Forsvarsbroderforeningen Fremad (FFF) blev stiftet på et møde i landsbyen Ollerup 8. februar 1885. På den efterfølgende generalforsamling i Gudum skole 15. marts 1885 blev lærer Alfred Christiansen valgt til formand. Til bestyrelsen blev valgt gårdmand Frederik Christensen, Ollerup, gårdbestyrer Frederik Hansen, Næsby, gårdbestyrer Jens Peder Nielsen, Gudum, smed Carl Emil Nilsen, Vedbysønder, gårdmand Peter Knud Petersen, Nordrup og gårdbestyrer Frederik Hansen, Sorterup. Suppleanter blev bestyrer Hans Nielsen, Vedbysønder og gårdmand Nils Jørgensen, Sønderup. Revisorer blev møller Ole Emil Olsen, Gudum og gårdbestyrer Jens Peder Jensen, Vedbynørre.

Af foreningens vedtægter fremgik det, at foreningens navn var ”Forsvarsbroderforeningen Fremad”. Foreningens formål var ”at vække og styrke den ånd, der bør besjæle enhver fædrelandsven,” samt ”at knytte hverandre sammen ved tale, skrift og selskabelige sammenkomster.” Endelig skulle der skaffes midler gennem årlige bidrag til gensidig støtte for enhver forsvarsbroder og dennes familie. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at kvinder kunne blive bidragydende medlemmer uden krav på foreningens øvrige goder.

Virkelige medlemmer var kun mænd, der på indmeldelsestidspunktet ikke havde passeret 40 år og som havde tjent i den danske hær eller flåde. Medlemmerne kunne få sygehjælp, lån, understøttelse og begravelseshjælp. Foreningen deltog i ligbegængelse efter anmodning til formanden.
I 1886 anskaffedes en fane med indskriften ”For Sandhed og Ret” samt foreningens mærke FFF.
Medlemstallet var 80 i 1886. Hver landsby havde en byformand, hvis opgave det var at indsamle bidragene fra medlemmerne. Et foreningsudpeget bud samlede derefter midlerne sammen for at aflevere dem til kassereren.

Foreningen gik straks i gang med at arrangere sammenkomster, blandt andet sommerfester i Valdemarskilde Skov og Parnas i Sorø, samt maskerade hos gårdejer P. Pedersen i Tyvelse.
Manglen på et passende samlingssted førte i 1889 til, at foreningen besluttede at opføre et forsamlingshus, der blev placeret på et jordstykke, som blev købt af Peter Petersen i Tyvelse. 28. september 1890 overtog foreningen bygningen, der var blevet indrettet med en lille lejlighed. Den samlede pris for forsamlingshuset blev 2825 kroner og 49 øre.

Det var først og fremmest støtte til syge medlemmer og lån til medlemmer, der prægede foreningens virksomhed.
Forsamlingshuset blev omgående et samlingspunkt for egnens foreninger. Missionen blev sammen med den lokale husflidsforening de første lejere. Derimod fik Frelsens Hær ikke lov til at benytte huset i 1891. Nogle år senere (1904) besluttede FFFs bestyrelse dog at lade Frelsens Hær leje forsamlingshuset.
Foredragsforeningen blev en flittig bruger. Dertil kom juletræsfester og maskerader, som FFF stod for, samt dilettant, som Dramatisk Forening for Tyvelse og Omegn arrangerede.
En lang række landbrugsrelaterede foreninger benyttede forsamlingshuset: hesteassurancen, kvægassurancen, svineproducenterne, tyreforeningen, lille og store hesteforsikringsforening, foderstofforeningen, andelshaverne i Slagelse Andels Svineslagteri og landarbejderforeningen.
Det lokale sogneråd for Sorterup-Ottestrup brugte huset til sognerådsmøder, valghandlinger samt rationeringskortuddeling under 1. verdenskrig.
Næsten hver vinter blev der afholdt danseskole, ligesom huset blev benyttet af Gudum Gymnastikforening og Gymnastikforeningen for Næsby og Omegn.
Næsby Brugsforening holdt møde i huset i 1893, og fodboldforeningen Næsby ved Skoven afholdt bal i huset 1909.

Efter en ombygning af huset blev det i 1908 muligt for Husholdningsskolen at afholde en række aftener med madlavning i den lille sal. Kongelig skuespiller (operasanger) Döcker, forfatteren Jens Nielsen Skytte og musikdirektør Nielsen stod sammen med den lokale sangforening for Sorterup og omegn og biografdirektør Dauche (film og lysbilleder) gennem årene for de mere kulturelle indslag.
På den politiske front blev huset benyttet af grundlovsværneforeningen, socialdemokratiet (1901), vælgermøder med Vilhelm Lange (1909) og H.P. Hansen (1915).

1. verdenskrig medførte i Danmark indkaldelse af sikringsstyrken, der blev placeret i kantonnement ud over landet. Lokalt medførte de mange indkaldte, at der blev afholdt soldaterballer i forsamlingshuset (1915). Gennem årene var der hyppigt problemer med spiritus i forbindelse med ballerne i forsamlingshuset, hvilket fik FFF til at indføre forbud mod udskænkning. Den lokale afholdsforening for Ottestrup og omegn virkede i området med støtte fra skomager Rods, Sorø, men tilsyneladende uden den store effekt.
 
FFF arbejdede næsten konstant med vedligeholdelse, reparationer og udvidelser af forsamlingshuset. Dertil kom foreningens virke med støtte og lån til medlemmer.
Medlemstallet faldt omkring 1920 til 30 virkelige medlemmer.
På en generalforsamling søndag den 18. april 1920 blev det vedtaget at sælge forsamlingshuset. Af de 13 fremmødte medlemmer stemte 11 for et salg. 2 stemte imod. Forsamlingshuset blev derefter solgt til en kreds af lokale beboere.
Overskuddet fra salget blev delt mellem de tilbageværende medlemmer, der hver fik 169 kroner.
Efter det veloverståede salg blev der den 31. marts 1921 afholdt en generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge foreningen. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling blev beslutningen endelig vedtaget. FFF ophørte sit virke den 1. maj 1921. Indtil denne dato stod foreningen ved sine forpligtelser i forbindelse med sygehjælp til medlemmerne.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01.01.14

Kilde: Forhandlingsprotokoller 1885-1921