I 1661 fik Korsør privilegier som stabelstad på Sjælland.

Der var mange havnebyer i Danmark på den tid, så hvad var baggrunden for at give stabelstadsprivilegier – og hvad var en stabelstad egentlig?

Stabelstæder var de eneste, der måtte handle med udenlandske købmandsvarer. Det betød at andre købstæder sendte alle varer over den nærmeste stabelstad. Der var enkelte undtagelser, som bl.a. heste og okser, der slap for denne omvej.

Privilegier som stabelstad blev hovedsageligt givet af militære og toldmæssige grunde. Efter de udmagrende svenskekrige var det magtpåliggende for staten at sikre, at landets hovedfæstninger havde et solidt forråd i tilfælde af krig.

Det var ikke kun byens beliggenhed og status som fæstningsby, der gav privilegierne som stabelstad. Byens handel var nemlig ikke helt god, og ved at give særlige rettigheder håbede man at kunne få handelen til at blomstre. Det betød også, at en række borgere oprettede et handelskompagni, der skulle stå for både den inden- og udenlandske handel.

Der var dog et stort men. Selv om man håbede at kunne få glæde af privilegiet som stabelstad, var stabelstæderne over en bred kam hårdt spændt for. Svenskekrigene havde kostet dyrt, og for garnisonsbyerne (som Korsør) var der også mange udgifter til soldaterne, som byens indbyggere havde pligt til at indkvartere.

Stabelstæderne blev ikke den store succes, som man fra statens side havde håbet. Derfor blev stabelstadsprivilegiet udvandet efterhånden som handel med udlandet blev givet til flere byer, og i 1869 blev det reelt ophævet, da handelen blev givet fri.

Stella Borne Mikkelsen. 2014

Kilde: Hellesen og Tuxen: Korsør gennem 15000 år.