Indtil 1923 var der kun en kommunal folkeskole i Korsør. Den var placeret i byens sydlige del.
Efter mange og lange diskussioner i byrådet blev der givet grønt lys for bygning af en skole på Halsskov. Efter en stærkt diskuteret arkitektkonkurrence enedes man om et projekt tegnet af den københavnske arkitekt Hagens. Projektet vakte beundring i både udlandet og herhjemme. Skolen står i fagtidsskrifter som et af de mest bemærkelsesværdige skolebyggerier i 1900-tallet. Skolen kostede dengang lige netop 1 mill. Skolen blev udvidet med sidefløje i 1962-1963. Under den 2. Verdenskrig var skolen beslaglagt af tyskerne og brugt som lazaret. Skolen fik i 1957 eksamensret. I 1960’erne havde skolen mere end 1000 elever. Ved omlægning af kommunens skolevæsen i 2006 blev skolen nedlagt og overtaget af VUC og Medborgerhus. Flere foreninger og organisationer fik lokaler i bygningskomplekset.
FREDERIK JAKOBSEN. 2014