Hans Burchart Petersen blev født  18. juni 1917 i Slagelse som søn af vognmand Hans Petersen.

Hans Burchart Petersen startede sin skolegang på Østre Skole, men han skiftede til Dyrhrs skole efter 4. klasse. I 1934 startede han som elev i ØKs eksportafdeling, hvilket medførte en udstationering i Kina, Japan og Afrika. Efter hjemkomsten og satte udbruddet af Anden Verdenskrig en stopper for kommende udstationeringer. I stedet for blev han forvalter på valbygården. Efter tiden på Valbygården tog Niels Burchart Petersen til København, hvor han læst på handelsskolen Niels Brock. Efter indgåelse af ægteskab med Gudrun Petersen købte ægteparret godset Bjergbygård nær Holbæk af prins Axels bror. Godset forblev deres ejendom i 44 år. Efter salget flyttede familien til Slagelse.

Burchart var medlem af Folketinget fra 1970-1979 for Socialdemokratiet, kaldet ‘Den røde godsejer’ af Per Hækkerup. I 1976 blev hans parlamentariske immunitet ophævet efter en personpåkørsel. Hans intersser lå indenfor husmandsbevægelsen, kolonihaverne og Forsvaret.

Fra 1979-1990 arbejde Hans Burchart Petersen i Australien som vindyrker og dansk konsul. De sidste leveår indtil hans død 28. september 2006 var han igen bosiddende i Danmark.

Hans Burchart Petrsen var præsident for Dansk-Canadisk Selskab, Dansk Folkehjælp og Den Danske Forening i Nairobi. Han var bl.a. Ridder af Dannebrog.

I 2003 udgav han selvbiografien: Den Røde Godsejer fortæller.

Poul Hansen, november 2017