Kategori arkiver: Steder & bygninger

Tjæreby Andelsmejeri

Udgivet den af

Efter flere møder og sammenkomster af beboere i Tjæreby sogn, blev det besluttet at bygge et andelsmejeri i Tjæreby.
Den 7. april 1886 blev der på et møde vedtaget love og køreplan for det videre forløb.
Der var fra start en del leverandører fra Tjæreby sogn, som havde indtegnet 400 malkekøer og dermed en bindende aftale om leverance af mælk til mejeriet.
På en generalforsamling den 20. april 1886 i Tjæreby gamle forsamlingshus blev der vedtaget love og valgt en bestyrelse. Til bestyrelse valgtes: Gårdmand Jørgen Petersen Eggeslevlille, Frederik Mortensen Tystofte, Peter Kristiansen Tjæreby, Søren Nielsen Vedskølle og Jens Mortensen Lundby.
Til formand valgtes Peter Kristiansen Tjæreby. Formandens løn blev fastsat til 25 øre pr. indtegnet ko fra den 20. april 1886 at regne.
Regnskabsførerens løn blev fastsat til 35 øre pr. indtegnet ko fra den dag, mejeriet begyndte sin drift.
Til regnskabsfører blev valgt Møller Andersen Vedskølle.
Der blev ansøgt om lån på 17.000,00 kr. i Holsteinborg Sparekasse. Dette blev bevilliget, når udbetaling af lånet kunne ske over en periode på et par år og med behørig kaution fra en del andelshavere.
Der blev indhentet tilbud på opførelse af en mejeribygning fra murermester Stæhr i Tornemark. Tilbuddet lød på 6.200, kr.
Mejeriet startede driften den 1. september 1886.
Første mejeribestyrer kom fra Krummerup mejeri og virkede kun få år. Derefter blev en ny mejeribestyrer ansat. Det var ægteparret Birgitte og Peter Friis fra Hygum i Slesvig. De virkede som bestyrere frem til først i 1905, hvor familien Jessen blev ansat. Det var denne familie, der kom til at drive Tjæreby Andelsmejeri frem til mejeriets lukning i 1961. Her havde to familier Jessen haft deres virke i over 60 år.
Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Tjæreby folkelige Forsamlingshus 15. juni 1887. Grunden til denne indkaldelse var, at en kreds af leverandører fra Sibberup havde bedt om at levere deres mælk til Tjæreby mejeri på grund af ildsvåde i Sibberup. Dette var en midlertidig løsning for leverandørerne, indtil det påbegyndte mejeri i Bøgelunde kom i drift. Det blev vedtaget at modtage mælken.
I 1888 blev det vedtaget, at nye andelshavere skulle betale 20,00 kr. pr. ko i indskud.

På grund af dårlig smørkvalitet, blev det forbudt at fodre med sorte engelske rapskager, som var mistænkte for at give en forringet kvalitet af smørret. Der blev nedsat et udvalg til foderkontrol.

I 1905 bad mejeribestyrer Peter Friis om at fratræde sin stilling. Dette blev taget til efterretning.
Stillingen som mejeribestyrer i Tjæreby blev derefter opslået ledig. Mejeriet modtog 87 ansøgere til stillingen. Der blev udvalgt 14 ansøgere til nærmere undersøgelse. Ud af disse blev mejeribestyrer Jes Hansen Jessen Assendrup ansat.  

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1915. Der var nu mulighed for flere andelshavere. Antallet af leverandører kom derefter op på 141 med ialt 1130 malkekøer fordelt med 30, der havde mere end 20 køer og 60 med 4 malkekøer eller derunder.
I 1961 blev det besluttet at nedlægge mejeriet. Andelshaverne fortsatte herefter med at levere mælk til Dalmose A/M.

På generalforsamlingen i Dalmose A/M 18. december 1961 blev de nye leverandører fra det nedlagte Tjæreby A/M budt velkommen. Tjæreby A/M’s sidste formand Jens Christensen og
Kaj Chiler Sørensen blev valgt ind i bestyrelsen for Dalmose A/M.

Bygningerne blev herefter solgt. Der har siden været forskellige firmaer. Jernhandel. Skorstenen måtte lade livet i 1969. Senere kom isoleringsfirmaet Ikas, og i dag er der privat bolig.

Formænd:
Peter Kristiansen 1886-1902
Hans Nielsen 1902-
Forhandlingsprotokoller efter 1908 er destrueret.
Lars Jensen 1936
Jens Kristensen Tjæreby var formand i en lang årrække og nok til mejeriet blev nedlagt.

Bestyrere:
Niels 1886-1889
Peter Friis 1889-1905
Jes Hansen Jessen 1905-1942
Johannes Jessen 1942-1961

Aage Pilegaard Justesen 01-01-2014

Thomsensvej

Udgivet den af

Ved verdensudstillingen i Paris i 1900 var der som sædvanlig udstillet det ypperste, deltagerlandene kunne præstere. En af deltagerne på den danske stand var et kendt tømrerfirma fra Slagelse. De udstillede ting var modeller af landbrugsbygninger til store og meget store landbrug. Modellerne befinder sig i dag på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. 

Firmaet var F. Thomsen & Sønner, som bestod af faderen Frederik Funch Thomsen og de to sønner Frederik Andreas og Christian. Den gamle Frederik kom oprindelig fra Langeland og slog sig i 1858 ned som tømrermester i Slagelse. Hans to sønner gik senere også ind i firmaet.

Frederik Andreas rejste til Wien og studerede arkitektonisk tegning hos Theophilius Hansen. Han var bestyrelsesmedlem i en lang række faglige foreninger, bl.a. var han medlem af hovedbestyrelsen for “Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening” fra starten i 1898, og han var formand for Østifternes afdeling. Lokalt var han involveret i Håndværker- og Industriforeningen, Teknisk Skole, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring og Håndværkssvendenes Rejseforening. Han døde allerede i 1906, 57 år gammel.

Christian Thomsen, deltog ikke så meget i det offentlige liv, men helligede sig tilsyneladende familie og forretning. Han døde i 1924, 72 år gammel. Hans søn, Poul Christian Funch Thomsen, overtog derefter forretningen sammen med en kompagnon.

Firmaet, som i perioder beskæftigede over 100 mand, lå på hjørnet af Valbyvej og Nordre Stationsvej og dækkede et stort areal, hvor der var værksteder og tømmerplads. Man havde entreprenøropgaver over hele landet, og også mange lokale bygninger er opført af firmaet. Flere af omegnens herregårde har landbrugsbygninger fra F. Thomsens hånd, bl.a. Valbygård og Sæbygård.

Efter at byrådet havde diskuteret om den lille vej, som gik henover Thomsens grund, skulle hedde Banevej eller Remisevej, endte det på mødet den 10. September 1956 med, “at vejen benævnes Thomsensvej under henvisning til, at vejen er anlagt på de af arkitekt og tømrermester Thomsen tidligere ejede jorder”.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Accisen i Slottensgade 6, Korsør

Udgivet den af

Huset ejedes i 1791 af Madam Hedevig Bagger, der havde Postgården på den anden side af vejen og var gæstgiver og kromutter foruden at være postmester. Inden 1794 solgte hun huset til General Toldkammeret til en consumtionsbolig.

I 1824 blev huset ved en auktion solgt til postmatros Jan Winkler. Det blev revet ned i 1904.

Huset er efter traditionen forbilledet til kulisse i Johan Ludvig Heibergs vaudeville ”Kong Salomon og Jørgen Hattemager”, en gendigtning af faderen, P.A. Heibergs syngespil ”Indtoget” … scenen flyttede Johan Ludvig fra en sjællandsk landsby til Korsør, der havde ry som værende indbegrebet af dansk provinsialisme.

Ove Jensen 01-01-2014

Østre Skole (1856-1981)

Udgivet den af

Skovsøgade 10, Slagelse

Fra 1840 bestod folkeskolen i Slagelse købstad af en betalingsfri friskole til almuebørn (dvs. børn fra små kår) og en borgerskole, som var betalingsskole for børn af embedsmænd og borgerstanden. Friskolen lå på hjørnet af Fruegade og Slotsgade, mens Borgerskolen havde til huse i Skovsøgade. I 1856 flyttede de to skoler sammen en fælles nybygning på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade med navnet Slagelse Borger- og Friskole. Den havde da ca. 100 friskoleelever og ca. 200 borgerskoleelever, der havde hvert deres klasselokaler, skoleskema og undervisning. Lærerstaben var i et vist omfang fælles. Den første egentlige leder var Johan Hoffmann, der beklædte embedet 1864 til 1890, hvor skolen var vokset til ca. 650 elever samlet. Han blev afløst af G. W. Gertz, der fungerede helt frem til 1921.

I 1898 blev der på samme grund opførte en ny bygning til almueskolen. Skolen skiftede samtidig navn til Slagelse Borger- og Almueskole. I 1904 ansatte skolen som en af landets første købstadsskoler en skolelæge. Fra 1907 blev skolens navn ændret til Slagelse Borgerskole, hvor friskolen hed Borgerskole A og betalingsskolen Borgerskole B. I 1915 flyttede Borgerskole A til en helt nyopført skolebygning i Sct. Pedersgade og skiftede i 1920 navn til først Vestre Borgerskole, siden Vestre Skole. Borgerskole B blev i bygningerne på Skovsøgade og kom i 1920 til at hedde først Østre Borgerskole og senere Østre Skole. Samme år blev det gjort gratis at gå i de tidligere betalingsskoler.

I 1945 husede skolen en overgang tyske flygtninge, så skolens elever måtte rykke sammen i den ene af skolebygningerne. I 1952 blev der opført en bygning med gymnastiksal, sløjdlokaler, tandlægeklinik og pedelbolig ud mod Skovsøgade. Herefter fungerede skolen uden større ændringer som kommuneskole frem til 125-års jubilæet i 1981. Samme år blev skolen blev lukket og eleverne overført til den nybyggede Antvorskov skole. Bygningerne i Skovsøgade har siden blandt andet været anvendt af oplysningsforbundene.

Hans Trier, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedrørende Østre Skole: https://arkiv.dk/soeg?billeder=true&searchstring=%C3%B8stre%20skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9&page=1

Øster Stillinge Skole (1909 – 1956)

Udgivet den af

Stillingevej 33

Øster Stillinge Skole blev opført i 1909 i Kirke Stillinge sogns østlige ende.

Der var først og fremmest tænkt på det stigende børnetal og den lange skolevej til Kirke Stillinge.

Skolebygningen var indrettet med klasseværelse og beboelse for læreren. På luftfotoet fra 1949 ses tydeligt ribberne i skolegården og den store have, som læreren havde til rådighed.

Postkortet fra omkring 1920 viser Øster Stillinge brugsforening øverst til venstre og skolen nederst til højre.

Skolen blev nedlagt i 1956, da centralskolen i Kirke Stillinge blev indviet.

Knud Bruun Rasmussen, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedr. Øster Stillinge Skole: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=%C3%98ster+Stillinge+skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9

Årslev

Udgivet den af

Landsbyen Årslev ligger i Slagelse Kommunes nordlige del på et bakkedrag mellem Tudeå og Gudum Å.

Årslev nævnes første gang 1351 som Aasløf. Navnet Årslev kan tydes som ås = bakke eller måske mandenavnet Aar og efterstavelsen lev = arvegods, altså arvegodset på bakken eller Aars arvegods.

Navnet tyder på, at landsbyen ligesom områdets andre lev – landsbyer er grundlagt 600 – 700 e. Kr.

Disse arvegodslandsbyer fortæller ligeledes, at der i denne periode var tale om en ganske voldsom ekspansion i området, måske med udgangspunkt i den endnu ældre landsby Gudum, syd og vest for de tre lev – landsbyer.

Årslev var en stor, harmonisk landsby med 14 gårde og et antal huse placeret rundt om gadekæret og en ret stor forte.

Landsbyen blev udskiftet i 1795. Otte af gårdene blev flyttet ud på den nyopmålte landsbyjord. Gårdene fik navne efter de marker, de blev bygget på: Ørnebjerggård, Bælsagergård, Sandagergård, Kragebrogård, Smøragergård, Fårebækgård, Hylderødgård og Tavlegård.

Ved landsbyens lergrav ved Tudeå lå Årslev vandmølle indtil starten af 1800–tallet.

Den nedlagte vandmølle blev sidst i 1800–tallet erstattet af vindmøllen ved Nykøbing Landevej.   

Midt i landsbyen findes Vandtårnsvej som minde om det vandværk, der engang fandtes i Årslev.

Cirkus Arena har nu vinterkvarter med store, nybyggede haller lidt vest for Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2014

Foto fra Årslev: https://arkiv.dk/vis/25686

Årslev andelsmejeri

Udgivet den af

Årslev andelsmejeri blev opført i foråret 1888 på en lejet grund (matrikel 8a) ved gadekæret i Årslev. Lejemålet var på 49 år.

Der blev bygget en mejeribygning, en dampskorsten og et ishus.

Inventaret bestod blandt andet af en dampkedel fra Alliance, en firehestes dampmaskine, en støbejernsforvarmer til fødevand og en dobbeltvirkende trykpumpe. Dertil kom to centrifuger fra B&W, et pasteurapparat, to fyrrekærner og en beholder til varmt vand.

Den første formand var gårdmand Jens Nielsen fra 1888 til 1894. Han blev efterfulgt af gårdmand Lars Christensen. I 1929 blev gårdejer Hans Buchwald, Kragebrogård, formand. Fra 1950 var Kristian Larsen, Årslev, formand, indtil mejeriet blev lukket i sommeren 1958. Ifølge vedtægterne skulle formanden findes i Årslev eller Sønderup, hvilket afspejler andelsmejeriets geografiske udstrækning.

Andelsmejeriets første mejeribestyrer var Anders Petersen. Han blev omkring 1900 afløst af August Wiberg, der var mejeribestyrer indtil 1909, hvor Niels Jensen kom til. Han var mejeribestyrer indtil 1954. Mejeriets sidste bestyrer var Oluf Vestergård. Gennem hele perioden var der en enkelt mejerist ansat som hjælper.

Andelsmejeriet havde i 1930 37 leverandører med i alt ca. 500 køer. Der blev indvejet 1.53 millioner kilo mælk på årsbasis. Smørproduktionen udgjorde 65.000 kilo. Mejeriet fremstillede også ost, der fortrinsvis blev leveret til leverandørerne.

Fra omkring 1950 havde andelsmejeriet ansat en vognmand på kontrakt til at klare afhentning/aflevering af mælkejunger.

I 1952 påbegyndte bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen at undersøge mulighederne for Årslev andelsmejeris fremtid, enten ved sammenlægning med andre, eller ved nybyggeri af et større, fælles mejeri. Man undersøgte også mulighederne for at gå sammen med de større mejerier i Slagelse.

På generalforsamlingen i juli 1958 blev det endelig besluttet at standse mejeriets drift fra 1. august 1958. De fleste andelshavere tilsluttede sig Stillinge Andelsmejeri. De 21 tilbageværende andelshavere fik ved den endelige likvidation i 1962 udbetalt i alt 25340,43 kroner fordelt efter antallet af køer.

74 års andelsmejeri var dermed slut.

Mejeribygningen findes stadig ved gadekæret i Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2016

Arkivfond vedr. Årslev andelsmejeri: https://arkiv.dk/vis/23513

Luftfoto af Årslev andelsmejeri: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object633060

Cikorietørreriet på Basnæs

Udgivet den af

I 1872 slog forskellige mindre kaffesurrogatfabrikker sig sammen til A/S De Danske Cikoriefabrikker, som derefter fusionerede med Richs og Sønner i 1897.

På herregården Basnæs ved Skælskør opførte kaffeerstatningsfirmaet Richs i 1936 et cikorietørreri til fremstilling af kaffeerstatning. Kaffeerstatning var særlig udbredt i Mellemkrigstiden og i årene under og efter 2. Verdenskrig.

Der blev på Herregården Basnæs med dens to andre gårde Transbygård og Toftebjerg dyrket mange cikorierrødder til brug på cikoriertørreriet. I de første år var der kun produktionen på herregården til tørreriet. Produktion af cikorierrødder var en meget arbejdskrævende produktion. Efter såning kom rødderne op, og så skulle der tyndes ud i planterne, og de skulle ligeledes holdes rene. Det siger sig selv, at det var et arbejde, der krævede meget mandskab. Der blev hentet folk længere væk fra til dette arbejde.
Når rødderne skulle tages op, skulle der også bruges meget mandskab, måske flere end ved lugningen. Det var dengang landbrug var meget arbejdskrævende, når næsten alt arbejde foregik med håndkraft.
Til indsamling af rødderne blev der anlagt en tipvognsbane med flere spor ud gennem Basnæs arealer. Sporerne kunne ikke dække hele herregårdens areal, så derfor måtte man samle rødderne sammen med hestevogn og derfra læsse på jernbanevognene. Toget kunne nu med mange vogne køre direkte ind på fabrikkens område, hvor rødderne blev tippet af i render. Herefter blev de transporteret ind i selve fabrikken, hvor de blev vasket, snittet og tørret. Dernæst kom de på lager, indtil snittene blev kørt til Richs fabrikken ved København til videre forarbejdning til kaffeerstatning.
Behovet for kaffeerstatning blev med tiden større, så også andre landmænd kunne levere roer til forarbejdning på fabrikken. Det var nemlig en speciel roe, der blev dyrket til at blande med cikorie- rødderne. Til at modtage roerne fra nye leverandører måtte man etablere en brovægt ved indkørslen til fabrikken, så der kunne holdes styr på, hvor meget hver enkelt landmand kom med. I de første år kom landmændene selv med deres roer med hestevogn og senere med traktor. Det var de nærmest boende, der benyttede sig af den transportmulighed. Andre anvendte vognmænd til transporten.

I alle årene var der nogle få fastansatte på fabrikken til at sørge for den daglige drift, men i ”kampagnen”, som det hed, blev der ansat mange løsarbejdere. Det var skifteholdsarbejde i perioden fra midt i september til omkring jul, hvor kampagnen sluttede.

Fabrikken kørte til midt i 1970erne, hvor forbruget af kaffeerstatning blev mindre. Fabrikken lukkede langsomt ned på den måde, at fabrikken ikke kørte i et år, senere var der to års pause for til sidst helt at ophøre med driften.

Kaffeerstatning kan fortsat købes, men bliver nu importeret fra Tyskland.

Aage Pilegaard Justesen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Chikorietørreriet: https://arkiv.dk/vis/5203480

Cavalet

Udgivet den af

Fabrikanterne Carlo Hjort og Villy Olsen grundlagde kuffertfabrikken på Amager i 1946. Efter nogle udvidelser blev pladsen alligevel for trang, og i konkurrence med andre byer valgte man at bygge helt nyt i Korsør. Fabrikken blev bygget på Lilleø ved siden af det gamle vandtårn i Korsør. I 1964-1965 blev fabrikken taget i brug. Der blev i de følgende år foretaget flere udvidelser, bl.a blev et datterselskab Annolet etableret. Denne virksomhed fremstillede aluminiumsrammer til kufferter og mapper. I fabrikkernes storhedstid var flere end 300 medarbejdere beskæftiget. I 1980’erne blev fabrikken overtaget af ØK. Cavalet-kufferter fremstilles ikke i Danmark længere, og Annolet er nu et selvstændigt selskab.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond for Cavalet: https://arkiv.dk/vis/308305

Fotos af Cavalet: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Cavalet&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47&valgtearkiverids=27&valgtearkiverids=9&billeder=true

Casino

Udgivet den af

I 1892 opførtes i købmand Thorvald Hansens have ved Schweizerplads et stort bygningskompleks, bestående af teater, hotel og butikker. Det nye teater blev indviet 11. oktober samme år. 1927 blev komplekset udvidet med en kongressal, som brændte 1948. Den blev genopbygget samme år. I mange år var Casino et af provinsens største teatre og byens største samlingssted. Teatret anvendtes både af de mange turnerende teatre, af de lokale amatørskuespillere, bl.a. Arbejderscenen, og til musikformål. Abonnementskoncerterne havde hvert år en række koncerter med store udenlandske navne.

Der fandt også mange møder og udstillinger sted i Casino.
I 1956 gjorde en udstilling af eksotiske dyr i længere tid Casino kendt i det ganske land. Under udstillingen slap en cobraslange løs og gjorde sig usynlig. Sagen fulgtes nøje af pressen. Først efter 14 dage fandt man slangen, viklet rundt om et varmerør.

4. juli 1976 gik Casino op i flammer.  I flere år lå tomten hen, inden man opførte Casinotorvet, et nyt kompleks af boliger og butikker.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014

Foto af rejsegilde på Casino: https://arkiv.dk/vis/36828
Foto af Casinos brand: https://arkiv.dk/vis/36858