Fruegade er opkaldt efter den Frue kirke, som indtil 1550’erne lå i gaden. Frue kirkes kirkegård var i brug som fattigkirkegård indtil 1830’erne. I 1856 blev Østre skole opført på kirkegården.

STIG FJORD NIELSEN 1.1. 2014.

Den katolske kirke i Slagelse er romersk-katolsk og opført i årene 1930-1931. Kirken blev indviet den 16. maj 1931 til Jomfru Maria, Guds Nådes Moder og Mildnerinde. Kirken ligger i Frederiksgade i Slagelse.

Den katolske menighed på Vestsjælland var stor, og efter en årrække med gudstjenester i private hjem, i ventesale og på herregårde kunne der endelig bygges en kirke.

Det var en tysk arkitekt, domarkitekt J. Buchkræmer fra Aachen, der tegnede den nye kirke, og mange lokale håndværkere bistod med at opføre den kirke, mange bagefter var enige om, var provinsens flotteste kirke.

Når man ankommer med toget til Slagelse og begiver sig op ad Sct. Mikkelsgade, ligger kirken meget synligt.

Kirkerummet er rigt udsmykket med kunstnerisk udskårne kristussymboler.

Det er den katolske Monfortaner-orden, der er den drivende kraft i kirken.

Poul Hansen 01-01-2014

Vedbysønder ligger i den nordvestlige del af Slagelse kommune i Ottestrup sogn.

Navnet leder tilbage til tidlig vikingetid omkring 800 e. kr.

Forstavelsen Ved- er det gamle danske ord with i betydningen skov. Senere er det blevet til træmasse. Det er almindeligt, at navne med endelsen -by er sammensat med forstavelser hentet fra naturen. -by er beslægtet med ordet bo. Vedby kan således tolkes som bosættelsen ved skoven. Efterstavelsen -sønder adskiller landsbyen fra Vedbynørre, der ligger få kilometer nordligere.

Landsbyen hørte under Antvorskov kloster og senere Antvorskov rytterdistrikt.

I 1722 blev der opført en rytterskole i landsbyen. Bygningen ligger fortsat i restaureret stand i den lille landsby. I 1778 blev landsbyens jorder skåret igennem af den nye landevej fra København til Korsør. En del bebyggelse blev flyttet til eller opført ved den nye hovedvej, herunder en skole og en brugsforening.

Før 1778 førte den gamle kongevej Sorø-Antvorskov forbi Vedbysønder.

I forbindelse med opmålingerne forud for udskiftningen og udflytningen kom den unge jurist August Hennings fra Slesvig til at bo i Vedbysønder omkring 1780. Hennings lavede en række optegnelser om Vedbysønder, der således er en meget velbeskrevet landsby fra 1700-tallet.

I Vedbysønder lå en for længst nedrevet vindmølle i den sydlige udkant, ligesom landsbyen også havde telefoncentral.

Litteratur:  Aug. Hennings: Landbrug og Bondeliv i Midtsjælland 1770. – I: Fra Arkiv og Museum 1902. S.155-190

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Vedbynørre er en lille landsby beliggende 6 km nordøst for Slagelse by. Landsbynavnet består af forstavelsen Ved, der betyder træ/ved og – by, der er beslægtet med bo eller beboelse. Vedby betyder således beboelsen ved skoven (træerne). Efterleddet -nørre adskiller landsbyen fra den to kilometer syd for beliggende landsby Vedbysønder.
Navnet kan dateres tilbage til vikingetiden, omkring år 1000. Vedbynørre er omtalt 1205 som  Witby. Skoven, der hentydes til i navnet, er Overdrevskov, der tidligere var langt større i udstrækning end i dag.
Landsbyen blev udskiftet i 1773. En del af landsbyens jorder mod øst blev opkøbt af Store Frederikslunds ejer, statsminister, generalmajor Hans Henrik von Eickstedt omkring 1785.
Landsbyen havde markgrænser til Gudum, Ollerup, Sorterup, Frederikslund og Ottestrup.
Vejene til Vedbynørre 1769 kom fra Kindertofte, Vedbysønder, Gudum og Sorterup, så landsbyen har næsten været et vejkryds.
I dag ligger Vedbynørre fortsat smukt samlet omkring gadekæret, der har dannet kernen i den lille landsby siden vikingetiden.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014