Vedbysønder

Vedbysønder ligger i den nordvestlige del af Slagelse kommune i Ottestrup sogn.

Navnet leder tilbage til tidlig vikingetid omkring 800 e. kr.

Forstavelsen Ved- er det gamle danske ord with i betydningen skov. Senere er det blevet til træmasse. Det er almindeligt, at navne med endelsen -by er sammensat med forstavelser hentet fra naturen. -by er beslægtet med ordet bo. Vedby kan således tolkes som bosættelsen ved skoven. Efterstavelsen -sønder adskiller landsbyen fra Vedbynørre, der ligger få kilometer nordligere.

Landsbyen hørte under Antvorskov kloster og senere Antvorskov rytterdistrikt.

I 1722 blev der opført en rytterskole i landsbyen. Bygningen ligger fortsat i restaureret stand i den lille landsby. I 1778 blev landsbyens jorder skåret igennem af den nye landevej fra København til Korsør. En del bebyggelse blev flyttet til eller opført ved den nye hovedvej, herunder en skole og en brugsforening.

Før 1778 førte den gamle kongevej Sorø-Antvorskov forbi Vedbysønder.

I forbindelse med opmålingerne forud for udskiftningen og udflytningen kom den unge jurist August Hennings fra Slesvig til at bo i Vedbysønder omkring 1780. Hennings lavede en række optegnelser om Vedbysønder, der således er en meget velbeskrevet landsby fra 1700-tallet.

I Vedbysønder lå en for længst nedrevet vindmølle i den sydlige udkant, ligesom landsbyen også havde telefoncentral.

Litteratur:  Aug. Hennings: Landbrug og Bondeliv i Midtsjælland 1770. – I: Fra Arkiv og Museum 1902. S.155-190

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Vedbynørre

Vedbynørre er en lille landsby beliggende 6 km nordøst for Slagelse by. Landsbynavnet består af forstavelsen Ved, der betyder træ/ved og – by, der er beslægtet med bo eller beboelse. Vedby betyder således beboelsen ved skoven (træerne). Efterleddet -nørre adskiller landsbyen fra den to kilometer syd for beliggende landsby Vedbysønder.
Navnet kan dateres tilbage til vikingetiden, omkring år 1000. Vedbynørre er omtalt 1205 som  Witby. Skoven, der hentydes til i navnet, er Overdrevskov, der tidligere var langt større i udstrækning end i dag.
Landsbyen blev udskiftet i 1773. En del af landsbyens jorder mod øst blev opkøbt af Store Frederikslunds ejer, statsminister, generalmajor Hans Henrik von Eickstedt omkring 1785.
Landsbyen havde markgrænser til Gudum, Ollerup, Sorterup, Frederikslund og Ottestrup.
Vejene til Vedbynørre 1769 kom fra Kindertofte, Vedbysønder, Gudum og Sorterup, så landsbyen har næsten været et vejkryds.
I dag ligger Vedbynørre fortsat smukt samlet omkring gadekæret, der har dannet kernen i den lille landsby siden vikingetiden.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Vandtårnet på Scanglas, Korsør

I 1969 opførte Scanglas sit eget vandtårn, 40 m højt – en sikkerhed, hvis byens vandforsyning skulle svigte.

Et stop i glasproduktionen, hvor man arbejdede med 1000 graders varme, kunne blive katastrofalt for maskinerne, hvor kølevand er en betingelse.

Vandtårnets 300 m3 vand dækkede 20 minutters forbrug.

Hvis forsyningen ikke var normal igen inden da, gik deres eget el-værk i gang med at cirkulere vandet og nedkøle anlægget.

Ove Jensen 01-01-2014

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014

Valbygårds Skole (1880 – 1908)

Jernbjerg Skole dækkede den vestlige del af Sankt Mikkels Landsogn, et tyndt befolket område med landsbyen Jernbjerg og enkelte huse omkring Valbygård.

Mads Frederik Jacobsen var lærer på skolen i 1889. Ifølge kommuneregnskabet for dette år var hans løn sammensat således:

6 tønder rug = 56,58 kroner

45 tønder byg = 430,20 kroner

Løn 200 kroner

Løntillæg 100 kroner

Skolepenge 66 kroner.

Det gav Jacobsen 852,78 kroner i årsløn.

I løbet af samme år blev der indkøbt to kakkelovne og nogle klavretove til skolen. Skolen blev nedlagt i 1908 og afløst af den nybyggede Jernbjerg Skole. Skolen blev i øvrigt brugt til møder for blandt andre Indremission.

Skolen var beliggende Brorupvej 11

Knud B. Rasmussen, november 2017

Trelleborg Friskole (2002-)

Trelleborg friskole er beliggende i landsbyen Hejninge, ca. 4 kilometer vest for Slagelse. Skolen er opstået af ”ruinerne” af den gamle Hejninge skole, som blev nedlagt som folkeskole i 1969. I årene mellem mellem 1969 og 2002 var skole privat beboelse.

Det var 3 lærere, som fik ideen og lysten til at starte en friskole, hvor de selv mere eller mindre kunne føre deres egne ideer ud i livet.

Man havde i nogen tid kigget sig, efter hvor der var mulighed for at føre tankerne ud i livet.

I 2001 blev den gamle skole i Hejninge sat til salg. Skolen blev købt, og nu var grunden lagt til en ny skole.

Arbejdet med at sætte skolen i stand blev gjort i vinteren og foråret 2002. De første elever blev indskrevet og ved skoleeårets begyndelse august 2002, var 25 elever klar til skolestart på den nye skole.

Skolen har pt. ca. 170 elever og ca. 15 lærere (2007) og er beliggende Strandvejen 121.

Poul Hansen, november 2017

Tjæreby Andelsmejeri

Efter flere møder og sammenkomster af beboere i Tjæreby sogn, blev det besluttet at bygge et andelsmejeri i Tjæreby.
Den 7. april 1886 blev der på et møde vedtaget love og køreplan for det videre forløb.
Der var fra start en del leverandører fra Tjæreby sogn, som havde indtegnet 400 malkekøer og dermed en bindende aftale om leverance af mælk til mejeriet.
På en generalforsamling den 20. april 1886 i Tjæreby gamle forsamlingshus blev der vedtaget love og valgt en bestyrelse. Til bestyrelse valgtes: Gårdmand Jørgen Petersen Eggeslevlille, Frederik Mortensen Tystofte, Peter Kristiansen Tjæreby, Søren Nielsen Vedskølle og Jens Mortensen Lundby.
Til formand valgtes Peter Kristiansen Tjæreby. Formandens løn blev fastsat til 25 øre pr. indtegnet ko fra den 20. april 1886 at regne.
Regnskabsførerens løn blev fastsat til 35 øre pr. indtegnet ko fra den dag, mejeriet begyndte sin drift.
Til regnskabsfører blev valgt Møller Andersen Vedskølle.
Der blev ansøgt om lån på 17.000,00 kr. i Holsteinborg Sparekasse. Dette blev bevilliget, når udbetaling af lånet kunne ske over en periode på et par år og med behørig kaution fra en del andelshavere.
Der blev indhentet tilbud på opførelse af en mejeribygning fra murermester Stæhr i Tornemark. Tilbuddet lød på 6.200, kr.
Mejeriet startede driften den 1. september 1886.
Første mejeribestyrer kom fra Krummerup mejeri og virkede kun få år. Derefter blev en ny mejeribestyrer ansat. Det var ægteparret Birgitte og Peter Friis fra Hygum i Slesvig. De virkede som bestyrere frem til først i 1905, hvor familien Jessen blev ansat. Det var denne familie, der kom til at drive Tjæreby Andelsmejeri frem til mejeriets lukning i 1961. Her havde to familier Jessen haft deres virke i over 60 år.
Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Tjæreby folkelige Forsamlingshus 15. juni 1887. Grunden til denne indkaldelse var, at en kreds af leverandører fra Sibberup havde bedt om at levere deres mælk til Tjæreby mejeri på grund af ildsvåde i Sibberup. Dette var en midlertidig løsning for leverandørerne, indtil det påbegyndte mejeri i Bøgelunde kom i drift. Det blev vedtaget at modtage mælken.
I 1888 blev det vedtaget, at nye andelshavere skulle betale 20,00 kr. pr. ko i indskud.

På grund af dårlig smørkvalitet, blev det forbudt at fodre med sorte engelske rapskager, som var mistænkte for at give en forringet kvalitet af smørret. Der blev nedsat et udvalg til foderkontrol.

I 1905 bad mejeribestyrer Peter Friis om at fratræde sin stilling. Dette blev taget til efterretning.
Stillingen som mejeribestyrer i Tjæreby blev derefter opslået ledig. Mejeriet modtog 87 ansøgere til stillingen. Der blev udvalgt 14 ansøgere til nærmere undersøgelse. Ud af disse blev mejeribestyrer Jes Hansen Jessen Assendrup ansat.  

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1915. Der var nu mulighed for flere andelshavere. Antallet af leverandører kom derefter op på 141 med ialt 1130 malkekøer fordelt med 30, der havde mere end 20 køer og 60 med 4 malkekøer eller derunder.
I 1961 blev det besluttet at nedlægge mejeriet. Andelshaverne fortsatte herefter med at levere mælk til Dalmose A/M.

På generalforsamlingen i Dalmose A/M 18. december 1961 blev de nye leverandører fra det nedlagte Tjæreby A/M budt velkommen. Tjæreby A/M’s sidste formand Jens Christensen og
Kaj Chiler Sørensen blev valgt ind i bestyrelsen for Dalmose A/M.

Bygningerne blev herefter solgt. Der har siden været forskellige firmaer. Jernhandel. Skorstenen måtte lade livet i 1969. Senere kom isoleringsfirmaet Ikas, og i dag er der privat bolig.

Formænd:
Peter Kristiansen 1886-1902
Hans Nielsen 1902-
Forhandlingsprotokoller efter 1908 er destrueret.
Lars Jensen 1936
Jens Kristensen Tjæreby var formand i en lang årrække og nok til mejeriet blev nedlagt.

Bestyrere:
Niels 1886-1889
Peter Friis 1889-1905
Jes Hansen Jessen 1905-1942
Johannes Jessen 1942-1961

Aage Pilegaard Justesen 01-01-2014

Thomsensvej

Ved verdensudstillingen i Paris i 1900 var der som sædvanlig udstillet det ypperste, deltagerlandene kunne præstere. En af deltagerne på den danske stand var et kendt tømrerfirma fra Slagelse. De udstillede ting var modeller af landbrugsbygninger til store og meget store landbrug. Modellerne befinder sig i dag på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. 

Firmaet var F. Thomsen & Sønner, som bestod af faderen Frederik Funch Thomsen og de to sønner Frederik Andreas og Christian. Den gamle Frederik kom oprindelig fra Langeland og slog sig i 1858 ned som tømrermester i Slagelse. Hans to sønner gik senere også ind i firmaet.

Frederik Andreas rejste til Wien og studerede arkitektonisk tegning hos Theophilius Hansen. Han var bestyrelsesmedlem i en lang række faglige foreninger, bl.a. var han medlem af hovedbestyrelsen for “Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening” fra starten i 1898, og han var formand for Østifternes afdeling. Lokalt var han involveret i Håndværker- og Industriforeningen, Teknisk Skole, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring og Håndværkssvendenes Rejseforening. Han døde allerede i 1906, 57 år gammel.

Christian Thomsen, deltog ikke så meget i det offentlige liv, men helligede sig tilsyneladende familie og forretning. Han døde i 1924, 72 år gammel. Hans søn, Poul Christian Funch Thomsen, overtog derefter forretningen sammen med en kompagnon.

Firmaet, som i perioder beskæftigede over 100 mand, lå på hjørnet af Valbyvej og Nordre Stationsvej og dækkede et stort areal, hvor der var værksteder og tømmerplads. Man havde entreprenøropgaver over hele landet, og også mange lokale bygninger er opført af firmaet. Flere af omegnens herregårde har landbrugsbygninger fra F. Thomsens hånd, bl.a. Valbygård og Sæbygård.

Efter at byrådet havde diskuteret om den lille vej, som gik henover Thomsens grund, skulle hedde Banevej eller Remisevej, endte det på mødet den 10. September 1956 med, “at vejen benævnes Thomsensvej under henvisning til, at vejen er anlagt på de af arkitekt og tømrermester Thomsen tidligere ejede jorder”.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Thomsen, Helge (1909-1987), lektor, kunstner

Cand.mag. i gymnastik, matematik, fysik, kemi og astronomi fra 1937. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1937-1976, hvor han underviste i matematik, formning, fysik, kemi og gymnastik. Var meget aktiv i gymnasiets kulturelle liv. Således arbejdede han gennem hele sin ansættelsestid bl.a. med skolekomedien.

Helge Thomsen var nærmest en polyhistor. Som en habil tegner og maler underviste han i formning, selv om han ikke var uddannet i faget. Herudover var han en glimrende musiker på violin.

Han lagde aldrig skjul på sine kommunistiske sympatier, heller ikke under besættelsen. Han skrev i gymnasiets jubilæumsskrift fra 1977 om besættelsesmagtens “lille grå” bil, som blandt andet afhentede gengældelsesofre for stikkerlikvidationer. Han fortæller, at “den lille grå” en morgen bevægede sig frem og tilbage på Valbyvej, hvor foruden han selv også Brudsig og Albert Ibsen boede. Den standsede hos Ibsen og tog ham med til afhøring på Shellhuset, men han blev skudt på landevejen mellem Slagelse og Sorø.

Helge Thomsen udstillede en del gange bl.a. i maj 1979 på Gymnasiet i en retrospektiv udstilling. Han har illustreret flere bøger af Dan Olsen. 

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Tausen, Hans (1494-1561) biskop

Hans Tausen blev født i Birkende på Fyn. Efter endt skolegang blev han optaget i Johanitterordenen som munk på Antvorskov Kloster. Her viste han gode evner og blev som 22-årig sendt på studierejse til Tyskland. I 1520 blev han præsteviet i Rostock.

I 1523 blev han indskrevet på universitetet i Wittenberg, hvor han studerede under Martin Luther.

Hans Tausen vendte 2 år senere tilbage til Antvorskov, hvor han prædikede den nye kristne lære: lutheranisme. I et forsøg på at få ham bragt tilbage til den katolske lære, blev han sendt til klostret i Viborg. Forsøget slog fejl, og Hans Tausen samlede med tiden en kreds af lutheranere omkring sig. Herefter blev han udstødt af Johanitterordenen.

Han forsatte dog sit virke som lutheransk præst og prædikede for sin menighed.

I forbindelse med reformationen blev Hans Tausen kaldt til København, hvor han prædikede for kong Frederik 1.

I 1541 blev han biskop i Ribe, hvor han virkede frem til sin død i 1561.

En del af hans hjem findes fortsat ved Ribe Domkirke.

I 1891 rejstes en mindesten for Hans Tausen foran Gammel Antvorskov.

Anders Olsen 01-01-2014