Vognmanden i Slagelse

er Slagelses “nationalmelodi”. Musikken tilskrives Ludvig Makwarth. Den vognmand, teksten omhandler, er Niels Peter Frederik Ferdinand Johansen (1861-1932), som i en årrække var en af byens spidser. Han sad i byrådet for Det konservative Folkeparti 1909-1925 og 1929-1931.

Hvem der skrev teksten, står hen i det uvisse. Det ville være nærliggende at tro, at det var vognmandens søn herreekviperingshandler Otto Johansen, men familien har oplyst mig om, at han nok var en habil tegner, men ikke har skrevet teksten. Otto Johansen var i de unge år “lidt af en balløve” og var blandt andet gæst i forlystelsesetablissementet Casino. Det var under en af de muntre aftener at han sammen med sine kammerater fik ideen til visen, læser vi i tidsskriftet Siden Saxo.

Litteratur: J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000  og
Siden Saxo (1996) bd. 4.

Børge Riis Larsen 01-01-2014.

Villa Pomona

I 1897 fik farmaceut og fabrikant August Andersen (1844-1923) opført en fabriksbygning i Svendsgade 14, hvor han fremstillede Pomona frugtvin, og året efter fik han opført den særprægede Villa Pomona på Sdr. Stationsvej. Pomona er navnet på en romersk frugtbarhedsgudinde, som især er en beskytter af træernes frugter.

I flere årtier var Villa Pomona en af de smukkeste ejendomme i Vestsjælland med sin svalegang, bindingsværk og tårnet. Murene var til dels dækket af en vedbend, og hele ejendommen var omgivet af en stor have. Det var den københavnske kirkearkitekt Harald Jensen (1871-1948) – som senere kaldte sig Lønborg-Jensen – der tegnede huset, og to unge kunstnere – arkitektens fætter Aage Lønborg-Jensen (1877-1938) og en ven Henrik Schouboe (1876-1949) – udførte al det indvendige malerarbejde. De udførte flere kalkmalerier og dekorerede loftsbjælker og paneler med ordsprog. Stilen i hall’en var i nationalromantisk ligesom villaen i øvrigt

Huset havde tolv værelser og hertil kom kældre, køkken, hall osv. Prisen for villaen var ca. 21.000 kr.

Villa Pomona var i en årrække centrum for Slagelses musikliv. Den ældste datter, Ellen Andersen (1875-1970), blev uddannet på musikkonservatoriet i Leipzig, og i villaen modtog mange børn musikundervisning.

Efter sine forældres død overtog Ellen Andersen villaen, som hun ejede indtil 1938 og solgte for kr. 38.000. Siden da har villaen skiftet udseende. Under besættelsesårene skjulte den lokale modstandsbevægelse våben og ammunition under villaens gulve. I en artikel i Sjællands Tidende fra maj 1967 kan man læse, at der nu var klubværelser i ejendommen, og haven var forsvundet til fordel for tankstation og garager. Frugtvinsfabrikken blev i 1916 til en sølvvarefabrik. Villaen blev revet ned i slutningen af 1980’erne. Hvor villaen og fabrikken lå, ligger i dag Kongehavecentret.

Litteratur: Materialist, fabrikant og farmaceut August Andersen – og Villa Pomona i: Jul i Slagelse (2015) s. 24-28.

Børge Riis Larsen, 2016

Vigholt, Robert Willy Levy Wahlgreen (1899-1944) læge

Willy Vigholt tog medicinsk embedseksamen i 1924 og blev i juni 1929 praktiserende læge i Slagelse. Han var medlem af byrådet fra 1937 for Konservativt Folkeparti.

6. januar 1944 blev dr. Vigholt kontaktet af  to Frikorpsfolk (Holm og Lassow). Under foregivende af, at Lassow havde fået noget i øjet, blev de henvist til klinikken. Da Vigholt dukkede op, stak Lassow af, hvorefter Holm skød Vigholt med 3 pistolskud. Kollegaen, K.E. Christensen, blev tilkaldt, men kunne blot konstatere, at Vigholt var død inden ambulancen nåede frem. Mordet var et clearingmord til gengældelse af likvideringen af den lokale stikker “Silde-Jens”, som var blevet skudt dagen før.
Der er opsat en mindeplade på Schweizerplads 7.

Litteratur: K.E.Christensen: Erindringer fra besættelsestiden 1944-45. –
I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1981

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Werner, Anna Lise, kirkesanger (1941-2016)

Anna Lise Werner spillede violin og klarinet som ung og var koncertmester i orkestret på Ellen Norén Bruuns musikskole i Slagelse. Hun var aktiv i skolens elevforening, Musica, som hun senere videreførte som selvstændig koncertforening. Senere har hun gjort sig gældende som sanger – dels i dobbeltkvartetten Helios og dels mange år som kirkesanger i Sct. Mikkels Kirke.

Anna Lise Werner blev valgt ind i Slagelse Gardens bestyrelse i 1979 og blev kort tid efter næstformand. I 12 år fra 1991-2003 var hun formand og fortsatte herefter som menigt bestyrelsesmedlem og senere som bestyrelsessuppleant. I hele 28 år var hun tilknyttet Garden og udførte her et stort arbejde. Alle mødekort til arrangementer blev skrevet i hånden i en tid, hvor der var omkring 80 musikere, og hun skrev i flere år hver måned bladet SG-Information, hvor meddelelser til garderne og deres forældre kunne læses. Som formand skrev hun en artikel om Slagelse Garden i første nummer af Jul i Slagelse fra 1994.

I 1997 organiserede hun for Kulturkredsen sammen med Lis Bager Christensen – ”picnicmostrene” –  den første picnic-koncert i Slagelse Lystanlæg. Idéen var en genoplivning af den gamle koncerttradition, der mange år tidligere var i Anlægget. Koncerterne afholdes traditionelt på onsdage i sommermånederne. Ved den første koncert mødte omkring 50 tilhørere frem til traditionel jazz. Senere har tilhørerantallet mange gange passeret de 1000 til en koncert. Ordet ”picnickoncert” er Anna Lise Werners opfindelse. Grundelementet i koncerterne er gratisprincippet. Der er ingen udskænkning og servering. Tilhørerne medbringer selv drikkevarer og spiseligt samt stole og borde. Mange husker Anna Lise Werner siddende i sin røde jakke og overvære koncerterne.

I 1990 modtog hun Lions pris, og i 1992 blev hun kåret til årets Jesper for sit store arbejde i og med Garden.

I 2004 fik hun sammen med Lis Bager Christensen Slagelse Kommunes Kulturpris for det store arbejde med picnickoncerterne.

I 2006 modtog hun Landsgarderforeningens fortjenstmedalje for sit arbejde med Slagelse Garden. To år senere blev hun udnævnt til æresmedlem af Slagelse Garden.

Børge Riis Larsen, oktober 2016.

Vestsjællands Teaterkreds

I 1963 kom der en ny teaterlov, som blev grundlaget for en abonnementsordning, der skulle gøre det muligt for alle at komme i teater til en rimelig pris. Samme år d. 12. december blev der holdt stiftende generalforsamling i VestsjællandsTeaterkreds på initiativ af et forretningsudvalg bestående af overlæge V. Foght Nielsen, kontorchef Erik Tygesen, højskolelærerinde Gertrud Gunnarsen, byrådsmedlem Inger Hamann og fhv. forretningsfører P. Grønholt Pedersen. Dette forretningsudvalg blev teaterkredsens første bestyrelse med V. Foght Nielsen som formand, og åbningsforestillingen, Bernard Shaws “Helte”, spillet af Århus Teater, fandt sted d. 10. oktober 1964.

Teaterkredsens forestillinger blev frem til 1976 spillet på Casino, der for mange generationer af slagelseanere og vestsjællændere var stedet, hvor de fik deres teateroplevelser. Det blev opført i 1892 med åbningsforestilling d. 11. oktober og brændte 4. juli 1976, netop som der forelå en detaljeret plan for ombygning og renovering af teatersal og scene. De følgende tre år spillede man i Slagelse Gymnasiums festsal i Herrestræde 11, og i 1979/80 blev denne sal ombygget af arkitekt Preben Andersen til det nuværende Slagelse Teater. Indvielsen af den ombyggede teatersal fandt sted den 10. oktober 1980 med Goldonis komedie “Mirandolina” fra Det Danske Teater.

Hovedleverandør af repertoire var fra starten Det Danske Teater, stiftet 1963 ved sammenlægning af tre turneselskaber: Andelsteatret, Arte og Dansk Folkescene. Derudover kunne man købe forestillinger fra mindre turneteatre som Kay Abrahamsens operetteteater, Herman Gellin, Illum og Ungdommens Teater. Også Det Kongelige Teater, Gladsaxe Teater, Folketeatret og landsdelsscenerne sendte forestillinger på turne. Senere kom Blaksteds Teater, Hvidovre Teater, Privatteatret. I 1971/72 kom Jyske Opera for første gang på turne med deres egen store scene, der kunne stilles op i sportshaller o.l., og som gjorde det muligt at vise store operaer i Teaterkredsens regi.  Ved siden af mainstream-teatret har Vestsjællands Teaterkreds hele tiden præsenteret publikum for det mere eksperimenterende teater, der bliver opført af små teatre som Odin-Teatret, Tukak-teatret, Banden, Møllen, Svalegangen, Jomfru Anes Teater, Bådteatret, Rimfaxe, Team-teatret, Vendsyssel Teater, Mirandolina  og mange flere.  Nyt Dansk Danseteater kom første gang i 1983/84 med moderne dans, og det har siden været et fast element i repertoiret.

Fra Teaterkredsens start skulle abonnenterne tegne sig for 4 forestillinger, og alle årene på Casino var der ca. 6-10 forestillinger pr. sæson, fordelt på serier. Efter flytningen blev antallet af forestillinger væsentligt øget, således at man nu havde 20-25 forskellige forestillinger pr. sæson, og abonnenterne kunne selv vælge, hvilke stykker de ville se.

Medlemstallet i Teaterkredsen har svinget op og ned i dens 40-årige historie. Den fik en flyvende start med et medlemstal på ca. 2200, men op gennem 1960-erne faldt det til ca. 1000. I 1970-erne steg det igen, og den sidste sæson i Casino 1975/76 var det 1615. Årene i Gymnasiets festsal betød en fremgang til 2805 i 1978/79. Den helt store vækst kom, efter at Slagelse Teater blev åbnet, og der blev indført frit valg mellem mange forskellige slags forestillinger. Det toppede i midten af 1990-erne, da Vestsjællands Teaterkreds var den suverænt største teaterforening i Danmark med et medlemstal på ca. 5500. Derefter er det faldet jævnt, og er nu nede på 2700. Teaterkredsen er dog stadig blandt de tre største i landet.

Allerede i teaterloven af 1963 var der tænkt på teater for børn og unge med særlige tilskudsordninger. Vestsjællands Teaterkreds indledte et samarbejde med Slagelse, Sorø og Korsør kommuner samt det daværende Sorø Amt om at tilbyde skolebørnene teaterforestillinger. En afløser af Dansk Skolescene, der ophørte i 1970. Samme år gik Slagelse Kommune ind i en tilskudsordning til børneteater. Der har i årenes løb både været teater for skolebørn og for børnehavebørnene, og især det sidste har været og er en stor succes med deltagelse i 2003/04 af ca. 1200 børn, der hver ser 4 forestillinger i løbet af sæsonen.

Litteratur: P. Arnskov (1931): Bogen om Slagelse. Christian Madsen (1984): Gamle Slagelse-billeder II, s. 52-53 (om Casino). Teaterliv i Slagelse 1815-1988 (af Otto Sandberg, Jørgen Christiansen, John Anker Jensen, Preben West Thomsen, Dan Olsen).

www.teaterkreds.dk

Jørgen Christiansen 01-01-2014

Vestre Skole (1915-)

I begyndelsen af 1900-tallet var det pga. Slagelse bys udvikling og et stigende antal børn blevet bydende nødvendigt at bygge en ny folkeskole.

Den store folkeskole Østre Skole kunne ikke længere rumme de mange nye skolesøgende børn og efter meget debat i byrådet blev man enig om, at lade det af byrådet nedsatte udvalg arbejde for at finde den rigtige placering til den nye skole. Udvalget skulle også indhente tilbud fra arkitekter og håndværkere m.m.

Placeringen af den nye skole blev hurtigt fundet idet man udså grunden bag fattiggården, den såkaldte Natmandsvænge, til formålet. Placeringen var perfekt idet man pga. pladsforholdene på grunden også kunne etablere en sportsplads.

Ved indvielsen i 1915 blev skolen kaldt Borgerskole A. I 1920 skiftede skolen navn til Vestre Skole. I 1990 blev skolen nedlagt som folkeskole og benyttes nu som sprog- og musikskole og andre former for kulturelle aktiviteter.

I Slagelse Arkiverne har vi bl.a. eksamensbeviser, billeder og trykte årsberetninger fra skolen.

Vestre Skole er beliggende på Skt. Pedersgade 18.

Poul Hansen, august 2016

Vestermose Natur- og Idrætsfriskole (2012 –)

Vestermose natur og idrætsfriskole blev oprettet af en gruppe forældre i lokalområdet (Nordrup – Hallelev – Gudum – Sønderup), der havde kæmpet for at bevare Vestermose Skole. Slagelse Kommune havde ved stukturtilpasningen i 2011 besluttet at nedlægge Vestermose Skole og overføre eleverne til Nymarkskolen.

Gennem et imponerende arbejde lykkedes denne forældregruppe at få startet Vestermose natur og idrætsfriskole i de bygninger, som indtil 2011 husede Vestermose Skole.

Friskolen startede med 18 elever, men ved en ihærdig indsats har skolen i dag 0. – 9. klasse med i alt 142. Dertil kommer SFO og en børnehave.

Der har helt tilbage fra 1875 været en tradition i området for friskoler, hvor den sidste lukkede i 1955 (Skaftelev Friskole).

Vestermose Natur og Idrætsfriskole er belliggende Hallelevvej 30.

Knud Bruun Rasmussen, november 2017.

Veng Christensen, Andreas (1903-1969) adjunkt

Andreas Veng Christensen blev student fra Øregaard Gymnasium i 1921 og blev syv år senere cand.mag. i engelsk og fransk efter studieophold i Dijon, Oxford og London. I 1930-1944 var han adjunkt ved Slagelse kommunale højere Almenskole med undervisningsfagene engelsk, fransk og dansk. Han var meget aktiv inden for skolens musik- og teaterliv. Han skrev således blandt andet musikken til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935. Teksten stod en anden af skolens lærere, Georg Buchreitz, for. Fra 1944 var han ansat ved Statsgymnasiet Schneekloths Skole i København, indtil han fem år senere blev direktør for det danske studenterhus i Paris. Han nåede også at være lektor i dansk sprog ved Universitetet i Poitiers. Sine sidste år tilbragte han som vinbonde i Frankrig med eget chateau.

Litteratur: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 og Slagelse Gymnasiums lærere (2002) s. 52.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Lærere ved Vedbysønder Skole, Rytterskolen og den nye skole fra 1868

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Førstelærer Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Jørgen Henrik Andersen blev født i Østofte ved Maribo 5.6.1841. Han blev læreruddannet fra Lyngby Kongelige Skolelærerseminarium i juli 1863 i Aarhus Stift.

Han var gift med Ane Lise Pedersen Søgård fra Søllested.

Det unge ægtepar flyttede til Frølunde i 1864, hvor Jørgen Henrik Andersen blev ansat som andenlærer.

I 1869 han udnævnt til førstelærer ved den nybyggede Vedbysønder Skole.

Han fik en ganske usædvanlig familieskæbne.

I det første ægteskab kom der 12 børn, men kun de seks nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i 1880.

Han giftede sig året efter med Ane Marie Nielsen. Hun var født i sognet og var 22 år gammel. I dette ægteskab kom der 10 børn. Igen var skæbnen hård ved familien. Kun tre af disse børn nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i marts 1894.

Han giftede sig igen året efter med enken Frederikke Marie. I dette ægteskab kom der tre børn, hvoraf de to nåede konfirmationsalderen. Det sidste barn var Frederik Marius Andersen, der senere blev den første ansatte på Slagelse Lokalarkiv.

Jørgen Henrik Andersen døde på Sankt Joseph Hospital, Nørrebro i København.

Frederikke Marie flyttede fra skolen til Slagelse.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – januar 1956.

Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. Her boede han med sin familie frem til indvielsen af den nye centralskole i 1956.

Olsen blev boende på skolen efter sognerådets beslutning om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Vedbysønder Skole (1722 -1956)

Vedbysønder Skole blev opført som rytterskole i 1722 i den sydlige del af Ottestrup sogn. Sognet blev skåret igennem i 1778 af den ”nye” hovedvej fra Sorø til Slagelse. Rytterskolen fungerede indtil 1870, hvor der blev bygget en ny skole ved hovedvejen, næsten midt i sognet.

Den gamle rytterskole blev ombygget til fattighus, hvilket kan ses på den brede skorsten, der betjente de enkelte rum til fattiglemmerne. Selve bygningen er fredet

Den nye skole på Sorøvej blev lukket i 1956, hvor den nye centralskole blev opført i et samarbejde mellem Ottestrup og Sorterup.

Lærerstaben

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868. Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – 1954. Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. I 1954 blev Harry Olsen førstelærer på Sorterup Skole. Her blev han boende efter sognerådets beslutning i 1955 om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo. Fra 1954 indtil skolens nedlæggelse i januar 1956 blev undervisningen forestået af vikarer.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Skolen var beliggende Vedbysøndervej 1 og senere Sorøvej 89.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018