Fog, Johannes Rohde (1882-1979) kredslæge

Johs. Fog blev født i 1882 som søn af en sognepræst. I 1900 blev han student og begyndte samme år at læse teologi. I 1902 forlod han dog teologien og kastede sig over medicinstudiet.

Johs. Fog blev medicinsk kandidat i 1910, og turnustiden blev tilbragt på forskellige hospitaler i hovedstadsområdet bla. Finsens og Frederiksberg hospital, men især på Retsmedicinsk Institut.

I en periode var Johs. Fog skibslæge på Skandinavia-Amerika linien og en overgang også læge på Det Kongelige Teater.

Det var Fog, som i 1922 opfandt spiritusprøven, hvilket ikke var populært alle steder. De fleste mente, at man sagtens kunne køre bil, selv om man havde fået en tår over tørsten, men i takt med den voksende automobilkørsel var det en nødvendighed.

I 1931 blev Fog kredslæge i Slagelse, hvor han hurtigt blev en populær skikkelse. Som embedslæge kom Fog i kontakt med mange mennesker med smitsomme sygdomme, men Fog var aldrig belærende, kun oplysende.

Johs. Fog var en stor børneven, og når de så Fog med den karakteristiske alpehue, flokkedes de om ham, for Fog gav ofte en lille køretur i sin bil, hvilket var en stor oplevelse, da biler ikke var hvermands eje.

I 1952 gik Fog af som kredslæge, men fortsatte endnu nogle år som praktiserende læge i Slagelse. Fog boede i den store røde villa på hjørnet af Sdr. Stationsvej og Olufsgade. Efter sin Pensionering flyttede Fog til Nordsjælland. Sine sidste år tilbragte han på Hareskovbo i Bagsværd.

POUL HANSEN. 1.1.2014

Arnskov, Peter (1853-1931), lokalhistoriker, farver, cigarhandler

Peter Arnskov blev født 15. marts 1853 og fik oprindelig navnet J.P. Nielsen (formodentlig Jens Peter). Senere tog han navneforandring. Faderen forsvandt til Amerika, moderen til København. Efter en opvækst hos moderens halvbroder blev P. Arnskov uddannet til farver i Kolding. Fra 1875 havde han eget farveri i Slagelse, men nedlagde det i 1890. I 1904 arvede han ejendommen Nytorv 2, hvor han havde en cigarbutik. Ejendommen blev solgt i 1913, hvorefter han flyttede først til Parkvej og derefter til Absalonsgade 21.

Peter Arnskov


Det var ejendommen på Nytorv, der satte ham i gang med de lokalhistoriske studier, da der påhvilede ejendommen en gammel jordskyld til Sankt Mikkels kirke. Senere udvidedes interessen til at omfatte hele byen og Antvorskov. Han begyndte at samle bøger, kobberstik, fotografier og tegninger. De kort og billeder, som han ikke kunne erhverve sig, tegnede han af. Han tog på ture til København, hvor han besøgte arkiver og biblioteker og samlede alt det, han kunne finde om Slagelses historie. Han begyndte at skrive artikler til de lokale aviser (mere end 150) og til Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt og ved hans død forelå dele af et manuskript til en egentlig byhistorie. Den blev udgivet efter hans død af antikvarboghandler Aage Bøggild.
Arnskovs samlinger overgik ved hans død til Slagelse Bibliotek og især billedsamlingen udgør i dag en væsentlig del af Slagelse Lokalarkivs samlinger.

GITTE STRANGE HANSEN, 01-01-2014

Litteratur
Gunnar Knudsen (1933): “P. Arnskov. Et Mindeord” i: Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt  Bd. 19, s.36-50.

FFF – Forsvarsbroderforeningen Fremad

Forsvarsbroderforeningen Fremad (FFF) blev stiftet på et møde i landsbyen Ollerup 8. februar 1885. På den efterfølgende generalforsamling i Gudum skole 15. marts 1885 blev lærer Alfred Christiansen valgt til formand. Til bestyrelsen blev valgt gårdmand Frederik Christensen, Ollerup, gårdbestyrer Frederik Hansen, Næsby, gårdbestyrer Jens Peder Nielsen, Gudum, smed Carl Emil Nilsen, Vedbysønder, gårdmand Peter Knud Petersen, Nordrup og gårdbestyrer Frederik Hansen, Sorterup. Suppleanter blev bestyrer Hans Nielsen, Vedbysønder og gårdmand Nils Jørgensen, Sønderup. Revisorer blev møller Ole Emil Olsen, Gudum og gårdbestyrer Jens Peder Jensen, Vedbynørre.

Af foreningens vedtægter fremgik det, at foreningens navn var ”Forsvarsbroderforeningen Fremad”. Foreningens formål var ”at vække og styrke den ånd, der bør besjæle enhver fædrelandsven,” samt ”at knytte hverandre sammen ved tale, skrift og selskabelige sammenkomster.” Endelig skulle der skaffes midler gennem årlige bidrag til gensidig støtte for enhver forsvarsbroder og dennes familie. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at kvinder kunne blive bidragydende medlemmer uden krav på foreningens øvrige goder.

Virkelige medlemmer var kun mænd, der på indmeldelsestidspunktet ikke havde passeret 40 år og som havde tjent i den danske hær eller flåde. Medlemmerne kunne få sygehjælp, lån, understøttelse og begravelseshjælp. Foreningen deltog i ligbegængelse efter anmodning til formanden.
I 1886 anskaffedes en fane med indskriften ”For Sandhed og Ret” samt foreningens mærke FFF.
Medlemstallet var 80 i 1886. Hver landsby havde en byformand, hvis opgave det var at indsamle bidragene fra medlemmerne. Et foreningsudpeget bud samlede derefter midlerne sammen for at aflevere dem til kassereren.

Foreningen gik straks i gang med at arrangere sammenkomster, blandt andet sommerfester i Valdemarskilde Skov og Parnas i Sorø, samt maskerade hos gårdejer P. Pedersen i Tyvelse.
Manglen på et passende samlingssted førte i 1889 til, at foreningen besluttede at opføre et forsamlingshus, der blev placeret på et jordstykke, som blev købt af Peter Petersen i Tyvelse. 28. september 1890 overtog foreningen bygningen, der var blevet indrettet med en lille lejlighed. Den samlede pris for forsamlingshuset blev 2825 kroner og 49 øre.

Det var først og fremmest støtte til syge medlemmer og lån til medlemmer, der prægede foreningens virksomhed.
Forsamlingshuset blev omgående et samlingspunkt for egnens foreninger. Missionen blev sammen med den lokale husflidsforening de første lejere. Derimod fik Frelsens Hær ikke lov til at benytte huset i 1891. Nogle år senere (1904) besluttede FFFs bestyrelse dog at lade Frelsens Hær leje forsamlingshuset.
Foredragsforeningen blev en flittig bruger. Dertil kom juletræsfester og maskerader, som FFF stod for, samt dilettant, som Dramatisk Forening for Tyvelse og Omegn arrangerede.
En lang række landbrugsrelaterede foreninger benyttede forsamlingshuset: hesteassurancen, kvægassurancen, svineproducenterne, tyreforeningen, lille og store hesteforsikringsforening, foderstofforeningen, andelshaverne i Slagelse Andels Svineslagteri og landarbejderforeningen.
Det lokale sogneråd for Sorterup-Ottestrup brugte huset til sognerådsmøder, valghandlinger samt rationeringskortuddeling under 1. verdenskrig.
Næsten hver vinter blev der afholdt danseskole, ligesom huset blev benyttet af Gudum Gymnastikforening og Gymnastikforeningen for Næsby og Omegn.
Næsby Brugsforening holdt møde i huset i 1893, og fodboldforeningen Næsby ved Skoven afholdt bal i huset 1909.

Efter en ombygning af huset blev det i 1908 muligt for Husholdningsskolen at afholde en række aftener med madlavning i den lille sal. Kongelig skuespiller (operasanger) Döcker, forfatteren Jens Nielsen Skytte og musikdirektør Nielsen stod sammen med den lokale sangforening for Sorterup og omegn og biografdirektør Dauche (film og lysbilleder) gennem årene for de mere kulturelle indslag.
På den politiske front blev huset benyttet af grundlovsværneforeningen, socialdemokratiet (1901), vælgermøder med Vilhelm Lange (1909) og H.P. Hansen (1915).

1. verdenskrig medførte i Danmark indkaldelse af sikringsstyrken, der blev placeret i kantonnement ud over landet. Lokalt medførte de mange indkaldte, at der blev afholdt soldaterballer i forsamlingshuset (1915). Gennem årene var der hyppigt problemer med spiritus i forbindelse med ballerne i forsamlingshuset, hvilket fik FFF til at indføre forbud mod udskænkning. Den lokale afholdsforening for Ottestrup og omegn virkede i området med støtte fra skomager Rods, Sorø, men tilsyneladende uden den store effekt.
 
FFF arbejdede næsten konstant med vedligeholdelse, reparationer og udvidelser af forsamlingshuset. Dertil kom foreningens virke med støtte og lån til medlemmer.
Medlemstallet faldt omkring 1920 til 30 virkelige medlemmer.
På en generalforsamling søndag den 18. april 1920 blev det vedtaget at sælge forsamlingshuset. Af de 13 fremmødte medlemmer stemte 11 for et salg. 2 stemte imod. Forsamlingshuset blev derefter solgt til en kreds af lokale beboere.
Overskuddet fra salget blev delt mellem de tilbageværende medlemmer, der hver fik 169 kroner.
Efter det veloverståede salg blev der den 31. marts 1921 afholdt en generalforsamling, hvor det blev besluttet at nedlægge foreningen. På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling blev beslutningen endelig vedtaget. FFF ophørte sit virke den 1. maj 1921. Indtil denne dato stod foreningen ved sine forpligtelser i forbindelse med sygehjælp til medlemmerne.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01.01.14

Kilde: Forhandlingsprotokoller 1885-1921

Jul i Slagelse, årsskrift

I 1933 og 1935 udkom to udgaver af Jul i Slagelse. Fra 1994 er det udkommet hvert år.

Første nummer fra 1994 blev udgivet af JS Publishing ved John Sichel (1932-2017), og redaktionen bestod herudover af Niels Micheelsen og Carsten Flink. Hæftet var på 48 sider, og det fotografiske materiale stod Georg Hemmingsen for. Forordet var skrevet af daværende borgmester Jens Jørgensen.

Om idéen med Jul i Slagelse skrev John Sichel tidligt, at den var ”at bringe et varieret hæfte med glimt fra Slagelses nyere historie, om særlige begivenheder i året, der er gået samt om fremtidige perspektiver og udvikling for Slagelse Kommune. ”

Fra og med tiende årgang bestod fundamentet af Jul i Slagelse af en bestyrelse på fem personer med John Sichel som formand, Jens Friis som næstformand, Birthe Søhuus som kasserer samt to menige bestyrelsesmedlemmer: Ole G. Nielsen og Erik Schultz. John Sichel var sidste gang med i 2004, og i dag, 2017, består bestyrelsen af de fire øvrige medlemmer, og Ole G. Nielsen har i mange år været hæftets redaktør.

I en del år til og med 2005 kunne læserne deltage i en konkurrence om en julehistorie. Og fra samme år kårede heftet Årets kravlenisse. Denne kåring ”finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. ” Personen, der kåres, skal ”gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen indenfor sit område. ”

BØRGE RIIS LARSEN, 08-03-2017

Årets Kravlenisse

I 1947 så en ny dansk tradition dagens lys, idet de første kravlenisser dukkede op. I 2004 startede foreningen Jul i Slagelse en tradition med at kåre Årets Kravlenisse. Kåringen heraf finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. For at blive kåret til Årets Kravlenisse skal personen gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen og dens udvikling indenfor sit område.

Kravlenisser

2004 – Villum Christensen
2005 – Tage Sørensen
2006 – Per Holm
2007 – Bjarne Stenbæk
2008 – Anna Lise Werner
2009 – Morten Hass Augustsen
2010 – Ole G. Nielsen
2011 – Finn Berggren
2012 – Ingrid Dyhr Toft
2013 – Evan Hemmingsen
2014 – Vestsjællands Teaterkreds
2016 – Flemming Nielsen
2016 – Peter Tingsgaard
2017 – Carsten Egø Nielsen
2018 – udgik pga. dødsfald af Jens Hviid Friis, udgiver af Jul i Slagelse

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2019


Årets Jesper

Årets Jesper er en titel, der hvert år tildeles en Slagelseborger, der har gjort noget markant for byen eller har gjort noget for at gøre byen sjovere og festligere. Titlen er opkaldt efter landsretssagfører P. W. Jespersen (1900-1984), der også modtog den første udnævnelse i 1979. I årenes løb er titlen givet til personer indenfor såvel kultur- som forretnings- og foreningslivet samt til nogle politikere.

Prismodtagere

1979 – P.W. Jespersen
1980 – Knud Jensen
1981 – Preben West Thomsen
1982 – Mogens Gatzwiller
1983 – Preben Hocke
1984 – John Friedrichsen
1985 – Kai Larsen
1986 – Aage Nørgaard
1987 – Jens Jørgensen
1988 – Ingemann Pedersen
1989 – Eigil Rasmussen
1990 – Jan Pedersen
1991 – Viggo Marker
1992 – Anna Lise Werner
1993 – Steffen Stenbæk
1994 – Mogens Knudsen
1995 – R.C. Jørgensen
1996 – Jørgen Calmar
1997 – Niels Jannerup
1998 – Tage Sørensen
1999 – Lis Bager Christensen
2000 – Poul Buur-Nielsen
2001 – Kåre Johannessen
2002 – Morten Hass Augustsen
2003 – Anja Andersen
2004 – Jørgen Rasmussen
2005 – Jacob Vedel Kristensen
2006 – Georg Hemmingsen
2007 – Ivan Jensen
2008 – Gert Hansen
2009 – Per Hillo
2010 – Per Thuesen
2011 – Svend-Erik Kristensen
2012 – Hans Kristian Prammann
2013 –  Peter Koefoed Tingsgaard
2014 – Branka Lugonja
2015 –  Finn Berggren
2016 – Simone Egeriis
2017 – Jesper D. Jensen
2018 – Jacob Berger Frederiksen, formand for Slagelse Garden
2019 – Anette Borg, Fonden Slagelse Musikhus; Evan Hemmingsen, fotograf
2020 – aflyst og udsat pga. corona-pandemi
2021 – Jane Dahl, marketing manager i VestsjællandsCentret (emne til prisen i 2020)

BØRGE RIIS LARSEN, 15-09-2021

Litteratur
J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000.

Rytterskolen i Nordrup (1722 – 1955)

Nordrupvej 41

Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.

I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Røpche, Vilhelm Lorentz Albert (1904-1981) restauratør

Vilhelm Røpche blev født i Odense i 1904. Han kom i lære som tjener på Grand Hotel, og efter læretiden flyttede han til København, hvor han blev ansat på Palace Hotel.

Efter en tid på Københavnske hoteller fik udlængslen tag i ham, og han rejste til Paris, hvor han var i 5 år. Det var i Paris han fik interesse for boksningen, og han blev professionel bokser, og fik en fin karriere.

Efter tiden i Paris tilbragte han endnu en periode på Københavnske hoteller, indtil han i 1946 overtog forpagtningen af Restaurant Arnehavehus i Slagelse Lystskov.

Røpche moderniserede og udbyggede Arnehavehus. Stedet blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens borgere, ikke mindst da Røpche anlagde en lille zoologisk have med aber, vaskebjørne og papegøjer. Byens børnehaver lagde ofte vejen forbi Røpches Zoo, som eksisterede helt frem til 1973.

Boksningen havde stadig et godt tag i Røpche, og han var i flere år både træner og formand i Slagelse Bokseklub i en periode, hvor klubben nåede mange gode resultater.

I 1976 overdrog Røpche Arnehavehus til Kurt Hansen og flyttede til en lejlighed i Slagelse.

Poul Hansen 01-01-2014

Det røde vandtårn på Lilleøbanken

Vandtårnet, der var Korsørs første, blev indviet i 1891 og var i brug indtil 1949.

Det var planlagt af banernes generaldirektør Ambt, der skulle bruge vand til jernbanens damplokomotiver.

Tårnet blev bygget i røde sten med skifertag af murermester J. Hertz, vandbeholderen af jern blev smedet af Borch & Henriksen i København.

Da C. Hjort & Co. købte en grund på Lilleø i 1964, fulgte vandtårnet med. Det blev restaureret og indrettet til beboelse og udsigtspunkt.

Ove Jensen 01-01-2014

Kilde: Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen (1992): Vand.

Rytterstaldstræde

På Slotsgade blev der i 1739 opført en rytterstald med plads til 60 heste. Den blev revet ned i 1860’erne. Det er den rytterstald, der har givet navn til strædet med Ting- og Arresthuset. På ældre bykort blev strædet kaldt Lache Langestræde.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014