Kategori arkiver: Steder & bygninger

Nordrup

Udgivet den af

Nordrup ligger i Slagelse kommunes nordlige ende i Nordrupvester sogn, tæt ved Tudeå.
Nordrup dukker op første gang i 1275 som Norræthorp. Navnet kan tydes som den nordlige udflytterbebyggelse, rimeligvis udflyttet fra den langt ældre landsby Hallelev, der ligger syd for landsbyen.
Landsbyen var ret stor med 17 gårde og et antal huse omkring gadekæret og forten.
I den sydlige del af Nordrup blev kirken opført af marksten i romansk stil i den tidlige middelalder. Senere er der tilføjet våbenhus til kvindedøren i nord og et tårn med et lille trappetårn. Mandedøren  i skibets sydside er tilmuret. De romanske vinduer ses stadig i kirkebygningen.
Imellem landsbyens gårde blev der i 1722 fundet plads til at opføre en rytterskole, der kom til at fungere helt frem til 1955. Selve rytterskolebygningen blev afløst af en større skolebygning i 1862. Denne bygning er i dag på private hænder.
Nordrup blev udstykket i 1793, men landsbyen var blevet dramatisk mindre, da hovedgården Nordruplund blev oprettet i 1774 i forbindelse med salget af Antvorskov ryttergods. Ikke mindre end ti gårde blev nedlagt, og gårdfæsterne blev flyttet til Nordrup Hestehave, hvor der blev dannet et antal husmandsbrug på den mest sandede jord i landsbyen, ligesom enkelte familier blev flyttet ud til Skætholm, landsbyens tørvemose.
Ved udstykningen blev fire gårde flyttet ud på de tildelte jorder. Resten blev liggende i den stærkt bygningsamputerede landsby.
På landsbyforten blev der i 1888 opført et andelsmejeri. Mejeriet er for længst nedlagt, men bygningerne ligger der stadig. Bag mejeribygningerne findes gadekæret.
Ved Nordruplund skov blev der i 1907 opført en skole, der skulle aflaste Nordrup skole i forbindelse med et stærkt voksende børnetal. Denne skole blev ligeledes nedlagt i 1955, men bygningen ligger stadig smukt i skovbrynet ved indkørslen til Nordruplund skov.
Nordrup Brugsforening blev oprettet 1905 og fungerede frem til 1975. Også denne bygning ses stadig overfor den nyanlagte plads med menighedshus ved Nordrup kirke.
Telefoncentralen ”Skaftelev” havde til huse i en villa ved vejkrydset i Nordrup.
I den gamle smedie i Nordrup med tilhørende lagerhaller var der i mange år et byggemarked, Maxibyg, der nu er nedlagt.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Mathiesens Planteskole , Korsør

Udgivet den af

La Cour skriver i 1926: ”Det er en smuk velkomsthilsen, når man om sommeren nærmer sig byen, at se ud over de vidt strakte rosenmarker – så passer det endnu, hvad H.C. Andersen i ”Lille Tuk” (1847) lader Korsør sige: ”Jeg ligger ved havet, jeg har landevej og jeg har lystskov … og så dufter jeg så dejlig; lige ved porten, der blomstrer de yndigste roser”.

Planteskolen blev grundlagt i 1854, hvor gartner Hans Lauritz Mathiesen (1829-1884) af etatsråd Rambusch købte ca 11.000 kvadratmeter jord beliggende fra Bomhuset ved indkørslen til byen op mellem Algade og Møllebjergvej. Det område der i dag strækker sig fra Algade 7 og Nankes Plads, over den sydlige del af Grevsensgade og op til Møllebjergvej. Dette stykke jord blev moderhaven, hvor virksomheden havde til huse. Her lå privatbeboelsen Algade 5, hovedkontor, pakkelokaler, stalde, vognskure, osv. 

I de første år dyrkedes grøntsager og blomster. Størstedelen af Hans Mathiesens forretning var at forsyne de mange sejlskibe, der dengang kom i Korsør Havn med grøntsager til vinterforråd. Mange af skibene kom fra Norge og Sverige. Mathiesen forsynede også byens borgere med grøntsager og blev derfor kaldt ”Grønt-Hans”. 

Allerede i 1857 var gartneriets areal ved opkøb af jord vokset til ca 25.000 kvadratmeter, i 1867 ejede han ca 40.000 kvadratmeter land.

Hans Mathiesen var meget interesseret i roser og frugttræer og rejste derfor til de store, kendte planteskoler i udlandet. Han foretog en større rejse til Belgien og Frankrig i 1871, hvor han købte planter, der blev til moderplanter i hans egen planteskole.  

I 1872 tilplantedes med 550 forskellige frugtsorter og over 1000 rosensorter. Hans varer havde vundet et godt ry på grund fejlfrie og hårdføre planter, så han solgte frugttræer og roser til hele Skandinavien og senere til resten af verden, ja helt til Tibet.  

Efter Hans Mathiesens død i 1884 drev hans enke Kezia planteskolen videre sammen med de to sønner Jens Georg (1859-1923) og Karl Hugo (1861-1937). Begge sønner var uddannede som gartnere.

Sønnerne overtog planteskolen 1887. Den omfattede på det tidspunkt ca 150.000 kvadratmeter land og havde 4200 kunder. Jens Georg Mathiesen ledede det daglige arbejde i marken, og Karl Hugo stod for det handelsmæssige.

I 1904 ved 50 års jubilæet var arealet vokset til ca 700.000 kvadratmeter land, og kundernes antal steget til 13.200.

Det store sortiment var en af grundene til, at kundernes antal voksede, men også fordi kunderne vidste, at ”fra Mathiesens Planteskole fik de kun sunde og friske varer, der tillige var meget hårdføre, da de her voksede på åben mark uden læ, umiddelbart ved Storebælt”.

Planteskolen var blevet Skandinaviens største.  

Karl Mathiesen havde set et æbletræ i en have på Halsskov. Planteskolen købte haven og dermed modertræet til æblet, som blev opkaldt efter grundlæggeren: ”Hans Mathiesen æblet”. Sorten blev første gang beskrevet og udbudt til salg i 1904.  

I 1926 ønskede begge brødre samarbejdet ophørt, og Karl købte broderen ud og stod alene for planteskolen til 1927, hvor tre af hans sønner, Hans Jens (1887-1940), Axel Valdemar (1891-1965) og Gustav Hugo (1892-1968) blev optaget som medindehavere.  

Omkring 1930 var planteskolens areal på ca 1.300.000 kvadratmeter. Jordarealerne strakte sig vidt, næsten alle huse fra Mathiesensvej og i en lige linie til Korsør Lystskov er bygget på jord fra den tidligere planteskole.

På Halsskov fyldte planteskolens marker ca 25.000 kvadratmeter. Nogle husker måske rosenmarkerne ved Storebæltsvej.  

Karl Hugo stod for ledelsen af planteskolen til sin død 1937. De tre sønner var alle uddannede gartnere. De delte arbejdet således, at Hans Jens tog sig af handelen, Axel Valdemar tog sig af markarbejdet, herunder også det landbrug, som firmaet også drev, og Gustav tog sig af kontor og administration.

Efter Hans Jens Mathiesens død i 1940, trådte hans svoger Halfdan Fischer til og omdannede firmaet til et interessentselskab med Axel og Gustav som daglige ledere og Hans Jens` børn som interessenter.

En af Hans Jens` sønner, Hans Mathiesen (1929), der var blevet uddannet til havebrugskandidat, vendte i 1955 hjem fra USA og forpagtede planteskoledelen. Axel Valdemar tog sig af landbrugsdelen, og Gustav tog sig af administration og udstykning af grunde.  

Hans Mathiesen forsøgte at drive planteskolen videre, men trods et forsøg med at flytte den til Boeslunde, lykkedes det ikke, og i 1965 blev planteskolen afviklet.  

111 års blomstrende virksomhed under ledelse af samme familie og med domicil på samme adresse, Algade 5, var slut.

MARIANNE HULSTRØM. 2014

Marievangsskolen (1954-)

Udgivet den af

Holmstrupvej 7

Den nybyggede Marievangsskole i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune åbnede for undervisning af elever 16. august 1954, lige efter sommerferien. Skolen skulle på sigt modtage elever fra landsognets tre skoler, nemlig fra forskolen i Antvorskov, Holmstrup Skole og Landgrav Skole. Forskolen i Antvorskov blev først nedlagt 1. april 1956, så her måtte eleverne og de to lærere vente et par år på at blive overflyttet til den nye skole på adressen Holmstrupvej 7. Den nye centralskole blev bygget, dels fordi landsognets tre skoler alle havde for mange elever i forhold til den gamle og slidte bygningsmasse, dels fordi der i lovgivningen fra 1937 var kommet krav til blandt andet faglokaler til undervisning i sløjd, gymnastik, håndgerning og fysik. Og disse krav levede ingen af landsognets tre skoler op til. Samtidig var børnetallet stærkt stigende i årene efter besættelsestiden 1940-45, de såkaldte ”store årgange”.

I sognerådet var der forskellige overvejelser omkring den geografiske placering af den nye skole. En af overvejelserne gik på en placering på Landgravvej, hvor det nuværende ”Håndværkergården” ligger, men det endte med, at man i foråret 1949 købte cirka tre hektar af gårdejer Ove Andersen, ”Marievang”. Arealet skulle bruges til både selve skolen, og til en idrætsplads. Det blev Slagelse-arkitekterne Steudel & Knudsen Pedersen, der stod bag tegningerne til både skolen og de tilhørende lærerboliger. I slutningen af november 1952 begyndte byggeriet, men der var kun bevilliget materialer til seks klasselokaler, selv om sognerådet ønskede ti klasselokaler. Situationen var, at der var mangel på byggematerialer efter 2. verdenskrig, hvorfor tildelingen blev styret fra centralt statslig side. Udover selve skolen, blev der også opført en lederbolig på adressen Holmstrupvej 5 samt et antal lærerboliger på Holmstrupvej tæt på skolen. Ledelsesforholdene på den nye skole var lidt problematiske, idet der var en førstelærer på både Holmstrup og Landsgrav skoler. Beslutningen blev, at Hans Christian Thøger blev leder af Marievangsskolen. Han kom fra stillingen som førstelærer på Holmstrup Skole, der elevmæssigt var noget større end Landsgrav Skole. Marievangsskolen begyndte med små 300 elever og en lærerstab på seks.

Som nævnt blev skolen fra starten bygget med færre klasselokaler end hvad, der var behov for, og samtidig blev forskolen i Antvorskov nedlagt. Så i alt blev der 14 klasser på Marievangsskolen. I foråret 1956 besluttede sognerådet derfor at udvide skolen med fire klasseværelser. Denne udvidelse var færdig i 1958/59 og betød en forlængelse af den nord/sydgående fløj, se figur 2.

Skolen voksede konstant og fik flere og flere elever og lærere. I 1970 fulgte den næste lokalemæssige udvidelse, og dette fortsatte de kommende årtier. På et tidspunkt var Marievangsskolen Slagelses største folkeskole elevmæssigt set. 1. august 2012 flyttede en del elever fra Nørrevangsskolen til Marievangsskolen i forbindelse med en ny skolestruktur, der betød, at Nørrevangsskolen blev nedlagt.

31. juli 1968 går skolens første leder, Hans Christian Thøger, på pension, og blev afløst af Erik Asmund, der havde jobbet indtil han 1. januar 1976 fik bevilliget orlov. Han tog sin afsked 1. maj 1976, hvor Preben Hald overtog lederstillingen. Han gik på pension i oktober 2001, hvorefter Helle G. Jensen blev leder. Hun blev i sommeren 2017 afløst sf den nuværende leder Henrik Østergård.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Marievangsskolen i åbningsåret 1954. Vejen tværs igennem billedet er Holmstrupvej. Bag skolen i midten af billedet ligger gården ”Marievang”, som skolen blev opkaldt efter. Lige før skolen ses lederboligen og foran gården ”Marievang” ses lærerboligen Holmstrupvej 11. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek).

Mariendals Mølle

Udgivet den af

Mariendals Mølle lå på Mariendals Allé, hvor nu Spar Nord har indrettet sit hovedsæde i Slagelse.

Oprindeligt lå der en stubmølle omkring 1780. Denne mølle blev nedrevet og i 1864 erstattet med en hollandsk mølle. Sammen med møllen lå den anseelige møllegård, der nedbrændte i slutningen af 1930erne. Møllen var blevet moderniseret i 1925 og havde fået installeret en 30 KH stærk motor fra den lokale maskinfabrik Alliancen.  Møllen blev solgt til nedrivning i 1941.

Knud Bruun Rasmussen. November 2016

Mariendals Møllegård med møllen i baggrunden.
Mariendals Mølle og møllegård til højre. Til venstre to beboelsesejendomme, der i dag har adresserne Mariendals Allé 40 og 38. I baggrunden ses Sankt Peders Kirke. Den smukke allé med den brolagte vej er desværre for længst forsvundet.

Magleby Kirkelade

Udgivet den af

I 1624 opførte Borrebys daværende ejer, Klavs Daa født 1579, søn af Oluf Daa og Dorthe Henriksdatter Friis, et grundmuret hus også kaldet – ”Hospital” – for 15 almisselemmer og udsatte 500 rigsdaler til deres underhold. Renten 6 % af disse penge skulle fordeles til de 15 almisselemmer hver Mortensdag.
Så allerede dengang havde man et socialvæsen, selvom det nok ikke har virket som i dag, men folk fik da tag over hovedet, hvilket vistnok ikke altid var tilfældet.

Det gamle Hospital blev i 1758 restaureret af godsejer, gehejmeråd, amtmand og højsteretsassessor, ejer af Borreby, Villum Berregaard født 1717 på Antvorskov Slot.
Efter ombygningen var der plads til 12 beboere.
Det var også her Myse-Ellen boede fra omkring 1832, hvor hun blev enke og til sin død i 1855. Myse-Ellen er kendt for en del viser, som hun har givet videre fra ældre mennesker, hun har kendt. Myse-Ellens viser omtales bl.a. på følgende hjemmeside:

http://www.balladeskolen.dk/bio_myseellen.htm

Huset har virket som ”fattighus” de næste ca.170 år frem til først i 1930-erne. Derfra og frem til ombygningen til den nuværende funktion brugte Magleby Kommune det til opbevaring af forskelligt materiale for vejmændene bl.a. snestakit, og under krigen havde man brændsel liggende til udlevering, tørv og hvad, der ellers var at fyre med, til folk, der manglede noget til komfuret og kakkelovnen. Men nu bliver det brugt til konfirmandundervisning og diverse møder, kirkekaffe m.m.

Magleby Kirke var oprindelig ejet af Borreby Herreborg. Først i 1910 forærer godset kirken til sognet. Fattighuset forblev i Borrebys eje frem til 1974, hvor Castenschiold forærede bygningen til sognet, og herefter fandt ombygningen til den nuværende funktion sted.
Det var daværende Provst Olesen i Tjæreby, som også havde Magleby sogn, der var initiativtager til ombygningen.

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Magleby Kirkelade – det gamle fattighus – ” Hospitalet”.
Foto: Aage Pilegaard Justesen 2011.
Magleby Kirkelade
Foto: Aage Pilegaard Justesen 2011

Løvegades fjerding

Udgivet den af

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:


Løvegades Fjerding
Slotsgade Fjerding
Bredegades Fjerding

Smedegades Fjerding

Løvegades Fjerding bestod af:
Rosengade (183-184)
Hjørnet af Rosengade og Stenstuegade (203)
Rosengade (204)
Fattiggården (205-207, 212)
Rosengade (208-211)
Stenstuegade (185-187, 164 B, 188-189)
Herrestræde (190)
Stenstuegade (191-202, 248-249)
Løvegade (213-229)
Løvegades mølle (230)
Løvegade (231-242)
Nygade (243-246)
Stenstuegade (164)

Tallene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Løvegade 1912

Lygten, Sorterup fattighus

Udgivet den af
Det gamle, fredede bindingsværkshus ved gadekæret i Sorterup er sognets gamle fattighus. Huset er opført på den fælles landsbygadejord, som lå rundt om gadekæret mellem kirken og skolen. Fattighuset er formentlig opført omkring 1851. Folketællingen fra 1850 nævner intet fattighus, men  i kirkebogen for Sorterup Sogn er der den 2. april 1852 noteret en begravelse af en lille dreng, der bare blev en dag gammel. Drengen var født i Sorterup fattighus.
I folketællingen fra 1855 indeholder Sorterup fattighus 4 familier. I de følgende år afslører folketællingen en voldsom brug af huset med mange personer i hvert rum.På et gammelt matrikelkort efter 1879 blev fattighuset indtegnet på matrikel 2a, vest for gadekæret. Det var opført i bindingsværk på en syld af marksten, fem fag langt og fire fag bredt med stråtækt pyramidetag og med en central skorsten. Der var formentlig indrettet fire rum, hver med et enkelt vindue. I vest- og øst-siden af huset var der en dør, hvorfra man kunne komme ind i rummene til højre eller til venstre. I hvert rum har der været en ovn. Gulvet var lerstampet.
I sognet fandtes også fattighuse i Ollerup og Næsby.I folketællingen fra 1890 ses en ny fattiggård med en opsynsmand. Sognet havde på dette tidspunkt opført og indrettet en egentlig fattiggård med en vis form for pleje og tilsyn. Fattiggården lå som nabo til den gamle skole.I folketællingen 1901 optræder det gamle fattighus stadig, nu med navnet ”Løgten”. Det skal nok ses som en dialektisk udtale af øgenavnet ”Lygten”, der henviste til fattighusets form som en stor bærelygte.
 Hans Sørensens datter i Sønderup ansøgte i 1915 Sorterup sogneråd om at måtte leje en stue i det gamle fattighus til hende og hendes barn. Sognerådet vedtog at leje de to vestlige stuer ud til hende formedelst 16 kroner i årlig leje. I 1920 blev hele det gamle fattighus udlejet til en privat, hvorefter kommunens årlige kalkning af bygningen ophørte. I 1926 forsøgte en lokal mand at købe det gamle fattighus, men salget blev ikke til noget.Umiddelbart efter besættelsestidens ophør besluttede kommunen at lægge nyt tag på ”det lille kommunehus”, som det gamle fattighus nu omtaltes. Istandsættelsen skulle sikre, at det kunne anvendes til opbevaring af brændsel. Senest på dette tidspunkt blev der isat en port i huset søndre side. I 1954 besigtigede sognerådet huset igen med henblik på en istandsættelse. I sognerådsprotokollen nævnes intet om anvendelsen, men huset omtaltes for første gang som ”den gamle kirkelade”. Denne betegnelse i sognerådsprotokollen kan muligvis være grunden til, at bygningen blev fredet i 1978.Et helt nyt alderdomshjem blev opført i 1961 af Kindertofte, Gudum og Sorterup-Ottestrup kommuner i fællesskab. Den gamle fattiggård blev solgt, og det gamle fattighus blev reduceret til lager for vejvæsenets materiel. ”Løgten” var da for længst slukket som fattighus. I dag findes ”Løgten” i velrestaureret stand liggende på den gamle gadejord i Sorterup 200 meter syd for kirken.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Kilder: Folketællinger for Sorterup, matrikelkort Sorterup, protokol for Sorterup-Ottestrup sogneråd, kirkebøger for Sorterup Kirke.

Lygten 1913. I døren Sara Kirstine Hermansen.

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Udgivet den af

Nede i ”Kommandanten” på Fæstningen er den i lokale folkemunde gængse adresse på vort lokalhistoriske arkiv, som har lokaler i de sammenbyggede huse Søbatteriet 11, 13 og 15.

Søbatteriet 15 blev opført som en toetagers bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i forlængelse blev tilbygget vognport, heste- og svinestald og foderloft, alt i én etage. Ved en reparation i 1850’erne blev kommandantboligen beklædt med træ, som vi ser det i dag – måske for at lune og samtidig for at dække over forfald i murværket. Staldlængen blev efter forfald repareret og ændret i 1884 til den nuværende grundmurede rødstensbygning Søbatteriet 11 og 13. 

Efter en bestemmelse i 1763 skulle hæren indskrænkes, og Fæstningen derfor sælges. Korsørs storkøbmand Rasmus Langeland købte både Fæstningen og kommandantbolig m.v. i 1764, og han beholdt det, til kronen kunne købe det tilbage 1. januar 1775, hvorefter kommandanten kunne flytte ind i sin oprindelige bolig igen. Omkring 1857 nedskrev man Fæstningens strategiske betydning og benyttede herefter betegnelsen ”Søbatteriet”. 

Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Fæstningen fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tjenesteboliger i kommandantboligen i tre lejemål.

Sidste beboer i nr. 15, selve ”Kommandanten” var arkitekt Mortensen med frue, mens havnemester Hjort Jensen havde bolig i nr. 11 med sin familie. De tre lejemål blev efterhånden ledige ved beboernes fraflytning eller død.  

Arkivet blev kaldt ”Byhistorisk Arkiv”, da det i 1965 fik sit første lokale dør om dør med Turistkontoret i kælderen under ”Sølyst” på Havnepladsen. I 1972 flyttede Turistkontoret til Caspar Brands Plads og overlod sine lokaler til arkivet. I 1975 vedtog Kulturudvalget at opsige lejemålet fra 1. april 1976 for at flytte arkivet til nogle af bibliotekets hidtidige lokaler i Havnegade 13.  

I 1980 ønskede skolevæsenet at overtage arkivets lokaler i Havnegade, og samtidig blev der mulighed for flytning af arkivet til mere varige lokaler på Søbatteriet 11, hvor man efter indretning af bl.a. toiletter kunne gennemføre den omstændelige flytning af arkivalier m.v. i april måned med festlig indvielse af de nye lokaler 6. maj 1980.  

Senere kunne den beskedne lejlighed i nr. 13 lægges til arkivet, og senere blev der også mulighed for at overtage nr. 15 efter arkitekt Mortensen.

Hermed rådede arkivet over rimeligt gode og af mange misundte lokaleforhold, samtidig med at man havde sikret den gamle historiske bygning i det enestående fæstnings- og bastionsområde.

Senere er hele bygningen blevet tilsluttet byens fjernvarmenet for bedre regulering af temperaturer og luftfugtighed i de forskellige rum, hvilket er vigtige faktorer for arkivaliernes velfindende.   

Samtidig med at der hæges om de oprindelige lofter og vægge samt døres udseende, er det lykkedes at skabe et meget aktivt arkivmiljø med faste åbningstider for interesserede tre dage ugentligt året rundt samt faste arbejdsmøder for arkivudvalgets medlemmer, foruden udstillinger, foredrag og kurser m.m. I alt et arkivmiljø som vækker glæde og beundring hos mange brugere og gæster året rundt. 

K.B. RASMUSSEN. 2014

Kilder:
Kirsten Borg (1994): Korsør Fæstning.
L.F. la Cour (1926): Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og havnens Historie.
Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Lilleø-Møllen

Udgivet den af

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Dens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.  

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede han møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte trods brandvæsenets indsats.

OVE JENSEN. 2014

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Lille Egede Andelsmejeri

Udgivet den af

Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte  som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer  i København.

Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig  havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.

Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri.  Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og  Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris første formand.

Allerede den 20 december samme år (1895) blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.

Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.

I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri  havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.

Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken.  Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 købte Aage Kristensen medejeren ud, og var eneejer indtil mejeriet lukkede.
Den 1. oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.

Mejeribygningerne ligger stadig på adressen Korsør Landevej 655, 4220 Korsør.
I 2014 husede bygningerne Korsør Køkkencenter.

Formænd:
Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898
Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903
Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909
Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917
Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920
Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926
Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931
Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939
P. Chr. Skov 1939-1947

Mejeribestyrere:
Henrik Jensen 1895-1904
KristenAndersen Fransen 1904-1907
Niels Christian Poulsen 1907-1946
N.J. Rohden Olesen 1946-1947
Gunner Jensen 1947 

Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35.
Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn.
Jul i Skælskør 1999, side 40-45.  
Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.

JENS NYVANG ANDERSEN, 2014
Redigeret af M. Mejer, 2021 (tilføjelse af ejerforhold)

Bemærk de hestetrukne mejerivogne med mælkejunger