Indtil 1923 var der kun en kommunal folkeskole i Korsør. Den var placeret i byens sydlige del.
Efter mange og lange diskussioner i byrådet blev der givet grønt lys for bygning af en skole på Halsskov. Efter en stærkt diskuteret arkitektkonkurrence enedes man om et projekt tegnet af den københavnske arkitekt Hagens. Projektet vakte beundring i både udlandet og herhjemme. Skolen står i fagtidsskrifter som et af de mest bemærkelsesværdige skolebyggerier i 1900-tallet. Skolen kostede dengang lige netop 1 mill. Skolen blev udvidet med sidefløje i 1962-1963. Under den 2. Verdenskrig var skolen beslaglagt af tyskerne og brugt som lazaret. Skolen fik i 1957 eksamensret. I 1960’erne havde skolen mere end 1000 elever. Ved omlægning af kommunens skolevæsen i 2006 blev skolen nedlagt og overtaget af VUC og Medborgerhus. Flere foreninger og organisationer fik lokaler i bygningskomplekset.
For enden af Jørgensgade ud mod vejen til Dyrehovedgård opførte møller Peter Jørgensen i 1874 Halsskov Mølle, der ti år senere blev solgt til bager Peter Thers’s fætter Niels, der kom fra Aalborg. I 1892 solgte han den videre til møller Martin Petersen Lang, der kom fra Gudme ved Svendborg – selv flyttede Niels til Vemmelev, hvor han åbnede en høkerforretning.
Møller Lang solgte mælk ved stalddøren, hvilket i 1898 udviklede sig til et lille mejeri. Året senere indrettede han bageri i en bagbygning og opførte en to etagers ejendom mod Halsskovvej med bagerforretning i stueetagen. Et par brødvogne sørgede for salg til byens borgere.
Midt i 1890’erne udstykkede han sin jord – og i 1911 solgte han hus, mølle, bageri og mejeri. Efter flere ejerskifter blev møllen afrigget i 1930 efter mange stormskader. Derefter fortsatte den som mølleri, drevet af en dieselmotor. Langs mejeri blev grundlaget for mejeriet ”Pasteur”, mens bageriet senere, i 1964-1987, blev drevet af Dick Petersen, ”Dicks Bageri”.
I 1890 blev der opført et forsamlingshus i Hallelev. Det var behovet for at kunne samles i større forsamlinger, der på denne måde blev opfyldt. Også den gymnastikinteresserede ungdom i området havde savnet et sted at kunne øve sig, efter at interessen for gymnastik var blevet udtalt efter de mange ophold på højskolerne.
Huset blev opført på en parcel tæt ved gadekæret, som enken efter gårdmand Mads Christensen solgte til bestyrelsen for forsamlingshuset for 50 kroner. Hertil blev lagt omkostninger på 30 kroner.
Bestyrelsen bestod af friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev. Han blev valgt til formand. Den øvrige bestyrelse bestod af gårdejer Jens Jensen, Skaftelev, gårdejer Lars Christensen, Nordrup, gårdejer Anders Pedersen, Hallelev, gårdejer Hans Nielsen, Hallelev, gårdejer Hans Christensen, Sønderup, og gårdejer Niels Hansen, Årslev. Flere af bestyrelsesmedlemmerne var også med i andelsmejeriernes bestyrelser og den lokale sparekasses bestyrelse. Det var således erfarne folk, der stod i spidsen for forsamlingshuset.
Der var rejsegilde på forsamlingshuset den 23. september 1890. Den første fest i forsamlingshuset var en mejerifest i februar 1891. Gymnastikforeningen fik fast tilholdssted i huset. Der udover var der en ungdomsforening under ledelse af Hans Larsen i Hallelev, en foredragsforening med friskolelærer Søren Jensen i spidsen og en skytteforening med formand Hans Jørgensen, Årslev, som leder, der benyttede det nye samlingssted.
Dilettant og gymnastikopvisninger blev en fast del af forsamlingshusets liv.
Huset er løbende blevet moderniseret og ombygget, og det fremstår i dag med det oprindelige forsamlingshus som den centrale samlingssal med tilbygget scene, sidefløj, køkken, garderobe, toiletter og en lejlighed på første sal ( bygget i 1953).
Læs mere i : ”Hallelev Forsamlingshus 1890 – 1990.”
Knud Bruun Rasmussen. Februar 2017
Dilettant i Hallelev forsamlingshus, ca. 1925
Hallelev Forsamlingshus. Luftfoto 1959. Foto: Det Kongelige Bibliotek
En kreds af gårdmænd i Hallelev besluttede i efteråret 1886 at oprette et andelsmejeri i Hallelev.
Andelsmejeriet blev forsikret i juli 1887. Af protokollen fremgik det, at der var tale om et interessentselskab bestående af otte mænd fra Hallelev.
Mejeribygningen blev opført på en grund, der tilhørte matrikel 6, ejet af Anders Pedersen.
Ud over selve mejeriet blev der opført udendørs latrin og en kulplads af brædder. Skorstenen var firkantet og 17 meter høj. Ishuset kunne rumme 150 kubikmeter is. Mejeriets brønd var 5 meter dyb.
Den første bestyrelse bestod af formanden Anders Pedersen (1887 – 1890), Jens Henrik Jensen, Lars Jacobsen og Ole P. Hansen.
Inventaret bestod af en 6 hestes dampkedel, en 4 hestes dampmaskine, en trykpumpe, to centrifuger fra Burmeister og Wain, et påfyldningskar, en sødmælksforvarmer, et skummetmælkskar, en egekærne, en smøræltemaskine, en varmtvandsbeholder og en koldtvandsbeholder.
Formænd.
Gårdmand Hans Nielsen blev formand i 1890 frem til 1895. Han blev efterfulgt gårdmand Jens Larsen (1895 – 1897) og gårdmand Hans Nielsen(1897 – 1903).
Fra 1903 frem til 1919 var friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev, formand. Søren Jensen havde to køer, som han tilmeldte andelsmejeriet i december 1888.
Andelshavere.
Andelshaverne var hovedsagelig fra Hallelev med enkelte deltagere fra Skaftelev, Sønderup og Gudum. Otte andelshavere fra nabolandsbyen Ørslev på den nordre side af Tude å havde tilmeldt sig andelsmejeriet i Hallelev med 67 køer i alt. Blandt disse andelshavere var smeden i Ørslev med 3 køer.
Omkring 1915 havde mejeriet 34 leverandører (andelshavere) med 350 køer.
Mejeribestyrere.
Mejeriets første bestyrer var Knud Nielsen fra Ejsing sogn i Ringkøbing amt. Kristen Nielsen, født i Stillinge sogn, var mejerilærling, og Bodil Marie Olsen, født i København, arbejdede i mejeriet som mejerske. (Folketællingen fra 1890).
Jens Christian Hansen blev mejeribestyrer i 1900 sammen med et helt nyt hold af medhjælpere – Karen Marie Pedersen, Axel Johannes Hansen og Karen Marie Hansen. Få år senere blev Christian Anton Christensen mejeribestyrer. Han blev afløst af Christian Vilhelm Hansen i december 1909. Fra 1919 blev Hallelev andelsmejeri bestyret af Ole Christoffersen, der var i stillingen frem til mejeriets lukning i 1960.
I mejeriets regnskabsbøger ses de mange samarbejdspartnere, som indgik i mejeriets daglige drift. De lokale bødkere leverede utallige dritler (trætønder), der blev brugt til at afsende smørproduktionen i. Firmaer i Slagelse, her iblandt Alliance og H.P.Philipsen,Løvegade, leverede nye maskiner ved udvidelsen i 1912 og ombygningen i 1925.
I gode tider blev der brugt kul til at fyre op under dampmaskinen.
Under 1. verdenskrig blev der brugt tørv og brænde. Til optænding blev der indkøbt halm. Elektriciteten blev aftaget fra det lokale elektricitetsværk i nabobygningen i Hallelev.
Landbobanken og Bondestandens Sparekasse, begge i Slagelse, blev brugt som pengeinstitutter.
Smørproduktionen blev afsat til firmaet Stilling-Andersen, senere til Smør-eksportforeningen.
På årsbasis blev der i 1930 fremstillet mere end 44 tons smør.
I Ole Christoffersens tid blev der også produceret ost. Christoffersen opnåede bronzemedaljer i 1927 og 1930 for produkter fra Hallelev andelsmejeri, ligesom han i flere omgange fik rosende omtale på landsudstillingerne.
Jens Peter Hansen Jensen fra Vestermosegård i Skaftelev var formand i 30-erne.
Efter besættelsen fra 1940 – 1945 kom der nye tider i landbruget. Landbruget blev lagt om fra kvæghold til mere blandet drift. Mejerierne blev nødt til at centralisere og effektivisere driften. Hallelev andelsmejeri måtte se de nye tider i øjnene og lukke mejeriet i Hallelev i 1960. Enkelte andelshavere meldte sig ind i Kirke Stillinge andelsmejeri.
Da andelsmejerierne i Årslev, Nordrup, Hallelev og Gudum var i drift, kunne der i området tælles omkring 1800 malkekøer. I alt var der i området 194 andelshavere (leverandører).
I dag (2016) er der kun enkelte gårde med malkekvæg tilbage.
Bildsø Skole blev bygget i Kirke Stillinge Sogns nordlige del i 1877 for at imødekomme det stadig stigende børnetal. Det var børnene fra Bildsø by, strandområdet og fattiggården i Kirke Stillinge, der søgte til skolen. Skolebygningen blev ombygget og udvidet i flere omgange. Staldbygningen blev ombygget i 1929 og indrettet, så der kunne laves gymnastik og holdes møder. I 1919 blev der indlagt elektricitet, og i 1950 blev der indlagt vand. Tidligere havde man klaret sig med en vandpost i gården. Skolen blev nedlagt i 1953. Indtil den nye centralskole i Kirke Stillinge var færdig i 1956, blev børnene kørt i skolebus til Kelstrup Skole.
Først i 1880’erne tog en kreds af borgere i Ørslev og Bjerge sogne med pastor Schørring, Ørslev i spidsen initiativ til at oprette et forsamlingshus for de to sogne.
I 1884 stod huset så klar til ibrugtagning. Det havde da kostet 4.041,90 kr. at bygge det. Det første regnskab går fra den 1.11.1884.
I 1922 blev der foretaget en lille tilbygning til huset. Og i 1942 kom der så en større tilbygning samt gravning af en kælder til opbevaring af inventar. Der hvor kælderen blev lavet, havde der været en musiktribune. Den blev erstattet af en rigtig scene, så der også kunne spilles dilettant.
Huset blev i de første mange år brugt til en omfattende mødeaktivitet for egnens mange foreninger og til gymnastik for piger og karle om vinteren.
Ved orkanen i 1999 blæste taget af den vestlige længe. Ved hjælp af en masse frivillige og en god del sponsorer lykkedes det at få huset op at stå igen.
I 2004 blev den store sal sat i stand med nyt loft og isolering. I 2009 kom turen til den lille sal samt et anretterrum i forbindelse med køkkenet.
Så her i 2010 lever huset stadig i bedste velgående til glæde for egnens beboere.
Ved et møde i Bøgelunde Forsamlingshus den 27. december 1886 blev det forsøgt at starte et andelsmejeri i Bøgelunde. Det var på forhånd bestemt, at der skulle tilmeldes 500 malkekøer før opstart. På mødet blev der ikke tilstrækkelig tilslutning. 12.februar 1887 blev afholdt generalforsamling i Bøgelunde Forsamlingshus, hvor det sidste antal køer blev tegnet, således at der nu var det ønskede antal malkekøer tilmeldt. Som første formand blev valgt Frands Olsen Venslev, der sammen med den valgte bestyrelse gik i gang med erhvervelse af en byggegrund. Denne blev købt af proprietær Sørensen Bøgelunde til en pris af 750,00 kr. beliggende ved siden af forsamlingshuset, som var bygget et par år før. Murer Nielsen Tornemark blev antaget til at opføre mejeribygningen til en pris af 8.500,00 kr. Til rejsegildet den 14. maj 1887 vedtog bestyrelsen, at der blev indkøbt 6 flasker cognac, en kasse bajer og 50 cigarer. Diverse mejerimaskiner blev købt af fabrikant Petersen Maglekilde til en pris af 7.500,00 kr. Mejeriet var kulfyret, og der var elektrisk lys fra eget elværk. Mejeriets elværk leverede også el til forsamlingshuset, hvor mejeriet så fik lov til at benytte forsamlingshusets lokaler til møder vederlagsfrit. Denne ordning varede frem til 1933, hvor forsamlingshuset fik strøm fra et lokalt elværk. Herefter måtte mejeriet betale for at benytte forsamlingshuset. Der blev søgt en mejerist, og blandt de fem ansøgere antog bestyrelsen bødker Kristian Hansen Bøgelunde. Kristian Hansen virkede fra mejeriets start, indtil mejerist Jørgen Schmidt blev ansat og derefter Kristen Frandsen som mejeribestyrer. Efter at Frandsen blev ansat i 1907, blev mejeriet udvidet. Der var efterhånden kommet flere andelshavere, så der nu var 216 leverandører med ca. 1500 malkekøer. Mejeriet blev væsentligt ombygget i 1912. Der blev investeret 16.000,00 kr. i bygninger og maskiner. Brandforsikringssummen var nu 144.000,00 kr. Der var14 leverandører med over 20 malkekøer og 70 med 4 malkekøer og derunder. I 1917 blev anskaffet en kølemaskine. Det blev også forsøgt at få en leverance af mælk til København, det blev dog forkastet på generalforsamlingen i 1917. I 1930 erne var der 12 mælkeruter. Der fremkom forslag om, at mælkemændene ikke skulle køre mælk om søndagen, og i 1940 blev det besluttet iikke at leverer mælk til mejeriet juledag og nytårsdag. I 1942 bad mejeribestyrer Frandsen om at blive afløst som mejeribestyrer. Der blev søgt ny mejeribestyrer, og der indkom 174 ansøgninger til stillingen. Der blev udvalgt 7 ansøgere, og blandt dem blev førstemejerist Otto Christian Pedersen Bøgelunde ansat som ny mejeribestyrer. Pedersen blev så den sidste mejeribestyrer i Bøgelunde. For Bøgelunde Mejeri gik det som for de fleste mejerier, at mælkeleverancerne blev mindre med tiden. Der blev forsøgt sammenlægninger med de omkringliggende mejerier. Det endte så med, at det blev Dalmose A/M, som var interesseret i en overtagelse. Overtagelsen fandt sted 3. oktober 1963, og 4. oktober blev så første dag, som de resterende leverandører startede leverancen til Dalmose A/M. Bestyrelsen fik herefter til opgave at sælge mejeribygningerne. Det lykkedes også at sælge til andet formål. Bygningerne tjener i dag som privat bolig.
Bredegade har været byens naturlige hovedstrøg, idet øst-vest-trafikken over Sjælland har benyttet Bredegade, der da også, indtil Jernbanegade blev anlagt, var byens bredeste gade.
Navnet Bredegade kan i et dokument føres helt tilbage til 1372, hvor også Helligåndshuset i gaden nævnes. Mange af byens vigtige institutioner lå gennem århundreder i Bredegade, fx latinskolen, posthuset, teatret, apoteket og det gamle kloster. H.C. Andersen kom i 1822 med postvognen til Bredegade, hvor han boede og gik i skole indtil 1826.
Alle kender Bomhuset på Nankes Plads – det har altid i folkemunde heddet ”Bomhuset”; men i arkivalierne betegnes det først som ”Consumtionsbolig” og senere som Accise med bolig for en consumtionsbetjent og hans familie.
Historien startede i 1785, da Consumtions Administrationen d. 7. november blev meddelt ”Skjøde fra Kjøbmand Aaris på et Skæppe af Laugsøe-ageren udenfor Korsør Landport”. Laugsøe-ageren på 62.270 □ Alen var området syd for Skovvejen til Kjærsvej mellem Nankes Plads og Helenevej.
I 1791 boede comsumtionsbetjent Fobian Adler i boligen, der i 1802 blev tilskødet Finanskollegiet.
I 1828 beskrives huset som et forhus på 5 fag med egebindingsværk og en skorsten, indrettet til værelser og køkken.
2. juni 1847 købte justitsråd og toldforvalter Kjær på auktion ”1 Skp. af Laugsøeageren for 100 Rdl. – paa Grunden er Consumtionsboligen opført” – 5 år senere købte han på auktion ”Den forrige Consumtionsbolig for 600 Rdl.”
Taksationen i 1867 gav den første beskrivelse af huset, der passer på udseendet i dag: ”Forhuus: Grundmuur, 8½ Al i □, 4 Al i Høiden, tegllagt, 1 Skorsten, 1 Kakkelovn, indrettet til Værelser, Forstue og Kjøkken. Til Gaden med Portal – Locum: Grundmuur og teglhængt – 8 Fag Plankeværk”.
Bomhuset har siden haft en omtumlet tilværelse: Det har været ventesal for rutebilerne, blomsterudsalg og isbod. I de senere år har det været brugt til kunstudstillinger og værksted for arbejdende kunstnere.
Bomhuset er sikkert bygget i 1839-1840, da krigsråd Dyrhauge påtog sig opgaven at bygge en accisebod. Det er meget sandsynligt, at han har skelet til de tegninger, tømrermester Hans Langhoff havde lavet til et nyt bomhus i Odense – et hus der aldrig blev bygget.
OVE JENSEN. 2014
Kilde: Christian Kvium:”Huset ved Bommen” og brandtaksationer.
