Korsør Mellem- og Realskole – senere Skolen i Slottensgade

 I sidste halvdel af 1800-tallet blev der etableret en betalingsskole i Slottensgade. I perioden indtil 1955 var det den eneste eksamensskole i Korsør. Efterhånden blev søgningen så stor, at man oprettede eksamensskole på Korsør Byskole og i 1957 tillige på Halsskovskolen. Bygningerne i Slottensgade var efterhånden blevet så utidssvarende, at de burde nedlægges. I 1966 blev skolen nedlagt og i en kort periode blev bygningerne brugt af den endnu ikke færdigbyggede Birkemoseskole (nu Broskolen), som blev bygget på Halsskov i nærheden af den daværende Halsskov Færgehavn. Ved Birkemoseskolens ibrugtagning i 1969 blev bygningerne i Slottensgade lukket, og lokalerne blev i en periode brugt som foreningscenter. Birkemoseskolen fik ved den kommunale skoleomlægning i 2003-2004 navnet Broskolen.

FREDERIK JAKOBSEN. 2014.

Udgivet i Institutioner, Steder & bygninger.