Kronologisk oversigt over skønlitterære forfattere fra området, der dækkes af Slagelse Kommune. Udgangspunktet er forfattere med tilsknytning til Sydvestsjælland som har fået trykt deres digte, salmer, noveller eller romaner. De valgte forfattere skal være født i kommunen, have opholdt eller bosat sig i kommunen i længere tid.

Studiet dækker således ikke forfattere af fest- og lejlighedssange, redaktører og journalister, bogtrykkere, teologer og præster, historikere, eller forfattere til anden form for faglitteratur – deres virke vil forhåbentlig blive behandlet senere i et separat leksikon-bidrag. Afgræsningen er flydende og nærværende bidrag skal ikke forstås som en endelig, uafsluttet kanon.

Før gennemgangen af de mange forfattere må det være på sin plads at nævne Tårnborgstenen, som stammer fra et fund ganske tæt på Tårnborg Kirke. Fundet blev gjort i 1874. Runestenen er dateret til omkring 1050 -1100. Inskriptionen på gammeldansk og med middelalderruner lyder:” Gud .. tage sig af…brets sjæl. Han gjorde stenen Edvin –  bro.” Runestenen er udstillet på Nationalmuseet som et bevis på det første, der er skrevet/ristet i Slagelse Kommune.

Hans Tausen. 1494 – 1561

Hans Tausen blev født i Birkende på Fyn i 1494. Han blev optaget på Johanniterklostret Antvorskov som ganske ung. Gennem sit ophold på Antvorskov har den unge Hans Tausen helt sikkert set en del til den lille købstad Slagelse med de to kirker. I 1516 kom han til universitetet i Rostock. Fra 1521 læste han i København, Leuven og Wittenberg. Hans Tausen blev upopulær efter en prædiken i Viborg i 1525, hvor han luftede lutherske synspunkter. I denne periode stod Hans Tausen midt i opgøret med den katolske tro. Han giftede sig oven i købet i 1527. Efter reformationen 1536 blev Hans Tausen medforfatter til Kirkeordinansen (kirkeforfatningen). Fra 1541 blev han bisp i Ribe, hvor han døde 11.11. 1561. Forfatter til salmerne: ”Fra himlen højt kom budskab her”, ”Fra himlen kom en engel klar” og ” Forgæves er vor kraft og kunst”.

Jørgen Jørgensen Sorterup. 1662 – 1723

Jørgen Jørgensen blev født i Ottestrup 1.11.1662 som søn af sognepræsten i Sorterup- Ottestrup Jørgen Madsen Aarby, der døde i 1685. Hans mor var Anne Jørgensdatter Morsing. Hun var datter af den tidligere præst i embedet. Jørgen Jørgensen blev student i 1683. Senere ansat som huslærer på Vilhelmsborg. I 1690 blev han magister og blev kaldet til præsteembedet i Lyderslev i 1692. Jørgen Jørgensen blev fra 1701 frem til 1716 kendt i datiden for ”Ret tak, rar skiemt og ram alvor”, ”Poetiske skantze-kurv” og ”Nye heltesange om konning Frideric den fierdes lykkelige seyervindinger”. Jørgen Jørgensen døde i 1723 i Lyderslev

Ludvig Holberg. 1684 – 1754

Ludvig Holberg blev født i Bergen 3. december 1684. Hans forældre var oberstløjtnant Christian Nielsen Holberg og Karen Lem. Efter latinskolen i Bergen kom Holberg til Københavns universitet, hvor han tog filosofisk eksamen i 1704. Holberg blev kendt for det komiske heltedigt ”Peder Pors” fra 1720. Hans forfatterkarriere tog fart i 1722 med komedien ”Den politiske kandestøber”. Gennem sit forfatterskab tjente Holberg mange penge, som han blandt andet brugte til at købe Tersløsegård og Brorup for. Med disse indkøb blev han jordbesidder med så store arealer (over 1000 hektarer), at han fik titlen baron. I 1747 indberettede Holberg sine jordbesiddelser, hvor blandt andet landsbyen Årslev omhyggeligt blev beskrevet. Det er formentlig bønderne i Årslev, som Holberg har omtalt i skriftet ”Moralske tanker” fra 1744. Holberg døde i København 28. januar 1754. Nogle år tidligere testamenterede han sine besiddelser til Sorø Ridderlige Akademi.

Christian Bendsen.  ?-1768

Christian Bendsen var formentlig postmester i Korsør. Han fik udgivet bogen ”Den ubesindige kierlighed” i 1749. Der var tale om en komedie i 5 akter.

Jens Baggesen. 1764 – 1826

Jens Baggesen blev født den 15. februar 1764 på Korsør Fæstning, hvor hans far var kornskriver (kontrollør af kornafgifter) og vejpikør (tilsynsførende med vejarbejder). Faderen Bagge Baggesen boede med sin hustru Anna Møller på fæstningen. I 1771 var dronning Caroline Mathilde i Korsør, hvor hun boede med sin elsker Struensee. Byens borgere var stimlet sammen ved kongegården, hvor dronningen opholdt sig. Dronningen kom ud til folkemængden og tog en lille dreng op og kyssede ham. Det var Jens Baggesen. Han har selv senere i 1822 beskrevet episoden i et brev til grevinde Carafelli. Jens Baggesen kom på Slagelse latinskole 1777. Senere beskrev Jens Baggesen Slagelse som ”Kedsomhedens Moderstad”. I 1782 blev han student og rejste til København. Samme år skrev han den endnu benyttede sang ”Der var en tid, da jeg var meget lille”. Sangen er indspillet af Musica Ficta i 1998. Her debuterede han med sin første bog ”Comiske fortællinger” i 1785. Jens Baggesen blev gift to gange. Hans ældste søn Carl (født 1793) var præst i Bern, og hans yngste søn August (født 1795) blev dansk officer. Han blev udnævnt til generalmajor i 1854. Jens Baggesen døde den 3. oktober 1826 i Hamborg under en hjemrejse til Danmark. Hans gravsten findes på Parkfriedhof Eichhof i Kiel. På havnepladsen i Korsør findes en statue af Jens Baggesen. Jens Baggesen fik et måske meget sigende øgenavn, nemlig ”Pigernes Jens”.

Christian Hviid Bredahl. 1784 – 1860.

Christian Hviid Bredahl blev født den 3. oktober 1784 på Daurupgård i Bjergsted sogn. Han blev student fra Slagelse latinskole i 1801. Herefter tog han til København, hvor han begyndte at studere teologi. Studiet varede dog kun få år, før han vendte tilbage til Sorøegnen. I 1809 udkom hans første digt i forbindelse med kongens fødselsdag, trykt i ”Sange den 28. januar”. I 1820 – 1821 fik Bredahl udgivet en del dramatiske værker, men økonomiske problemer betød, at han måtte sælge den fædrene gård. Han købte derefter Damsgård ved Sorø for 5 rigsdaler. Resten af livet levede han som bonde, men var dog i stand til at genoptage udgivelsen af de dramatiske værker, han havde måttet indstille tidligere. I sine sidste leveår levede Bredahl under forholdsvis gode kår, men ikke uden sorger. Hans eneste søn faldt under slaget ved Isted 1850. Bredahl døde 16. januar 1860 og ligger begravet på Pedersborg Kirkegård. På hans gravsten er skrevet ”Harmens og retsindets digter”. Tæt ved Parnashuset på Parnasvej i Sorø står en mindesten for Christian Hviid Bredahl med inskriptionen:”Paa jorden væg af ler, og tag af halm, men paa hans tunge ord, af hamret malm.” Teksten er forfattet af Bredahls gamle skolekammerat fra Slagelse Latinskole Bernhard Severin Ingemann.

Bernhard Severin Ingemann. 1789 – 1862

Bernhard Severin Ingemann blev født den 28. maj 1789 i Torkilstrup på Falster. Han var elev på Slagelse Latinskole, hvorfra han blev student i 1806. Han begyndte på jurastudiet i København, hvor han fik en friplads på Valkendorfs kollegium. 1811 debuterede han med en digtsamling, hvor blandt andet findes ”Vift stolt på Codans bølge” og ”På Sjølunds fagre sletter”. Ingemann var ikke særlig vellidt i forfatterkredse i København, men den samtidige Grundtvig støttede ham. I 1822 blev Ingemann blev lektor på Sorø Akademi, hvor han virkede indtil sin død i februar 1862. I 1824 begyndte Ingemann at udgive en række historiske romaner. Morgen- og aftensange for børn udkom i 1837.  Mange af hans sange kendes i dag og bruges ofte. ”Glade jul”, ”Dejlig er jorden” og ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud”. På Sorø Gamle Kirkegård står gravstenen for digteren Bernhard Severin Ingemann og hans hustru Lucie Marie Mandix.

Andreas Gottlob Rudelbach. 1792 – 1862

Andreas Gottlob Rudelbach blev født den 29. september 1792 i København. Han var søn af skræddermester Johann Heinrich Gottlob Rudelbach, der var indvandret fra Sachsen. Hans mor var Birgitte Cathrine Ørstrøm, der stammede fra Sverige. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1810. 1820 tog han teologisk embedseksamen. To år senere blev han dr. phil. I 1841 blev han dr. theol. og arbejdede i disse år sammen med Grundtvig om udgivelsen af Theologisk Maanedsskrift. Fra 1828 til 1845 var han ansat som biskop i Glauchau i Sachsen. I 1845 blev han ansat som sognepræst ved Sankt Mikkels Kirke i Slagelse. Hans signatur findes i kirkebogen for Sankt Mikkels Kirke, hvor han underskriver sig Dr. Rudelbach. Han virkede som sognepræst indtil sin død den 3. marts 1862. Efter en sørgehøjtidelighed i Sankt Mikkels Kirke den 8. marts blev hans kiste fragtet til København for at blive begravet. Han efterlod sig hustruen Elisabeth Marie Bønsøe, som han var blevet gift med i 1822. Rudelbach var først og fremmest kendt for sine udgivelser af bøger og skrifter med teologiske emner, blandt andre ”Kristendom og Nationalitet” og ”Kristelig Biografi”. Hans gravsten findes på Assistens Kirkegård i København med indskriften: ”Fred over den jord hvor dit elskede støv gjemmes.”

Theodor Wilhelm Oldenburg. 1805 – 1842

Theodor Wilhelm Oldenburg blev født den 27. september 1805 i København. Hans forældre var højesteretsdommer Frederik Oldenburg og Marie Bastholm. Theodor Wilhelm Oldenburg blev student 1822 fra Borgerdydsskolen og tog teologisk embedseksamen 1826. Den 4. maj 1831 blev han gift med Louise Rothe på Frederiksberg. I ægteskabet kom der fem børn: Christian (1832), Louise (1833), Valdemar (1834), Thora (1836) og Johannes (1839). I 1831 blev han ansat som sognepræst i Sorterup, hvor han virkede som sognepræst for Sorterup og Ottestrup indtil sin død 26. maj 1842. Hans gravsten findes på Sorterup Kirkegård. Blandt Oldenburgs salmer bør nævnes ”Stille, hjerte, vær nu stille”, ”I herrens hus er godt at bo” og ” Dybe, stille, stærke, milde”, forfattet i 1840.

Hans Christian Andersen. 1805 – 1875

Hans Christian Andersen ankom til Slagelse sent på aftenen lørdag den 26. oktober 1822. Han fik et værelse på ”Den lille Postgård”, der lå på Bredegade 11. Dagen efter besøgte han rektor Meisling, der var leder af Slagelse latinskole. Mandag morgen mødte han op på latinskolen, hvor han gik de næste fire år. Gennem skoletiden besøgte H.C.Andersen ofte B.S. Ingemann i Sorø. I april 1825 overværede han en offentlig henrettelse på Kanehøj banke. Samme efterår flyttede H.C.Andersen ind hos rektor Meisling. Juleaften tilbragte han hos familien Wullf, der boede på Amalienborg. I foråret 1826 forlod han sammen med rektor Meisling Slagelse og kom til Helsingør. I romanen ”O.T” fra 1836 findes en ret udførlig beskrivelse af byen Slagelse. Her omtaler han blandt andet Antvorskov ruin, Hellig Anders kors og Slotsalleen. På pladsen foran Sankt Mikkels Kirke er opstillet en skulptur med H.C.Andersens stok og høje hat som tegn på, at han her hver søndag gik i kirke sammen med en lærer fra skolen. Talrige besøg på egnens herregårde gennem hele hans liv vidner om hans store interesse for Vestsjælland. Rejsen foregik med tog fra København til den gamle banegård nord for Slagelse. Herfra blev han afhentet af den pågældende herregårds hestevogn, der fragtede ham til destinationen. Opholdene varede ofte gennem flere uger. Hans Christian Andersen døde i København den 4. august 1875. Han ligger begravet på Assistens Kirkegård i København.

Benedicte Arnesen Kall. 1813 – 1895

Benedicte Arnesen-Kall blev født i Slagelse den 13. november 1813, hvor hendes far Paul Arnesen var rektor. Hendes far flyttede til København i 1820, hvor hun oplevede det kunstinteresserede miljø i byen. Her kom hun i nær kontakt med familien Thorlacius-Kall, hvor hun gennem en længere årrække helst opholdt sig. Efter ophold i Tyskland og Norge vendte hun tilbage til hovedstaden, hvor hun igen flyttede ind hos Elisabeth og Johan Christian Kall, der adopterede hende i 1844. Fra 1862 til 1870 lejede hun sig ind på Tersløsegård. Blandt hendes mest kendte udgivelser findes romanen ”Min søns breve” (1853), digtsamlingen ”Fra det stille liv” (1883) og bogen om hendes fader ”Poul Arnesen, Islænder” (1884). Benedicte Arnesen Kall døde i København den 26. september 1895.

Eduard Wilhelm Jacobsen. 1817 – 1906

Eduard Wilhelm Jacobsen blev født i København den 21. september 1817. Hans far var vinhandler Cordt Edvardt Jacobsen, og moderen hed Christine Marie Tegner.Eduard blev uddannet typograf. I 1835 flyttede han til Korsør og startede en boghandel. Efter nogle år gik han konkurs med sin boghandel. Udgav ”Røverhøvidsmanden Enevold af Tepperyd ”i 1846 og ”Om valghandlinegn i Korsør 1848”. Eduard døde i 1906.

Jens Schjørring. 1825 – 1900

Jens Nicolai Ludvig Schjørring blev født den 16. september 1825 i Vandborg ved Lemvig, hvor hans far var præst. I 1844 blev han student fra Aalborg Katedralskole. Han blev ansat ved Jagds frikorps i 1848 under 1. slesvigske krig og opnåede rang af løjtnant. Efter veloverstået studie ved Københavns Universitet blev han kapellan i Boeslunde. Året efter blev han kapellan i Lyderslev hos provst Engelbreth. Her blev han glad for provstens stuepige og blev forlovet med hende, hvilket medførte en lokal skandale. Han måtte flytte til Fruering ved Skanderborg, hvor han igen blev kapellan. Stuepigen Mette Marie Olsen, der var datter af den lokale skolelærer i Lyderslev, flyttede med og i slutningen af 1857 blev de gift. I 1878 blev Jens Schjørring sognepræst i Ørslev ved Skælskør. Han blev kendte for to digte ”Kærlighed fra gud” og ”Herrens venner ingensinde”. Hans hustru Mette Marie Olsen døde den 22. maj 1889 i Ørslev. Han blev gift igen den 20. december 1890 med Caroline Mathilde Andersen, der var født 1862. I Ørslev var han meget søgt og vellidt præst. Han døde den 14. marts 1900. Hans gravsten findes på Ørslev Kirkegård, hvor også hans anden hustru Caroline ligger begravet. Hun døde i september 1937.

Johannes Helms. 1828 – 1895

Johannes Helms blev født den 8. november 1828 i Sørbymagle, hvor han far var præst. Da Johannes var to år gammel, flyttede familien til Esbønderup, hvor faderen var blevet præst. Her voksede Johannes op i den smukke natur ved Esrum sø. Han blev student i 1847 og deltog i treårskrigen ved Fredericia og slaget ved Isted. Efter endt eksamen i filologi blev han ansat ved domskolen i Slesvig. Denne ansættelse varede indtil nederlaget i 1864, hvorefter han måtte rejse til København, hvor han blev ansat som rektor på Borgerdydskolen. Blandt hans mest kendte sange er ”Jeg elsker de grønne lunde” fra 1873. Også bogen ”Soldaterliv i krig og fred” fra 1883 blev meget kendt på sin tid. Johannes Helms døde den 4. december 1895. Hans gravsten findes på Vestre Kirkegård i København.

Vilhelm Topsøe. 1840 – 1881

Vilhelm Christian Sigurd Topsøe blev født den 5. oktober 1840 i Skælskør. Hans far var herredsfoged Søren Christian Topsøe og hans mor hed Sigrid Christine Gudrun, født Thorgrimsen. I 1846 døde faderen. Derefter flyttede hun med Vilhelm til Roskilde, hvor han kom til at gå på Katedralskolen. Senere flyttede familien til København. Her blev Vilhelm student fra Metropolitanskolen i 1859. Efter jurastudiet i København blev han tilknyttet avisen Dagbladet, hvor han var bladets redaktør fra 1872 ind til sin død den 11. juli 1881. Han udgav anonymt novellesamlingerne ”Solskin”, ”Livsanskuelser” og ”To fortællinger”. Senere kom to romaner ”Jason med det gyldne skind” og ”Nutidsbilleder”. Skuespillet ”Umyndige i kærlighed” blev opført på Det kongelige Teater kort efter hans død i 1881. Hans gravsted findes på Assistens Kirkegård i København.

Zakarias Nielsen. 1844 – 1922

Jens Peter Zakarias Nielsen blev født den 5. juni 1844 I Øster Stillinge. Han var søn af smedemester Niels Rasmussen og hustruen Olivia. Hans morfar var skolelærer, hvilket formentlig har påvirket Zakarias til at vælge lærergerningen. Bare 19 år gammel blev han færdig på Jonstrup Seminarium. Han blev huslærer på Charlottendal, hvor han begyndte at skrive poesi. I 1864 blev han lærer i Helsinge sogn. Året efter blev han gift med Egerta Hoffmann. Vielsen fandt sted i Kirke Stillinge den 18. august 1865. I 1868 blev han lærer og organist i Herstedvester. Her boede han med familien indtil 1884, hvor han måtte søge sin afsked på grund af svigtende hørelse. Zakarias Nielsen flyttede til villaen Ydale på Jernbanevej i Charlottenlund. Hans første udgivelse var ”Sange og smådigte” i 1871. Derefter fulgte ”Tre fortællinger” i 1876 og ”To landsbyfortællinger” i 1878. Forfatter til dramaet ”Nye tider”, der blev opført på Folketeatret i 1885 og ”Ellen Vaage” på Dagmarteatret i 1896. Hans noveller og romaner blev meget populære blandt skandinaver i Nordamerika. Mest kendt blev romanen ”Mågen”. Han døde den 10. november 1922. Hans gravsten findes på Søllerød Kirkegård. I Øster Stillinge findes en mindesten placeret centralt overfor gadekæret i den lille landsby.

Carl Tholstrup Bahnson. 1845 – 1917

Carl Tholstrup Bahnson blev født den 26. september 1845 i Viborg, hvor hans far var overlærer. Han blev student i 1863, hvorefter han læste teologi og blev kandidat i 1870. De følgende 20 år var han ansat på Borgerdydskolen på Amager. I denne periode begyndte han at digte. Blandt hans mest kendte værker var skuespillet ”Erik den fjortende. Konge af Sverige”, der blev opført på Det kongelige Teater i 1878. Fra 1890 til 1895 var han ansat som sognepræst i Slots Bjergby. Senere blev han præst i Skive og Resen. Endnu et skuespil komfra hans hånd i 1909, nemlig ”Mens det dages”. Efter hans død den 15. juli 1917 blev hans digtsamling ”Vandringsmandens sange” udgivet. På Skive Kirkegård findes hans gravsten, der også rummer navnet på hans hustru Johanne.

Emma Gad. 1852 – 1921

Emmarenze Henriette Margrethe Halkier blev født den 21. januar 1852 i København. Hendes forældre var grosserer Hans Peter Andreas Halkier og Edvarda Sophie Munch. Familien boede i Bredgade i det indre København. Hun blev gift med den 10 år ældre søofficer Nicolaus Urban Gad i september 1872. Han fik tjeneste på postdamperen Korsør – Kiel, hvilket betød, at familien måtte flytte til Korsør. Her boede de med deres to sønner (Henry og Urban) fra 1877 til 1880. Hun skrev stykket ”Et aftenbesøg”, der blev opført med stor succes på Det kongelige Teater i 1886. Emma Gad blev derefter forfatter til 18 forskellige teaterstykker, der blev opført frem til 1916. Mest kendt blev Emma Gad dog for etikettebogen fra 1918 ”Takt og tone”, der fortsat udgives. Hun døde den 8. januar 1921 i København. Hendes gravsten findes på Holmens Kirkegård i København, hvor også hendes mand Urban ligger begravet. Han døde i 1920.

Carl Ewald. 1856 – 1908

Carl Ewald var født i Gram sogn den 15. oktober 1874. Efter mislykkede forsøg på at få en egentlig uddannelse begyndte han at skrive små noveller og artikler til tidens aviser. Carl Ewald skrev en mængde romaner, her iblandt historiske romaner, hvor serien ”Danske dronninger uden Krone” blev meget populær. Serien blev udgivet 1906 – 1908. Ewald beskriver blandt andet Louise Rasmussens ankomst hos skolelærer Møller i Skørpinge, hvor hun føder en lille dreng straks efter ankomsten. Drengens far var Carl Berling, udgiveren af Den Berlingske Avis. Ved dåben i Flakkebjerg kirke stod forstander Møller fra den nyoprettede Flakkebjerg Opdragelsesanstalt fadder til den lille dreng. Det vil sige, at Carl Ewald benyttede en sand historie om Louise Rasmussen til at flette ind i romanen. Louise Rasmussen blev senere gift til venstre hånd til kongen Frederik den 7. og blev tituleret Louise Christine lensgrevinde af Danner. Det blev i folkemunde til grevinde Danner. Carl Ewald kendte Agner Henningsen og blev far til hendes søn, den senere så kendte Poul Henningsen. Carl Ewald døde den 23. februar 1908 i Charlottenlund og blev begravet i Gentofte.

Niels Dael. 1857 – 1951

Niels Dael blev født den 20. juni 1857 i Bjergby i Hjørring amt. Hans forældre var gårdejer Christen Andersen Dael og Sara Marie Pedersdatter. Han voksede op på forældrenes gård og var i 1875 til 1876 elev på Tune Landboskole. Han aftjente sin værnepligt og forlod hæren som korporal. Efter nogle år på Askov Højskole rejste Niels Dael til Argentina, hvor han virkede som præst fra 1886 til 1897. Lige før afrejsen var han blevet gift med Martine Eugine Jacobsen, som stammede fra Hjørring. Efter hjemkomsten blev han frimenighedspræst i Høve. I 1901 døde Martine. Fra 1904 tillige præst ved den nyoprettede frimenighed i Havrebjerg. I 1908 købte han Liselund og oprettede her en fri menighedsskole og nogle år senere en folkehøjskole med møder både sommer og vinter. Niels Dael giftede sig 2. gang med Amelie Gustava Ståhl. Vielsen foregik i Havrebjerg Frimenighedskirke i 1915. Niels Dael udgav i 1928 ”En prædikensamling”. Denne bog blev efterfulgt af flere udgivelser indtil 1948. Niels Dael døde den 15. august 1951 på Liselund. I haven ved Liselund findes hans gravsten og en mindesten. Amelie døde i 1965.

Rosalie Christiane Marie Bruhn. 1861 – 1939

Rosalie Christiane Marie Bruhn blev født den 1. april 1861. Hun blev gift med redaktør Hans Jensen den 22. maj 1888 i Sønderup kirke. Pastor Rønne forestod vielsen. Rønne var på den tid en meget søgt præst. Hans Jensen og Rosalie havde løst sognebånd til Sønderup sogn fra Slagelse, hvor de boede. Deres to døtre fra 1890 og 1893 blev begge døbt og senere konfirmeret i Sønderup. Under navnet Rosa Bruhn udgav hun i 1891 novellesamlingen ”Gamle Sidse”. Senere fulgte en lang række romaner og noveller samt skuespillet ”Anne Lykke”, som havde premiere på Det ny Teater i februar 1913. Hans Jensen og Rosalie Christiane Marie Bruhn blev skilt i 1918. Efter skilsmissen skrev Rose Bruhn, som nu blev hendes forfatternavn, en hel del fortællinger, som blev bragt i forskellige aviser som for eksempel Bornholms Avis og Amtstidende, Viborg Stift-tidende og Ærø Avis. Den sidste roman blev bragt i Ærø Avis i 1936. ”Sælsomme magter” blev hendes afslutning på et langt forfatterskab. Hun døde den 29. marts 1939.

Agnes Henningsen. 1868 – 1962

Agnes Kathinka Malling Andersen blev født på Skovsbo i Rynkeby sogn den 18. november 1868. Hun voksede op på Fyn i en velstående landbofamilie. Hun mistede sin mor, da hun var 6 år gammel. Hendes far giftede sig igen og der kom yderligere seks søskende. Hjemmet gik i opløsning, da faderen døde. Agnes kom sammen med sine to søstre på Antvorskov pigekostskole omkring 1885 i den bygning, der i dag ligger for enden af Slotsalleen i Slagelse. Pigekostskolen eksisterede fra 1875 indtil 1891 under navnet ”Pensions- og undervisningsanstalt for unge piger på Antvorskov.” I ”Let gang på jorden” har Agnes Henningsen beskrevet tiden på pigekostskolen i den periode, hvor Auguste Rasmine Bryndum var forstanderinde. Agnes var kun 17 år gammel, da hun friede til Mads Henningsen, der studerede teologi. Med de mange penge hun havde arvet efter sin mor, kunne hun forsørge dem begge. Brylluppet stod i Fredericia hos svigerforældrene. Agnes var i 7. måned, da vielsen fandt sted. Den lille familie flyttede til Ordrup, hvor Mads var blevet ansat som lektor på Ordrup Latinskole. Agnes var i 1894 begyndt at skrive noveller til bladet København. Under dette arbejde havde hun mødt forfatteren Carl Ewald. Hun blev forelsket i ham, og sammen fik de et barn, der blev døbt Poul. Senere kendt som Poul Henningsen. Ægtemanden Mads Henningsen rejste til USA, efter at de var blevet skilt. Tilbage i Danmark sad Agnes Henningsen med fire små børn. Hun begyndte nu for alvor at skrive romaner og skuespil. Hendes første roman ”Glansbilledet” udkom i 1899. Derefter fulgte en lang række romaner, trilogier og erindringer helt frem til 1955. Det første skuespil ”Den uovervindelige” blev opført på Dagmarteatret i 1904. Senere kom ”Elskerinden”, ”Hævnen” og blandt andre ”Den rige fugl” i 1916. Agnes Henningsen døde i København den 21. april 1962. Hun blev begravet på Rynkeby Kirkegård, hvor hendes gravsten kan ses.

Knud Anders Hjortø. 1869 – 1931

Knud Anders Hjortø blev født den 4. januar 1869 på Hjortøgård i Kirke Værløse. Hans forældre var gårdejer Lars Knudsen og Karen Marie Petersen. I kirkebogen var navnet oprindelig Knud Anders Knudsen, men det blev ændret i 1904 til efternavnet Hjortø efter gården, hvor han blev født. Han blev konfirmeret i april 1884 med meget fine karakterer. På det nærliggende Jonstrup Seminarium fik han sin lærereksamen i 1888. Tre år efter blev han student, hvorefter han begyndte at studere fransk samtidig med en ansættelse som privatlærer i Aså. Efter en ansættelse på realskolen i Skanderborg kom han til Skælskør, hvor han underviste på Skælskør Realskole fra 1900 indtil 1908. Efter navneforandringen fra Knudsen til Hjortø i august 1904 giftede han sig med Kirstine Petersen. Vielsen foregik i Eggeslevmagle kirke den 22. oktober 1904. Fra 1912 var Knud Hjortø i stand til at leve som forfatter. I 1899 kom hans første bog ”Syner”. Derefter kom ”Kraft” og ”Grøn ungdom og grå sjæle”. Helt frem til 1931 udgav han både romaner og novellesamlinger. Hans syn blev desværre meget dårligt, og han døde den 25. november 1931 i en trafikulykke, hvor han blev kørt ned. Knud Hjortø ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.

Hans Carl Christian Ebberup. 1875 – 1935

Hans Carl Christian Ebberup blev født i Lille Ebberup ved Sorø den 13. marts 1875. Han fik præliminæreksamen fra Slagelse Realskole i 1892. Derefter blev han uddannet lærer og underviste blandt andet på Askov Højskole. I 1910 blev han uddannet tandlæge og havde praksis i København. Han udgav i 1904 en digtsamling ”Daggry”, der rummede en række religiøse digte. Han døde den 17. februar 1935.

Carl Vilhelm Pedersen Værge. 1877 – 1946

Carl Vilhelm Pedersen blev født i Skaftelev den 29. december 1873. Hans far var skrædder Lars Pedersen i den lille landsby nord for Slagelse. Carl blev uddannet som skomager og begyndte samtidig at digte. Han fik udgivet en samling omkring 1900 med titlen ”Et spirende frø”. I 1902 fik han lærereksamen fra Vordingborg Seminarium. Carl blev viet til Eli Kristensen i 1907. I 1914 tog Carl Vilhelm Pedersen navneforandring til Værge. Han var på det tidspunkt blevet ansat på Svindbæk skole. Carl Wilhelm Værge døde den 14. maj 1946 i en alder af 72 år. Begravelsen blev foretaget af den ældste søn Eilif Værge, der havde været præst på blandt andet Anholt, hvor han også var ansat som førstelærer. Carl Wilhelm Værge blev far til en børneflok på 11, hvoraf de 8 blev uddannet som lærere.

Caja Rude. 1884 – 1949

Caja Løvgreen blev født på Frederiksberg den 11. juli 1884. Hendes forældre var stationsforstander Axel Peter Carl Løvgreen og Wilhelmine Christine Oest. Hun var ud af en børneflok på otte, og barndommen var kaotisk, da faderen forlod familien i 1892. Moderen og de mange børn levede i fattigdom i Randers. Caja var bare ti år, da hun måtte ud at tjene. 17 år gammel rejste hun til København, hvor hun tjente som stuepige. Hun blev gift i 1907 med værkmester Laurits Christian Rude. Ægteparret flyttede til Stege. Her kom deres to første børn til verden. Hans Christian i 1908 og Ester Rikke i 1909.Senere flyttede familien til Fredericia. Her fik de deres tredje barn, Axel, i 1917. Et par år senere flyttede familien igen. Denne gang til Korsør, hvor de boede i Slottensgade 1. I Korsør engagerede Caja Rude sig i det lokalpolitiske liv. Hun var blandt andet lokalformand for Dansk Kvindesamfund. Efter ægteskabets ophør flyttede Caja Rude til København. I 1929 blev hun ansat som journalist på Socialdemokraten. I disse år begyndte hun også at skrive skuespillene ”Arvefjenden” og ” Som kvinder var- som kvinder er”. Fra 1929 findes også novellesamlingen ”Skyggebilleder”. Hun var samtidig en dygtig pianist, hvilket resulterede i, at hun i flere år spillede som biografpianist rundt omkring. Hun fortsatte sit arbejde gennem Socialdemokraten med at hjælpe socialt udsatte i den brevkasse, som hun stod bag. Indtil 1942 skrev hun bøger beregnet for ungdommen, sluttende med ”Hun blev voksen”. I 1938 udkom ”Kammerat Tinka”, der skildrer en ung kvinde fra arbejderklassen i Korsør. Caja Rude døde den 10. november 1949. Hendes gravsten findes på Assistens Kirkegård i København.

Ellen Raae. 1885 – 1965

Ellen Frederikke Anna Sørensen blev født i Svogerslev den 1. august 1885. Hendes far var skolelærer Wilhelm Rudolf Sørensen, og hendes mor hed Ellen Kirstine Pedersen. Hun voksede op i Boeslunde, og 15 år gammel blev hun sendt på handelsskole i København, men det havde ikke hendes store interesse. Hun ville hellere skrive litteratur, men havde i starten ikke held med at blive anerkendt. I 1908 rejste hun til Argentina, hvor hun ernærede sig ved husligt arbejde. Efter hjemkomsten i 1909 slog hun sig ned på Frederiksberg. Her lærte hun Alfred Raae at kende, og de blev gift i 1910. Samme år fik de sønnen Paul Aaris Raae. Ellen Raae fik studentereksamen 1918 og begyndte at læse dansk og engelsk på universitetet. I 1923 blev hun skilt fra Alfred Raae. Hun blev cand.mag. i 1926. Allerede i 1922 blev hun tilknyttet Udvalg for Folkemål. Her arbejdede hun frem til 1955. Hendes første roman ”Den anden kind” udkom i 1938. Helt frem til 1958 skrev hun romaner. Forfatterskabet sluttede med ”Den korte sommer”. Ellen Raae døde den 1. december 1965 i København.

Carl Victor Prosch Dantzer. 1886 – 1963

Carl Victor Prosch Dantzer blev født den 24. oktober 1886 i København. Hans forældre var arkitekt Carl Ulrik Dantzer og hustru Else Marie Prosch. Carl Victor gik i 1900 på Ordrup Latinskole og fortsatte sin uddannelse på Københavns Universitet, hvor han blev cand. phil. I 1932 blev han gift med Henriette Hermine Antonie. På det tidspunkt havde han udgivet sin første digtsamling ”Minde og anelse” i 1919. Senere udkom ”Teltet og evigheden”. Sammen med hustruen flyttede han til Korsør, hvor han i folketællingen fra 1940 stod opført som forfatter og religionshistoriker på adressen Værftet 17 i Korsør. Hustruen var på det tidspunkt driftsleder på Korsør Dampvaskeri på Suhrsvej 28. Senere flyttede de tilbage til Ordrup, hvor Victor døde i 1963.

Einer Otto Gelsted. 1888- 1968

Einer Otto Gelsted blev født den 4. november 1888 i Middelfart. Hans efternavn var ifølge kirkebogen Jeppesen, men han tog i 1911 navneforandring til Gelsted. Hans forældre var købmand Peder Jeppesen og Marie Larsen, der begge var katolikker. Einer Otto Gelsted blev student i 1907 og påbegyndte et studie i matematik ved Københavns Universitet. Det opgav han dog og blev i stedet huslærer hos en tysk grossererfamilie. Han lærte Johannes V. Jensen og Poul Henningsen at kende og samarbejdede med dem om udgivelsen af tidsskrifter. Digtsamlingen ”De evige ting” fra 1920 blev hans første udgivelse. Senere kom digtsamlingen ”Under uvejret” i 1934. I årene før besættelsen arbejdede Gelsted som journalist på Politiken og Ekstrabladet. Gelsted var kommunist. Under besættelsen flygtede Gelsted til Sverige. Her skrev han digtet ”De mørke fugle” om besættelsen den 9. april 1940. Efter besættelsen blev Gelsted ansat på DKP dagbladet Land og Folk. Gelsted opholdt sig om sommeren i Skælskør igennem en lang årrække. Han boede på det daværende hotel Skælskør. Under disse ophold skrev han mange af sine digte. Han var i øvrigt ugift. Einer Otto Gelsted døde den 22. december 1969. Han er begravet på Ordrup kirkegård.

Poul Axel Viggo Hermann. 1888 – 1977

Poul Axel Viggo Hermann var ansat som sognepræst i Sorterup – Ottestrup sogne fra juni 1932 frem til 1958. Hermann var søn af oberstløjtnant og gymnastikinspektør Abraham Hermann og hustru Anna Vilhelmine Broe. Poul Axel Viggo Hermann blev student fra Metropolitanskolen i 1906 og han læste derefter teologi. Han blev gift i maj 1913 med Esther Ragnhild Paula Larsen. I juni 1918 blev han sognepræst i Strib sogn på Fyn. Her kom deres to børn til verden. Alice i 1919 og Alf i 1923. Fra 1. december 1931 blev Poul Axel Viggo Hermann sognepræst i Sorterup – Ottestrup sogne. Ved folketællingen i 1940 blev datteren Alice noteret som organistinde – formentlig ved de to sognekirker. Hermann var selv meget interesseret i kirkemusik. I hans forfatterskab kan noteres ”Religionsfilosofiske betragtninger” (1937), ”Religionspsykologiske betragtninger” (1938) og i 1950 ”Blade af en landsbypræsts dagbog”. I 1958 sluttede Hermann sin præstegerning i Sorterup- Ottestrup sogne. Han var da blevet 70 år gammel. Han døde i København i 1977.

Viggo Ejnar Jacobsen. 1894 -1951

Viggo Ejnar Jacobsen var født den 15. september 1894. I mange år fra 1923 var han ansat på som kommunelærer på Halskovskolen i Korsør. Hans første roman var ”Kap Horn i sigte” fra 1936. Senere fulgte ”Sydhavets farer” i 1941, ”På eventyr i Østen” i 1946 og ”En kinafarer” i 1948. Han boede på Lygtebakken 9 i Korsør med familien på fire børn. Han døde i 1951.

Ejnar Ludvig Ricard Bruusgaard Jensen. 1896 – 1973

Ejnar Ludvig Richard Bruusgaard Jensen blev født i Aalborg den 1. januar 1896. Han tog navneforandring til Jensen- Reinert i 1925. I 1932 udgav han ”Jernkorset. Fra front og skyttegrav”. Året efter udgav han sine erindringer ”Mine oplevelser som soldat i verdenskrigen”. Han var uddannet tagdækker og arbejdede i Hamborg fra 1942 til 1944. Efter besættelsen udgav han en lang række bøger, startende med ”Det bødes der for” og sluttende i 1970 med ”I hagekorsets skygge”. Sammen med sin kone Ida Hansen boede han i sine sidste år i Lundby ved Skælskør.

Han døde den 3. maj 1973.

Svend Petersen. 1903 – 1970

Svend Petersen blev født i Korsør den 22. august 1903. Hans forældre var købmand Martin Petersen og hustru Louise Kamelia Teilmann. Familien boede i Fiskergade 51. Ifølge folketællingen fra 1906 var der to søstre til Svend, nemlig Else og Inger. Svend blev konfirmeret i Korsør den 7. oktober 1917. Ganske ung rejste Svend til Amerika, hvor mange oplevelser førte til udgivelser af romaner. ”Gul mand vinder land” fra 1937. I 1940 udkom ”Den græske gendarm”. Den sidste roman kom i 1949. Her beskriver han oplevelserne i USA. Titlen var ”125. etage”. Svend Petersen var gift med Carla Kragh Abildgaard. Under omtalerne af hans romaner anføres det fra flere sider, at Svend Petersen var optaget af nazismen og samtidig stærkt racistisk, hvorfor han selv måtte stå for udgivelserne. Svend Petersen døde den 7. juli 1970 i Høje Tåstrup.

Otto Peter Leck Fischer. 1904 -1956

Otto Peter Leck Fischer blev født i København den 26.marts 1904. Hans forældre var korngrosserer Otto Peter Leck Fischer, der var født i Fredericia i 1873, og hustru Marie Jacobine, der stammede fra Middelfart. Familien boede på Vestervoldgade i København, senere på Frederiksberg fra 1910. Dette år kom endnu et barn, så der var i alt fire børn. Året efter døde Leck Fischers far pludseligt. Moderen måtte finde et nyt sted at bo for den børnerige familie. Hun havde en broder i Slagelse, der i 1913 tog imod familien, der nu bestod af tre børn. Den lille nyfødte dreng med fornavnet Viggo blev adopteret af mosteren Ellen, der var gift med kaptajn Conrad Kampmann. Viggo kom derfor til at hedde Viggo Kampmann, der senere blev kendt som statsminister. I Slagelse boede Leck Fischer først på Ingemannsvej 15, senere på Valbyvej 20. I 1920 tog han præliminæreksamen og efter et kort forsøg som journalist begyndte han en uddannelse som bankassistent i Banken for Slagelse og omegn. Leck Fischers første digt blev udgivet den 26. september 1921 i Sorø Amts Dagblad. Det var et hyldestdigt til den netop afdøde skuespillerinde Ella Ungermann. Hos boghandler Heintzelmann i Bredegade fik Leck Fischer udgivet sin første digtsamling ”Ved Dagens Vej” i 1923. Fra 1925 boede han hos sin storebror Ejnar, der havde købt ejendommen Løvegade 69. I 1927 fik han udgivet romanen ”De halve”. Året efter flyttede han til København, og han kunne fra det tidspunkt leve af sit forfatterskab. I flere romaner kan scener fra barndomsbyen Slagelse genkendes, eksempelvis i ”Festen i Skelsted”. Leck Fischer blev forfatter til en lang række hørespil og teaterforestillinger. I 1930 blev Leck Fischer borgerlig viet til Isa Inger Rohde Nielsen, der stammede fra Fredericia. Helt frem til sin død i 1956 var han aktiv med radioromanen ”Skyldig i synd”. Leck Fischer ligger begravet på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte.

Piet Hein. 1905 – 1996

Piet Hein blev født den 16. december 1905. Hans forældre var civilingeniør Hjalmar Hein og hustru øjenlæge Estrid Octavius Hansen. Han blev student fra Metropolitanskolen i 1924 og tog derefter filosofikum ved Københavns Universitet. Herefter studerede han på mange institutter både i Danmark og Sverige, men han tog aldrig en egentlig eksamen. Piet Hein blev forfatter til utallige digte, men mest kendt blev han nok for sine gruk, der er en sammentrækning af grin og suk. Samtidig er Piet Hein dog mest kendt over hele verden for sine formgivning af møbler og værktøj. På Agersø ejede Piet Heins morfar højesteretssagfører og politiker Octavius Hansen den nordlige spids af øen, nemlig Egholm. Piet Hein og hans mor holdt meget af stedet og kom her ofte. Piet Heins mor skrev et langt digt om stedet og Piet Hein selv skrev ”Ode til Skælskør”, hvor stedet også blev rosende omtalt. Han fortæller her, hvordan man næsten ”mister tidsfornemmelsen, så man får tænkt de lange tanker”. I april 1937 blev Piet Hein gift med Gunver Holck, men ægteskabet blev senere opløst. I sine sidste år boede Piet Hein på godset Damsbo på Fyn. Han døde den 17. april 1996 i Middelfart, og hans aske blev spredt over Lillebælt.

Knud Sønderby. 1909 – 1966

Knud Sønderby blev født den 10. juli 1909. Familien boede i Gentofte. Han blev student fra Øregård gymnasium i 1927. Han læste derefter jura og blev færdig med studiet i 1935. Allerede i 1925 blev hans første digte offentliggjort i skolebladet Øregård-posten. Hans første og måske mest kendte roman ”Midt i en jazztid” blev udgivet i 1931. Senere udkom ”En kvinde er overflødig”, ”De kolde flammer”, ”Den usynlige hær” samt en lang række essayer. Fra 1951 frem til 1972 boede Knud Sønderby i Ørslev ved Skælskør på Kildevej 2. I denne periode oversatte han Arthur Millers romaner. Knud Sønderby døde den 8. august 1966 og blev begravet på Taarbæk kirkegård, hvor også hans kone Inge blev begravet. Hun døde i 1994.

Hugo Mølvig. 1914 – 1985

Hugo Mølvig blev født i Herning den 6. august 1914. Hans forældre var købmand Thomas Nielsen Mølvig og hustru Ragnhild, født Hald. Hugo Mølvig blev uddannet som boghandler, men meldte sig ind på Rannows tegneskole i København. Efter en del opgaver som tegner, blandt andet i Grønland, kom han i 1955 til Sorø Amtstidende, der senere blev til Sjællands Tidende. Mest kendt blev han for de utallige tegninger om livet på Trelleborg, hvor han også lavede teksterne. Tekst og tegninger var så populære, at Sjællands Tidende genbrugte dem 25 år efter Hugo Mølvigs død. Han døde den 17. december 1985 og blev begravet på Tystrup Kirkegård. Hans kone Inger døde i 2003.

Mogens Knudsen. 1919 -1985

Mogens Knudsen blev født den 27. maj 1919 i Slagelse. Han var søn af lærer Frederik Knudsen og lærer Johanne Eliza Corfitzen. Da Mogens Knudsen kom til verden, boede familien i Sankt Mikkelsgade 8. Senere flyttede de til Sankt Jørgensgade 33. Han blev student fra Slagelse Gymnasium i 1937 og begyndte derefter at læse litteraturhistorie på Københavns Universitet og blev magister i 1943. Han blev forfatter til et mindre skrift om forfatteren Nis Petersen, der blandt andet var forfatter til ”Sandalmagerens dage”, og senere en monografi om Viggo Barfoed (kendt som Ærbødigst). Han blev i 1945 ansat ved forlaget Gyldendal. I april 1947 blev han borgerlig viet til oversætteren Birgit Seydner. Fra 1951 frem til 1961 var han ansat på Danmarks Radio som programsekretær. Mogens Knudsen vendte tilbage til Gyldendal i 1971, hvor han blev medlem af direktionen med ansvaret for forbindelsen til forfattere. Han døde den 28. oktober 1985.

Birthe Haffner. 1920 – 2018

Birthe Smith Haffner blev født den 26. juni 1920 i København og gik i skole på Østerbro. Hun var meget interesseret i kunst og maleri. Efter besættelsen rejste hun meget rundt i Europa. Hun var gift med Poul Haffner og boede i en årrække på Lindebjergvej 21 i Lynge. I 1995 flyttede de til Skælskør, hvor de boede på Skytteengen 22. I 1992 skrev hun sin første roman ”Sådan var København”, efterfulgt af ”Mit livs hemmelighed”. Hendes sidste udgivelse var novellesamlingen ”En satans historie” fra 2000. Birthe Haffner døde den 9. oktober 2018 i Skælskør.

Arne Børge Sejr. 1922 – 1998

Arne Børge Sejr blev født den 31. januar 1922 i Slagelse. Hans forældre var købmand Harald Sejr og hustru Emma Amalie Exenia Sponholtz. Familien boede på Nytorv 4. Arne blev konfirmeret den11. oktober 1936. Ved besættelsen den 9. april 1940 kunne han fra vinduerne i lejligheden se de tyske tropper opstille til parade på Nytorv. Det var en begivenhed, der gjorde et voldsomt indtryk på ham.  Han forfattede derfor de ti bud for danskere med klare holdninger til den tyske besættelse. Arne Sejr gik ind i modstandsbevægelsen og stod bag uddelingen af illegale blade fra 1941. Han flygtede til Sverige i 1943. Efter besættelsens ophør vendte han tilbage til Danmark, hvor han udgav ”Og derfor lever vi” i 1946. Senere skrev han ”En kamp for frihed”. Endvidere en digtsamling om hans bror, der døde som følge af et ophold i tysk koncentrationslejr. Arne Sejr døde den 23. juli 1998. Hans gravsten findes på Ordrup kirkegård, hvor hans hustru Grethe også ligger begravet. Hun døde i 2010.

Erik Knudsen. 1922 – 2007

Erik Knudsen blev født i Slagelse den 27. marts 1922. Hans forældre var begge lærere i Slagelse. Han voksede op sammen med sine to søskende Mogens og Ellen Margrethe i villaen på Sankt Jørgensgade 33 i Slagelse. Han blev student fra Slagelse gymnasium og tog lærereksamen fra Jonstrup Seminarium i 1944. Erik Knudsens første digt var ”De har dræbt lektor Ibsen” fra 1945. Digtet slutter med følgende linje: ”Men et digt, et digt kan det blive til – Hvordan skal jeg hævne? Hvem kan jeg ramme?”. Digtet findes i digtsamlingen ”Dobbelte Dage” fra 1945. Lektor Albert Ibsen blev myrdet den 9. april 1944 af det tyske sikkerhedspoliti. Liget blev fundet på vejen mod Sorø ved Kindertofte. Der var formentlig tale om gengæld for drab på kendte nazister lokalt i og omkring Slagelse. Erik Knudsen var lærer på Amager frem til 1950. I 1947 blev han gift med forfatteren Lise Sørensen. Digtsamlingen fra 1949 ”Blomsten og sværdet” blev betegnet som et af de vægtigste værker om den moderne tid. Han blev ansat på Krogerup Højskole i 1954. Her arbejdede han indtil 1982. Han var samtidig aktiv i fredsbevægelsen. I 1961 udgav han revykomedien ”Frihed-det bedste guld”, der havde stor succes. Hans sidste digtsamling udkom i 1990. Erik Knudsen døde den 12. november 2007. Hans gravsten findes på Torpen Kirkegård i Humlebæk.

Jørgen Horsbøl. 1931 – 2015

Jørgen Horsbøl var født den 28. november 1931 i København. Han forlod folkeskolen efter 7. klasse og blev uddannet kok på restaurant Frascati i København. Derefter tog han på langfart, inden han blev uddannet lærer på Jonstrup Seminarium. Han arbejdede som lærer både på Langeland, på Sjælland og i Grønland. Hans første roman ”De tre klarer ærterne” udkom i 1988. Senere fulgte en række romaner og noveller sluttende med ”Vinduespudsning og torskefangst” i 1999. Jørgen Horsbøl boede i Gimlinge, hvor han døde i 2015.

Rigmor Christiansen Clark Holdt. 1933 –?

Rigmor Christiansen Clark Holdt er født den 5. april 1933 i USA. Besøgte første gang Danmark i 1949, hvor hun blev meget optaget af slægtens historie på Glænø. I 1994 udgav hun romanen ”Den glitrende ø”, der handler om en slægtsgård gennem tre generationer omkring 1800 på Glænø. Hovedpersonen i romanen er forfatterens tiptiptipoldemor. Glænø betyder en glitrende ø. Rigmor boede i USA, hvor hun på et tidspunkt mødte præsten Jacob Holdt, som hun blev gift med, mens han var i landet. Sammen rejste de rundt i USA. Jacob læste op af romanen, der på engelsk fik titlen ”The glistning isle”. Rigmor spillede violin til møderne. Rigmor og Jacob blev senere skilt. Rigmor blev i USA, og Jacob Holdt rejste hjem til Danmark, hvor han døde i 2000.

Eva Meile. 1936–

Eva Frederiksen blev født i Mortenstrup den 20. januar 1936. Hendes forældre havde en gård i Mortenstrup. Omkring 1940 flyttede familien til Slagelse, hvor hendes far Ludvig Valdemar Frederiksen blev bestyrer af Afholdshotellet på Valdemarsgade 2. Eva blev konfirmeret i april 1950 og student fra Slagelse Gymnasium 1953. Hun blev uddannet som pianist ved Det kongelige Danske Musikkonservatorie. Senere læste hun teologi på universitetet i København og blev sognepræst ved Sankt Andreaskirken i København. Hun er gift med organist Preben Meile. I 2009 udgav hun bogen ”Oh Slagelse”, hvori hun beskriver sin opvækst i Slagelse, som hun beskriver som en dejlig by. Eva Meile bor på Frederiksberg.

Jens Engberg. 1936 – 2024

Jens Engberg blev født den 7. april 1936. Hans far var Erik Andersen Engberg, der stammede fra Odense. Han blev uddannet jurist. Jens Engbergs mor var sygeplejerske Inger Anthon-Larsen, der stammede fra Næstved. Familien boede i Rudkøbing i de første år under besættelsen. Jens begyndte i Rudkøbing skole, hvor buksevand var en tradition for de elever, der startede i skolen i april. I Rudkøbing oplevede han også besættelsestidens ro på øen. Jens Engbergs far fik ansættelse i Slagelse, hvor familien boede på Østre Alle. Befrielsen oplevede Jens Engberg i Slagelse. Her kunne han sammen med mange andre jævnaldrende tiljuble de engelske soldater, der kørte igennem byen. Efter studentereksamen studerede Jens Engberg ved Københavns Universitet og han blev mag. art. i 1965. Derefter fulgte studier ved London School of Economics frem til 1967. Jens Engberg blev dr. phil. på Aarhus Universitet i 1968. Han er forfatter til en lang række af værker om sociale forhold, blandt andet om den danske arbejderbevægelse og personlighederne i denne bevægelse, blandt andre Louis Pio. I 1987 udgav han romanen ”Lykken er en blomme”. Jens Engberg døde den 13. marts 2024 og blev bisat på Bispebjerg Kirkegård.

Jørn Andersen Birkeholm. 1937-

Jørn Andersen Birkeholm blev født i Korsør den 29. august 1937. Hans far var bagermester Thorkild Andersen Birkeholm og hans mor var født Martha Nielsen. Han blev døbt senere på året i Sandager kirke i Baag herred på Fyn. Han blev færdiguddannet som lærer i 1960. Allerede i 1967 fik han udgivet sin første bog-”Historien om de små nullermænd”. De næste 30 år skrev han et hav af børnebøger og tekster til tv – julekalendere, samt sangtekster. Han blev skoleinspektør i 1969 på Kølvrå skole, hvor han var ansat frem til 1995. Ved udnævnelsen til skoleinspektør var han den yngste skoleinspektør i landet. Bosat i Karup.

Ole Eklund Jensen. 1937- 2021

Ole Eklund Jensen blev født den 21. september 1937. Han var kendt for at være musiker og tegner, men han havde også evnen til at skrive bøger med humor. ”Rygeost og røgtobak” var en af dem. ”Når ædle mænd og dominerende kvinder mødes” og ”Kunstkritikere og festoriginaler” var med i række af finurlige udgivelser. Siden 1960 var han kendt som musiker specielt i forbindelse med  fester i lokalområdet. Ole Eklund brugte ikke efternavnet Jensen. Han boede på Agervænget 4 i Kirke Stillinge. Han døde den 9. september 2021.

Arthur Krasilnikoff. 1941 – 2012

Arthur Kristian Krasilnikoff blev født den 12. juni 1941 i Ringsted. Forældrene var cand.pharm. Axel Torben Krasilnikoff og hustru Aase Barholdt Frederiksen. Familien boede dengang i Næstved på Kildemarksvej 18. Efter en barndom på Færøerne blev Arthur uddannet som filminstruktør i 1970. Han havde i samme periode skrevet noveller i samlingen ”Skyggehunde” fra 1966. I 1975 udkom ”Mandrill”, der blandt andet foregår i skovene ved Skælskør. Arthur Krasilnikoff må have fået inspiration til denne roman gennem sine ophold hos forældrene, der boede i Slagelse i forbindelse med faderens ansættelse på Slagelse Sygehus fra omkring 1972 indtil 1980, hvor de boede på Herthalund 36. Arthur Krasilnikoff døde den 12. september 2012 i Allerød.

Jens Jørgensen. 1942 –

Jens Christian Jørgensen blev født på Almegård i Vestermarie sogn på Bornholm den 21. december 1942. Hans forældre var forpagter Poul Christian Jørgensen og Bodil Rømer Sonne. De var blevet gift i Aaker kirke den 24. oktober 1941. Jens Christian havde også en lillebror Niels, der var født i 1944. Jens Christian Jørgensen blev student fra Rønne Gymnasium i 1961. Efterfølgende læste han tysk og historie og blev cand.mag. i 1968. Fra 1978 frem til 1991 var han rektor på Slagelse Gymnasium. Her blev han kendt under navnet Jens Jørgensen. Han var borgmester i Slagelse fra 1994 frem til 1998. Samtidig var han også medlem af folketinget fra 1990 frem til 1998 for Det konservative Folkeparti. Jens Jørgensen har skrevet to kriminalromaner med politisk og lokalt tilsnit. Dertil to historiske udgivelser om H.C. Andersens oprindelse, samt en del fagbøger om lokale forhold. Jens Jørgensen bor fortsat i Slagelse.

Henrik Nordbrandt. 1945 – 2023

Henrik Nordbrandt blev født på Frederiksberg den 21. marts 1945. Hans far var søofficer Poul Erik Nordbrandt, der med rang af kommandørkaptajn gjorde tjeneste på flådestation Korsør fra 1960 indtil 1973. Hans mor var cand.jur. Grete Marie Werchmeister. Henrik Nordbrandt tilbragte således en del af sin ungdom i Korsør, hvor han som 16. årig blev dybt berørt af en dokumentarfilm om koncentrationslejrene, som blev vist i biografen i Halskov. I 1966 debuterede Henrik Nordbrandt med digtsamlingen ”Digte”. Gennem årene udgav han mere end 30 digtsamlinger og i digtsamlingen fra 1979 findes digtet ”Afsked fra Korsør”. Han opholdt sig mest i den sydlige del af Europa gennem hele sit liv. Han var gift tre gange og boede i sine sidste år på Østerbro i København sammen med sin finske kone. Han døde den 31. januar 2023.

Stig Colbjørn Nielsen. 1950–

Stig Colbjørn Nielsen er født 12. marts 1950. Siden 2012 bosat på Agersø med sin familie i forfattersmedjen ”Blækhuset”. Uddannet på Aarhus Universitet som faghistoriker. Hans lyriksamling er ”Sommerskyer over Agersø”. Han har tidligere udgivet en del digtsamlinger og romaner. Derudover afholder Stig Colbjørn Nielsen en lang række foredrag med historisk islæt.

Nader Mosen. 1956–

Nader Rostami Mosen er født i Iran 10. april 1956. I 1984 måtte han flygte fra Iran med sin kone og sit lille barn. Efter otte måneder fik familien asyl og kom til at bo i Vollsmose i Odense. Efter fire år flyttede familien til Tarup – væk fra Vollsmose, som Nader Moser syntes, var et meget uheldigt sted for deres børn at vokse op i. Efter nogle turbulente år med politik, skilsmisse og trafikuheld endte Nader Moser i 2016 i Korsør, hvor han nu er faldet til. En digtsamling er på vej, men han har netop udgivet ”Ghettorister”, der handler de lidelser, som flygtninge står overfor, når de skal vælge et nyt land.

Helge Wedel. 1958- 

Peter Helge Nielsen blev født i Korsør den 28. september 1958. Hans forældre var elektriker Bent Erik Nielsen og Annalise Wedel Müller. De boede på Skovvej 4.1. i Korsør. Peter Helge Nielsen fik tilladelse til at bruge Wedel som mellemnavn i 1981. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1985. Siden har han som Helge Wedel været ansat på Sjællandske Medier, hvor han sluttede som ansvarshavende chefredaktør i 2023. I 2023 udgav han romanen ”Maritim kærlighed”. Helge Wedel bor fortsat i Korsør.

Pia Juul. 1962 – 2020

Pia Elisabeth Juul er født den 30. maj 1962 i Korsør. Hendes forældre var højskolelærer og forfatter Kurt Holger Juul og højskolelærerinde Inge Kærsgaard Hansen. Da Pia var 6 år gammel, flyttede familien fra Skælskør til Himmerland. Her blev hun student fra Hobro Gymnasium i 1981. Efter udlandsrejser og tre semestre i engelsk på Århus Universitet tog hun til København, hvor hun søgte ind i forfatterkredse for at dyrke sin store interesse for digtning. Hun debuterede med sin første digtsamling ”Levende og Lukket”. Samme år flyttede hun sammen med billedkunstneren Ian Nikolaj Kjær. De fik en datter i 1986 (Anna Emilie). Pia Juul udgav i de følgende år en række digtsamlinger. Hun skrev også et skuespil ”Spiritus” til Det kongelige Teater i 1997. Sideløbende oversatte Pia Juul litteratur fra England, Sverige og USA. I sin levetid blev Pia Juul tildelt en lang stribe legater og boede fra 2012 til 2016 i Bakkehusmuseets legatbolig. Hun døde den 30. september 2020 og blev begravet på Assistents Kirkegård i København.

Malene Kirkegaard. 1965–

Malene Kirkegaard blev født i Helsingør den 12. februar 1965. Hun er uddannet som filminstruktør ved Den danske Filmskole fra 1991 til 1995 og siden har hun arbejdet med dramatik og manuskriptudvikling. Hun debuterede i 2011 med kriminalromanen ”Hotel Rudolph”. Hun er bosat i Korsør sammen med sin mand forfatteren Jens Blendstrup.

Carsten Rene Nielsen. 1966-

Carsten Rene Nielsen er født i Slagelse den 6. juni 1966. Han voksede op på Alberts Ibsensvej i Nordbyen i Slagelse. Her gik han på Nørrevangsskolen og oplevede området, hvor der var rigeligt med legemuligheder.  I samlingen ”Min skolevej 2” har  han meget levende beskrevet livet blandt børnene i Nordbyen. Han boede som ung på Herluf Trollesvej 15. I 1987 deltog han i en konkurrence udskrevet af Slagelse bibliotek med titlen: ”Skriv et digt om biblioteket.” Carstens digt begyndte således: ”I dag er en vigtig dag, og jeg må iføre mig disse de rigtige klæder, for at du atter vil rive mine øjne op. Dette har du gjort så ofte før.” To år senere udgav han sin første digtsamling ”Mekaniker elsker maskinsyerske”. Siden har han udgivet en lang stribe af digte, sluttende med ”Miniaturer” fra 2021. Carsten Rene Nielsen er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie og har undervist på højskoler. Bor i dag på Samsø.

Janni Pedersen. 1968–

Janni Pedersen er født den 14. juni 1968 i Slagelse. Hendes forældre var svejsemekaniker Finn Kronstrøm og lærer Inge Birte Pedersen. Hun gik på Vestre Skole i Slagelse og blev student fra Slagelse Gymnasium i 1987.Hun blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, hvor hun blev færdig i 2000. Siden 2001 har hun arbejdet som retsreporter og nyhedsvært på TV2. Hun er gift med Kim Faber. Sammen udgav de i 2019 ”Vinterland” Senere er udkommet ”Satans sommer”, ”Skyggeriget” og ”Kvæler”.

Jens Blendstrup. 1968–

Jens Blendstrup er født 6. august 1968 i Aarhus. Han voksede op i Riisskov sammen med sine tre ældre brødre. Jens Blendstrup blev student fra Aarhus Katedralskole i 1987. Derefter tog han uddannelse til cand.mag. i litteratur og kunsthistorie på Universitetet i Odense, hvor han blev færdig i 1996. Hans første udgivelse var novellesamlingen ”Mennesker i en mistbænk”, der udkom i 1994. I 1999 udkom ”Dame til fornuftige priser”. Næsten hvert år derefter skrev og udgav Jens Blendstrup noveller og romaner, ofte med besynderlige titler som for eksempel fra 2014 ”Luskefisefortællinger” eller fra 2016 ”Slagterkoner og bagerenker”. Blendstrup bor i dag i Korsør sammen med forfatteren Malene Kirkegård og deres to døtre.

David Læby. 1969–

David Læby er født i Korsør i 1969. Bachelor i dansk og kønsforskning.  Debuterede i 1989 med digtsamlingen ”Himmeltegneren”. Senere har han udgivet romanen ”Havets kød” i 1994 og ”Endeløs ø” i 1999. Den mest kendte roman er nok ”Svans” fra 2005, der beretter om vanskelighederne med at vokse op i en provinsby som homoseksuel. David Læby har boet i København siden 1988.

Malene Rossau. 1971–

Malene Skov Pedersen blev født i Sankt Mikkels sogn den 26. juli 1971. Malene voksede op i Slagelse. Hun er uddannet som korrespondent i spansk og engelsk. Med navnet Malene Rossau debuterede hun i 2013 med ”Eksamen – her kommer jeg”. Senere udgivelser er ”Solskinslandet”  2014 og ”Arve af storhed” fra 2018.

Jonas Aagaard Dinesen. 1983–

Jonas Aagaard Dinesen er født 1. august 1983 i Slagelse. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab og har grundlagt forlaget Read.Die.Repeat. i 2021. Han debuterede i 2022 med romanen ”Kirsebærplantagen”. Senere har han udgivet en del noveller. Bosat i Slagelse.

Knud Bruun Rasmussen, 03-09-2024.

Til hver enkelt forfatter er samlet en hel del baggrundsmateriale. Dette materiale findes på Slagelse Lokalarkiv., se Supplement til emnesamlingen med registerløbenummer M2000 https://arkiv.dk/vis/5674888

Da Anden Verdenskrig sluttede i maj 1945 var der en lejr med lettiske soldater i tysk tjeneste på Kobæk Strand ved Skælskør. Planteavlskonsulent Holger Wraae-Jensen tog billeder af en række begivenheder i dagene efter 5. maj 1945 – blandt andet også af disse lettiske soldater. Jeg vil i det følgende fortælle deres historie.

De tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) var kortvarigt selvstændige efter 1. verdenskrig, men de blev besat af Sovjetunionen i 1940 som led i den aftale indgået med Tyskland, som også delte Polen. Med den sovjetiske besættelse fulgte forfølgelser og deportationer til Sibirien, så derfor følte mange baltere det umiddelbart som en befrielse, da tyske tropper indtog landene under krigen med Sovjetunionen.

Tyskerne begyndte kort efter den tyske besættelse af de tre lande at hverve frivillige til forskellige enheder, f.eks. de såkaldte Schutzmannschaften, som var en slags hjælpepoliti, der deltog i partisanbekæmpelse (som en nazistisk eufemisme blev det kaldet ”banditbekæmpelse”). De oprettede også enheden ”Sonderkommando Arajs” under den lettiske politimand Viktors Arajs, som myrdede omkring 30.000 civile (for det meste jøder). I Estland blev der oprettet en Waffen-SS division og i Letland to Waffen-SS divisioner – sidstnævnte blev kaldt Den lettiske Legion. En stor del af soldaterne til disse divisioner blev tvangsudskrevet, men senere i krigen blev soldater fra Sonderkommando Arajs og andre enheder også en del af Den lettiske Legion.

Omkring 2000 soldater fra Den lettiske Legion havnede som sårede i Danmark i slutningen af krigen ifølge den lettiske legationsråd (han havde fået lov til at fortsætte sit virke i Danmark under og lige efter krigen, selvom Letland som sådan ikke eksisterede længere) – herunder bl.a. førnævnte Viktors Arajs, som dog drog til Tyskland lige inden Befrielsen. De lettiske soldater var fordelt på tre lokationer i nærheden af Skælskør og Korsør – udover Kobæk Strand var det Lundforlund og Tårnholm.

Det var ikke kun lettiske soldater, som var strandet i Danmark ved krigens afslutning: mest kendt er de godt en kvart million tyske flygtninge, men der var også ca. 31.000 ikke-tyske flygtninge fra lande så forskellige som Sovjetunionen, Polen, Schweiz, Venezuela, Frankrig, Nederlandene, Belgien og mange flere. Omkring 1000 var fra Estland, 2000 fra Letland og 2600 fra Litauen. De danske myndigheder vurderede senere, at mindst 400 af letterne var fra Den lettiske Legion. Man må formode, at de øvrige lettiske soldater er fulgt med de tyske styrker ud af Danmark, og at kun en mindre del af soldaterne er forblevet i Danmark.

Det var den britiske militærmission i Danmark, som udstak retningslinjerne for behandlingen af de ikke-tyske og tyske flygtninge. Den bestemte, at de tilbageblevne baltiske soldater skulle iklædes civilt tøj og betragtes som civile flygtninge. De blev dermed placeret i lejre sammen med andre baltere. Ved Jalta-aftalen i februar 1945 mellem Storbritannien, USA og Sovjetunionen blev det aftalt, at sovjetiske statsborgere skulle hjemsendes – uanset om de selv ønskede det eller ej. Det betød, at de sovjetiske statsborgere i Danmark (krigsfanger taget af tyskerne, tvangsarbejdere, soldater i tysk tjeneste osv.) alle skulle sendes hjem – og det blev de også rimeligt hurtigt. Da Sovjetunionen havde annekteret de tre baltiske lande i 1940, så blev de herværende baltiske flygtninge regnet som sovjetborgere af Sovjetunionen. Men Storbritannien og USA anså balterne for at være statsløse, og dermed skulle de ikke tvinges hjem til Sovjetunionen, og da briterne fastlagde retningslinjerne for flygtninge i Danmark, så ville man fra dansk side ikke tvangsudsende balterne, som man i øvrigt også betragtede som et britisk ansvar. Sovjetunionen pressede Danmark flere gange for at få udleveret 1000 sovjetiske statsborgere, som de mente befandt sig i Danmark og nævnte også de baltiske flygtninge flere gange, dog uden at fremsætte et egentligt krav om at få dem udleveret.

Alle tyske soldater blev forholdsvist hurtigt sendt ud af Danmark, men briterne ville ikke modtage de baltiske soldater før i 1947, hvor man udsendte de soldater, som meldte sig frivilligt. De blev sendt til lejre i den britiske zone i Tyskland, hvor de blev demobiliseret. Mange flyttede senere til oversøiske lande, f.eks. Australien og Canada. Mange af de baltiske soldater ønskede ikke at indrømme, at de havde været soldater i tysk tjeneste, da de var bange for at blive udvist som krigsforbrydere til Sovjetunionen, og den britiske militærmission måtte udstede en garanti til de tidligere tyske soldater om, at de ville blive komme til den britiske zone for at få dem til at melde sig. De var også skræmt af, at Sverige havde udleveret 146 baltiske soldater til Sovjetunionen. De var flygtet til Sverige i dagene omkring den endelige tyske kapitulation 8. maj 1945, og Sovjetunionen mente, at de retteligen skulle have overgivet sig til Den røde Hær som led i den totale kapitulation. Sverige tog dog også mod omkring 30.000 baltiske flygtninge, som ikke blev udvist til Sovjetunionen, men i stedet integreret i det svenske samfund.

Få år efter krigen var der kun baltiske og polske flygtninge tilbage i Danmark, og de var ikke interesseret i at vende tilbage til deres hjemlande. Danmark ønskede ikke at beholde dem, men det lykkedes efterhånden at få dem udsendt med hjælp fra FN-flygtningeorganisationer – bl.a. som migranter til oversøiske lande. Storbritannien havde også nogle programmer, hvor de hvervede især baltiske kvinder til hospitalsarbejde i Storbritannien. I 1952 lukkede man de sidste flygtningelejre og omkring 400 baltere fik opholdstilladelse i Danmark. Lige til det sidste besøgte repræsentanter fra den sovjetiske ambassade i København de baltiske flygtninge for at overtale dem til at vende hjem – uden succes.

Når man med sikkerhed ved, at nogle af balterne i tysk tjeneste deltog i de ufattelige krigsforbrydelser, som foregik under krigen på østfronten, så kan man spørge, om de danske myndigheder interesserede sig for dette spørgsmål? Der kan man klart svare, at det gjorde de ikke – man var for de baltiske soldaters vedkommende kun interesseret i at få at vide, om de havde været i tysk tjeneste for derved at kunne udsende dem som medlemmer af de tyske styrker til den britiske zone i Tyskland. Man interesserede sig i øvrigt heller ikke synderligt for, hvad de danske Waffen-SS frivillige havde begået på østfronten – ikke en eneste af dem blev dømt for krigsforbrydelser begået på østfronten. Heller ikke Storbritannien var i længden interesseret i at forfølge krigsforbrydere. I 1948 blev det bestemt, at man ikke skulle starte nye krigsforbrydersager. Målet var ikke fra britisk side at forfølge alle skyldige, men at sende et signal til senere generationer om, at man ville blive straffet, hvis man begik sådanne forbrydelser.

Førnævnte Viktors Arajs blev efter krigen britisk krigsfange. På trods af at han flere gange blev angivet af medfanger til briterne, så lykkedes det ham at flygte fra briterne. Senere blev han dog ved en vesttysk domstol idømt livsvarigt fængsel, hvor han sad til sin død. Et andet medlem af Sonderkommando Arajs – Konrads Kalejs – var i Danmark til 1947, hvor han sandsynligvis blev sendt til den britiske zone i Tyskland som tidligere tysk soldat. Han emigrerede til Australien, hvor han senere blev statsborger. Han flyttede senere til USA, men blev udvist, da man efter mange år fandt ud af, at han havde været medlem af Sonderkommando Arajs. Han blev aldrig dømt for at have begået krigsforbrydelser.

Henrik Clausen, 2020-06-15

Litteratur
Christensen, Claus Bundgård, Poulsen, Niels Bo & Smith, Peter
Scharff. Under hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen-SS 1940-1945.
København: Aschehoug, 1998.

Christensen, Claus Bundgård, Poulsen, Niels Bo & Smith, Peter
Scharff. Waffen-SS. Europas nazistiske soldater. København:
Gyldendal, 2015.

Flygtninge i Danmark 1945-1949. København: Fremad, 1950.

Kochavi, Arieh J. ”British Policy on Non-Repatriable Displaced
Persons in Germany and Austria, 1947-7.” European History
Quarterly, Vol. 21 (1991): 365-382.

Plavnieks, Richards. Nazi Collaborators on Trial during The Cold War: The
Cases against Viktors Arajs and the Latvian Auxiliary Security Police.
Doctor of philosophy thesis, Chapel Hill: University of North
Carolina, 2013.

Thomsen, Bente, ”De baltiske flygtninge i Danmark 1945-1949.”
Historie/Jyske Samlinger, Bind ny række, 12 (1977-1978), 136-158.

Utrykte kilder fra Rigsarkivet
Politiafdelingen under Flygtningeadministrationen, 1946-1952
Journalsager, 1946 7500-7800, 37.

Udenrigsministeriet, Gruppeordnede sager 1945-1972, 6 U 403.a/56 –
U 410, 3563.

Udenrigsministeriet, Gruppeordnede sager 1945-1972, 87 F 32 – F52,
12205.

Link
Frihedsmuseet: Holger Wraae-Jensens dias – https://samlinger.natmus.dk/search?q=Holger Wraae-Jensens dias&collection=FHM

”Coming to Britain – University of Nottingham” – https://www.nottingham.ac.uk/postwarrefugees/ documents/briefing-paper-6-coming-to-britain.pdf

”Lettisk leder af dødspatrulje opholdt sig i Danmark” – https://jyllands-posten.dk/international/ECE3278778/Lettisk-leder-af-d%C3%B8dspatrulje-opholdt-sig-i-Danmark/

H.C. Andersen er et verdensnavn som eventyrdigter. Han boede i Slagelse fra 26. oktober 1822 til 24. maj 1826. Han kom til byen, da han var 17 år, og rejste sammen med rektor Simon Meisling og dennes familie til Helsingør, da han var 21.

Fonden ad usus publicos finansierede hans ophold i byen. Han havde også fået bevilget gratis undervisning på Slagelse Lærde Skole (latinskolen), der lå på Bredegade 4-6. Han logerede først hos herredsfogedenken Erikke Henneberg på Bredegade 29, hvor han befandt sig særdeles godt. Alligevel flyttede han efter 3 år (27.10.1825)  ind hos rektorfamilien på Bredegade 4, fordi han vurderede, at det skolemæssigt ville være en fordel for ham. Meget tyder på, at han også befandt sig udmærket hos den aparte Meislingfamilie, hvor svineríet var udtalt. Han har skrevet venligt og morsomt om det i “Levnedsbogen” fra 1832 og i fiktionsform i “Lykke-Peer” fra 1870. Men han har også i 1847 skrevet om Meislings: “Det var et ulykkeligt hus”. Andersen var tydeligt præget af stadig angst for, om han kunne klare latinskoleuddannelsen, og om han kunne tilfredsstille de mennesker, der havde støttet ham. Det gav anledning til drastisk svingende sindsstemninger. Nogle af dem forfulgte ham hele livet. Han måtte ikke digte i Slagelse, men skulle koncentrere sig om lektierne. Alligevel skrev han digte og var i gang med adskillige romaner. Han gik meget i teatret og læste enorme mængder litteratur. I selvbiografien “Mit eget Eventyr uden Digtning” fra 1847 fortalte han dog en anden historie: “Under hele mit ophold i Slagelse havde jeg næppe skrevet mere end fire eller fem digte”. Det passer ikke – slet ikke. Der er bevaret ca. 60 digte. Han har formentlig skrevet mange flere. Tyve år efter ville eller turde han ikke afsløre det. Han dyrkede i stedet myten om sig selv “som en vild fugl, der var sat i bur!”

De mange digtøvelser var ikke forgæves.
I 1826 i Helsingør skrev han digtet “Det døende barn”. Hermed havde han som 21-årig vist sin genialitet. Få år senere skrev han “Hist hvor vejen slår en bugt”. I 1835 udkom de første eventyr. Han var på det tidspunkt berømt for sine digte og for romanen “Improvisatoren”. De følgende år skabte han de historier, der har gjort navnet H.C. Andersen lige så udødeligt som William Shakespeare.

H.C. Andersen boede 3 år og 200 dage i Slagelse. Senere kom han på små besøg i byen. Samlet opholdt han sig gennem livet godt 6 år på Vestsjælland. Da Andersen i 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, sendte Slagelse et lykønskningstelegram. Hans navn står på en mindetavle for gamle latinskoleelever opsat på Kirkeladen ved Sankt Mikkels Kirke. For nogle år siden fik en vej i Østbyen tæt ved Skovsø navn efter H.C. Andersen.

STIG FJORD NIELSEN. 2014.

Jens Albert Sørensen Ibsen blev student fra Ribe Katedralskole i 1918 og cand. mag. 1925 med fagene engelsk, tysk og græsk. Lærer ved Rønde Kursus 1925, timelærer ved Horsens Statsskole 1929. Lærer i pædagogik på “Barnets Højskole” på Hindholm. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1930-1944. Han har skrevet John Lockes Lære om Almenideer (1930) og er medudgiver af et register til Søren Kierkegaards værker (1936).  

Om morgenen den 9. april 1944 fandt forbipasserende liget af Albert Ibsen i vejkanten på hovedlandevejen ved Kindertofte.  Natten før var han blevet afhentet af fire personer, som udgav sig for at være tysk sikkerhedspoliti. Under foregivende af, at han skulle til København til afhøring, kørte de ham uden for byen og skød ham. 

Det var ikke fordi lektor Ibsen havde gjort noget særligt for at genere tyskerne. Formodentlig var det oprindelig slet ikke planen, at det skulle gå ud over ham. Den store torn i øjet på tyskerne var i virkeligheden borgmester Melgård, som imidlertid var blevet advaret mod at opholde sig hjemme, da der var noget i gære. En anden populær skikkelse, politiassistent Thygesen, havde også været udsat for forfølgelse af nogle personer i en benzindreven bil, altså tyskere. Tyskernes formål var simpelthen at likvidere en kendt og afholdt personlighed. 

Mordet var en gengældelse for modstandsbevægelsens likvidering af et ægtepar i Forlev, ægteparret Fischer, som havde udfærdiget angiverrapporter og en liste over 14 mulige mordofre i Slagelse. De blev dræbt den 27. marts. Ved en tidligere lejlighed havde man i Slagelse oplevet en lignende gengældelse, nemlig da læge Willy Vigholt blev skudt som hævn for mordet på “Silde-Jens” 6. januar 1944.

BØRGE RIIS LARSEN/GITTE STRANGE  2014

Litteratur: Nekrologer – i: Puteus. Aarsskrift for Slagelse Elevsamfund. 1946. Børge Riis Larsen (1995): Slagelse Gymnasium under besættelsen – i: Nyt fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus. Særnummer.