Papirindustri i Slagelse

I en lang årrække var der ikke mindre end fire papirvirksomheder aktive i Slagelse. Udover den kun af navn kendte virksomhed Papirindustrien fandtes

– Dansk Poseindustri.

Dansk Poseindustri residerede i Klingenberg. Deres vigtigste varer var poser.

– Papierkompagniet

Papirkompagniet var beliggende på Lindevej. Firmet blev oprindeligt startet af Bastue Jacobsen. Firmaet forhandlede i papirvarer og fyrværkseartikler.

– Knudsen og Jørgensen

Knudsen og Jørgensen blev oprettet i 1921. Efter en beskeden start voksede firmaet og blev leverandør til store dele af Sjælland. Firmaet residerede i en nybygning i Hestemøllestræde 4.

Derudover producerede mejeribrugets emballagefabrik Danapak og tapetfabrikken Zemi papirvarer i Slagelse.

Poul Hansen, 19-09-2017

Ottestrup

Landsbyen Ottestrup ligger ca. 4 kilometer nordøst for Slagelse.
Landsbyen er specielt kendt for sin kirke, der i sit ydre er en traditionel, dansk landsbykirke, og som i sit indre rummer fantastiske kalkmalerier.
Landsbyens navn består af forstavelsen Otte, der på olddansk er det samme som Ottar. –rup betyder rydning eller udflytning.
Ottestrup betyder således Ottars udflytning/udflytterlandsby. Ottestrup nævnes i 1186 som Othinstorp.
Landsbyens jorder er omgrænset af Vedbynørre, Skovsø og Vedbysønder landsbyjorder.
Landsbyen har et forsamlingshus ved den gamle hovedvej. Her lå også forskolen fra 1910 til 1954.
Ottestrup centralskole blev bygget nord for landsbyen og indviet 1955. Den blev lukket 1990, og bygningerne overgik til at huse en produktionsskole.
Ottestrup blev udskiftet så tidligt som 1772.
Tilbage i den oprindelige landsby med blot fem gårde ligger i dag kirken omgivet af enkelte gårde og huse.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Omø Andelsmejeri

Omø Andelsmejeri blev oprettet i 1892 af 25 landmænd på øen. Der var afholdt et møde den 16. marts 1892. Her må man have besluttet at oprette andelsmejeriet, da man valgte en foreløbig bestyrelse.  Der blev afholdt nyt møde/generalforsamling den 31. marts, hvorfra følgende referat foreligger:
“I anledning af at der skal oprettes et andelsmejeri her på Omø blev der den 31. marts 1892 afholdt et møde eller generalforsamling hos sognefoged Christen Olsen, hvor det blev vedtaget, at den i mødet den 16. marts dette år foreløbige valgte bestyrelse, som består af gårdmændene Christen Olsen, Niels Christensen, Rasmus Rasmussen, Christian Christoffersen og Niels Hansen skulle vedblive at fungere i den tid som lovene foreskriver, og bemyndiges til at varetage alt, hvad der vedkommer mejeriet og dets bygning samt optage det nødvendige lån og anskaffe det jordstykke, hvorpå bygningen skal opføres. Det vedtoges at interessenterne selv skulle levere de kampesten, som ville medgå til grunden til mejeribygningen og udføre alle kørsler til bygningens opførelse uden nogen godtgørelse. Lovene blev med det samme vedtaget og underskrevet”.

Omø Andelsmejeris love blev den 31. marts 1892 underskrevet af 25 landmænd på Omø. De forpligtigede sig dermed til, for et tidsrum af 12 år, at levere al den mælk deres køer giver til Omø Andelsmejeri. Gårdmand og sognefoged Christen Olsen blev mejeriets første formand.

Den 8. maj 1892 traf bestyrelsen aftale med murer Rasmus Pedersen Langeland om at udfører alt murerarbejdet ved opførelsen af mejeriet for en samlet pris af 525 kroner. Den 12. maj 1892 underskrev bestyrelsen købekontrakt vedrørende byggegrund til mejeriet. Samme dag traf bestyrelsen aftale med tømrer Peder Nielsen om at udføre alt tømrer- og snedkerarbejde for en pris af 465 kroner. Ligeledes blev det den 12. maj besluttet at optage et lån i Holsteinborg Sparekasse på 10.000 kr. På et møde den 9. juli 1892 overdroges det til Niels Hansen og Rasmus Rasmussen at tage ind til Skælskør for at modtage dampkedlen og maskineriet til mejeriet og sørge for at få det befordret videre til Omø. Den 22. juli 1892 blev maler Olsens tilbud på malerarbejdet vedtaget, og den 3. september 1892 fik Julius Kastrup de aftalte 600 kroner for mejerigrunden. 

Omø Andelsmejeri startede driften i september måned 1892. Første mejeribestyrer var Anders Madsen født den 17. februar 1852 i Hesselager, Svendborg amt. Anders Madsen kom til Omø fra Hou i Snøde sogn på Langeland i 1892. Med en mejerske som medhjælp drev han mejeriet til sin død i 1918. I 1920 var der 32 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Valdemar Møller født den 8. december 1890 i København. Valdemar Møller var uddannet mejerist og havde været på mælkeriskole i 1918-19. Han var mejeribestyrer indtil 1952, hvor han stoppede efter 32 år på Omø.

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1929. Dette år blev der indvejet 0,73 mill. kg. mælk og produceret 30.000 kg. smør. På Omø blev der solgt 6.963 kg. sød mælk, 4.618 kg. skummet- og kernemælk samt 1500 kg. smør. Resten af smørret blev solgt til grossist. Der blev ikke produceret ost på mejeriet. Omø Andelsmejeri havde i 1931 36 leverandører med cirka 200 køer. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Valdemar Møller og en elev. På Omø blev mælkekørslen ikke udliciteret, den enkelte leverandør havde selv ansvar for at levere sin mælk på mejeriet. To leverandører kørte i mange år mælketur til mejeriet, en fra den sydlige del af øen og en fra den nordlige. De afregnede så selv med de leverandører, hvis mælk de medbragte. Nogle landmænd kørte selv til mejeriet med mælken på en såkaldt gig forspændt en hest. Der var detailsalg af mælk og smør fra mejeriet.

Fra midten af 1900-tallet tog udviklingen fart. Inden for mejeribruget skete effektivisering og sammenlægning/nedlægning af andelsmejerier. På et bestyrelsesmøde i Omø Andelsmejeri den 29. september 1966 forelå opsigelse fra to leverandører. Da der samtidig var opsigelse fra mejeribestyrer Egon Offersen, som havde fået stillingen som mejeribestyrer på Sejerø, drøftede bestyrelsen mejeriets fremtid. Man vedtog enstemmig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og der anbefale at nedlægge mejeriet.

På den ekstraordinære generalforsamling blev det med 18 stemmer for, 4 imod og 2 blanke vedtaget at nedlægge mejeriet. Det blev ligeledes vedtaget at mælken skulle leveres til Andelsmejeriet “Godthaab” i Skælskør.
Sidste ordinære generalforsamling blev afholdt den 2. november 1966. Her blev nedsat et likvidationsudvalg. Efter generalforsamlingen var der afskedsfest for mejeribestyrer Offersen og frue.

Likvidationsudvalget afholdt afsluttende generalforsamling den 24. oktober 1969, hvor andelshaverne fik udbetalt de 64.000 kr., der var indkommet ved salg af mejeriets bygninger. Mejeribygningerne på adressen Havnevej 8 Omø benyttes her i 2011 til beboelse.    

Formænd:
Christen Olsen 1892-1893
Rasmus Rasmussen1893 -1898
Rasmus Olsen 1898-1899
Christian Hansen 1899-1901
Niels Christensen 1901-1903
Ole Christensen 1903-1909
Christian Rasmussen 1909-1911
N. Christian Hansen 1911-1912
O. Nielsen 1912-1916
Niels Chr. Nielsen 1916
Niels Christensen 1916-1928
Ole Christensen 1928-1937
Georg Rasmussen 1937-1938
Hans Nielsen 1938-1946
Chr. F. Christiansen 1946-1948
Harald Hansen 1948-1962
Leo Larsen 1962-1966
Ole Christensen 1966-1969

Mejeribestyrere:
Anders Madsen 1892-1918
Georg Nielsen 1918-1920
Valdemar Møller 1920-1952
Hundebøl 1952-1960
Egon Offersen 1960-1966

Jens Nyvang Andersen 01-01-2014

   

Olsen, Johannes Martin (1881-1959) bygmester

Johannes Martin Olsen stammede fra Snoldelev ved Roskilde og var en årrække leder af håndværkerafdelingen på Rødkilde Højskole. 1910 flyttede han til Slagelse, hvor han opbyggede en stor virksomhed som bygmester. Hans far og en bror arbejdede ligeledes som bygmestre. Det lå så at sige til familien. Johannes Olsen efterfulgte i 1911 arkitekt Ejvind Mørch som leder af håndværkerafdelingen på Antvorskov Højskole. Afdelingen blev dog nedlagt ved forstanderskiftet i 1916.

I 1920 var Johannes Olsen blandt de seks mænd, der købte højskolen og efterfølgende solgte den til Frederik Nørgaard. Johannes Olsen byggede og boede selv på Slotsalléen. Først boede han i nummer 27, siden i den imponerende villa i nummer 26. Her var bedre plads til tømrer- og snedkervirksomheden.

Af Olsens arbejder er kirke- og mødesalen på Liselund bedst kendt. Den er enestående smuk og harmonisk. Alt tyder på, at det er Olsen selv, der har tænkt og tegnet. Ifølge Jens Marinus Jensen blev byggeriet gennemført sommeren 1918 på blot tre uger, så det kunne være klart til mødet i august. Et par år senere byggede Olsen også et træhus i haven på en uge! Huset blev kaldt Aladdins slot.

Johannes Olsen byggede også en del gårde. Gudrun Trier Mørch fortæller, at han var hurtig til at tilbyde sin assistance, når en gård var brændt. Johannes Olsen har været bygmester på Rødkildegården, Rødkildevej 1 (1916), Asbjerggården, Falkenstenvej 7 (1916) og med stor sandsynlighed Husagergård, Skælskør Landevej 52. Ved Skælskør har Olsen bygget Guldagergaard, Heilmannsvej 31 A. Gården, hvis hovedbygning er fra 1918, er nu keramikcenter.

Olsen byggede også sommerhuse. En stribe huse blev opført af ham ved Stillinge Strand i 1914-1915. Prisen var 3000 kroner inklusive grund i første række. Husene er stadig de flotteste på stranden. Han havde selv sommerhus på matrikel 11r Kirke Stillinge by ved Egebækvej. Det er sandsynligt, at han har bygget Niels Daels stadig eksisterende sommerhus i 1912.

I Slagelse har han foruden de allerede nævnte ejendomme på Slotsalleen bygget forretningsejendommen Bredegade 1 (1912), villaen Rytterstaldstræde 1, Rosengården på Rosengade 5, Frederik Nørgaards villa, Kongelyset 3, samt villaerne Slotsalleen 28 og 32.

Et barnebarn oplyser, at Olsen byggede Hejninge skole i 1911, at han byggede på de store gårde Charlottedal og Valdemarskilde ved Slagelse og Sdr. Elkær nord for Ålborg. Sdr. Elkær var ejet af forpagter Sørensen fra Charlottedal. I 1930’erne ejede Olsen Vestergade 12 i Københavns centrum. Her lå tidligere ”Hotel Tre Hjorter”. Olsen ombyggede ejendommen, hvis facadedel blev fredet i 1940.

Johannes Olsen tegnede Hellig Anders Brøndværk, som blev rejst i 1918 på Kildevej i Landsgrav. Tegningen af brøndværket har siden 1935 været anvendt som logo for Slagelse Gymnasium. I 1922 var han bygmester på udvidelsen af Antvorskov Højskole. Han byggede her videre på Ejvind Mørchs klosterkoncept fra 1908. På Liselund stod han for hovedbygningen i 1932, bistået af arkitekt Hartmann Petersen, København.

Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.

Johannes Olsen var en strålende bygmester og arkitekt med sans for at kombinere det æstetiske og det praktiske. Han døde 18.11.1959 og blev begravet 20.11.1959. Begravelsen blev foretaget af pastor emeritus N.P. Nielsen, en gammel ven fra Liselund og Antvorskov Højskole. Gravstenen kan endnu ses på Sct. Mikkels kirkegård, selv om gravstedet er nedlagt. Stenen befinder sig langs muren ved Skovvej.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Litteratur: Olaf Andersen (1933): Antvorskov højskole 1908-1933. Jens Marinus Jensen (1957): Niels Dael. Liselundbogen 1932. Ole Hansen (1995): Illegal udrykning. Årsskrift / Antvorskov højskole 1959.

Ollerup

Landsbyen Ollerup ligger ca. 5 kilometer nord for Slagelse, øst for Vestermose Å.
Forstavelsen Olle er det samme som det olddanske Ali. –rup betyder rydning eller udflytning.
Ollerup betyder således Alis udflytning.
Ollerup nævnes første gang i 1318 som Oldorp.
Det er rimeligt at antage, at det stigende folketal og det dermed øgede behov for landbrugsjord efter vikingetidens ophør har medført en udflytning fra de oprindelige landsbyer i området, i dette tilfælde den nordfor liggende landsby Tyvelse. Terrænet syd for Tyvelse er altså blevet ryddet af Ali og hans folk omkring 1200.
Landsbyens tre vange blev benævnt Munkebromarken mod sydvest grænsende op til Gudum, hvor der i middelalderen lå en grangie (munkegård), Saxebroemarken mod nord og Skielledmarken mod sydøst.
Landsbyens seks gårde er udskiftet 1790, men det oprindelige præg af en lille landsby med gårde samlet omkring et gadekær ses stadig. Enkelte gårde og bebyggelser ligger dog spredt på landsbyens jord uden for den gamle landsby.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Olieraffinaderiet på Stigsnæs

Med det stigende olieforbrug i Danmark var der i slutningen af 1950´erne blevet behov for at raffinere mere olie i Danmark i stedet for at indkøbe færdige produkter. Der var bygget et raffinaderi i Kalundborg, og der var planer om et i Fredericia.

På denne baggrund gik Gulf Oil A/S i gang med at finde et egnet sted i Danmark, hvor der var faciliteter til stede, som kunne opfylde kravene til opførelse af et olieraffinaderi. En havn med tilstrækkelig vanddybde var et hovedkrav, da råolie skulle sejles til stedet. De færdige produkter skulle også i et vist omfang sejles derfra. Et udbygget vejnet til tankvognstransport ville der samtidig blive behov for, eftersom flere oliefyr i boliger i fremtiden ville komme til, samt et stigende olieforbrug i industrien var i gang. En tilstrækkelig ferskvandsmængde skulle der være til stede, da der bruges meget vand til dampproduktion og skylleprocesser i anlæggene under drift. Stop i denne leverance kunne være fatale. El leverancen til drift af pumper og udstyr skulle også være på plads, så der kunne arbejdes uden driftsstop.

Ledelsen i Gulf Oil A/S gik gang med at lede efter et område, der kunne opfylde disse betingelser,  og der blev fundet Arod i Sverige og Stigsnæs i Danmark som mulige steder. Processen med at indhente sammenlignende betingelser i begge lande gik nu i gang, og der var mange ting, der skulle vurderes. Byggepriser, love og regler, arbejdsmarked, politiske holdninger, men samtidig skulle det sikres, at områderne, der var egnede, ikke gik af hænde.

Forhandlingerne med placering af olieraffinaderiet var ved at være på plads, og den 22. august 1960 sendte Gulf Oil A/S en forespørgsel ud til jordejerne på Stigsnæs for at skaffe sig forkøbsret til de fornødne arealer. Det var et ret stort areal, der skulle bruges. Mange huse og gårde på Holten og Faarentofte blev berørte af projektet. Pressen beskrev indgående om størrelsen på jordarealer og priser, og de berørte beboere kom under pres for at finde nye steder at bosætte sig. Der var mange gisninger om udfaldet, men endelig den 8. december 1960 offentliggjorde Gulf Oil A/S, at beslutningen er taget. Raffinaderiet skal opføres på Stigsnæs.

Det daværende sogneråd i Magleby kommune hilste projektet velkomment. Indbyggertallet var dalende i kommunen, især på Stigsnæs. Da der var udsigt til mange nye arbejdspladser, var det grobund for at de forhandlinger, der nu forestod, skulle slutte positivt.

Da stedet nu var placeret, begyndte en ny fase med beslutningen om, hvem der skulle opføre anlægget. Dette skulle fremtidssikres, så det stigende olieforbrug kunne dækkes. På en pressekonference den 30. juni 1961 offentliggjorde Gulf Oil A/S entreprenøren, som blev Kellogg International Corporation, som igen hyrede Hoffmann & Sønner som underentreprenør til bl.a. de omfattende jordarbejder, som nu forestod. Den 26. august 1961 holdtes der byggepladsåbning, hvor naboer og lokale myndigheds-repræsentanter blev beværtet med godt lokalt øl, sandwiches, wienerbrød og kaffe af formanden for bestyrelsen for Gulf Oil Corporation, Mr. Whiteford.

Der var nu en hektisk aktivitet på området. Byggeriet af havnen tilfaldt som underentreprenør Christiani & Nielsen, som nu gik i gang med støbning af sænkekasser i Skælskør Yderfjord. Derfra blev de bugseret til havnen og sat på plads. Isvinteren 1962-63 var hård, og vældige isskruninger lavede stor ødelæggelse på de igangværende konstruktioner, som måtte forstærkes, så havnen også i en isvinter kunne anløbes, hvilket er lykkedes gennem alle årene.

Den første råolie ankom med M/T “Gulf Dane” den 19. juni 1963 og blev pumpet op i de nybyggede tanke; et nyt produkt som stillede større krav til sikkerhed og brandslukningsudstyr.

Ved indvielsen den 3. oktober 1963 var der honoratiores fra nær og fjern, og en lejet Storebæltsfærge ankom til Gulfhavn og lagde til på kaj 2, hvorfra der var flagallé gennem det nybyggede raffinaderi til administrationsbygningen, hvor bl.a. Statsminister Jens Otto Krag holdt indvielsestalen.

Efter en grundig gennemgang af anlægget, oplæring af operatører, fremskaffelse af hjælpematerialer var anlægget klar til start. Under denne fase var der mange udfordringer til procesudstyr og personale, som blev klaret uden nogle store uheld.

Med et stadig stigende olieforbrug i Danmark bl.a. til kraftværker, besluttede Gulf Oil at udvide raffinaderiets kapacitet med endnu et anlæg – proces 2 -, som skulle bygges af Fluor Engineering. Dette anlæg var driftsklart på Gulfhavns 5 års fødselsdag den 3. oktober 1968. Ved denne anledning blev Fluor Engineerings administrationsbygning, som nu stod tom, overrakt til Gulfs sportsklub og placeret ved det nye sportsanlæg i Skælskør, hvor det endnu bliver brugt, dog med nye ejere.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev skabt i 1962 som et arbejdsfællesskab mellem A. P. Møller og Gulf. Prøver fra boringerne, der startede i 1966, blev sendt til analyse på Gulfhavns laboratorium. Kvaliteten af råolien var dog først i orden i 1971, så en produktion kunne starte. Den første last råolie blev produceret direkte fra DAN-feltet op i M/T “Marie Mærsk”s tanke, og den blev taget i land på Gulfhavn raffinaderiet den 1. august 1972, overvåget af bl.a. HKH Prins Henrik og skibsreder Mærsk McKinney Møller.

Forskellige konflikter i Mellemøsten bragte prisen på råolie op, og 1. januar 1974 satte OPEC op til det firedobbelte uden forhandlinger med olieselskaberne. Dette stillede store krav til staben på Gulfhavn raffinaderiet med tilrettelægning af produkterne, så de kunne give en bedre indtjening. Et anlæg til produktion af bitumen, som er et tjæreprodukt til asfaltfremstilling, blev indviet i april 1978 for bedre at udnytte det sorte bundprodukt fra råoliedestillationen. Der var en noget svingende efterspørgsel af dette produkt, som især var beregnet til vejarbejde. Dette foregik mest om sommeren, og efter en brand i dette anlæg den 6. januar 1982 blev produktionen ikke sat i gang igen. Det lykkedes ved energioptimering, besparelser og udbygning af krakningsanlæg til den sorte olie at holde gang i raffinaderiet.

Efter branden i 1982 lå anlæggene stille, og der taltes om at lukke raffinaderiet. Men ved teknisk snilde lykkedes det at køre de uskadte anlæg videre, da et kørende anlæg var lettere at sælge end et der ligger stille. En personalereduktion umiddelbart før påsken i 1982 blev gjort for at tilpasse organisationen til raffinaderiets reducerede størrelse. Gulf Oil A/S meddelte offentligheden i august 1982, at man ville lukke raffinaderiet medmindre man kunne sælge det til DONG, men DONG svarede i september 1982, at der ikke var interesse for at føre raffinaderiet videre. Et tiltrængt hovedeftersyn blev sat i gang den 18. november 1982 med henblik på et salg, som lykkedes. Den 1. april 1983 blev raffinaderiet overtaget af Kuwait Petroleum Corporation.

Efter salget, som alle ansatte vel var lettede over, var overstået, steg indtaget af råolie fra Kuwait fra i 1983 at være ca. 50 % til i 1990 at være 100 %, og det var der stor tilfredshed med fra ejerne. I efteråret 1986 indførte Kuwait petroleum sit nye logo, som også bidrog til at øge den positive stemning. Kuwait Petroleum overraskede olieverdenen ved juletid i 1984. Det var i hemmelighed lykkedes at producere blyfri benzin, og sende den på markedet til stor overraskelse for konkurrenter og miljøpolitikere.

Efter Kuwait den 2. august 1990 blev invaderet af Irak, kunne der ikke modtages råolie derfra, og situationen var igen kritisk, men der blev fremskaffet råolie fra Nordsøen og Rusland. Denne råolie har et lavere svovlindhold, hvilket medførte at nye produkter kunne fremstilles. I marts 1993 kunne Kuwait Petroleum sende MK1-dieselolie (MK1 står for Miljø Klasse 1) til Sverige. Atter en overraskelse for konkurrenterne. Nye benzinprodukter med lavt indhold af benzen blev fremstillet, inden der blev fremsat lovkrav om dette i 1997.

Trods store investeringer i vedligeholdelse og renoveringer af anlæg på grund af miljøkrav, besluttede Kuwait Petroleum at lukke raffinaderiet. Beslutningen blev offentliggjort den 1. august 1996. Lukningstidspunktet blev fastsat til den 1. april 1997. I denne periode blev et stort apparat sat i værk, hvor det blev planlagt med den enkelte medarbejder, hvilket kursus og efteruddannelse, der var nødvendige for at finde nyt arbejde. Der blev oprettet et servicekontor, hvor tre servicemedarbejdere meget aktivt opsøgte firmaer på Sjælland og formidlede kontakter med nyt job for øje. Dette virkede særdeles effektivt. Ved sommerens udgang i 1997 havde de fleste jobsøgende fået nyt arbejde.

Nedlukningen af anlæggene skete programmæssigt således, at det synlige tegn på raffinaderiets drift, flaren, kunne slukkes lørdag den 12. april 1997 for sidste gang.

Nedbrydningen af anlæggene gik nu i gang, og skorstenene væltet. De brugbare dele af tankanlægget ejes i dag af DONG.  

Kurt Ibsen  01-01-2014

Kilde: Niels Rostgaard Nielsen (1997): Gulfhavn Raffinaderiet. Olieraffinaderi på Stigsnæs 1963-1997.

Odd Fellow logen i Skælskør

Bygningen er opført i 1887 af murermester Rasmus Christensen. Her drev lærer O.E. Guldberg indtil 1910 en privat realskole, som blev nedlagt, da borgerskolen blev udvidet med en realklasse.
Herefter var der Teknisk Skole frem til først i 1960’erne. I bygningen var der også flere lejligheder.

I 1963 den 31. august blev Loge nr. 83 Broen stiftet. Inden logen blev stiftet, havde brødre, som hovedsageligt var medlemmer i Odd Fellow logen i Slagelse, lavet et stort forarbejde, så logen kom godt i gang. Den nystiftede loge lejede sig ind i den gamle Tekniske Skole, hvis nuværende adresse er Havnevej 46. Bygningen ejedes fortsat af Håndværker- og Industriforeningen. Efter få års lejemål købte logen bygningen.

Der var fra 1963 og til 1990 kun en loge, og det var en broderloge.
Den 24. november 1990 blev der stiftet en søsterloge, som fik navnet Iris og er nr. 80 i rækken af søsterloger i Danmark.
Ved sin oprettelse blev søsterlogen medejer af bygningen, der således i dag ejes af begge loger i fællesskabet.

Der er et vist samarbejde de to loger imellem om forskellige arrangementer, til fordel for humanitært arbejde. Det kan være en kirkekoncert, hvor et eventuelt overskud bliver uddelt til en institution i området, eller arrangementer for ældre og enlige borgere til jul og også om foråret, med en køretur ud i det blå.

Aage Pilegaard 01-01-2014

https://broen.oddfellow.dk/

Vestsjællands Amt (1970-2006) og skolerne

Amtskonsulenterne for folkeskolen og amtscentralen for undervisningsmidler

På folkeskoleområdet havde Vestsjællands amt (1970-2006) fire konsulenter: Otto Jensen, Kaj Beck, R. Bodi og Hardy Granhøj Jørgensen. Stillingen blev nedlagt i 1990.

Amtet førte bl.a. tilsyn med kommunernes skolebyggeri og – via amtsrådets retningslinjer –  nedlæggelsen af små skoler. Fra 1976 fik amterne ansvaret for undervisningsmidlerne med leder Steen Jespersen i spidsen i Vestsjællands Amt.

Amtets undervisningsudvalg og borgmestre

Amtets undervisnings- og kulturudvalg havde i valgperioderne fra 1. april 1970 – 31. december 1985 to formænd fra partiet Radikale Venstre, seminarielektor Olaf Østerø og urmager Niels Møller-Andersen. I de efterfølgende valgperioder gik formandsposten til hhv. Ruth Johnsen (S), godsejer Carl Henrik Castenschiold (V) fra Skælskør, skolebibliotekskonsulent Erling Hugger Jacobsen (S), handelsskolelærer Anne Mette Asppanheder (SF) og fhv. handelsskoledirektør Flemming Holm (C) fra Slagelse.

Mange af amtets borgmestre i var også rundet af skolevæsenet:

  • Rektor J. H. Monrad (V), 1. april 1974-20. september 1974
  • Højskolelærer H.K. Brinth (V), 10. august 1974 – 31. december 1985
  • Skolelærer Søren Eriksen (S), 1. januar 1986 – 31. december 1989 og 1. januar 1994 – 31. december 2001
  • Trafikkontrollør Henning Tellerup (C) fra Korsør, 1. januar 1990 – 31. december 1993
  • Gårdejer og cand.polit. Hans Jørgen Holm (V), 1. januar 2002 – 31. december 2006.

Slagelse Stads- og Lokalarkiv har modtaget amtsudvalgets trykte beslutningsprotokoller fra 1981-2006 samt diverse skolestatistiske samlinger.

Christoph Klinger, november 2017.

Vor Frue Kirke (Den katolske kirke i Slagelse)

Den katolske kirke i Slagelse er romersk-katolsk og opført i årene 1930-1931. Kirken blev indviet den 16. maj 1931 til Jomfru Maria, Guds Nådes Moder og Mildnerinde. Kirken ligger i Frederiksgade i Slagelse.

Den katolske menighed på Vestsjælland var stor, og efter en årrække med gudstjenester i private hjem, i ventesale og på herregårde kunne der endelig bygges en kirke.

Det var en tysk arkitekt, domarkitekt J. Buchkræmer fra Aachen, der tegnede den nye kirke, og mange lokale håndværkere bistod med at opføre den kirke, mange bagefter var enige om, var provinsens flotteste kirke.

Når man ankommer med toget til Slagelse og begiver sig op ad Sct. Mikkelsgade, ligger kirken meget synligt.

Kirkerummet er rigt udsmykket med kunstnerisk udskårne kristussymboler.

Det er den katolske Monfortaner-orden, der er den drivende kraft i kirken.

Poul Hansen 01-01-2014

Wøldike, Peter (Peder) (1741-1811) rektor

Peter Wøldike blev af kongen udnævnt til rektor for Slagelse lærde Skole i 1777 – uden at han i øvrigt havde indgivet ansøgning. Han var rektor til 1811 og dermed den person, der har fungeret længst i dette embede.

I 1756 blev han privat dimitteret student, tog som 16-årig baccalaurgraden ved Københavns Universitet og studerede herefter først teologi og senere filologi. I 1763 blev han hører på Vor Frue Skole (som senere ændrede navn til Københavns Katedralskole og derefter til Metropolitanskolen) og erhvervede to år senere magistergraden.

Han fortælles ofte at have taget elever med hjem uden for skoletid ”i sit Ungkarlebo for at forøge deres Kundskaber”. Selv om mange af hans elever har karakteriseret ham som en større pædagog end sine forgængere i rektorembedet og skolens hørere, har han dog også fået det eftermæle, at riset for ham ”ikke kun blev et symbol på rektorværdigheden”.

Hans venner og elever har til hans minde opsat en marmorplade i Skt. Mikkels kirke på højre side af koret. Her kan den ses den dag i dag.

Litteratur: Dansk biografisk Leksikon bd. 16 (1984) s. 100f og Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 9ff.

Børge Riis Larsen 01-01-2014