Helms Skole

Skolen er Korsørs ældste skole. Undervisningen begyndte 1. september 1865 i bagbygningen til Algade 43. Skolen er oprettet i 1865 af cand.jur. H. Helms og cand.theol P. Rasbech. Skolen var dengang kun for drenge. Skolen lå i Slottensgade, i de tidligere bygninger, som havde huset betalingsskolen.

H. Helms forlod byen i 1869, og Rasbech blev gift med Charlotte Rasmusen.

I 1883 blev skolen delt, idet Rasbech fortsatte med de store elever i Slottensgade, medens Charlotte startede med de små i Villa Prip – en bagbygning til Jens Baggesensgade 29.  I slutningen af 1890’erne overtog Frederikke og Marie Helms, to niecer til H. Helms, skolen.

Ved skolens indflytning i de nuværende bygninger på Dahlsvej i 1902 blev navnet Frk. Helms Skole. Frøknerne Helms ledte skolen indtil 1914.

I 1975 blev der bygget en ny fløj med gymnastiksal til, og senest er der i 2007 købt naboejendomme. Skolen omfatter i 2008 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tillige er der tilknyttet en skolefritidsordning. Nuværende skoleleder (2008) er Curt Asklund.

FREDERIK JAKOBSEN. 2008

Udgivet i Institutioner, Steder & bygninger.