I 2000 gik Sjællandske Livregiments Musikkorps sammen med regimentet over i historien. I dette lille essay vil vi se på dette lokale musikkorps, som fik lov til at eksistere i næsten 25 år. Men først lidt militærmusikhistorie.
Forhistorien
Der har været militærmusik herhjemme i århundreder. I 1909 var det nær gået galt, da Rigsdagen besluttede, at al militærmusik bortset fra Den kongelige Livgardes Musikkorps skulle nedlægges. Fra og med 1. april 1911 var alle militærmusikere afskediget. Det blev der imidlertid protesteret imod, så 1. april 1911 udsendte Krigsministeriet et telegram til musikerne om, at afskedigelserne var annullerede. Men der blev skåret ned. Regimentsmusikkorpsene blev nu reduceret til ni musikere plus reservemusikere – dvs. værnepligtige eller løst ansatte musikere. Flåden, rytteriet og artilleriet måtte dog stadig nøjes med ni faste musikere. I Slagelse var der militærmusik fra 1913, hvor byen igen blev garnisonsby. Det varede til 1923, hvor regimentet med musikkorps blev flyttet til Fredericia. Det var dermed slut med militærmusikken i Slagelse i en lang periode. I 1932 havde vi her i landet 17 militære musikkorps, som, bortset fra Den kongelige Livgardes Musikkorps alle blev nedlagt. Disse musikkorps optrådte tit i parker og på torve og glædede derved befolkningen med levende musik. Det var nu slut. Herudover stod hæren pludselig uden musik til ceremonier og parader. Det sidste kompenserede man for ved at lade højtalervogne spille marcher foran en parade(!) I 1940 blev landet besat af tyskerne, som sendte deres store og velspillende musikkorps herop i PR-øjemed. Politikerne vågnede da op og indså, at man ikke bare kunne fjerne den danske regimentsmusik. Der blev derfor oprettet fire musikkorps i 1941, og i 1953 kom et femte til. Nu bliver det lidt indviklet: Et af de nye musikkorps var 4. Regiments Musikkorps, som fik garnison i Holbæk. Da regimentet i 1951 fik garnison i Roskilde, fulgte musikkorpset med for en kortere periode. Det kom nemlig i 1953 til 1. Regiment i Høvelte og blev nu til 1. Regiments Musikkorps. I 1961 skiftede regimentet navn, og musikkorpset kom så til at hedde Danske Livregiments Musikkorps. Dette blev nedlagt i 1973, men de fleste af musikerne blev overflyttet til Falsterske Fodregiments Musikkorps i Vordingborg, og de musikere, der ikke blev plads til, blev enten afskediget eller fordelt til hærens øvrige regimenter. Dette musikkorps var et af de fire, der blev oprettet i 1941 som 5. Regiments Musikkorps med garnison i Næstved og flyttede til Vordingborg i 1957.
Sjællandske Livregiments Musikkorps
I 1976 blev Falsterske Fodregiments Musikkorps overført til Sjællandske Livregiment, som havde garnison på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse og fik navnet Sjællandske Livregiments Musikkorps men med garnison i Ringsted. Her havde musikkorpset sit øvelokale – musikstue, som er den korrekte militære betegnelse. Sjællandske Livregiments Musikkorps skulle betjene militære enheder og myndigheder på Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster. Herudover havde musikkorpset repræsentative opgaver i Frankrig, Tyskland, Polen og Sverige. Det femte musikkorps, som blev oprettet i 1953, var Fynske Livregiments Musikkorps. Et forsvarsforlig i 1991 medførte, at Fynske Livregiment blev nedlagt, og musikkorpset fortsatte derefter under navnet Musikkorps Fyn, indtil det blev nedlagt ved en sparerunde i 1997. En karakteristisk ting for såvel Sjællandske Livregiments Musikkorps som Fynske Livregiments Musikkorps var, at de begge begyndte at dyrke bigband-stilen i slutningen af 1970’erne. Ligesom i jazz-bigband indeholdt disse musikkorps udover slagtøj trompeter og tromboner, men saxofonerne manglede. Dette kompenserede man for ved at lade disse instrumenters stemmer spille af de ”bløde” messingblæsere som flygelhorn, horn, baryton og tuba. Herudover tog man også el-bas, klaver og sanganlæg i brug. Sjællandske Livregiments Musikkorps afholdt koncerter med Swing Sisters og Etta Cameron. I starten af 1980’erne fik musikkorpset ny dirigent. Det var Svend Lundvig, og han kom direkte fra det civile musikliv bl.a. som leder af Palmehaveorkestret. Det var under hans musikalske ledelse, at musikkorpset indspillede LP’en På March, som er en særdeles overbevisende indspilning af dansk militærmusik.
Lidt for meget fest?
På et tidspunkt synes der imidlertid måske at være gået lidt for meget palmehave i musikkorpset på bekostning af det militære. Dette bevirkede en særlig eksercitsuddannelse af musikkorpset afsluttende med en ekstraordinær inspektion ved Hærens Musiktilsyn. Lad os læse, hvad den daværende chef for Sjællandske Livregiment oberst R.C. Jørgensen har skrevet herom:
“I min chefsperiode udviklede orkestret sig til et populært islæt i hele landsdelens aktiviteter, idet dirigenten, Svend Lundvig, formåede at udvide repertoiret til – ud over den traditionelle marchmusik – at omfatte klassisk, jazz, rock og anden underholdning af høj kvalitet. Det gik måske lidt ud over den militære fremtræden, hvilket forsvarschefen personligt bemærkede. Og så måtte regimentet i gang med en særlig eksercitsuddannelse af korpset. Den afsluttedes med en ekstraordinær inspektion af korpset ved Hærens Musiktilsyn. Inspektionen varede en hel dag, og ud på dagen pålagdes det korpset at gå gennem Ringsted by for at vise, hvad det nu formåede. Bl.a. formanden for tilsynet d.v.s. chefen for Den kgl. Livgarde og regimentschefen fulgte opmærksomt med inde på fortovet, og det skortede ikke på ildnende tilråb til korpset, som vist sent vil glemme den dag.”
Ansættelse og kvalifikationer
For at blive ansat i et regimentsmusikkorps måtte man igennem en konkurrence ligesom i symfoniorkestrene. Stillingerne blev besat ved at der i pressen blev opslået en stillingsbetegnelse. Lad os se på en af de sidste fra Sjællandske Livregiments Musikkorps. Her ønskede man en ny musiker, der spillede såvel baryton/tenorhorn som trombone. Stillingen skulle besættes pr. 1. februar 1999. Ansættelsen skulle ske i en tjenestemandsstilling på prøve og kunne tidligst finde sted ved det fyldte 20. år. Varig ansættelse fandt sted efter mindst to års tilfredsstillende prøvetjeneste og ansøgeren skulle have dansk indfødsret. Konkurrencen skulle afholdes i Slagelse Musikhus i november 1998, og der var to runder. På baryton/tenorhorn skulle man spille J.B. Senaillés Introduktion og Allegro Spirituoso og på trombonen: Romance – opus 21 af Axel Jørgensen. I anden runde skulle ansøgeren spille sammen med musikkorpset: Orkesterstemmerne ville blive sendt deltagerne senest 14 dage før konkurrencen. Og det blev pointeret, at da musikkorpset spillede en del moderne musik, så forventedes det, at ansøgeren kunne improvisere.
En march fra bladet
I 1988 kunne Slagelse fejre sit 700-års købstadsjubilæum. En lokal organist, Børge Lorentzen, havde i den anledning skrevet en jubilæumsmarch. Det var den daværende fritidskonsulents mening, at Sjællandske Livregiments Musikkorps skulle indspille den. Af økonomiske årsager blev det desværre ikke til noget. På selve jubilæumsdagen gav Musikkorpset en koncert på Nytorv i Slagelse, og fritidskonsulenten, Ingemann Pedersen, fik en god idé. Han ilede op på Rådhuset og hentede et eksemplar af partitur og noder, som han overrakte til Musikkorpsets dirigent. Musikerne kikkede på noderne, som de ikke havde set før, og spillede marchen fra bladet.
Den overkørte tuba
En særdeles uheldig ting, som må kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver musiker, skal nævnes her. Musikkorpset havde spillet til et arrangement og skulle nu med bus hjem. Tubaisten John Thomsen havde nogle uger før fået en ny tuba, som han stillede på jorden bag bussen. Bussen begyndte at bakke og kørte tubaen over. Den blev helt flad, kunne ikke repareres, og der måtte derfor anskaffes en ny. I en del år herefter hang den fladmaste tube i hans hjem på Sjællandsvej i Slagelse.
Sjællandske Livregiments Fanfaremarch
Livregimentet fik sin egen fanfaremarch komponeret af musikkorpsets første dirigent Dan K. Glæsel og indspillet på LP.en På March dirigeret af Svend Lundvig. Der er tale om en forholdsvis lille march. Den starter med en indledning på seks takter, hvilket er ret usædvanligt. Normalt er indledninger på et antal takter, der er deleligt med fire – ofte otte. Herefter følger et tema i Bb-dur, som gentages. Næste tema er i Eb-dur, og det gentages også. Til slut spilles marchen dal segno fra takt syv med gentagelse af begge temaer. Især i det første tema har musikkorpsets trompeter rig lejlighed til at spille fanfarer.
Nedlæggelsen
Da Sjællandske Livregiments Musikkorps blev nedlagt i 2000 gav et en årlig besparelse på 6,3 mio. kr. svarende af 0,03 % af forsvarsbudgettet. Ved nedlæggelsen blev musikerne dog ikke arbejdsløse. Ud over, at fire musikere gik på pension, blev tre overført til Prinsens Livregiments Musikkorps (det nuværende Prinsens Musikkorps), det samme skete for musikdirigenten, også tre musikere kom til Slesvigske Fodregimente Musikkorps (det nuværende Slesvigske Musikkorps), og hele seks musikere kom til Den kongelige Livgardes Musikkorps. De sidste skulle i en overgangsperiode ”ud over at være musikere, i det omfang tiden tillader det varetage arbejde i nodearkivet, nodeskrivning, PR, planlægning og anden administration. ” Her kommer lige en vigtig bemærkning: En regimentsmusiker er ikke en soldat, der som fritidsbeskæftigelse spiller i et orkester dannet af personer med tilknytning til kasernen i lighed med fx politi-, jernbane- eller postorkestre. Disse orkestre består som regel af personer, der arbejder i virksomhederne og spiller musik i deres fritid. Regimentsmusikeren er en professionel musiker, der ofte er uddannet på et musikkonservatorium på sit instrument. Ud over at medvirke til parader og militære højtideligheder, afholdt de militære musikkorps koncerter for soldater og andet personel ved Forsvaret. De afholdt skolekoncerter og koncerter for ældre, offentlige koncerter og medvirkede ved tattoos. Herudover kunne regimentsmusikerne levere kompetent musikundervisning, og mange amatørorkestre er igennem tiden blevet dirigeret af en militærmusiker. Ud over Den kongelige Livgardes Musikkorps eksisterer der i dag to mindre militære musikkorps på 17 mand. Det er Slesvigske Musikkorps i Haderslev og Prinsens Musikkorps i Skive. Hertil kommer i dag Søværnets Tamburkorps, som faktisk er et lille brass-band.
Nogle musikere og dirigenter der er omtalt i artiklen
Mike Cholewa havde diplomeksamen i horn fra musikkonservatoriet i København i 1988, studerede direktion og blev cand.phil. i musikvidenskab fra KU i 2002. Dirigerede Sjællandske Livregiments Musikkorps 1989-96.
Dan K. Glæsel var dirigent for Falsterske Fodregiments Musikkorps, og ved nedlæggelsen heraf blev han dirigent for Sjællandske Livregiments Musikkorps. Han komponerede flere marcher. Flemming Hansens instrument var trompeten. Efter Musikkorpsets nedlæggelse kom han til Den kongelige Livgardes Musikkorps. I nogle år underviste han gardehusarernes signaltrompetblæsere på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse.
Mogens Hollensteds instrument var hornet. Han var i en periode dirigent for det lokale hjemmeværnsmusikkorps. Ved nedlæggelsen af Sjællandske Livregiments Musikkorps gik han på pension. Ib Nygaard Jespersen blev professionel musiker, da han i 1968 vandt pladsen på trombone ved Falsterske Fodregiments Musikkorps. Kom året efter til Den kongelige Livgardes Musikkorps. Var ansat her i 27 år – de sidste 13 som dirigent. Kom til Sjællandske Livregiments Musikkorps som dirigent i 1997.
Vagn Egon Jørgensen var uddannet på Musikvidenskabelig Inst. på Aarhus Universitet og flere musikkonservatorier samt Guildhall School of Music and Drama i London. Dirigerede musikkorpset 1996-97. Senere bl.a. højskoleforstander, musikskoleleder og kirkeorganist.
Thorkild Lind spillede trombone. Han var musikkorpsets stabstambour og dirigerede også undertiden musikkorpset. Ved nedlæggelsen kom han til Prinsens Livregiments Musikkorps. Musikpædagogisk virksomhed bl.a. i Prins Jørgens Garde i Vordingborg.
Svend Lundvig var selv trompetist og kapelmester for radioens Palmehaveorkester, som spillede ved de ugentlige middagskoncerter i radioen om lørdagen, før han blev dirigent for Sjællandske Livregiments Musikkorps. Han var i mange år medlem af bestyrelsen for Dansk Kapelmesterforening.
Johnny ”Goffy” Rasmussens instrument var trombonen. Han var konservatorieuddannet herpå og var regimentsmusiker i mere end 30 år. Var en ofte benyttet solist, når Musikkorpset spillede jazznumre. Spillede i mange år jazz med bl.a. med Kansas City Stompers, som han også indspillede med, og med dette orkester kom han til at spille sammen med mange af de store jazzmusikere. Ved nedlæggelsen af Musikkorpset gik han på pension som tjenestemand og brugte herefter tiden på jazzmusik.
Gert Rostock fik sin tidlige musikalske uddannelse i Tivoli-Garden. I midten af 1960’erne gik han over til el-bas og spillede bl.a. med Jørn Grauengaards orkester. I starten af 1990’erne kom han til Musikkorpset, hvor han spillede el-bas og stortromme Ved nedlæggelsen heraf kom han til Den kongelige Livgardes Musikkorps. John Vilstrup Thomsen spillede tuba. Han boede i mange år i Slagelse og har haft stor betydning for det lokale musikliv, idet han i flere perioder dirigerede det lokale hjemmeværnsmusikkorps. Herudover spillede han i en del år morgenmusik med ”Sølvbryllupstrioen”. Ud over faste musikere, talte musikkorpset også en række assistenter, som kunne træde til under sygdom mm. Fra Slagelse deltog således Torben Rønhorff Nielsen på trompet og Søren Hansen på el-bas.
Indspilninger
Der er i dag rig lejlighed til at høre Sjællandske Livregiments Musikkorps. Der eksisterer enkelte koncertoptagelse på YouTube, og herudover er der LP-plader og CD.ere, man kan lytte til. I april 1983 indspillede musikkorpset under ledelse af Svend Lundvig LP’en På March. Denne består af en række marcher, af hvilke de fleste ikke har været indspillet før. Blandt de indspillede marcher er Sjællandske Livregiments Fanfaremarch skrevet af Dan K. Glæsel. Musikkorpset instrumenter var her, som for det meste, seks trompeter/cornetter (to i Eb og fire i Bb), fire tromboner, to horn, tuba, klokkespil og to i slagtøjsgruppen. I 1995 indspillede man under ledelse af Mike Cholewa CD’en Dagen vi aldrig glemmer. Her medvirker på de fleste numre Swing Sisters: – den tidligere lokale Kirsten Siggaard, Kirsten Vaupel og Lise Lotte Norup. Repertoiret var inspireret af 50-året for befrielsen og bestod bl.a. af It’s A Long Way To Tipperary, We’ll Meet Again og As Time Goes By samt flere danske kompositioner, og arrangørerne var bl.a. ud over dirigenten selv James Price, Henrik Krogsgaard, Ole Kock Hansen og Niels Jørgen Steen. Orkesterbesætningen var lidt anderledes end på LP’en, idet der nu medvirkede fire horn samt el-bas og piano. Selv spiller musikkorpset et nummer: Trumpet Voluntary (Prins Jørgens March). Også i 1995 medvirkede Musikkorpset på en LP fra Slagelse-Rosenborg-Tattooet med finalemusik – heriblandt Makwarths Slagelse Tappenstreg. I 1998 indspillede musikkorpset CD.en Den gang jeg drog af sted, udgivet af Reserveofficersforeningen i Danmark, idet det dette år var 150-året for danske reserveofficerers første indsættelse i kamp ved Treårskrigens begyndelse i foråret 1848. Musikken består af en historisk del med marcher som Den gang jeg drog af sted, I natten klam og kold, Holmens faste Stok og Riberhus March, men også en ”national” del med bl.a. Dronning Margrethe d. II’s Parademarch, Dronning Ingrids Honnørmarch og Kong Frederik IX.s Honnørmarch. Dirigent for indspilningen var Ib Jespersen. I 1998 udkom en CD, der også havde navn efter en kendt march Hilsen til vore venner udgivet som ”En musikalsk nytårshilsen fra de fire professionelle musikkorps i Forsvaret”. På denne CD medvirker de fire tilbageblevne regimentsmusikkorps Slesvigske Fodregiments Musikkorps, Prinsens Livregiments Musikkorps, Sjællandske Livregiments Musikkorps og Den kongelige Livgardes Musikkorps. Musikken er for det meste traditionel dansk militærmusik. Sjællandske Livregiments Musikkorps står for tre af numrene, som ud over Riberhus March, som er den samme udgave som på CD.en ovenfor, er to numre fra 1995-CD.en med Swing Sisters. I 2001 udkom en ny CD med Swing Sisters Vore favoritter. Her bliver de for det meste akkompagneret af det engelske The Pasadena Roof Orchestra, som er et lille jazz-bigband – med blandt andet saxofoner, men i tre af numrene bliver de akkompagneret af Sjællandske Livregiments Musikkorps, og her er tale om numre fra 1995-CDen. I 2006 udkom en tredobbelt CD med Swing Sisters: Sentimental journey. Noterne herpå er yderst sparsomme. Eksempelvis kan man ikke læser, at på de to første akkompagneres sangerne af The Pasadena Roof Orchestra. Optagelserne herfra er fra 1993 og 1994. Den tredje CD er identisk med Sjællandske Livregiments Musikkorps’ 1995-CD, Dagen vi aldrig glemmer, men nu fremgår det ikke, at det er dem, der akkompagnerer sangerne.
Afslutning
I 2000 var det altså slut med den lokale militærmusik. Et lille plaster på såret er dog, at i januar 2001 blev Sjællandske Livregiment i Slagelse, Gardehusarregimentet i Næstved og Danske Livregiment i Vordingborg sammenlagt og videreført under navnet Gardehusarregimentet. Hver onsdag er der byridt i Slagelse By fra kl. 12.30. Her deltager en paukehest og sædvanligvis seks til ni signaltrompetblæsere samt et større antal heste med ryttere. Herudover har der siden 1950 eksisteret et hjemmeværnsmusikkorps, som har musikstue på Antvorskov Kaserne og hvert år afholder forårskoncert sidste torsdag i april måned samt spiller til 4.maj-arrangementet hvert år i Sct. Mikkels Kirke. Herudover har dette musikkorps hvert år enkelte af de militære arrangementer, som Sjællandske Livregiments Musikkorps hvert år ellers havde.
Børge Riis Larsen, 01-06-2018
Litteratur
Gaardbo, Mogens: Fra redaktørens skrivebord. I: Reveille 37, nr. 3, september 2017 s. 4f.
Gaardbo, Mogens: Militærmusikken i Danmark. (Internettet)
Hansen, Niels: Regimentsmusikken i Odense. I: Odensebogen 1998 s. 150-174.
Jonsen, E.B.: Sjællandske Livregiments Musikkorps – farvel og tak. I: Reveille 20, nr. 4, december (2000) s. 3-5.
Jørgensen, R.C.: Enkelte løse ender. I: Sjællandske Livregiment 375 år 1614-1989 (1989) s. 55-56.
Riis Larsen, B.: Komponisten Børge Lorentzen. I: Reveille 13, nr. 2, april 1993 s. 13f.
Riis Larsen, B.: Militærmusikken i Slagelse for 100 år siden. I: Reveille 33 nr. 4, december (2013) s. 10-16 og Jul i Slagelse 2013 s. 20-25.
Riis Larsen, B. (2005): Slagelse Bys 700 Års Jubilæums-og Festmarch. I: Jul i Slagelse 2005 s. 36f.
Links:
http://www.danskmilitaermusik.dk/