Adresse: Teilmanns Alle 12, 4220 Korsør
Storebæltshallen blev bygget fra februar 1965 og stod færdig i maj 1966. Hallen blev renoveret i 2007.
Hallen er på 2453 m2, hvoraf selve halarealet var på cirka 1600 m2, med omklædningskapacitet til ca. 200 personer, og med plads til mellem 1300-2500 tilskuere.
Arkitekterne bag projektet var de lokale arkitekter: E. Ingemann Eriksen og Ole P. Hansen, som allerede i 1963 havde været inde med skitseprojekter til hvordan hallen skulle se ud. Korsørs daværende socialdemokratiske borgmester Peder Poulsen Morgen insisterede i 1962 på, at Korsørs egne arkitekter skulle have opførselsarbejdet af hallen, frem for at risikere at der opstod en arkitektkonkurrence.
Hovedentreprenør bag byggeriet var Larsen og Nielsen og Entreprenørfirmaet C.C. Bruhn og Co. stod for funderingsarbejdet. Stadsingeniørens Kontor stod for kloak-arbejdet og civilingeniørerne Olaf Ellern og Villum Hansen stod for jernbeton, sanitet, varme og ventilation. Øvrige firmaer der deltog i byggeriet var murefirmaet Andersen og Svare, malerfirmaet Svend Åge Hansen og Garden Pedersen og VVS-firmaet Henry Jensen.
Indsamling, finansiering og optakten
Efter 2. verdenskrig blev store sportshaller et landsdækkende fænomen i Danmark. Korsør var ingen undtagelse. Korsør Kommune var i slutningen af 1950erne blevet grebet af ”sportshal feber”, og man var opsat på at få en stor hal til indendørssport.
Den 15. januar 1958 indkaldte Korsør Badmintonklub byens sportsforeninger til møde på Klubhotellet, hvor der nedsattes et repræsentantskab – et Haludvalg med deltagere fra de seks fremmødte foreninger: Korsør Badmintonklub, Korsør Tennisklub, Korsør Amatør Bokseklub, Arbejdernes Idrætsforening, Korsør Gymnastikforening og Korsør Boldklub.
Det var ikke første gang, at Korsør Sportsforening luftede ideen om at opføre en sportshal. Ideen gik tilbage til 1944, hvor Korsør Badmintonklub nedsatte et udvalg der skulle skaffe penge til en byggefond. I 1948 havde man en plan om en fembaners hal til håndbold og tennis. Planen måtte dog opgives pga. mangel på penge.
Selv i 1958, da man begyndte at lege med ideen om en halv støtte projektet dog på nogle store udfordringer da man skulle skaffe penge til byggeriet.
Haludvalget (1958-1966 og 1966-1970) gik stærkt inde i indsamling til hallen, og stod for mange indsamlingsprojekter, f.eks. gennem: Korsør Dramatisk Forening. Foreningen gav 180 kroner i efteråret 1958, som de havde fået i overskud fra 10-års jubilæumsforestilling af teaterstykket Anne Franks Dagbog.
Et større og mere omfattende indsamlingsprojekt var ”Den Vandrende 100 kr. seddel”, der gav et godt resultat. En af forvalterne til ”Den vandrende 100 kr. seddel”, var direktøren på Korsør Jernstøberi, N. E. Ettrup. Han fik samlet gamle firmaarkiver ind og solgte dem til Næstved Papirfabrik, hvilket indbragte Haludvalget 882 kroner.
Det største indsamlingsarrangement som Haludvalget stod for var: ”Det store tattoo” (militært tattoo) der fandt sted 30. – 31. maj 1959. Formålet med arrangementet var at øge forsvarets popularitet i befolkningen. Tattooets program bestod af: militærmusik, demonstration og betjening af kanoner og kampvogne, helikopteropvisning, ridning og motorcykelkørsel. Arrangementet gav et pænt overskud på 15.323 kroner, som gik til Haludvalget og den nye sportshal.
Et af de helt stort spørgsmål der opstod i 1964 var om Haludvalget, som havde indsamlet penge til byggeriet af hallen siden 1958 skulle stå for driften og byggeriet af hallen, eller om man skulle overlade det til kommunen.
Et andet problem opstod, da Haludvalget fandt ud af, at kommunen ville bruge deres opsparing til inventar til hallen. Det var Haludvalget stærkt imod, da pengene var indsamlet til at bygge en hal for, og det endte med at kommunen betalte for hele byggeriet af hallen. Selv da hallen stod færdig, valgte Haludvalget at fortsætte, da der endnu ikke var bygget nogen hal for udvalgets pengeindsamling. Det lykkedes for Haludvalget at bruge deres indsamlede penge, suppleret med et lån til Korsørhallen, der blev individet 31. oktober 1970.
Opførsel, indvielse og betydning
Der var mange forslag til, hvor Storebæltshallen skulle bygges. Et forslag var at opføre hallen ved stationen på Gl. Banegårdplads, men det projekt var for dyrt og blev skrinlagt. Et andet forslag var et kombineret halbyggeri og udvidelse af Halskovskolen, men det blev også afvist. Det var først i august 1963, at man fik sikret, at hallen skulle bygges på en grund på Teilmanns Alle’. Beliggenheden havde man valgt som led i en plan om udvidelse af Korsør byskole (Baggesens skolen). Byggeriet begyndte i 1965 og i 1966 blev hallen individet. Prisen for opførslen af hallen var 3,1 mio. kroner i datidens kroner.
Opførslen og indvielsen af Storebæltshallen førte til, at der blev opført mange andre haller i Korsør og omegn. I 1970 fulgte Korsør Hallen, i 1977 Korsør Svømmehal, i 1979 Vemmelevhallen og i 1983 Tårnborghallen.
Brug af Storebæltshallen
Storebæltshallen er gennem tiden (1966-nu) blevet brugt til: Bazar, loppemarked, debatmøder, møder, årsmøder, valg, folkeafstemninger, folketingsvalg, boksning, håndbold, Idræt, gymnastik, jul, julebal, Koncerter, kurser, konferencer, messer, landsmøder, nytårskur, skolearrangementer, Wienerbal, bal og andre weekendarrangementer samt den ugentlige brug af sportsforeninger.
Storebæltshallen var også den første hal i Danmark, hvor der var mulighed for TV-transmission i 1968.
Oversvømmelserne 1993-2013
Den 21. februar 1993 blev Korsør udsat for en voldsom oversvømmelse. Vandstanden nåede op på over 1,64 meter over dagligt vande, og forårsagede store skader på hallen, hvor de gik værst ud over gulvet. Næsten alle aktiviteter i hallen blev indstillet, indtil reparationen af hallen var færdig i august 1993. Reparationen af hallen kom til at koste 1,8 mio. kr.
Den 1. november 2006 blev hallen igen udsat for oversvømmelse. Denne gang nåede vandstanden op på 1,77 meter over det normale. Denne gang var skaderne så voldsomme, at hallen ikke kunne benyttes, da både gulvet og alt inventar var blevet ødelagt.
Oversvømmelse af hallen i 2006 gik særligt hårdt udover Håndboldklubbens Venner, der drev hallens cafeteria, der mistede 300.000 kr. Denne gang kom reparationen af hallen til, at koste op til 6,5 mio. kr.
Først den 10. september 2007 efter en grundig renovering og reparation kunne Storebæltshallen tages i brug igen.
I 2013 var Korsør og dermed hallen tæt på oversvømmelse da vandstanden steg til 1,37 meter over daglige vande. Heldigvis var højvandsikringen omkring Korsør bygget til at kunne klare en stigning på 1,40 meter. Siden da har kommunen grebet til handling for hvordan man kan øge højvandsikringen omkring Korsør.
Den 10. september 2021 blev der afholdt et møde i Korsør Kulturhus, for at diskutere planer om at sikre bl.a. hallen og resten af Korsør mod oversvømmelser i fremtiden.
Thomas Andreas Frey 22-02-2023
Kilder og litteratur:
A7030 Korsør lokalhistoriske arkiv
Hellesen, Jette Kjærulff og Tuxen, Ole. ”Korsør i 15.000 år”. Korsør Kommune, 2006.
Hellesen, Jette Kjærulff og Tuxen, Ole. ”Storebæltshallen Et samlingspunkt i Korsør gennem 50 år”, 2016.
Sjællandske: Borger: Oversvømmelser skyldes Storebæltsbroen. 12 august. 2021.
Korsør Posten: ”50 fantastiske år med boksning” sn.dk. web.15.2.2023.
Skælskør Avis: Få centimeter fra oversvømmelse: 11.december 2013.
Sjællandske: Storebæltshallen klar igen: 10. september 2007.