Den 8.oktober 1887 samledes de indtegnede andelshaverne i det nystiftede Boeslunde Andelsmejeri og valgte følgende bestyrelse: gårdejer godsforvalter Ettrup Boeslunde, gårdejer Peder Sørensen Neble, gårdejer Anders Christensen Erdrup, gårdejer Peder Knudsen Atterup, gårdejer Jens Rasmussen Sønderup, gårdejer Niels Pedersen Egerup og gårdejer Johan Andersen Boeslunde. Til formand valgtes Johan Andersen, og det overdrages til bestyrelsen, om muligt at købe Boeslunde Fællesmejeri.

Pastor Richter, Boeslunde havde i 1876-77 i samarbejde med grosserer Schou, Slagelse installeret mejeri i præstegården. Da præstegårdstilsynet fandt dette uheldigt, blev aftalen med grossereren opsagt. Schou lejede nu et stykke jord af dyrlæge Jens Jeppesen, ved dennes nybyggede hus, og byggede et primitivt mejeri bestående af et bræddeskur. Forretningen gik dårligt, så han stoppede driften efter et års tid. Herefter var der flere mejerister, der forsøgte at køre mejeriet videre. I 1886 købte fællesmejerist Hans Møller Jensen dyrlæge Jens Jeppesens hus.
   
Boeslunde Andelsmejeri købte dette private fællesmejeri af mejerist Hans Møller Jensen med bolig og inventar for 8000 kr. Den 24. februar 1888 leverede ca. 70 andelshavere med godt 500 køer første gang mælk til andelsmejeriet.

Da stillingen som mejeribestyrer efter Hans Larsen i 1892 blev opslået, var der 110 ansøgere. Ansat blev den kun 23-årige Hans Dinesen fra Høve, efter 40 år overtog hans søn Harald Dinesen stillingen. Der blev bygget nyt mejeri i 1920, som i 1924 blev ombygget og udvidet. I 1931 blev der bygget ny bestyrerbolig.

I 1929-30 blev der indvejet 3.68 mill. kg. sødmælk og produceret 155.000 kg. smør. Boeslunde Andelsmejeri havde i 1931 152 leverandører med ca. 1100 køer, heraf 5 med over 20 køer og 72 med 4 køer eller der under.
               
Frem til 1951 var der 10 mælketure med hestevogne til mejeriet. I 1935 var prisen for transporten i gennemsnit ca. 22 øre pr. 50 kg mælk, og fra mejeriet kørte tre hestetruk-ne detailsalgsvogne i området med mejeriprodukter. Disse ruter blev fra 1951 sammenlagt til 3 og udliciteret til 3 vognmænd med biler. Detailsalget foregik nu fra en varebil. 
                       
I 1964 blev mejeriet nedlagt, og andelshaverne ligeligt delt mellem Vemmelev Andelsmejeri og Andelsmejeriet Godthåb i Skælskør. Bygningerne ligger stadig her i 2011 på adressen Boeslunde Byvej 64, men kun boligen benyttes.


Formænd:
Johan Andersen  1888-1909
Rasmus Johansen 1909-1936
Niels Petersen 1936-1946
Jens Olsen 1946-1951
Poul Jensen 1951-1960
Frode Stendal 1960-1964

Mejeribestyrere:
Hans Larsen 1888-1892
Hans Dinesen 1892-1932
Harald Dinesen 1932-1964

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

 Litteratur: Jul i Skælskør 1999, side 40-45. Finn Pedersen: ”Hollænderi” i Boeslunde sogn

Første gang man støder på egentlig mejeridrift i Boeslunde sogn er ved Espes salg i 1757. Der var på dette tidspunkt 60 køer med opdræt, og der blev drevet hollænderi (mejeridrift) på gården. Køerne blev senere sat ud og erstattet med stude til opfodring. I år 1800 kom der igen gang i mejeridriften i sognet. Bornemand havde købt Espe i 1798 med en besætning af stude. Men han lagde produktionen om til mælkeproduktion og byggede et nyt mejeri på gården. Besætningen var nu på 100 malkekøer med opdræt.

Natten til den 3. november 1825 lagde en brand hele ladegården i ruiner og dermed også mejeriet. Allerede et halvt år efter stod et nyt moderne mejeri på cirka 360 m2 klar, indrettet med mælkekælder, smørkammer og ostekammer. Da mejeriet havde specialiseret sig i ostefremstilling, kaldtes det for Herregaards Osteriet “Espe”. Fremstilling af oste krævede mange ansatte. Sidst i 1800-tallet var der ansat 1 mejerske, 2 mejerilærlinge og 6 mejeripiger. Det var camembert oste, mejeriet havde specialiseret sig i. Disse oste var så gode, at de ved landsudstillingerne i 1938 og 39 fik den højeste bedømmelse, og som de eneste en sølvmedalje. Osteriet lukkede under anden verdenskrig.

Espe gods var andelshaver i Boeslunde Andelsmejeri fra dets start i 1887, men fortsatte osteproduktionen på Espe. I 1923 lejede  greve Adam Moltke på Espe en del af det gamle brændevinsbrænderi i Skælskør. Her blev indrettet mejeri, bolig for mejeribestyreren og mejeriudsalg, som solgte mejeriprodukter til byens husmødre. Mejeriet kaldtes Skælskør Mælkeforsyning. Mejeriet havde 2 mælkevogne til detailsalg, som hver morgen kørte rundt i byen med frisk mælk. Mejeribestyrer fra 1925 var Ejnar Laurids Hansen, gift med Astrid født Larsen. Ejnar Hansen havde lært på Ullerslev Andelsmejeri og arbejdet på forskellige herregårds- og andelsmejerier.

Da det gamle brænderi blev solgt til Skælskør Bank i 1952, lukkede mejeriet, og detailsalget blev solgt til Andelsmejeriet “Godthaab”. Espe gods leverede herefter mælken til dette mejeri, indtil de solgte køerne i begyndelsen af 1960-erne . Andelsmejeriet “Godthaab”, der havde adresse på Næstved Landevej 7, 4230 Skælskør, fortsatte detailsalget i Skælskør med mejeriudsalg på Svanetorvet 2, i Skælskør.

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Litteratur: Jul i Skælskør 1999, side 40-45. Finn Pedersen: “Hollænderi” i Boeslunde sogn
Finn Pedersen: Espe fra landsby til herregård (2010)        

Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte  som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer  i København.

Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig  havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.

Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri.  Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og  Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris  første formand.

Allerede den 20 december samme år blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.

Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.

I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri  havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.

Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken.  Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 blev Charles Nielsen købt ud og Kristensen blev eneejer af mejeriet. Den første oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.

Her i 2011 ligger mejeribygningerne, som nu huser Korsør Køkkencenter, stadig på adressen Korsør Landevej 655. 4220 Korsør

Formænd:
Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898
Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903
Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909
Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917
Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920
Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926
Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931
Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939
P. Chr. Skov 1939-1947

Mejeribestyrere:
Henrik Jensen 1895-1904
 Kristen Andersen Fransen1904-1907
 Niels Christian Poulsen 1907-1946
 N.J. Rohden Olesen 1946-1947
 Gunner Jensen 1947 

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35. Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn.
Jul i Skælskør 1999, side 40-45.  Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.

Egedal Andelsmejeri beliggende Sorø Landevej 235 i Eggeslevmagle by blev oprettet i 1894, og ombygget i 1912. Fra starten var der cirka 95 andelshavere med tilsammen omkring 800 køer. Andelsbeviserne var på 10 kroner. Det var forskelligt, hvor mange andele de enkelte leverandører havde, men princippet en mand en stemme var gældende. Egedal Andelsmejeris første formand var gårdejer Christen Larsen, Byagergård. Han blev ved sin død i 1906 afløst af sin bror Niels Christian Larsen. Første mejeribestyrer var Carl Larsen, der var født i Vig 1870. Han var bestyrer fra 1894 til 1934, hvor han på grund af sygdom blev afløst af Niels Olav Petersen.
       
Mejeriet havde særskilt beboelse. Skorstenen var firkantet og 20 meter høj. Ishuset kunne rumme 170 m3 is. Brønden var 9 meter dyb. Der var kulfyring og elektrisk lys. Mejeriet blev ombygget i 1912.

I 1929-30 blev der indvejet 2.47 mill. kg. mælk og produceret 104.312 kg. smør. Egedal Andelsmejeri havde i 1931 90 leverandører med 800 køer, heraf 11 med over 20 køer og 31 med 4 køer og derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Carl Larsen og en mejerist. Der blev hvert år indhentet tilbud på kørsel af mælk til mejeriet. Der var typisk en mælkerute fra hver landsby i sognet. Mælken blev transporteret på hestetrukne vogne. En detailvogn kørte hver dag mælketur ind til Skælskørs yderområde. Det var ikke tilladt at sælge mælk fra Eggeslevmagle inde i Skælskør by. Med på vognen var mælk og fløde på flasker, smør og ost samt junger med sødmælk, kernemælk og skummetmælk til løssalg efter mål. 

I midten af 1940-erne blev mejeriet moderniseret. Et plade-pasteuriseringsapparat og to moderne centrifuger blev installeret. Efter krigens afslutning i 1945 tog udviklingen fart. For at kunne møde konkurrencen på verdensmarkedet var en effektivisering af smør-, oste- og mælkepulverproduktion nødvendig. Dette medførte, at man begyndte at lægge andelsmejerierne sammen. Egedal blev det første af Skælskøregnens 10 andelsmejerier, der standsede driften. Allerede i 1949 blev det og to andre af egnens mejerier sammenlagt med Dalmose Andelsmejeri, som herefter modtog mælken.

Bygningerne blev solgt og maskinerne skrottet. Den gamle Marshal dampmaskine fra 1916 måtte lide samme skæbne. Smørkernen af ægte teaktræ, blev solgt til en mand, der ville bruge en del af træet til et spisebord.

Det nedlagte mejeri blev først benyttet til rugeri. Derefter blev indrettet smede- og maskinværksted i bygningerne. Fra 1959 til 1976 havde H. C. Andersens Maskinsnedkeri til huse i mejeribygningerne, der blev fremstillet inventar til F.D.B.s brugsforeninger. Så kom Firmaet VOPI (værktøj og plastik industri,)og her i 2011 er det firmaet S. G. Trading (glasprodukter og porcelæn) der har til huse i mejeribygningerne på adressen Sorø Landevej 235, 4230 Skælskør.

Formænd:
Gårdejer Christen Larsen Byagergård Eggeslevmagle 1894-1906
Gårdejer Niels Chr. Larsen Dybkærgård Eggeslevmagle fra 1906
Gårdejer Peter Mortensen Hønagergård Eggeslevmagle var i 1931
Gårdejer Peter Drost Flademosegård Eggeslevmagle til 1949  

Mejeribestyrere:
Carl Larsen 1894-1934
Niels Olav Petersen 1934-1949

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Litteratur: Eggeslevmagle by og sogn i 1900-tallet, 2005, side 38-42. Niels Pedersen: Andelsmejeriet Egedal – mit barndomshjem