Gadenavnet
Godsejer Madelung, udstykker vejen fra Tårnborg Hovedgård. Den opkaldes efter godsejerens eneste datter Gunver Madelung (1914-1982).
Det er en relativ ung vej i Stadionkvarteret. Den figurerer end ikke på folketællingen den 5. november 1940. Selvom flere af husene er opført i 1930ernes funkisstil og de sidste huse opført i 1940-50erne.
I dag (2023) er der 20 adresser på Gunversvej, der alle er fritliggende enfamiliehuse. Ikke byggeforeninger, som kendetegner andre veje i kvarteret.
Gunversvej har retning øst-vest. Mod vest ligger Tårnborgvej og mod øst Tovesvej. Dyrehegnet støder til Gunversvej mellem nr. 16 og nr. 18.
Udstykning
Tårnborg Hovedgårds Jorder under Korsør Købstads Jorder = T.H.u.K.K.J.
Denne forkortelse anvendes langt op i nutiden på officielle breve og dokumenter mellem grundejer og kommunen.
Økonomi
Da der ikke figurerer skriftlige kilder om f.eks. statslån, så må husene være finansierede af husejerne selv. Der er ikke byggeforeninger på Gunversvej, som på Engvej og Magleøgade.
Bygherrerne
De mest repræsenterede erhverv for de første beboere og bygherrerne på Gunversvej er indenfor sejlads og togdrift (formentlig DSB tjenestefolk) og håndværkere.
Der er også en tjener, en vognmand, en bogholder og en kunstmaler på byggetilladelserne på husene langs Gunversvej.
Husenes opførelseår
Trods manglende folketællings information om Gunversvej i 1940, oplyser både BBR og et
kommunalt dokument, at huset på Gunvervejs nr. 2 er opført i 1934.
Derefter bygges der fra 1930erne og frem til 1970erne. Et enkelt oplyses opført 1997.
I tråd med tiden så etableres der oliefyr og olietanke i 1960erne. Ligesom der opføres garager og carporte til den stigende bilisme i samme årti.
Der søges om nedlæggelse og sammenlægning af lejligheder, så nogle af husene må oprindeligt være opført med plads til minimum to familier.
En enkelt kuriositet er en naboklage over en galende hane og kommunens reprimande herover.
Gas, vand, varme og kloak
“Byggevand” installeres generelt i vejen fra ca 1940. Det samme gælder for gas.
Kloak ligeledes til afløb fra vand.
Der installeres først septic tanke, da der etableres bad og toilet fra slutningen af 1950’erne.
Husene i dag
Gaden er pænt bred, sammenlignet med nabovejene.
Fjernvarme er nedlagt i vejen i 2022. En del ejendomme har valgt dette. Nogle har fortsat enten naturgas eller har valgt varmeveksler.
Kilder:
Korsør lokalhistoriske Arkiv
“Personerne bag vej- og gadenavne på Halsskov i Korsør”, Karin Vedel
weblager.dk
Rigsarkivet
Salldata.dk
Lokale aviser gennem Mediestream
V. Puggaard Petersen, 2023