Slagelse Folkedanserforening

Slagelse Folkedanserforening er stiftet i begyndelsen af 1940. Den nøjagtige dato kendes ikke, da den første protokol er bortkommet. Foreningens formål er at arbejde for større udbredelse og kendskab til folkedans, sange og folkemusik. Da Slagelse Folkedanserforening blev stiftet, var den den fjerde forening af sin art i Slagelse. I forvejen havde man Liegstouwforeningen, Sjællandskvadrillen og VU Folkedanserne.Siden foreningens start har der uden afbrydelse været træningsaftener hvert år fra september til april. Udover træningsaftenerne holdes der også legestuer en gang om måneden. Det er dans under mere afslappede forhold. Her inviterer de forskellige foreninger til hinandens legestuer.Til folkedans hører også folkedragter. De benyttes dog kun til opvisning. Derfor har foreningen gennem flere år haft dragtkurser, hvor deltagerne enten kunne sy til sig selv eller til foreningen. Foreningens dragter bliver lejet ud til dem, der ingen har, men gerne vil deltage i  opvisning.Igennem årene har foreningen gjort meget for at gøre opmærksom på den kulturarv vi har modtaget gennem folkedansen. Blandt andet gav man i en lang periode opvisninger på Frederikshøj om sommeren. Der har været bud efter foreningen til at give opvisning ved mange lejligheder. Blandt andet kan nævnes: opvisning på Stadion i forbindelse med indvielse af den ny tribune d. 16. maj 1977 og legestue i Søndermarkshallen i anledning af byens 700 års jubilæum i 1988. Plejehjemmene aflægges besøg hver sommer med en opvisning.Det største problem gennem alle årene har været at finde egnede lokaler. Foreningen har således holdt til i Anlægspavillonen, Afholdshotellet, Landmandshotellet, Højskolehjemmet, Bygningen, Landsgrav Forsamlingshus, Ungdomsborgen, Landsgrav Friskole, Nørrevangsskolen og Skolegade.Fra Slagelse kendes en enkelt folkedans: Kontrasejre. Ved landsstævnet i 1998 blev udtalt om den: ”Kontrasejre fra Slagelse er imponerende, her syn’s man at være evigt roterende”.

JOHAN DENTA. 2014

Sankt Hans aften på Frederikshøj 1975. Fotograf: Anker Pedersen

Slagelse Bokse-Klub, 1945-

Slagelse Bokseklub blev stiftet i 1945.

Der havde i årene forinden været spredte tiltag for en bokseklub, men den 21. oktober 1945 indkaldte man til en stiftende generalforsamling for en særskilt forening.

Den store interesse for klubbens virke var stor og især mange unge kom i fuld gang med træningen. Klubben hjemtog i dets første fem år flere mesterskaber.

I samarbejde med Slagelse Firma Sport fik man opført Vesthallen og dermed fremragende rammer at virke i, både til træning og stævner.

Klubben lever i bedste velgående, selvom interessen for denne sportsgren i de seneste år er dalet.

Litteratur:

Bokserne fra Slagelse. Fra Finn Tengbom til Thomas Damgaard. Udgivet i forbindelse med Slagelse Bokse-Klubs 50 års jubilæum.

Poul Hansen, februar 2018

Karl Nielsen, Slagelse Bokseklub. Årets sportsmand 1975

Rosen

I 1740 fik Rosengade sit nuværende forløb efter en af de mange store brande, som har hærget byen. På samme tid opførtes Rosengade 5, som rummede Gæstgivergården Rosen.  Bygningen blev i 1928 afløst af den nuværende, som bl.a. huser Rosen Bodega.
Arealet bag gæstgivergården kaldtes “Rosens Gård” senere ændret til Rosengården i forbindelse med anlæg af parkeringspladsen.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Gæstgivergården Rosen,
Rosengade 5 ca.1900-1920

Papirindustri i Slagelse

I en lang årrække var der ikke mindre end fire papirvirksomheder aktive i Slagelse.

Udover den kun af navn kendte virksomhed Papirindustrien fandtes

– Dansk Poseindustri.

Dansk Poseindustri residerede i Klingenberg. Deres vigtigste varer var poser.

– Papierkompagniet

Papirkompagniet var beliggende på Lindevej. Firmet blev oprindeligt startet af Bastue Jacobsen. Firmaet forhandlede i papirvarer og fyrværkseartikler.

– Knudsen og Jørgensen

Knudsen og Jørgensen blev oprettet i 1921. Efter en beskeden start voksede firmaet og blev leverandør til store dele af Sjælland. Firmaet residerede i en nybygning i Hestemøllestræde 4.

Derudover producerede mejeribrugets emballagefabrik Danapak og tapetfabrikken Zemi papirvarer i Slagelse.

Poul Hansen, 19-09-2017

Bastue Jacobsens papirpose- og knallertfabrik. Bastue Jacobsen fik borgerskab i august 1899.
Knudsen & Jørgensen papir en gros, Hestemøllestræde 4.
Grosserer Mogens Knudsen.
Trykt i Sjællandske Tidende 06-09-1970

Omø Andelsmejeri

Omø Andelsmejeri blev oprettet i 1892 af 25 landmænd på øen. Der var afholdt et møde den 16. marts 1892. Her må man have besluttet at oprette andelsmejeriet, da man valgte en foreløbig bestyrelse.  Der blev afholdt nyt møde/generalforsamling den 31. marts, hvorfra følgende referat foreligger:
“I anledning af at der skal oprettes et andelsmejeri her på Omø blev der den 31. marts 1892 afholdt et møde eller generalforsamling hos sognefoged Christen Olsen, hvor det blev vedtaget, at den i mødet den 16. marts dette år foreløbige valgte bestyrelse, som består af gårdmændene Christen Olsen, Niels Christensen, Rasmus Rasmussen, Christian Christoffersen og Niels Hansen skulle vedblive at fungere i den tid som lovene foreskriver, og bemyndiges til at varetage alt, hvad der vedkommer mejeriet og dets bygning samt optage det nødvendige lån og anskaffe det jordstykke, hvorpå bygningen skal opføres. Det vedtoges at interessenterne selv skulle levere de kampesten, som ville medgå til grunden til mejeribygningen og udføre alle kørsler til bygningens opførelse uden nogen godtgørelse. Lovene blev med det samme vedtaget og underskrevet”.

Omø Andelsmejeris love blev den 31. marts 1892 underskrevet af 25 landmænd på Omø. De forpligtigede sig dermed til, for et tidsrum af 12 år, at levere al den mælk deres køer giver til Omø Andelsmejeri. Gårdmand og sognefoged Christen Olsen blev mejeriets første formand.

Den 8. maj 1892 traf bestyrelsen aftale med murer Rasmus Pedersen Langeland om at udfører alt murerarbejdet ved opførelsen af mejeriet for en samlet pris af 525 kroner. Den 12. maj 1892 underskrev bestyrelsen købekontrakt vedrørende byggegrund til mejeriet. Samme dag traf bestyrelsen aftale med tømrer Peder Nielsen om at udføre alt tømrer- og snedkerarbejde for en pris af 465 kroner. Ligeledes blev det den 12. maj besluttet at optage et lån i Holsteinborg Sparekasse på 10.000 kr. På et møde den 9. juli 1892 overdroges det til Niels Hansen og Rasmus Rasmussen at tage ind til Skælskør for at modtage dampkedlen og maskineriet til mejeriet og sørge for at få det befordret videre til Omø. Den 22. juli 1892 blev maler Olsens tilbud på malerarbejdet vedtaget, og den 3. september 1892 fik Julius Kastrup de aftalte 600 kroner for mejerigrunden. 

Omø Andelsmejeri startede driften i september måned 1892. Første mejeribestyrer var Anders Madsen født den 17. februar 1852 i Hesselager, Svendborg amt. Anders Madsen kom til Omø fra Hou i Snøde sogn på Langeland i 1892. Med en mejerske som medhjælp drev han mejeriet til sin død i 1918. I 1920 var der 32 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Valdemar Møller født den 8. december 1890 i København. Valdemar Møller var uddannet mejerist og havde været på mælkeriskole i 1918-19. Han var mejeribestyrer indtil 1952, hvor han stoppede efter 32 år på Omø.

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1929. Dette år blev der indvejet 0,73 mill. kg. mælk og produceret 30.000 kg. smør. På Omø blev der solgt 6.963 kg. sød mælk, 4.618 kg. skummet- og kernemælk samt 1500 kg. smør. Resten af smørret blev solgt til grossist. Der blev ikke produceret ost på mejeriet. Omø Andelsmejeri havde i 1931 36 leverandører med cirka 200 køer. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Valdemar Møller og en elev. På Omø blev mælkekørslen ikke udliciteret, den enkelte leverandør havde selv ansvar for at levere sin mælk på mejeriet. To leverandører kørte i mange år mælketur til mejeriet, en fra den sydlige del af øen og en fra den nordlige. De afregnede så selv med de leverandører, hvis mælk de medbragte. Nogle landmænd kørte selv til mejeriet med mælken på en såkaldt gig forspændt en hest. Der var detailsalg af mælk og smør fra mejeriet.

Fra midten af 1900-tallet tog udviklingen fart. Inden for mejeribruget skete effektivisering og sammenlægning/nedlægning af andelsmejerier. På et bestyrelsesmøde i Omø Andelsmejeri den 29. september 1966 forelå opsigelse fra to leverandører. Da der samtidig var opsigelse fra mejeribestyrer Egon Offersen, som havde fået stillingen som mejeribestyrer på Sejerø, drøftede bestyrelsen mejeriets fremtid. Man vedtog enstemmig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og der anbefale at nedlægge mejeriet.

På den ekstraordinære generalforsamling blev det med 18 stemmer for, 4 imod og 2 blanke vedtaget at nedlægge mejeriet. Det blev ligeledes vedtaget at mælken skulle leveres til Andelsmejeriet “Godthaab” i Skælskør.
Sidste ordinære generalforsamling blev afholdt den 2. november 1966. Her blev nedsat et likvidationsudvalg. Efter generalforsamlingen var der afskedsfest for mejeribestyrer Offersen og frue.

Likvidationsudvalget afholdt afsluttende generalforsamling den 24. oktober 1969, hvor andelshaverne fik udbetalt de 64.000 kr., der var indkommet ved salg af mejeriets bygninger. Mejeribygningerne på adressen Havnevej 8 Omø benyttes her i 2011 til beboelse.           
 
Formænd:
Christen Olsen 1892-1893
Rasmus Rasmussen1893 -1898
Rasmus Olsen 1898-1899
Christian Hansen 1899-1901
Niels Christensen 1901-1903
Ole Christensen 1903-1909
Christian Rasmussen 1909-1911
N. Christian Hansen 1911-1912
O. Nielsen 1912-1916
Niels Chr. Nielsen 1916
Niels Christensen 1916-1928
Ole Christensen 1928-1937
Georg Rasmussen 1937-1938
Hans Nielsen 1938-1946
Chr. F. Christiansen 1946-1948
Harald Hansen 1948-1962
Leo Larsen 1962-1966
Ole Christensen 1966-1969

Mejeribestyrere:
Anders Madsen 1892-1918
Georg Nielsen 1918-1920
Valdemar Møller 1920-1952
Hundebøl 1952-1960
Egon Offersen 1960-1966

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Odd Fellow logen i Skælskør

Bygningen er opført i 1887 af murermester Rasmus Christensen. Her drev lærer O.E. Guldberg indtil 1910 en privat realskole, som blev nedlagt, da borgerskolen blev udvidet med en realklasse.
Herefter var der Teknisk Skole frem til først i 1960’erne. I bygningen var der også flere lejligheder.

I 1963 den 31. august blev Loge nr. 83 Broen stiftet. Inden logen blev stiftet, havde brødre, som hovedsageligt var medlemmer i Odd Fellow logen i Slagelse, lavet et stort forarbejde, så logen kom godt i gang. Den nystiftede loge lejede sig ind i den gamle Tekniske Skole, hvis nuværende adresse er Havnevej 46. Bygningen ejedes fortsat af Håndværker- og Industriforeningen. Efter få års lejemål købte logen bygningen.

Der var fra 1963 og til 1990 kun en loge, og det var en broderloge.
Den 24. november 1990 blev der stiftet en søsterloge, som fik navnet Iris og er nr. 80 i rækken af søsterloger i Danmark.
Ved sin oprettelse blev søsterlogen medejer af bygningen, der således i dag ejes af begge loger i fællesskabet.

Der er et vist samarbejde de to loger imellem om forskellige arrangementer, til fordel for humanitært arbejde. Det kan være en kirkekoncert, hvor et eventuelt overskud bliver uddelt til en institution i området, eller arrangementer for ældre og enlige borgere til jul og også om foråret, med en køretur ud i det blå.

AAGE PILEGAARD. 2014

Nordrup

Nordrup ligger i Slagelse kommunes nordlige ende i Nordrupvester sogn, tæt ved Tudeå.
Nordrup dukker op første gang i 1275 som Norræthorp. Navnet kan tydes som den nordlige udflytterbebyggelse, rimeligvis udflyttet fra den langt ældre landsby Hallelev, der ligger syd for landsbyen.
Landsbyen var ret stor med 17 gårde og et antal huse omkring gadekæret og forten.
I den sydlige del af Nordrup blev kirken opført af marksten i romansk stil i den tidlige middelalder. Senere er der tilføjet våbenhus til kvindedøren i nord og et tårn med et lille trappetårn. Mandedøren  i skibets sydside er tilmuret. De romanske vinduer ses stadig i kirkebygningen.
Imellem landsbyens gårde blev der i 1722 fundet plads til at opføre en rytterskole, der kom til at fungere helt frem til 1955. Selve rytterskolebygningen blev afløst af en større skolebygning i 1862. Denne bygning er i dag på private hænder.
Nordrup blev udstykket i 1793, men landsbyen var blevet dramatisk mindre, da hovedgården Nordruplund blev oprettet i 1774 i forbindelse med salget af Antvorskov ryttergods. Ikke mindre end ti gårde blev nedlagt, og gårdfæsterne blev flyttet til Nordrup Hestehave, hvor der blev dannet et antal husmandsbrug på den mest sandede jord i landsbyen, ligesom enkelte familier blev flyttet ud til Skætholm, landsbyens tørvemose.
Ved udstykningen blev fire gårde flyttet ud på de tildelte jorder. Resten blev liggende i den stærkt bygningsamputerede landsby.
På landsbyforten blev der i 1888 opført et andelsmejeri. Mejeriet er for længst nedlagt, men bygningerne ligger der stadig. Bag mejeribygningerne findes gadekæret.
Ved Nordruplund skov blev der i 1907 opført en skole, der skulle aflaste Nordrup skole i forbindelse med et stærkt voksende børnetal. Denne skole blev ligeledes nedlagt i 1955, men bygningen ligger stadig smukt i skovbrynet ved indkørslen til Nordruplund skov.
Nordrup Brugsforening blev oprettet 1905 og fungerede frem til 1975. Også denne bygning ses stadig overfor den nyanlagte plads med menighedshus ved Nordrup kirke.
Telefoncentralen ”Skaftelev” havde til huse i en villa ved vejkrydset i Nordrup.
I den gamle smedie i Nordrup med tilhørende lagerhaller var der i mange år et byggemarked, Maxibyg, der nu er nedlagt.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Holmstrup Boldklub af 1944

HB 44 blev som navnet antyder stiftet i 1944. En kreds af sportsinteresserede mennesker mente, at Holmstrup skulle have sin egen sportsklub. Klubben blev en succes, og mange unge mennesker meldte sig under fanerne. Den bærende sportsgren var håndbold, og klubben nåede langt op i rækkerne indenfor sjællandsk håndbold. Også gymnastik var på programmet.

Håndboldbanen lå oprindelig på Holmstrupvej ved siden af aldersrenteboligerne, men efter Marievangsskolens opførelse flyttede klubbens aktiviteter til skolens sportsplads. Den første formand for foreningen var vejmand Christiansen, som boede på Valbygårdsvej 1.

I 1965 blev klubben fusioneret med AIG under navnet Slagelse Håndboldklub. Dette huede ikke medlemmerne og gav en del utilfredshed. Man dannede så i 1966 Marievang IF, og det blev enden på HB 44.

Oplysningerne om foreningen er desværre ret sparsomme.
Det har ikke været muligt at finde medlemslister og protokoller, og der er kun ganske få af de tidligere medlemmer tilbage.

POUL HANSEN. 2014

HB 44 og AIG på Nytorv ca. 1955

Hjemmeværnets Musikkorps Vestsjælland

blev grundlagt i 1950 og havde sin første optræden i april 1951. I starten var instrumentationen messingblæsere og slagtøj. I 1978 blev de første kvinder optaget i musikkorpset, som med tiden også kom til at omfatte træblæserinstrumenter. Som dirigenter har man primært gjort brug af musikere fra det nu nedlagte Sjællandske Livregiments Musikkorps og Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Musikkorpset medvirker hvert år ved en lang række arrangementer. I Slagelse drejer det sig bl.a. om forårskoncerten på Antvorskov Kaserne den sidste torsdag i april og mindegudstjenesten 4. maj i Sankt Mikkels Kirke. 

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Egil M. Jacobsen (2000): Jubilæumsskrift. Udgivet i anledning af Hjemmeværnsregion V’s Musikkorps Slagelses 50 års jubilæum.
Egil M. Jacobsen og Børge Riis Larsen: Hjemmeværnsregion V Musikkorps – Slagelses ældste orkester. I: Jul i Slagelse (1997) s.33-34.

Havrebjerg Valgmenighed

Havrebjerg Valgmenighed er en af Dan-marks 30 grundtvigske valgmenigheder (heraf 9 på Sjælland). Valgmenigheden har i 2008 153 medlemmer.
Beslutningen om at oprette en frimenighed og bygge kirke blev taget ved et møde hos Lone og Frands Frandsen på Holmegaard i Havrebjerg den 3. februar 1904, og kirken stod færdig til indvielse, som skete den 25. september samme år.
Forud var gået nogle år med skiftende præster og vikariater i Havrebjerg Sogne-kirke, og de grundvigsk sindede i sognet var mildt sagt utilfredse hermed. Da man i år 1900 skulle ansætte ny præst og fik afslag fra kirkeministeren om at måtte ansætte højskoleforstander L.N. Lundbye fra Høng Højskole som sognepræst i Havrebjerg, og da man – frimenighedsfolkene – samtidig fik afslag på som frimenighed at måtte benytte sognekirken, var det nok den endelige årsag til at frimenigheden blev oprettet og kirken bygget.
Der er selvfølgelig mange nuancer i denne udvikling, bl.a. holdt frimenighedspræsten Niels Dael fra Høve en del møder i Havre-bjerg Forsamlingshus med frimenigheds-folkene.
I 1962 overgik frimenigheden til valg-menighed, hvilket for en stor del skyldtes ønsket om fuldt ud at kunne udstede såvel dåbs- som vielsesattester. Overgangen skete uden de store diskussioner i menig-heden, og anerkendelsen blev bekendtgjort i Statstidende den 18.december 1962.
En valgmenighed skal anerkendes som del af Den danske Folkekirke og står under tilsyn af provsten. Disse provstesyn, som finder sted hvert tredie år, sikrer såvel valgmenighedens kirkebygninger en korrekt vedligeholdelse, som de sikrer valgmenig-hedens medlemmer en forsvarlig, kirkelig betjening. 
 Valgmenighederne ansætter selv deres præster uden indblanding af nogen offentlig myndighed, lige som de selv afholder samtlige deres udgifter ved hjælp af kontingent fra medlemmerne. Dette kontingent skal mindst være af samme størrelse som kirkeskatten, men er i de fleste tilfælde væsentlig højere.
Der kan dog ydes statstilskud til hovedistandsættelse af valgmenigheds-kirker samt lån i stiftsmidlerne til større istandsættelser af præsteboliger.
VAGN PEDERSENFormænd:
1904-1926: Frands Frandsen, Havrebjerg                          
1926-1944: Jens Olsen, Løve
1944-1953: Kristian Larsen,
Årslev                                    –
1953-1962: Hans P. Pedersen, Krænkerup                        
1962-1982: Hans Frandsen, Havrebjerg
1982-1992: Vagn Pedersen, Havrebjerg
1992-1994: Frede Hansen, Landsgrav
1994-2005: Jørgen Bjerregaard, Tjørnelunde
2005-  :  Henning Ipsen, GørlevPræster:
1904-1942:  Niels Dael
1942-1962:  Erling Bugge
1963-1992:  Jørgen Dilling-Hansen
1992 –     :  Iben Merete SnellLitteratur: Jørgen Dilling-Hansen (1979): Havrebjerg frimenighed og valgmenighed 1904-1979. Portræt af en 100-årig : Havrebjerg Fri- og Valgmenighed 1904-2004. (2004).

Christoph Klinger. 1.1. 2020