Nordrup andelsmejeri blev opført i løbet af foråret 1888 på den fælles gadejord ved gadekæret i landsbyen Nordrup.

Mejeribygningen var placeret hensigtsmæssigt ud til vejen, der går nord – syd gennem landsbyen.

Indretning

Forsikringsprotokollen, dateret 8. juli 1888, beretter om mejeriets indretning.

I mejeribygningen var der opstillet en 5-hestes dampkedel, en 3-hestes dampmaskine, 2 små centrifuger af fabrikatet Burmeister og Wain, 1 mælkeforvarmer, et pasteurapparat, en fyrrekærne, en varmtvandsbeholder og et ovalt kar. I kælderen var der opstillet en smøræltemaskine. På loftet over mejeriet var placeret en koldtvandsbeholder. Dertil kom en dampskorsten.

Formænd og ansatte
Mejeriets første formand var Peder Knud Pedersen, der sad på posten fra 1888 til 1894.

Han blev afløst af gårdforpagter Lars P. Jensen, Nordrup.

Den første mejeribestyrer var Jens Kristian Andersen, 35 år gammel. Han kom fra Dejbjerg sogn i Ringkøbing amt og var således formentlig bekendt med andelsmejeriernes udvikling, som netop startede i Vestjylland. Som medhjælpere i mejeriet var ansat den 18-år gamle Niels Petersen fra Pedersborg, og Kristian Jensen, 27 år gammel, fra Rørby sogn tæt ved Kalundborg, hvor der også i disse år var sat gang i andelsmejeritanken.

I 1891 blev mejeribestyreren gift med Stine Jensen, der ligeledes stammede fra Ringkøbing amt. Mejeristerne på mejeriet skiftede ofte. Således var Vilhelm Martin Hansen kommet til Nordrup fra Jelling sogn i Skanderborg amt.

Fra 1896 frem til sommeren 1903 var I.C. Hansen ansat som mejeribestyrer.

Mejeriet havde ved siden af det mejeritekniske personale også en fyrbøder ansat. I folketællingen fra 1901 var Niels Jørgensen, Nordrup, ansat som fyrbøder.

Omkring 1905 var P. Melchiorsen mejeribestyrer i Nordrup.

Thyge Christensen blev mejeribestyrer i 1906. Han var gift med Marie Kristensen.

Thyge Kristensen døde af lungebetændelse i december 1915. I nogle måneder overtog enken Marie Kristensen bestyrerposten, indtil H.P.M.Hansen blev ansat i stillingen i 1916.

H.P.M.Hansen var meget veluddannet, blandt andet med ansættelser på flere andelsmejerier på Vestsjælland og videreuddannelse på Dalum Mælkeriskole 1910–1911. Hansen fik tildelt flere bronzemedaljer for produkter fra Nordrup andelsmejeri.

På et bestyrelsesmøde i november 1917 blev gårdmand Peter Larsen, Skaftelev, valgt til formand.

Fra 1929 var gårdejer Jens Peter Jensen formand for andelsmejeriet.

Fornyelse
I 1929 blev der foretaget en omfattende fornyelse af bygningen og inventaret. Slagelsefirmaet Alliance leverede en ny dampmaskine. Ligeledes fra Slagelse opstillede firmaet H.P.Philipsen et pasteuriseringsapparat, en udvejningsvægt og en forvarmer. Sabroe leverede en ny kølemaskine.
Andelsmejeriet hørte under Skaftelev telefoncentral og havde nummer 20.

Andelsmejeriets 58 leverandører kunne således glæde sig over, at mælken fra deres omkring 450 køer blev behandlet på et fuldt moderne mejeri.

Elektriciteten blev i øvrigt leveret fra Hallelev elektricitetsværk. For to måneders forbrug blev der i oktober 1910 betalt 2 kroner.

Andelsmejeriet fremstillede først og fremmest mælk, fløde og smør. Fra omkring 1920 begyndte mejeriet også på osteproduktion.

Af regnskabet fremgår det ligeledes, at man pakkede smørret i Lurpak – papir. Blandt kunderne var Skaftelev mølles bageri storaftager af mejeriets smør.

Gårdmand Jens Sørup, Skaftelev, blev valgt som ny formand i 1932. Han blev afløst af gårdejer Peter Hansen, Birkelund, Nordrup, i 1937.

I efteråret 1938 afholdt andelsmejeriet en stor jubilæumsfest i anledning af 50- året for mejeriets start.

Udviklingen efter besættelsestiden
Efter besættelsestidens ophør kom dansk landbrug ind i en periode med rationaliseringer og omlægning af driften. Også andelsmejerierne måtte se den nye tid i øjnene. Der skulle effektiviseres og sammenlægges for at kunne klare den nye tids krav.

Andelshaverne i Nordrup andelsmejeri reagerede ligesom mange andre landmænd på de nye tider på to måder. Enten opgav de kvægholdet og gik over til kornproduktion og svineavl, eller de beholdt køerne og tilsluttede sig et større mejeri. Midt på sommeren 1962 blev en stor del af Nordrups andelshavere indmeldt i Kirke Stillinge andelsmejeri. Nordrup andelsmejeri lukkede efter 74 års virke på gadejorden i Nordrup.

Bygningerne ligger fortsat i landsbyen og har været anvendt til forskellige formål.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.