Højesteretsdommer, minister, politiker for Venstre og dommer ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Født: 24. juni 1911, Hulby Møllegård
Død: 27. januar 1980, Korsør
Begravet på Tårnborg Kirkegård

Boede hele livet på Hulby Møllegård, Korsør. Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Pedersen (1877-1955) og Sofie Kolding Pedersen (1884-1973).
Efter sin fars død i 1955 overtog og drev Helga med hjælp af en forvalter landbruget på Hulby Møllegård.

Helga Pedersen er husket som en stærk personlighed, et begavet og et varmt menneske, et retskaffent menneske. Hun forblev ugift.

Uddannelse
Frk. Helms Skole
Realeksamen fra Slottensgade Mellem- og Realskole
Student fra Slagelse Gymnasium i 1930. Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1936. Blandt de første beboere på kollegiet Kvinderegensen fra 1932.
Studerede på Columbia University, USA

Karriere
I 1936 blev Helga Pedersen ansat som ministersekretær i justitsministeriet og arbejdede for hele fem forskellige justitsministre, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Sjælland.

I den politiløse tid under Besættelsen mødte Helga Pedersen som anklager i byretten.
Konstitueret dommer i Østre Landsret 1947-48, og igen 1956-1964. Dommer i Københavns Byret 1948-56, bortset fra hendes ministerperiode 1950-53.
Den anden kvindelige højesteretsdommer i Danmark fra 1964. Bodil Dybdal var den første i 1953. De sad aldrig samtidig.

Den første kvindelige dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 1971 og frem til sin død i 1980.

Hun var medvirkende til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under Besættelsen 1940-45, i 1949. Helga Pedersen fik ophævet reglerne om at straffede personer skulle miste sine borgerlige rettigheder, som stemmeret. Det åbnede for bedre resocialisering af dømte og krimielle.

Helga Pedersen var justitsminister 1950-1953 i VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amt i 1953, og gik af som minister ved regeringens fald kort tid herefter. Helga Pedersen forblev medlem af Folketinget til 1964, og var en kandidat til statsminister i 1963. Hun fravalgte politik og valgte i stedet embedet som højesteretsdommer i 1964. Man kan ikke begge dele.

I 1951 blev Helga Pedersen den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen, og i 1976 kommandør af 1. grad.

Andre engagementer
I 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd.
Frem til 1974 delegeret ved UNESCOs generalforsamlinger i FN.
Arbejdede for beskyttelse af forfatter- og kunstnerrettigheder i 1963-1972, som medlem af Ophavsretsrådet.
Formand for repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-1973.
Nordisk Råds kommissioner, og konferencen i 1973 foregik på Hulby Møllegård og Sydvestsjælland med Helga Pedersen som vært og guide.
Formand for Dansk Pressenævn 1972-1980.
Formand for Fonden for Træer og Miljø fra 1974.
Bestyrelsesmedlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse fra 1964.

Forfatter til bogen Céline og Danmark i 1975. Om den franske forfatter Louis-Ferdinad Destouches, der var i politisk eksil i Danmark 1944-51 på Klarskovgård i Fanehuset, der lå nær Helga Pedersens hjem ved Korsør Nor. Bogen imødegår den kritik for sin behandling i Danmark, som Céline efterfølgende skrev om, med saglige og objektive argumenter og underbygger med kilder og dokumenter. Bogen vakte opmærksomhed og kritik. Den var også et udtryk for Helga Pedersens sandhedskærlighed og retfærdighedssans.

Helga Pedersens Gade i Aarhus Ø er opkaldt efter hende.

I 2021 blev det offentliggjort at Helga Pedersen er blandt de 30 udvalgte kvinder, som hædres med et fælles portrætmaleri Folketinget, for deres betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915.

Litteratur og læs mere:
Kvinfo
Korsør Hall of Fame
Céline og Danmark, af Helga Pedersen, 1975
Hele verden til spillerum – en bog om Helga Pedersen af (red.) Johanne Hansen Hertha Kirketerp-Møller & Lis Lauritsen, 1984
30 kvinder skal males, nyhed på Folketingets hjemmeside 25.12.2021