Antvorskov Forskole

Antvorskov Forskole, som er beliggende lige nedenfor ruinerne af Antvorskov Slot, og tilhørende Sct. Peders sogn, blev åbnet i år 1900.

Antvorskov Forskole var den sydligst beliggende skole i Sct. Peders landsogn. Her underviste man børn fra 1.-3. klasse. Efter 3. klasse skulle børnene fortsætte i Landsgrav skole.

Bygningerne fra Antvorskov skole er bevaret og i privat eje.

 I 1956 blev Antvorskov Forskole nedlagt som kommuneskole og eleverne og læreren overført til den nye Marievangskole.

Poul Hansen, juni 2016

Andreasen, Niels Kristian (1863- ), færgemand på Glænø

Indtil Glænø blev forbundet med Sjælland ved en dæmning i 1881, var det ikke altid nemt at færdes over fjorden. Hvis vejret tillod det, kunne man køre med hest og vogn, ellers måtte man benytte færgen, der blev betjent af færgemand Niels Kristian Andreasen. Han var født i 1863 og voksede op i det lerklinede Dæmningshus på Glænø, hvor far, mor, fem børn og en gammel bedstefar boede på meget lidt plads. Da faderen fik råd til at leje og drive Sandholm, kunne man holde både ko og gris. Niels kom ligesom sin bror ud at tjene hver sommer, fra 7-års alderen vogtede de kreaturer, og Niels medbragte familiens ko. Om vinteren boede drengene hjemme, og når grisen var slagtet om efteråret, overtog de pladsen i grisestien.

Efter konfirmationen i Ørslev kirke tjente Niels hos forskellige gårdmænd og endte hos Niels Kristensen, som var begyndt at sejle sten til dæmningsanlægget. Niels overtog med tiden arbejdet som fører af stensejlerfartøjet, foruden at han blev færgemand.

Søndag var færgemandens bedste dag. Mange arbejdsfolk havde fået løn lørdag aften og derefter besøgt høkeren i Stubberup, som havde åbent til kl. 9 søndag formiddag. Så arbejderne var dagens første passagerer, og næste hold var folk, der skulle til gudstjeneste i Ørslev kirke. Efter middag havde tjenestefolkene fået fri og skulle en tur over på ”fastlandet”.  Betalingen for tur/retur var 4 skilling, og da kronen blev indført i 1870’erne, blev taksten sat op til 10 øre. Det var der nogle, der var sure over; de forlangte 2 øre tilbage.

Om vinteren gik færgefarten i stå. Hvis isen var bundfrossen, kunne man færdes med hest og vogn eller kane, men når isen var usikker, blev transporten meget vanskelig. Hvis der fx skulle hentes læge eller jordemor, måtte det foregå ovenpå lange stiger for at fordele trykket mest muligt.

Sidsel Jacobsen 01-01-2014

Kilde

Naar sommeren var ovre, sov vi i grisestien – !” interview i Sorø Amtstidende 22. december 1953 med den 90-årige Niels Kristian Andreasen.

Andersen, Svend Børge (1916-2002) fotograf og maler

Svend Børge Andersen blev født den 5. juli 1916 i København. Han kom som helt lille til Spanager Børnehjem ved Lille Skensved. Her voksede han op med forstanderparret Laurits og Margrethe Poulsen og deres 4 børn, udover de 69 andre børn på hjemmet.

Svend Børge Andersen blev udlært maler fra Håndværkerskolen i Haslev i marts 1938. Det beskæftigede han sig med resten af livet, og han var meget dygtig til sit fag.  I sine unge dage havde han mange interesser udover at male.I sin fritid dyrkede han gymnastik i Store Heddinge Gymnastikforening, hvor han fik både bronze- og sølvidrætsmærke. Derudover var han en meget dygtig fotograf  både til foto og 16 mm smalfilm. Senere begyndte han at synge i kor i Korsør. 

I 1948 drog han til Norge, hvor han var i nogle år og arbejdede som maler, fotograf og altmuligmand og boede hos Ingvar Poppe i Oslo. Deroppe fik han en masse venner – der var fuld fart på med udflugter og fester, så der til sidst kom klager fra udlejeren om, at han skulle være lidt mere stille. Han fik på et tidspunkt tilladelse af forsvarsstaben til at smalfilme fra luften udover Oslo, det var meget specielt på denne tid, men han filmede og tog mange billeder på det tidspunkt.  

Men så gik turen tilbage til Danmark igen. Han kom til Korsør, hvor han hjalp et stykke tid i Lankow`s Foto, som var blevet overtaget af fotohandler Ketty og Ingvar Brøns Poulsen, søn af Laurits Poulsen Spanager. Det fik betydning for Svend Børge Andersen resten af livet, at han havde det ståsted hos Brøns Poulsen-familien med børn og børnebørn, det var både til jul, fødselsdage og i dagligdagen, han var sammen med dem.  

Senere blev han ansat som maler hos Malermester Weidemann, men snart kom udlængslen igen. Denne gang gik turen til Grønland til Thulebasen i 1960. Der oppe var han et års tid, hvorefter han kom tilbage til Korsør et stykke tid for derefter at drage til Zürich for at arbejde som maler de næste 2 år.  

Så var det slut med at arbejde i udlandet, Svend Børge Andersen kom tilbage til Korsør og fik arbejde hos Malermester Sv. Å. Hansen som maler og boede hos Lindegaard Jørgensen, Skovvej 64 gennem mange år. Senere flyttede han til Tårnborgvej 1A.  

Rejselysten fortsatte, men kun i ferierne, hvor han blandt andet var med lærer John Henriksens gymnastikhold i Wales og til verdensudstillingen i Bruxelles, hvor han smalfilmede. Senere til Thailand – Rusland – Island, hvor han tog en masse dias og holdt nogle foredrag om de forskellige steder han havde været.

Svend Børge Andersen var et meget hjælpsomt menneske. Han nød, når han kunne gøre noget for andre, og mange har nydt godt af hans hjælpsomhed. Det var ham en glæde, når han kunne komme faste steder bl.a. hos FDF, hvor han havde meget kontakt med leder Erik Larsen og fru Jonna – og senere i Kirkens Korshær, hvor han nød sin daglige kaffe og fik en sludder med Lone og de andre. 

I mange år var Svend Børge Andersen meget optaget af at tage billeder af broer. Først broen mellem de to bydele derefter tunnelbyggeriet og til sidst Storebæltsbroen, hvor han fik taget det berømte billede af broen med lys på, som han solgte over 5000 postkort og billeder af i løbet af 14 dage. Dronningen sendte ham et flot takkebrev for de billeder, som han havde sendt hende. Han var meget stolt over, at han blev anerkendt på den måde i sin høje alder. 

Efter at Svend Børge Andersen havde boet en kvart menneskealder Tårnborgvej 1A., bestemte kommunen, at huset som han boede i skulle rives ned til fordel for en rundkørsel. Han kunne ikke forstå, at det gode hus skulle rives ned, og at han skulle flytte. Det gjorde ham meget ondt. Han flyttede, men det tog hårdt på ham, og efter kort tid det nye sted døde han i foråret 2002.

Lykke Andersen 01-01-2014

Andersen, H.C. (1805-1875) digter

Er et verdensnavn som eventyrdigter. Han boede i Slagelse fra 26. oktober 1822 til 24. maj 1826. Han kom til byen, da han var 17 år, og rejste sammen med rektor Simon Meisling og dennes familie til Helsingør, da han var 21.

Fonden ad usus publicos finansierede hans ophold i byen. Han havde også fået bevilget gratis undervisning på Slagelse Lærde Skole (latinskolen), der lå på Bredegade 4-6. Han logerede først hos herredsfogedenken Erikke Henneberg på Bredegade 29, hvor han befandt sig særdeles godt. Alligevel flyttede han efter 3 år (27.10.1825)  ind hos rektorfamilien på Bredegade 4, fordi han vurderede, at det skolemæssigt ville være en fordel for ham. Meget tyder på, at han også befandt sig udmærket hos den aparte Meislingfamilie, hvor svineríet var udtalt. Han har skrevet venligt og morsomt om det i “Levnedsbogen” fra 1832 og i fiktionsform i “Lykke-Peer” fra 1870. Men han har også i 1847 skrevet om Meislings: “Det var et ulykkeligt hus”. Andersen var tydeligt præget af stadig angst for, om han kunne klare latinskoleuddannelsen, og om han kunne tilfredsstille de mennesker, der havde støttet ham. Det gav anledning til drastisk svingende sindsstemninger. Nogle af dem forfulgte ham hele livet. Han måtte ikke digte i Slagelse, men skulle koncentrere sig om lektierne. Alligevel skrev han digte og var i gang med adskillige romaner. Han gik meget i teatret og læste enorme mængder litteratur. I selvbiografien “Mit eget Eventyr uden Digtning” fra 1847 fortalte han dog en anden historie: “Under hele mit ophold i Slagelse havde jeg næppe skrevet mere end fire eller fem digte”. Det passer ikke – slet ikke. Der er bevaret ca. 60 digte. Han har formentlig skrevet mange flere. Tyve år efter ville eller turde han ikke afsløre det. Han dyrkede i stedet myten om sig selv “som en vild fugl, der var sat i bur!”

De mange digtøvelser var ikke forgæves.
I 1826 i Helsingør skrev han digtet “Det døende barn”. Hermed havde han som 21-årig vist sin genialitet. Få år senere skrev han “Hist hvor vejen slår en bugt”. I 1835 udkom de første eventyr. Han var på det tidspunkt berømt for sine digte og for romanen “Improvisatoren”. De følgende år skabte han de historier, der har gjort navnet H.C. Andersen lige så udødeligt som William Shakespeare.

H.C. Andersen boede 3 år og 200 dage i Slagelse. Senere kom han på små besøg i byen. Samlet opholdt han sig gennem livet godt 6 år på Vestsjælland. Da Andersen i 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, sendte Slagelse et lykønskningstelegram. Hans navn står på en mindetavle for gamle latinskoleelever opsat på Kirkeladen ved Sankt Mikkels Kirke. For nogle år siden fik en vej i Østbyen tæt ved Skovsø navn efter H.C. Andersen.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Andersen, A.G. (1881-1936) rektor

Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a.  Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur

Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Allieret flyvergrav på Magleby Kirkegård

På Skælskør Egnshistoriske Arkiv er en bog, som er afleveret af Johs. Lyshjelm (jour. nr. 1974/12). Bogen omtaler episoden, hvor en allieret flyver bliver fundet død i vandet ved Mindeshoved på Stigsnæs, og der rejses et minde for ham på Magleby Kirkegård.

I bogen står:
Flyvergravens historie.
Den 11. september 1944 opdager et par mænd fra Stigsnæs, at der lå noget og flød i vandet i Agersøsund ud for Mindeshoved. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at være en fremmed soldat, og der blev sendt bud til politiet, som foretog en nærmere undersøgelse. Bl.a. blev soldatens nummer og kendingstegn klippet af, men under den almindelige forvirring ved politiets afvæbning den 19. september blev disse tegn væk, så at man ikke senere kunne konstatere, hvem den døde soldat var. Dog ved man, at det var en australier, der havde været engelsk flyver (Royal Airforce).

Efter forhandling med tyskerne blev den fundne soldat begravet i stilhed på Magleby Kirkegård, kun indsvøbt i sække, men kort efter begravelsen var graven dækket af blomster, og i tiden indtil befrielsen var der altid nogen, der huskede den forulykkede flyver med friske blomster.

Så kom den 5. maj 1945, og kort efter iværksatte pastor Damm, Magleby, en indsamling for at få rejst en sten på Royalairforcemandens grav. Tanken slog godt an, og indsamlingen indbragte kr. 1180. Indsamlingskomiteen bestod af følgende: pastor Erik Damm, fru Hørup-Jørgensen, sognerådsformand Johs. Meidahl, P. A. Petersen, og lærer M. A. Ebbesen.

Komiteen gik derefter i gang med at finde en passende sten. En sådan blev fundet på stranden neden for Klintegården i Gedehaven, ikke så langt fra det sted, hvor liget af flyversoldaten blev fundet.

Tilhugningen og tilslibningen af stenen blev overdraget stenhugger Brinkløv, Slagelse, som også arrangerede opstilling og anbringelse af kæde om graven.

Afsløringen af stenen fandt sted søndag den 1. juli 1945 efter den ordinære eftermiddagsgudstjeneste. Til gudstjenesten var kirken fyldt, og da stenen skulle afsløres, var endnu flere kommet til.

Forinden ankom byleder inspektør P. Kragh, der under krigen sad i koncentrationslejr, sammen med 3 engelske soldater.

Pastor Damm talte først på engelsk til de tre soldater og gjorde rede for, at man havde fundet den forulykkede flyver under krigen og nu ville rejse ham en sten for hans indsats for Danmarks befrielse. Derefter talte pastor Damm på dansk og mindede om, at den forulykkedes pårørende ikke kunne være til stede, da man ikke kendte dem; men også dem ville man tænke på, og i fremtiden ville der nok være mennesker, der ville værne om denne grav. Vi ved ikke engang, om han kendte vort land; men han gav sit liv for det også. Derefter blev det flag, der dækkede stenen fjernet, og på den smukt polerede flade læste man følgende indskrift:

“Allieret Flyversoldat
R. A. F.
ilanddrevet ved Stigsnæs, 11 Septbr. 1944

Ukendt blev du fundet
ved vor lave strand;
men dit blod er rundet
for vort fædreland.

Rejst af Magleby Sogns Beboere.”

Indskriften er forfattet af pastor Damm, der til slut bad Fadervor på engelsk og dansk. Sognerådsformand Johs. Meidahl nedlagde en krans på kommunens vegne, og adskillige andre mødte med royalairforcefarvede kranse og buketter. Efter højtideligheden samledes komiteen i præstegården med de engelske soldater og byleder Kragh.

Graven er senere undersøgt af de engelske myndigheder, og ved den lejlighed blev liget lagt i kiste. Foruden mindestenen har englænderne senere opsat et stenkors.

For at give omgivelserne ved stenen et smukkere præg lod Magleby sogneråd hjørnet ved det gamle fattighus beplante med stedsegrønne træer.

De allierede Flyvergrave.

I mørke nætter og lyse dage,
i vinterkulde og solens brand,
vi hørte hære i luften drage
på flyvetogter mod fjendens land.

Som mørke prikker på himmelbuen
gled stålets fugle på krigerfærd.
Vort øje fulgte i stum beskuen
og frihedstimen kom mere nær.

Når luftværnsskytset man mod dem vendte,
mens søgelys gennem natten gled,
vi ønsked blot, det ej kunne hente
de stolte fugle til jorden ned.

En så vi styrte med stækket vinge.
På jorden lå kun forvredne hjul.
Men luftpiloten? Vi så ham springe,
og danske drenge ham gav et skjul.

Dog skylled ind fra de danske have
så mange flyver, der døden fandt,
og Danmarks kvinder til deres grave
i smug blå-rød-hvide kranse bandt.

Om deres minde vi end vil værne.
De faldt som helte, og vi blev fri.
De voldsmandsåget var med at fjerne
med al dets skændsel og tyranni.

De skal ej ligge forladte, ene,
fordi de faldt under våbengny;
men mæles skal det af bautastene;
”De frihedsfaklen har tændt på ny.”

M. A. Ebbesen.

I maj måned 1972 bliver der taget initiativ til at vedligeholdelsen af graven på Magleby Kirkegård, overgår fra komiteen til menigsrådet for Magleby kirke, da der kun var to personer i live som var med i komiteen der oprettede mindestenen i 1945.

Johs. Lyshjelm skriver i bogen, hvori der er regnskab for alle årene frem til 1973:
Fra englændergraven blev anlagt og til 1970 (25 år) var det en fast tradition, at eleverne i Magleby skole og læreren ved samme den 5. maj samledes ved mindesten for befrielsen (opsat ved skolen) og senere i slutningen af skoledagen var samlet på kirkegården. Mange elever havde blomster med hjemmefra, og der blev ligeledes lagt en krans i rød/blå/hvide farver. Normalt var sognepræsten også til stede og fortalte kort om begivenheden omkring begravelsen. Også digtet af førstelærer Ebbesen (se tidligere) blev læst i tiden fra 1962 og frem. Nævnes skal det også, at alle, der gennem årene har været ansat som ringer og graver ved kirken, altid har omfattet graven med megen forståelse. Således kan det nævnes, at man altid efter bryllup, hvor kirken var pyntet, har lagt blomster på graven.
J. Lyshjelm (Sign.)

Aage Justesen og Kurt Ibsen 01-01-2014

Albert Ibsensvej

Er opkaldt efter lektor Albert Ibsen, som blev fundet myrdet om morgenen den 9. april 1944. Oprindelig havde Vejudvalget foreslået navnene Nordskellet eller Nordmarksvej, men i byrådsmødet den 13. januar 1969 blev den endelige beslutning til Albert Ibsensvej.

Vejen er en del af Nordbyen.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Adserballe, Thomas Thomsen (1914-1977) malermester og kunstmaler

” – den  fynske Vestsjællænder”. Født 20. maj 1914 i Rudkøbing, Langeland. Søn af lokomotivfører ved Langelandsbanen, Niels Thom-sen Adserballe og fru Karen. Viste allerede i barneårene et absolut billedkunstnerisk talent og kom i malerlære på øen for at lære faget fra bunden. Elev på Teknisk Skole i Odense og på Malerskolen. Fik arbejde i Korsør 1937 hos malermester Th. Weidemann med flere. Blev gift med Inger Petersen, datter af pensionats-værtinde Mary Petersen i Skolestræde (Kirkestræde).

Selvstændig malermester 1948, kendt som en ualmindelig dygtig håndværker med speciale i opmaling og dekoration af gamle møbler – kister, standure, kommoder m.v. – samt dekorationsopgaver og guld-arbejder i private hjem såvel som virksomheder og institutioner.
I sin fritid en følsom og meget virksom naturalistisk/impressionistisk kunstmaler, især landskabs- og naturmalerier fra Korsør og omegn i alle formater fra 17×23 cm. helt op til 120×176 cm. og større. Billeder fra strandene og havet og stenhøfderne omkring Korsør udskiller sig markant. Malede også en række smukke blomstermotiver samt portrætter, hvor motivernes karakterer var vigtigere end den umiddelbare lighed. Ingen væsentlige rejser, var inkarneret ”hjemmefødning” i Korsør og mange af hans billeder er ren Korsør-historie og –nostalgi.
Fra 1968 til sin død sammen med Odsherred-malere m.fl. tilsluttet HelmsUdstillerne på Helms Skole i Korsør. Havde desuden enkelte separatudstillinger.
Flere hundrede af hans billeder hænger rundt om i Korsør og hos søskendebørn og andre familiemedlemmer over hele landet.
Var i flere år i kompagniskab med malermester Frederik Hilkjær, gik på pension 1976 – døde 19. februar 1977.

I forbindelse med en mindeudstilling september 2009 i Store Magasin på Fæstningen i Korsør med godt 100 af hans billeder, blev registreret yderligere et par hundrede malerier (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn ). Samtidig udkom en 48 sider stor og rigt illustreret biografisk mosaik om denne ”Korsørs glemte maler” – med den poetiske titel ”Drømmen om en Kornmark” skrevet af Jørgen Nielsen

Jørgen Nielsen 01-01-2014

Acciser ved havnen, Korsør

Accisen ved Gammelbro (Fæstningskajen) beskrives første gang i 1828 som et 4 fags forhus med 6 fag plankeværk omkring. I 1848 og 1858 benævnes den consumtionsboligen/bygningen.

Accisen ved Nyebro (Havnepladsen) beskrives i 1828 således: ”Paa den nye Skibsbroe Norden til Nyebrostrædet opførtes en Bygning paa 5 Fag i Egebindingsværk med 3 fag Plankeværk for Gaarden …”

I 1845 sælges den, nu kaldet ”Korsør Toldkammer”, til Korsør Havnevæsen for 1 Skp. Jord og 50 Rdl. Huset kaldes nu ”Havnefogedbolig”. I 1857 noteres huset som nedrevet.

Ove Jensen 01-01-2014

Accisen i Slottensgade 6, Korsør

Huset ejedes i 1791 af Madam Hedevig Bagger, der havde Postgården på den anden side af vejen og var gæstgiver og kromutter foruden at være postmester. Inden 1794 solgte hun huset til General Toldkammeret til en consumtionsbolig.

I 1824 blev huset ved en auktion solgt til postmatros Jan Winkler. Det blev revet ned i 1904.

Huset er efter traditionen forbilledet til kulisse i Johan Ludvig Heibergs vaudeville ”Kong Salomon og Jørgen Hattemager”, en gendigtning af faderen, P.A. Heibergs syngespil ”Indtoget” … scenen flyttede Johan Ludvig fra en sjællandsk landsby til Korsør, der havde ry som værende indbegrebet af dansk provinsialisme.

Ove Jensen 01-01-2014