Møllevangen, Korsør

Gadens navn
Oprindelig hed Møllevangen Lilleøgade, men fik sit nuværende navn ved den kommunale forvaltnings beslutning. Den 21. December 1923 annoncerer Korsør kommune, via avisen, at en række nye veje får navne. Vejene var opstået på udstykket jord fra Tårnborg Teglværk i det nuværende Stadionkvarter. De nye veje blev: Stenvangen, Dyrehegnet, Ved Lunden og Teglgården.

Området opstod delvis ved Dyrehovedgårds (Tårnborg Hovedgård) store inddæmningsprojekt fra 1841, hvor de 3 øer, Magleø, Lilleø og Egø i Noret blev indbyrdes landfaste og mere jord til hovedgården og den kommende jernbane på Halsskov-siden.

En mølle omtales i Folketællingen 1930, og det er er en dampmølle/pumpe, som holder grundvandstanden nede.
Der er fortsat pumpestationer på Møllevangen. Grundvandet står højt i det inddæmmet område og pumpestationerne sikre bedre miljø og tørre kældre.

Gaden har retning øst-vest.

I 1986 har adresserne omkring Møllevangen 40-44 og til bådeforeningerne Lilleø og Magleø fået nye numre pga. såkaldte “ændrede adgangsforhold”

Der forgår i 1986, nogle “ændrede adgangsforhold” på disse adresser jvf. skrivelse fra
kommunens. Dvs. Husene får nye adresse numre.

Beboerne
Ved Folketællingen i 1925 registreres 4 adresser på Møllevangen, nemlig Korsør dampmølle og samt 3 kommunale boliger.

Ved Folketællingen i 1930 er der 13 adresser på Møllevangen, med en del ufaglærte beboere, nogle arbejdsløse samt en masse børn. En mølle nævnes som en bolig “ved møllen”.

Ved Folketællingen i 1940 tælles 8 adresser. Huse i flere etager, et lysthus og 3 barakker, bl.a. beboet af folk på sociale understøttelse, en del ufaglærte, chauffør, bud, ekspedient, husmødre samt børnerige familier. Ingen mølle nævnes.

Økonomi
Forskellige virksomheder har gennem årene søgt og fået tilladelse til opførsel af bygninger.
Nogle eksisterer stadig med forskellig til- og ombygning. Andre bygninger er brændt ned eller står i forfald.

Bygherrer og bygninger
I 1921 bygger møllemester Andersen et hus på Møllevangen 1. I 1926/30 bygger vognmand Cai
Guldbrandsen nr. 8, og i 1934 bygger Chr. Ebbesen på Møllevangen 3. På tre grunde ligger stadig de eneste en-families huse på Møllevangen.

Møllevangen 34A, 36 og 38 er en sammenhængende bygning, som oplyses bygget i 1934.
Korsør Boligforening på adresserne Møllevangen 5-19 opføres i 1934, og moderniseres i 2022-23.

Møllevangen 10 er en erhvervsgrund hvor en bygning blev opført i 1918.
Forskellige bygherrer har gennem årene haft sin virksomhed på adressen, som 1939 RØR fabrikken v/J. Hellebæk og Harald Fischer i 1939, et savværk, og i 2023 fungerer grunden som lager for stilladser. Lågen med virksomhedens logo A/S Harald Fischer ses stadig.

Virksomheden “Snitmønster” lå på Møllevangen 8.

Fra år 2000 har der været undersøgelser om forurening på flere af industrigrundene på begge sider af Møllevangen på baggrunden af mistanke og lovkrav.

Husene i dag
I 2023 er Møllevangen en blanding af 3 privatboliger (Nr. 1, 3 og 8) på vejens nordside og boligforeningens lejeboliger (Møllevangen 5-19, de ulige numre).

Parcellerne på nordsiden fortsætter mod Stadions boldbaner, med adresse på den tilstødende
vej: Dyrehegnet 2. Dernæst følger Korsør Tennisklubs baner og klubhus. Derefter følger sidevejen, Bag Stadion, og en erhvervsbygning på hjørnegrunden, Alunord A/S (i 2023).

Korsør Skytteforening sit klubhus og en skydebane på nordsiden af Møllevangen. Vejen ender i en nedlagt container-losseplads.

På Møllevangens sydside, dvs. de lige numre 4, 6, 10 og 12, ligger erhvervsgrundene.

Sidevejen, Lilleøvej, støder til med erhverv på hjørnegrundene (Flügger farver) med adresse på Lilleøvej.

Der er et “hul” i numrene fra 12 til 22, hvor Korsør Elektronik har adresse på nr. 22-28. Endnu et hul i husnumrene før Møllevangen nr. 34, 36 og 38. Dette hus har simple faciliteter og skiftende beboere med løbende renovering.

På Møllevangen 40 ligger Korsør Røde Kors samarit afd., og Korsør Brevdueforening på Møllevangen 44 i træhuse til foreninger.

Møllevangen fortsætter rundt omkring bådforeningerne Lilleøs klubhus, Magleø bådforening og havnemiljøet, med de små private fiskerhuse i træ og tilhørende vejnet, på grunden ved havnen ved fiskerihavnen.

Enkle virksomheder har adresse i området nord for bådhavnen, bl.a. en bådforhandler (SafePro) med egen havn. Et stisystem fortætter til Korsør golfbane og Kløverstier.

Gas, vand, kloak og fjernvarme
Omkring midten af 1960erne udfases gas og oliefyr overtager opvarmning, hvilket ses på udstedelse af skorstensattester på Møllevangens adresser.

Vand etableres samtidig med husets opførelse, og det samme sker med kloak. Wc og
badefaciliteter forbedres, og en “ny” kloakering foretages. I 2021-22 blev fjernvarme etableret i vejen.

Kilder og litteratur:
weblager.dk
Rigsarkivet, Folketællinger
A9033 Korsør lokalhistorisk arkiv.
Spildevand, 1994
Aviser
BBR

V. Puggaard Petersen 2023

Udgivet i Ikke-kategoriseret, Steder & bygninger, Virksomhed.