Rhud, Otto (1712-1786) rektor

Otto Rhud  blev privat dimitteret student i 1727 og tog baccalaurgraden året efter. Han var hører i Køge fra 1729, rektor i Næstved fra 1734 og konrektor ved Slagelse lærde Skole fra 1739. Ti år senere avancerede han til skolens rektor – et embede, han beholdt til 1777.

Han er blevet karakteriseret som en ”brav Latiner” og en god mand med en svag karakter. Han var jævnligt i strid med myndighederne. Hans hovedmodstander var byens borgmester. Deres forhold blev naturligvis ikke bedre af, at Rhud i 1775 nægtede at dimittere borgmesterens søn, som han fandt umoden.

Rhud havde endvidere den vane, at han ventede med at meddele censorerne tidspunktet for årseksamen til dagen før, den skulle afholdes. Da der blev klaget over ham til biskoppen, forsvarede han sig med at oplyse, at censorernes nærværelse ikke kunne udrette meget, og at de ikke havde lært mere af de klassiske sprog, end hvad de kunne have lært ”den ene af et dispensatorium Pharmaceuticum, de andre af den Glosebog, som findes bag i Søren Matthiesens Regnebog”.

Det var under Rhud, at Slagelse Skoles Bibliotek blev grundlagt.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 8 og Series Rectorum, 2. udg. (1990) s. 38

Ravn, Hans Mikkelsen (ca. 1610-1663) rektor, forfatter, sognepræst

Hans Mikkelsen Ravn blev dimitteret fra Slagelse lærde Skole i 1631 og kom på Københavns Universitet under det latinske navn, som han senere blev kaldt i den lærde verden: Johannes Michaelius Corvinus. Efter tre års studier tog han teologisk embedseksamen og kort tid efter den såkaldte baccalaur-grad. Han fik derefter embede som hører på Herlufsholm. Efter nogle år her blev han i 1640 tilbudt et ledigt rektorembede i Slagelse. Før ansættelsen måtte han dog bestå en række prøver på universitetet. Det var i de fag, som nærmest lå inden for skolens område: Latin, græsk, hebræisk, aritmetik, astronomi og geografi, altså en slags skoleembedseksamen. 

Ravn beklædte rektorembedet i 12 år og blev i 1652 ansat i en bedre lønnet og mere anset stilling som sognepræst i Ørslev og Sønder Bjerge ved Skælskør. I 1663 døde han, og hans enke giftede sig efter tidens skik med hans efterfølger i embedet som sognepræst.

Han var en ivrig pædagogisk debatdeltager og lærebogsforfatter. Når han i dag huskes, skyldes det primært hans arbejde som musikteoretiker og forfatter til musikteoretiske værker.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

LitteraturB. Riis Larsen: Hans Mikkelsen Ravn- en renæssancerektor fra Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september (2006) s. 8-10 og Jul i Slagelse (2006) s. 14-16.

Ravn, Georg Louis Jensen (1899-1977) stationsforstander

Georg Louis Jensen Ravn blev født i Herning 2. august 1899. Hans forældre var murermester Christian Jensen Ravn og Dagmar Christine Nielsine Købler.

Efter realeksamen søgte Ravn en stilling som kontorelev på slagteriet i Herning, men skiftede inden ansættelsen til en trafikelevplads hos DSB.

Uddannelsen startede på den lille landstation Løgstrup ved Viborg. Efter seks måneder i Løgstrup fortsatte uddannelsen i Ringkøbing.

I 1923 blev Ravn trafikassistent på Østerbro station. Efter få år var Ravn tilbage i det jyske, hvor han fik tjeneste ved DSB i Århus.

26. august 1934 giftede han sig med Inger Dybdahl Jensen, der var født i Struer i 1912. I 1938 blev han forfremmet til overtrafikassistent med fortsat tjeneste i Århus.

Ravn blev forflyttet til Korsør i 1950, hvor han fungerede som trafikkontrollør. I Korsør blev han valgt ind i byrådet for Borgerlige Fællesliste.

1.april 1959 blev Ravn udnævnt til stationsforstander i Slagelse og flyttede ind i tjenesteboligen.

I 1965 blev Ravn udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Georg Louis Jensen Ravn gik på pension med udgangen af august måned 1969.

På det tidspunkt var han sammen med sin hustru Inger Dybdal Ravn flyttet til en nybygget villa på Heimdalsvej 13.

Ravn døde pludseligt på en DSB færge, da han var på en tur til Tyskland først i juni 1977.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Rasmussen, Finn Haagen (1923-1945) sømand

Finn Haagen Rasmussen var født i Roskilde 27.2.1923. Han var sømand og blev i 1944 knyttet til modstandsarbejdet i Slagelse. Han deltog bl.a. i våbenmodtagelse fra luften og i sprængningsaktioner. Han havde blandt kammeraterne et ry for at være dristig og undertiden overmodig.

Den 11.4.1945 blev Finn Haagen Rasmussen anholdt, forhørt og formentlig torteret. Næste morgen skulle han vise tyskerne et våbenlager på Løvegade 16. Han forsøgte at flygte ned ad gaden, men blev skudt ved porten til nummer 20. Umiddelbart efter blev han kørt bort til et ukendt sted. Der skulle gå næsten et halvt år, før hans lig omkring 1. oktober 1945 blev fundet i Slagelse Lystskov. Tyskerne havde smidt ham i en skyttegrav, der var blevet tildækket. Kort tid efter fundet blev Finn Haagen Rasmussen begravet på Sankt Mikkels Kirkegård, afd. K. 42.

Monumenter:

Mindeplade Løvegade 20, afsløret 29.8.1945

Mindesten foran Sankt Mikkels Kirke

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Rasmussen, Eigil (1918-2014), politiker og centerchef Vestsjællandscentret

Eigil Rasmussen stammede fra Nakskov og kom som femårig til Slagelse.
I 1937 blev han nysproglig student fra byens gymnasium i Herrestræde, hvorefter han blev uddannet inden for kolonial og en gros.

I 1960’erne og 1970’erne oplevede man her i landet en trend mod centerdannelse, og Rasmussen blev hentet ind som den person, der skulle sælge og markedsføre Vestsjællandscentret i Slagelse. Gennem 18 år var han centrets førstemand, og han var derfor med til at starte Slagelse Museum, som senere flyttede til Bredegade 11.

Hans interesse for sport, politik og kultur gjorde ham til en stor drivkraft i Turistforeningen, Kulturkredsen og Slagelse Kunstforening.

Han var medstifter af Centerlisten, som stillede op til byrådsvalget flere gange. Denne tværpolitiske liste havde kandidater i byrådet i to perioder.
Ved valget i 1966 fik listen to kandidater valgt. Eigil Rasmussen var den ene, og han sad i byrådet i perioden 1966-70. Centerlistens hovedtema var ”langtidsplanlægning”, og ”sigtet var at gøre Slagelse til et landscenter og et center for handel, industri, uddannelse og kultur”.

Eigil Rasmussen, som var en af Slagelses helt store drivkræfter og initiativtagere gennem årtier, har flere gange skrevet om sit liv i årbogen Jul i Slagelse. Sidste gang var i 2011, hvor han skrev om sine lærere i gymnasietiden. I årene før havde han skrevet om Jesper-foreningen og Centerlisten. I 1989 blev han udnævnt til årets Jesper – det nærmeste man kan komme til at blive æresborger i Slagelse.

Børge Riis Larsen 2016

Litteratur
Hansen, J. (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og UgeNyt nr. 52 (2014) s. 12.
Riis Larsen, B. (2011): Nogle almenskoleikoner. Eigil Rasmussen i samtale med Børge Riis Larsen. I: Jul i Slagelse s. 18-21

Rancke Madsen, Adolph Marius Nicolai (1870-1954) stationsforstander

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen var født i Odense 27.5.1870. Han blev døbt i Sankt Knuds Kirke den 10.7 samme år. Hans forældre var rebslagermester Frederik Adolph Madsen og Ane Margrethe Henriksen.

Han blev elev ved DSB 1.6.1886 og udnævnt til assistent 1.7.1888. Derefter gjorde han tjeneste ved ingeniørregimentet, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant 1891.

Adolph blev gift med Helga Larsen 1.5.1902 i Aarhus.

Udnævnt til overassistent 1.4.1911 i Nykøbing Falster, hvor han gjorde tjeneste frem til 1.4.1920. Derefter blev  han forflyttet til Odense.

I perioden 1.6. 1928 til 1.7. 1929 var Adolph Marius Rancke Madsen stationsforstander i Slagelse.

Frem til pensioneringen 1.6. 1935 var han stationsforstander i Odense.

I januar 1934 blev Adolph Marius Rancke Madsen udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Fra 1916 til 1924 var han medlem af DSBs eksamenskommission.

Efter pensionering blev Rancke Madsen i Odense, hvor han blev direktør for Odinstårnet, der blev sprængt i luften i 1944.

Rancke Madsen døde på sin bopæl i Gladsaxe midt i september 1954.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Privatskoler i Slagelse

Vejviserne for Slagelse kan berette om et antal privatskoler, der med til at færdigtegne billedet af skolebilledet i Slagelse by.

Vejviseren for 1891 – 93.

Frøken Branners Pigeinstitut. Fruegade.

Frøken Salomons Pigeskole. Jernbanevejen.

Frøken Drechsels Pigeskole. Nygade.

Frøken Lunds Skole for Småbørn. Slotsgade.

Fru Heilmans Skole. Løvegade.

Fru Kapels Skole. Bredegade.

Vejviseren 1910 – 14.

Slagelse private mellem- og realskole. Højere pige mellem – og realskole og børnehave. Frederiksgade. (Tidligere Frøken Branners Pigeinstitut)

Frøken Salomons Skole. Søndre Stationsvej.

Frøken Lunds Skole for mindre børn. Slotsgade 32.

Frøken Th. Ravns skole for mindre børn. Smedegade 10.

Fru Wissing- Michelsens skole for piger og små drenge. Søndre Stationsvej.

Vejviseren 1915 – 1918.

Frøken Ravns skole er flyttet til Skolegade.

Fru Wissing-Michelsens skole er flyttet til Løvegade 73.

Vejviseren 1920 – 1923.

Fru Wissing- Michelsens skole er nu flyttet til Tordenskjoldsgade.

Vejviseren 1933 – 1934.

Nu er kun Slagelse private mellem og realskole på Frederiksgade tilbage. Denne skole er i dag kendt som Dyhrs Skole, Marts 2020

Knud B. Ramussen, november 2017

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen blev født 23. marts 1859 i Ullerup sogn, Sundeved. Hans far var skovfoged Christen Philipsen.

Han blev uddannet ved landbruget og var mejerielev på Ladelund Landbrugsskole i 1881. Derefter bestyrede han Ladelunds mejeri. Hans Peter Philipsen giftede sig med Annette Jørgensen i oktober 1883. Han var forpagter på en gård med tilhørende mejeri i Outrup nord for Varde. I 1885 blev han mejeribestyrer på andelsmejeriet Kildevæld i Taulov. Fra 1887 til 1892 var Philipsen formand for Dansk Mejeristforening. I denne periode var han ansat som repræsentant hos firmaet H.C.Petersen.

I efteråret 1892 flyttede han til Slagelse med sin lille familie, der nu talte to sønner Thorulf (født 1884) og Olav (født 1890). 30. oktober 1892 løste Philipsen borgerskab i Slagelse som købmand på adressen Løvegade 22. Det næste års tid må han have brugt på at etablere sin maskinfabrik for mejerimaskiner. Han hentede blandt andet sin storebror Christian til byen og ansatte ham specielt som modelsnedker. I august 1894 løste Philipsen borgerskab for Maskinfabrikken og dermed var firmaet H.P.Philipsen en realitet. Hans to sønner blev udlært på fabrikken og deltog i udviklingen af mejerimaskinerne, som firmaet leverede over hele landet til den voksende mængde af små mejerier. Eksempelvis oprettede firmaet en filial på Bornholm for at kunne service mejerierne på øen med nybyggeri og maskiner. Firmaet var også kendt i udlandet, hvilket vidner om kvalitet og initiativ. Blandt andet udstillede firmaets maskiner på udstillinger i England.

Som sønderjyde blev Hans Peter Philipsen udpeget til at afsløre genforeningsstenen i Anlægget i 1920, en begivenhed, der blev overværet af omkring 5000 begejstrede borgere. Philipsen var medlem af byrådet fra 1903 til 1909. Han var i den periode formand for det kommunale ”Mullerup Havneudvalg”.

Hans Peter Philipsen døde 13. januar 1925. Firmaet blev drevet videre og blev omdannet til aktieselskab oktober 1934. Omkring 1960 måtte firmaet lukke. De små mejeriers tid var forbi. Dermed forsvandt også grundlaget for firmaet H.P.Philipsen.           

Knud Bruun Rasmussen November 2016   

Petersen, Hans Burchart (1917-2006) – ‘Den røde godsejer

Hans Burchart Petersen blev født  18. juni 1917 i Slagelse som søn af vognmand Hans Petersen.

Hans Burchart Petersen startede sin skolegang på Østre Skole, men han skiftede til Dyrhrs skole efter 4. klasse. I 1934 startede han som elev i ØKs eksportafdeling, hvilket medførte en udstationering i Kina, Japan og Afrika. Efter hjemkomsten og satte udbruddet af Anden Verdenskrig en stopper for kommende udstationeringer. I stedet for blev han forvalter på valbygården. Efter tiden på Valbygården tog Niels Burchart Petersen til København, hvor han læst på handelsskolen Niels Brock. Efter indgåelse af ægteskab med Gudrun Petersen købte ægteparret godset Bjergbygård nær Holbæk af prins Axels bror. Godset forblev deres ejendom i 44 år. Efter salget flyttede familien til Slagelse.

Burchart var medlem af Folketinget fra 1970-1979 for Socialdemokratiet, kaldet ‘Den røde godsejer’ af Per Hækkerup. I 1976 blev hans parlamentariske immunitet ophævet efter en personpåkørsel. Hans intersser lå indenfor husmandsbevægelsen, kolonihaverne og Forsvaret.

Fra 1979-1990 arbejde Hans Burchart Petersen i Australien som vindyrker og dansk konsul. De sidste leveår indtil hans død 28. september 2006 var han igen bosiddende i Danmark.

Hans Burchart Petrsen var præsident for Dansk-Canadisk Selskab, Dansk Folkehjælp og Den Danske Forening i Nairobi. Han var bl.a. Ridder af Dannebrog.

I 2003 udgav han selvbiografien: Den Røde Godsejer fortæller.

Poul Hansen, november 2017

Pedersen, Waldemar (1889-1956), chefredaktør

Født: 9. juni 1889 i Store Heddinge

Død: 8. september 1956 i Slagelse

Waldemar Pedersen kom fra et grundtvigiansk bondehjem, men fik dog en akademisk uddannelse som journalist. Interessen for jura, journalistik og ikke mindst politik havde han haft siden barndommen. På den politiske front opnåede han i en ung alder en vis pondus, og i 1901 stod Waldemar som modkandidat til Thorvald Stauning til folketingsvalget.

I 1914 fik Waldemar en juridisk embedseksamen og blev nærmest øjeblikkeligt tilknyttet Sorø Amtstidende som redaktionssekretær. I 1916 blev han sendt til København som korrespondent for at dække Rigsdagen, samme år fik han sin bestalling som fuldmægtig jurist, men denne blev hurtigt skrinlagt, da Waldemar nu fokuserede på sit journalistiske arbejde.

Som skribent måtte Waldemar slide hårdt for at give sin stil, der oprindelig var stemplet af jurastudiets knirkende begrebsapparat, en enkel og direkte form med appel til en bred læserkreds.

I 1917 indgik Waldemar som medredaktør for Sorø Amtstidende, og overtog i 1933-1938 det fulde ansvar som redaktør og direktør for avisen.

Efter Anden Verdenskrig udtrykte han på mange måder modstandsbevægelsens synspunkter, især i retsopgøret. Han støttede den aktive Sydslesvig-bevægelse og var en af de tidligste og mest energiske talsmænd for Danmarks tilslutning til NATO. Hans engagement i disse spørgsmål var utvivlsomt farvet af begivenheden 23. maj 1944 på Rådhuspladsen i Kbh. da han sammen med sin søn, der var sabotør, blev holdt op af Gestapo. Sønnen blev ramt af skud og døde to dage senere i tysk forvaring.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018