Andersen, Svend Børge (1916-2002) fotograf og maler

Svend Børge Andersen blev født den 5. juli 1916 i København. Han kom som helt lille til Spanager Børnehjem ved Lille Skensved. Her voksede han op med forstanderparret Laurits og Margrethe Poulsen og deres 4 børn, udover de 69 andre børn på hjemmet.

Svend Børge Andersen blev udlært maler fra Håndværkerskolen i Haslev i marts 1938. Det beskæftigede han sig med resten af livet, og han var meget dygtig til sit fag.  I sine unge dage havde han mange interesser udover at male.I sin fritid dyrkede han gymnastik i Store Heddinge Gymnastikforening, hvor han fik både bronze- og sølvidrætsmærke. Derudover var han en meget dygtig fotograf  både til foto og 16 mm smalfilm. Senere begyndte han at synge i kor i Korsør. 

I 1948 drog han til Norge, hvor han var i nogle år og arbejdede som maler, fotograf og altmuligmand og boede hos Ingvar Poppe i Oslo. Deroppe fik han en masse venner – der var fuld fart på med udflugter og fester, så der til sidst kom klager fra udlejeren om, at han skulle være lidt mere stille. Han fik på et tidspunkt tilladelse af forsvarsstaben til at smalfilme fra luften udover Oslo, det var meget specielt på denne tid, men han filmede og tog mange billeder på det tidspunkt.  

Men så gik turen tilbage til Danmark igen. Han kom til Korsør, hvor han hjalp et stykke tid i Lankow`s Foto, som var blevet overtaget af fotohandler Ketty og Ingvar Brøns Poulsen, søn af Laurits Poulsen Spanager. Det fik betydning for Svend Børge Andersen resten af livet, at han havde det ståsted hos Brøns Poulsen-familien med børn og børnebørn, det var både til jul, fødselsdage og i dagligdagen, han var sammen med dem.  

Senere blev han ansat som maler hos Malermester Weidemann, men snart kom udlængslen igen. Denne gang gik turen til Grønland til Thulebasen i 1960. Der oppe var han et års tid, hvorefter han kom tilbage til Korsør et stykke tid for derefter at drage til Zürich for at arbejde som maler de næste 2 år.  

Så var det slut med at arbejde i udlandet, Svend Børge Andersen kom tilbage til Korsør og fik arbejde hos Malermester Sv. Å. Hansen som maler og boede hos Lindegaard Jørgensen, Skovvej 64 gennem mange år. Senere flyttede han til Tårnborgvej 1A.  

Rejselysten fortsatte, men kun i ferierne, hvor han blandt andet var med lærer John Henriksens gymnastikhold i Wales og til verdensudstillingen i Bruxelles, hvor han smalfilmede. Senere til Thailand – Rusland – Island, hvor han tog en masse dias og holdt nogle foredrag om de forskellige steder han havde været.

Svend Børge Andersen var et meget hjælpsomt menneske. Han nød, når han kunne gøre noget for andre, og mange har nydt godt af hans hjælpsomhed. Det var ham en glæde, når han kunne komme faste steder bl.a. hos FDF, hvor han havde meget kontakt med leder Erik Larsen og fru Jonna – og senere i Kirkens Korshær, hvor han nød sin daglige kaffe og fik en sludder med Lone og de andre. 

I mange år var Svend Børge Andersen meget optaget af at tage billeder af broer. Først broen mellem de to bydele derefter tunnelbyggeriet og til sidst Storebæltsbroen, hvor han fik taget det berømte billede af broen med lys på, som han solgte over 5000 postkort og billeder af i løbet af 14 dage. Dronningen sendte ham et flot takkebrev for de billeder, som han havde sendt hende. Han var meget stolt over, at han blev anerkendt på den måde i sin høje alder. 

Efter at Svend Børge Andersen havde boet en kvart menneskealder Tårnborgvej 1A., bestemte kommunen, at huset som han boede i skulle rives ned til fordel for en rundkørsel. Han kunne ikke forstå, at det gode hus skulle rives ned, og at han skulle flytte. Det gjorde ham meget ondt. Han flyttede, men det tog hårdt på ham, og efter kort tid det nye sted døde han i foråret 2002.

Lykke Andersen 01-01-2014

Andersen, A.G. (1881-1936) rektor

Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a.  Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur

Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Accisen i Slottensgade 6, Korsør

Huset ejedes i 1791 af Madam Hedevig Bagger, der havde Postgården på den anden side af vejen og var gæstgiver og kromutter foruden at være postmester. Inden 1794 solgte hun huset til General Toldkammeret til en consumtionsbolig.

I 1824 blev huset ved en auktion solgt til postmatros Jan Winkler. Det blev revet ned i 1904.

Huset er efter traditionen forbilledet til kulisse i Johan Ludvig Heibergs vaudeville ”Kong Salomon og Jørgen Hattemager”, en gendigtning af faderen, P.A. Heibergs syngespil ”Indtoget” … scenen flyttede Johan Ludvig fra en sjællandsk landsby til Korsør, der havde ry som værende indbegrebet af dansk provinsialisme.

Ove Jensen 01-01-2014

Østre Skole (1856-1981)

Skovsøgade 10, Slagelse

Fra 1840 bestod folkeskolen i Slagelse købstad af en betalingsfri friskole til almuebørn (dvs. børn fra små kår) og en borgerskole, som var betalingsskole for børn af embedsmænd og borgerstanden. Friskolen lå på hjørnet af Fruegade og Slotsgade, mens Borgerskolen havde til huse i Skovsøgade. I 1856 flyttede de to skoler sammen en fælles nybygning på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade med navnet Slagelse Borger- og Friskole. Den havde da ca. 100 friskoleelever og ca. 200 borgerskoleelever, der havde hvert deres klasselokaler, skoleskema og undervisning. Lærerstaben var i et vist omfang fælles. Den første egentlige leder var Johan Hoffmann, der beklædte embedet 1864 til 1890, hvor skolen var vokset til ca. 650 elever samlet. Han blev afløst af G. W. Gertz, der fungerede helt frem til 1921.

I 1898 blev der på samme grund opførte en ny bygning til almueskolen. Skolen skiftede samtidig navn til Slagelse Borger- og Almueskole. I 1904 ansatte skolen som en af landets første købstadsskoler en skolelæge. Fra 1907 blev skolens navn ændret til Slagelse Borgerskole, hvor friskolen hed Borgerskole A og betalingsskolen Borgerskole B. I 1915 flyttede Borgerskole A til en helt nyopført skolebygning i Sct. Pedersgade og skiftede i 1920 navn til først Vestre Borgerskole, siden Vestre Skole. Borgerskole B blev i bygningerne på Skovsøgade og kom i 1920 til at hedde først Østre Borgerskole og senere Østre Skole. Samme år blev det gjort gratis at gå i de tidligere betalingsskoler.

I 1945 husede skolen en overgang tyske flygtninge, så skolens elever måtte rykke sammen i den ene af skolebygningerne. I 1952 blev der opført en bygning med gymnastiksal, sløjdlokaler, tandlægeklinik og pedelbolig ud mod Skovsøgade. Herefter fungerede skolen uden større ændringer som kommuneskole frem til 125-års jubilæet i 1981. Samme år blev skolen blev lukket og eleverne overført til den nybyggede Antvorskov skole. Bygningerne i Skovsøgade har siden blandt andet været anvendt af oplysningsforbundene.

Hans Trier, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedrørende Østre Skole: https://arkiv.dk/soeg?billeder=true&searchstring=%C3%B8stre%20skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9&page=1

Øster Stillinge Skole (1909 – 1956)

Stillingevej 33

Øster Stillinge Skole blev opført i 1909 i Kirke Stillinge sogns østlige ende.

Der var først og fremmest tænkt på det stigende børnetal og den lange skolevej til Kirke Stillinge.

Skolebygningen var indrettet med klasseværelse og beboelse for læreren. På luftfotoet fra 1949 ses tydeligt ribberne i skolegården og den store have, som læreren havde til rådighed.

Postkortet fra omkring 1920 viser Øster Stillinge brugsforening øverst til venstre og skolen nederst til højre.

Skolen blev nedlagt i 1956, da centralskolen i Kirke Stillinge blev indviet.

Knud Bruun Rasmussen, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedr. Øster Stillinge Skole: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=%C3%98ster+Stillinge+skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9

Aagaard, Eigil (1892-1964) kunstmaler

Kunstmaler uddannet på ”Det kgl. Akademi København”, Rostrup Boyesens Skole, Det tekniske Selskabs Skole og flere andre uddannelsessteder. Har værker repræsenteret flere steder i lokalområdet. Har udsmykket den nuværende politistation i Korsør, den eneste fredede udsmykning i Korsør. Han har malet adskillige fugleskydningsplatter, som hænger i alle Sommerlysts lokaler i Korsør Lystskov. Mange af Aagaards platter refererer til fuglekongens erhverv eller bopæl. Han har haft flere separate udstillinger i bl.a. Korsør og Svendborg. Naturalistiske billeder i den omgivende natur. Han var meget anerkendt som portrætmaler og har senere malet opstillinger. Alle Aagaards billeder er fra ”fødslen” sat i den specielle Aagaard ramme, gennemskårne taglægter.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/vis/40545

Fotos vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Aagaard%2C+Eigil&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47

Litteratur

Frederik Jakobsen (2003): Eigil Aagaard : en maler i Korsør : biografi.  

Årslev

Landsbyen Årslev ligger i Slagelse Kommunes nordlige del på et bakkedrag mellem Tudeå og Gudum Å.

Årslev nævnes første gang 1351 som Aasløf. Navnet Årslev kan tydes som ås = bakke eller måske mandenavnet Aar og efterstavelsen lev = arvegods, altså arvegodset på bakken eller Aars arvegods.

Navnet tyder på, at landsbyen ligesom områdets andre lev – landsbyer er grundlagt 600 – 700 e. Kr.

Disse arvegodslandsbyer fortæller ligeledes, at der i denne periode var tale om en ganske voldsom ekspansion i området, måske med udgangspunkt i den endnu ældre landsby Gudum, syd og vest for de tre lev – landsbyer.

Årslev var en stor, harmonisk landsby med 14 gårde og et antal huse placeret rundt om gadekæret og en ret stor forte.

Landsbyen blev udskiftet i 1795. Otte af gårdene blev flyttet ud på den nyopmålte landsbyjord. Gårdene fik navne efter de marker, de blev bygget på: Ørnebjerggård, Bælsagergård, Sandagergård, Kragebrogård, Smøragergård, Fårebækgård, Hylderødgård og Tavlegård.

Ved landsbyens lergrav ved Tudeå lå Årslev vandmølle indtil starten af 1800–tallet.

Den nedlagte vandmølle blev sidst i 1800–tallet erstattet af vindmøllen ved Nykøbing Landevej.   

Midt i landsbyen findes Vandtårnsvej som minde om det vandværk, der engang fandtes i Årslev.

Cirkus Arena har nu vinterkvarter med store, nybyggede haller lidt vest for Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2014

Foto fra Årslev: https://arkiv.dk/vis/25686

Årslev andelsmejeri

Årslev andelsmejeri blev opført i foråret 1888 på en lejet grund (matrikel 8a) ved gadekæret i Årslev. Lejemålet var på 49 år.

Der blev bygget en mejeribygning, en dampskorsten og et ishus.

Inventaret bestod blandt andet af en dampkedel fra Alliance, en firehestes dampmaskine, en støbejernsforvarmer til fødevand og en dobbeltvirkende trykpumpe. Dertil kom to centrifuger fra B&W, et pasteurapparat, to fyrrekærner og en beholder til varmt vand.

Den første formand var gårdmand Jens Nielsen fra 1888 til 1894. Han blev efterfulgt af gårdmand Lars Christensen. I 1929 blev gårdejer Hans Buchwald, Kragebrogård, formand. Fra 1950 var Kristian Larsen, Årslev, formand, indtil mejeriet blev lukket i sommeren 1958. Ifølge vedtægterne skulle formanden findes i Årslev eller Sønderup, hvilket afspejler andelsmejeriets geografiske udstrækning.

Andelsmejeriets første mejeribestyrer var Anders Petersen. Han blev omkring 1900 afløst af August Wiberg, der var mejeribestyrer indtil 1909, hvor Niels Jensen kom til. Han var mejeribestyrer indtil 1954. Mejeriets sidste bestyrer var Oluf Vestergård. Gennem hele perioden var der en enkelt mejerist ansat som hjælper.

Andelsmejeriet havde i 1930 37 leverandører med i alt ca. 500 køer. Der blev indvejet 1.53 millioner kilo mælk på årsbasis. Smørproduktionen udgjorde 65.000 kilo. Mejeriet fremstillede også ost, der fortrinsvis blev leveret til leverandørerne.

Fra omkring 1950 havde andelsmejeriet ansat en vognmand på kontrakt til at klare afhentning/aflevering af mælkejunger.

I 1952 påbegyndte bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen at undersøge mulighederne for Årslev andelsmejeris fremtid, enten ved sammenlægning med andre, eller ved nybyggeri af et større, fælles mejeri. Man undersøgte også mulighederne for at gå sammen med de større mejerier i Slagelse.

På generalforsamlingen i juli 1958 blev det endelig besluttet at standse mejeriets drift fra 1. august 1958. De fleste andelshavere tilsluttede sig Stillinge Andelsmejeri. De 21 tilbageværende andelshavere fik ved den endelige likvidation i 1962 udbetalt i alt 25340,43 kroner fordelt efter antallet af køer.

74 års andelsmejeri var dermed slut.

Mejeribygningen findes stadig ved gadekæret i Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2016

Arkivfond vedr. Årslev andelsmejeri: https://arkiv.dk/vis/23513

Luftfoto af Årslev andelsmejeri: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object633060

Cikorietørreriet på Basnæs

I 1872 slog forskellige mindre kaffesurrogatfabrikker sig sammen til A/S De Danske Cikoriefabrikker, som derefter fusionerede med Richs og Sønner i 1897.

På herregården Basnæs ved Skælskør opførte kaffeerstatningsfirmaet Richs i 1936 et cikorietørreri til fremstilling af kaffeerstatning. Kaffeerstatning var særlig udbredt i Mellemkrigstiden og i årene under og efter 2. Verdenskrig.

Der blev på Herregården Basnæs med dens to andre gårde Transbygård og Toftebjerg dyrket mange cikorierrødder til brug på cikoriertørreriet. I de første år var der kun produktionen på herregården til tørreriet. Produktion af cikorierrødder var en meget arbejdskrævende produktion. Efter såning kom rødderne op, og så skulle der tyndes ud i planterne, og de skulle ligeledes holdes rene. Det siger sig selv, at det var et arbejde, der krævede meget mandskab. Der blev hentet folk længere væk fra til dette arbejde.
Når rødderne skulle tages op, skulle der også bruges meget mandskab, måske flere end ved lugningen. Det var dengang landbrug var meget arbejdskrævende, når næsten alt arbejde foregik med håndkraft.
Til indsamling af rødderne blev der anlagt en tipvognsbane med flere spor ud gennem Basnæs arealer. Sporerne kunne ikke dække hele herregårdens areal, så derfor måtte man samle rødderne sammen med hestevogn og derfra læsse på jernbanevognene. Toget kunne nu med mange vogne køre direkte ind på fabrikkens område, hvor rødderne blev tippet af i render. Herefter blev de transporteret ind i selve fabrikken, hvor de blev vasket, snittet og tørret. Dernæst kom de på lager, indtil snittene blev kørt til Richs fabrikken ved København til videre forarbejdning til kaffeerstatning.
Behovet for kaffeerstatning blev med tiden større, så også andre landmænd kunne levere roer til forarbejdning på fabrikken. Det var nemlig en speciel roe, der blev dyrket til at blande med cikorie- rødderne. Til at modtage roerne fra nye leverandører måtte man etablere en brovægt ved indkørslen til fabrikken, så der kunne holdes styr på, hvor meget hver enkelt landmand kom med. I de første år kom landmændene selv med deres roer med hestevogn og senere med traktor. Det var de nærmest boende, der benyttede sig af den transportmulighed. Andre anvendte vognmænd til transporten.

I alle årene var der nogle få fastansatte på fabrikken til at sørge for den daglige drift, men i ”kampagnen”, som det hed, blev der ansat mange løsarbejdere. Det var skifteholdsarbejde i perioden fra midt i september til omkring jul, hvor kampagnen sluttede.

Fabrikken kørte til midt i 1970erne, hvor forbruget af kaffeerstatning blev mindre. Fabrikken lukkede langsomt ned på den måde, at fabrikken ikke kørte i et år, senere var der to års pause for til sidst helt at ophøre med driften.

Kaffeerstatning kan fortsat købes, men bliver nu importeret fra Tyskland.

Aage Pilegaard Justesen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Chikorietørreriet: https://arkiv.dk/vis/5203480

Christensen, Carl Peter Herman (1869-1936) skarpretter

I 1906 gik landets skarpretter, Seistrup, på pension. Stillingen blev slået op i Statstidende, og ikke færre end 188 personer søgte jobbet. Blandt dem valgte man Carl Peter Herman Christensen, født i Særslev 1869. Han havde bestridt et par forskellige job i Slagelse, bl.a. som hampspinder, og han havde borgerskab som slagter. Fra 1899 var han ansat ved politiet.

I forbindelse med udnævnelsen til skarpretter blev Herman Christensen interviewet til Politiken. Interviewet er holdt i en ret sarkastisk tone. Journalisten konkluderer om Christensen, at “Han er en stærk, ukultiveret Natur, uden Nerver og uden synderlig Refleksionsevne, i alle Tilfælde stolende paa sine fysiske Kræfter, ved hvilke han føler en barnlig og usammensat Glæde, i enhver Henseende ypperlig egnet til sit fremtidige Kald. Og ét er dertil sikkert: Christensen føler sig overstadig lykkelig ved, at han af de 188 Ansøgere blev den foretrukne.”

Christensen kom aldrig til at henrette nogen, men efter at justitsminister Alberti i 1905 havde fået vedtaget en lov om pryglestraf for særligt grove forbrydelser, kom skarpretteren i funktion ved at uddele slag med rotting. Pryglestraffen afskaffedes igen i 1911. Dødsstraffen forsvandt ud af den borgerlige straffelov i 1933. Siden 1892, hvor den sidste henrettelse fandt sted, var samtlige dødsdømte blevet benådet.

Skarpretter Christensen fik sin opsigelse med besked om at fratræde sin stilling pr. 1. april 1926 med begrundelsen, at “Justitsministeriet ikke anser det for nødvendigt, at der vedblivende eksisterer en Skarpretter her i Landet.” Efterfølgende ernærede han sig som hestehandler og ejendomshandler og døde 9. oktober 1936 efter at være klemt ihjel af en hest.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014