bestyrelse.  Der blev afholdt nyt møde/generalforsamling den 31. marts, hvorfra følgende referat foreligger:
“I anledning af at der skal oprettes et andelsmejeri her på Omø blev der den 31. marts 1892 afholdt et møde eller generalforsamling hos sognefoged Christen Olsen, hvor det blev vedtaget, at den i mødet den 16. marts dette år foreløbige valgte bestyrelse, som består af gårdmændene Christen Olsen, Niels Christensen, Rasmus Rasmussen, Christian Christoffersen og Niels Hansen skulle vedblive at fungere i den tid som lovene foreskriver, og bemyndiges til at varetage alt, hvad der vedkommer mejeriet og dets bygning samt optage det nødvendige lån og anskaffe det jordstykke, hvorpå bygningen skal opføres. Det vedtoges at interessenterne selv skulle levere de kampesten, som ville medgå til grunden til mejeribygningen og udføre alle kørsler til bygningens opførelse uden nogen godtgørelse. Lovene blev med det samme vedtaget og underskrevet”.

Omø Andelsmejeris love blev den 31. marts 1892 underskrevet af 25 landmænd på Omø. De forpligtigede sig dermed til, for et tidsrum af 12 år, at levere al den mælk deres køer giver til Omø Andelsmejeri. Gårdmand og sognefoged Christen Olsen blev mejeriets første formand.

Den 8. maj 1892 traf bestyrelsen aftale med murer Rasmus Pedersen Langeland om at udfører alt murerarbejdet ved opførelsen af mejeriet for en samlet pris af 525 kroner. Den 12. maj 1892 underskrev bestyrelsen købekontrakt vedrørende byggegrund til mejeriet. Samme dag traf bestyrelsen aftale med tømrer Peder Nielsen om at udføre alt tømrer- og snedkerarbejde for en pris af 465 kroner. Ligeledes blev det den 12. maj besluttet at optage et lån i Holsteinborg Sparekasse på 10.000 kr. På et møde den 9. juli 1892 overdroges det til Niels Hansen og Rasmus Rasmussen at tage ind til Skælskør for at modtage dampkedlen og maskineriet til mejeriet og sørge for at få det befordret videre til Omø. Den 22. juli 1892 blev maler Olsens tilbud på malerarbejdet vedtaget, og den 3. september 1892 fik Julius Kastrup de aftalte 600 kroner for mejerigrunden. 

Omø Andelsmejeri startede driften i september måned 1892. Første mejeribestyrer var Anders Madsen født den 17. februar 1852 i Hesselager, Svendborg amt. Anders Madsen kom til Omø fra Hou i Snøde sogn på Langeland i 1892. Med en mejerske som medhjælp drev han mejeriet til sin død i 1918. I 1920 var der 32 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Valdemar Møller født den 8. december 1890 i København. Valdemar Møller var uddannet mejerist og havde været på mælkeriskole i 1918-19. Han var mejeribestyrer indtil 1952, hvor han stoppede efter 32 år på Omø.

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1929. Dette år blev der indvejet 0,73 mill. kg. mælk og produceret 30.000 kg. smør. På Omø blev der solgt 6.963 kg. sød mælk, 4.618 kg. skummet- og kernemælk samt 1500 kg. smør. Resten af smørret blev solgt til grossist. Der blev ikke produceret ost på mejeriet. Omø Andelsmejeri havde i 1931 36 leverandører med cirka 200 køer. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Valdemar Møller og en elev. På Omø blev mælkekørslen ikke udliciteret, den enkelte leverandør havde selv ansvar for at levere sin mælk på mejeriet. To leverandører kørte i mange år mælketur til mejeriet, en fra den sydlige del af øen og en fra den nordlige. De afregnede så selv med de leverandører, hvis mælk de medbragte. Nogle landmænd kørte selv til mejeriet med mælken på en såkaldt gig forspændt en hest. Der var detailsalg af mælk og smør fra mejeriet.

Fra midten af 1900-tallet tog udviklingen fart. Inden for mejeribruget skete effektivisering og sammenlægning/nedlægning af andelsmejerier. På et bestyrelsesmøde i Omø Andelsmejeri den 29. september 1966 forelå opsigelse fra to leverandører. Da der samtidig var opsigelse fra mejeribestyrer Egon Offersen, som havde fået stillingen som mejeribestyrer på Sejerø, drøftede bestyrelsen mejeriets fremtid. Man vedtog enstemmig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og der anbefale at nedlægge mejeriet.

På den ekstraordinære generalforsamling blev det med 18 stemmer for, 4 imod og 2 blanke vedtaget at nedlægge mejeriet. Det blev ligeledes vedtaget at mælken skulle leveres til Andelsmejeriet “Godthaab” i Skælskør.
Sidste ordinære generalforsamling blev afholdt den 2. november 1966. Her blev nedsat et likvidationsudvalg. Efter generalforsamlingen var der afskedsfest for mejeribestyrer Offersen og frue.

Likvidationsudvalget afholdt afsluttende generalforsamling den 24. oktober 1969, hvor andelshaverne fik udbetalt de 64.000 kr., der var indkommet ved salg af mejeriets bygninger. Mejeribygningerne på adressen Havnevej 8 Omø benyttes her i 2011 til beboelse.           
 
Formænd:
Christen Olsen 1892-1893
Rasmus Rasmussen1893 -1898
Rasmus Olsen 1898-1899
Christian Hansen 1899-1901
Niels Christensen 1901-1903
Ole Christensen 1903-1909
Christian Rasmussen 1909-1911
N. Christian Hansen 1911-1912
O. Nielsen 1912-1916
Niels Chr. Nielsen 1916
Niels Christensen 1916-1928
Ole Christensen 1928-1937
Georg Rasmussen 1937-1938
Hans Nielsen 1938-1946
Chr. F. Christiansen 1946-1948
Harald Hansen 1948-1962
Leo Larsen 1962-1966
Ole Christensen 1966-1969

Mejeribestyrere:
Anders Madsen 1892-1918
Georg Nielsen 1918-1920
Valdemar Møller 1920-1952
Hundebøl 1952-1960
Egon Offersen 1960-1966

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014