Rude Andelsmejeri også kaldet ”missionsmejeriet” blev oprettet i 1901 og kørte frem til 1957.
I juli måned år 1900 samledes en del mænd fra Holsteinborg og Venslev sogne, også interesserede fra Bøgelunde og Nyrup var mødt op. Der blev forhandlet om oprettelsen af et andelsmejeri. Mejeriet blev oprettet med det formål, ikke at opnå en større penge indtægt, men derimod, at der ikke måtte behandles mejerivarer om søndagen, for på den måde at adlyde Guds bud om, at holde hviledagen hellig. Mejeriet skulle bygges i Rude. Mødet afholdtes hos missionær Ulrik Henriksen Rude. Der blev nedsat et forretningsudvalg med Andreas Nielsen Venslev som formand.
11. oktober 1900 afholdtes et møde hos Ulrik Henriksen Rude, hvor der blev indtegnet 20 andelshavere med tilsammen 174 malkekøer.
29. november 1900 afholdtes møde på ”Mindeslyst”. Der skulle vedtages love og vælges en bestyrelse. Mødet begyndte med en bøn.
Til formand valgtes Anders Hansen Bøgelunde. Der blev også indtegnet flere leverandører, så der nu var 31 andelshavere med tilsammen 200 malkekøer.
Nu kunne der så startes et mejeri. Holsteinborg Grevskab stillede et jordareal til rådighed for mejeriet. Jorden blev taget fra en af grevskabets fæstegårde, som fæster Rasmus Pedersen havde. Grevskabet leverede også en del byggemateriale til mejeriet. Selve byggeriet blev overladt til tømrer- og snedkermester Rasmussen Karrebækstorp.
C. A. Brostrøm Kalundborg leverede maskiner til mejeriet til en pris af 9.526,00 kr. Mejerist N.P. Sørensen blev tilbudt pladsen som mejeribestyrer. Første års løn var 1.200,00 kr. samt mælk og fløde til eget forbrug.
I 1908 startede mejeriet en osteproduktion. Det var et privat foretagende mellem mejeribestyreren og interesserede andelshavere, som leverede deres mælk til denne produktion. Samtidig blev mejeriet udvidet. Ved et bestyrelsesmøde den 4. juli 1910 blev der bevilliget 15,00 kr. årligt i to år til den dannede forening for osteeksport.
På et bestyrelsesmøde i 1910, enedes man om at sige nej til en henvendelse om at hjælpe de ved Albertikatastrofen skadelidte mejerier. På samme møde besluttede man at levere fløde til Tyskland gennem Hr. Baum, når man kunne fritages for at levere fløde om søndagen.
I 1914 blev der indlagt el fra det nye værk i Bøgelunde.
Mejeribestyreren bliver opsagt på grund af uoverensstemmelser om dele af mejeridriften. Der blev forhandlet om at forpagte mejeriet ud til en, som ville drive det for egen regning. Det blev dog ikke til noget. Man fik derefter ansat en ny mejeribestyrer. Til stillingen blev antaget Mads Bruun Nielsen Skodborg. For Bruun blev det til en livsstilling, idet han fungerede som mejeribestyrer på Rude mejeri, indtil sin død 24-12-1951, 66 år gammel.
Efter Bruun blev Aksel Svare ansat som mejeribestyrer. Svare kom fra en stilling hos Lego. Svare blev så den sidste bestyr på Rude mejeri, som blev nedlagt i 1957.
Også på Rude Mejeri blev der uddannet flere mejerister. På billedet er det mejerielev Juul Andersen. Måske har det været en god lærerplads. Det fortælles, at der på Rude Mejeri blev produceret en meget god og smagfuld ost.
Efter mejeriet blev nedlagt, blev det solgt til Helge Michelsen, der startede en mindre møbelfabrik. Fabrikken er siden solgt til den nuværende ejer Jørgen P. Breusch, der fortsatte møbelproduktionen.
 

Formænd: 
Andreas Nielsen Venslev opstart
Anders Hansen Bøgelunde 1901-1912
Villum Madsen Venslev 1912-1934
P. Sejersbøl 1934-1938
Emil Jørgensen 1938- 1942
Herman Andersen 1942-1957

Mejeribestyrere:
N.P. Sørensen 1901-1908
R. Sønderskov 1908-1914
Mads Bruun Nielsen 1914-1951
Aksel Svare 1952- 1957
 

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Med det stigende olieforbrug i Danmark var der i slutningen af 1950´erne blevet behov for at raffinere mere olie i Danmark i stedet for at indkøbe færdige produkter. Der var bygget et raffinaderi i Kalundborg, og der var planer om et i Fredericia.

På denne baggrund gik Gulf Oil A/S i gang med at finde et egnet sted i Danmark, hvor der var faciliteter til stede, som kunne opfylde kravene til opførelse af et olieraffinaderi. En havn med tilstrækkelig vanddybde var et hovedkrav, da råolie skulle sejles til stedet. De færdige produkter skulle også i et vist omfang sejles derfra. Et udbygget vejnet til tankvognstransport ville der samtidig blive behov for, eftersom flere oliefyr i boliger i fremtiden ville komme til, samt et stigende olieforbrug i industrien var i gang. En tilstrækkelig ferskvandsmængde skulle der være til stede, da der bruges meget vand til dampproduktion og skylleprocesser i anlæggene under drift. Stop i denne leverance kunne være fatale. El leverancen til drift af pumper og udstyr skulle også være på plads, så der kunne arbejdes uden driftsstop.

Ledelsen i Gulf Oil A/S gik gang med at lede efter et område, der kunne opfylde disse betingelser,  og der blev fundet Arod i Sverige og Stigsnæs i Danmark som mulige steder. Processen med at indhente sammenlignende betingelser i begge lande gik nu i gang, og der var mange ting, der skulle vurderes. Byggepriser, love og regler, arbejdsmarked, politiske holdninger, men samtidig skulle det sikres, at områderne, der var egnede, ikke gik af hænde.

Forhandlingerne med placering af olieraffinaderiet var ved at være på plads, og den 22. august 1960 sendte Gulf Oil A/S en forespørgsel ud til jordejerne på Stigsnæs for at skaffe sig forkøbsret til de fornødne arealer. Det var et ret stort areal, der skulle bruges. Mange huse og gårde på Holten og Faarentofte blev berørte af projektet. Pressen beskrev indgående om størrelsen på jordarealer og priser, og de berørte beboere kom under pres for at finde nye steder at bosætte sig. Der var mange gisninger om udfaldet, men endelig den 8. december 1960 offentliggjorde Gulf Oil A/S, at beslutningen er taget. Raffinaderiet skal opføres på Stigsnæs.

Det daværende sogneråd i Magleby kommune hilste projektet velkomment. Indbyggertallet var dalende i kommunen, især på Stigsnæs. Da der var udsigt til mange nye arbejdspladser, var det grobund for at de forhandlinger, der nu forestod, skulle slutte positivt.

Da stedet nu var placeret, begyndte en ny fase med beslutningen om, hvem der skulle opføre anlægget. Dette skulle fremtidssikres, så det stigende olieforbrug kunne dækkes. På en pressekonference den 30. juni 1961 offentliggjorde Gulf Oil A/S entreprenøren, som blev Kellogg International Corporation, som igen hyrede Hoffmann & Sønner som underentreprenør til bl.a. de omfattende jordarbejder, som nu forestod. Den 26. august 1961 holdtes der byggepladsåbning, hvor naboer og lokale myndigheds-repræsentanter blev beværtet med godt lokalt øl, sandwiches, wienerbrød og kaffe af formanden for bestyrelsen for Gulf Oil Corporation, Mr. Whiteford.

Der var nu en hektisk aktivitet på området. Byggeriet af havnen tilfaldt som underentreprenør Christiani & Nielsen, som nu gik i gang med støbning af sænkekasser i Skælskør Yderfjord. Derfra blev de bugseret til havnen og sat på plads. Isvinteren 1962-63 var hård, og vældige isskruninger lavede stor ødelæggelse på de igangværende konstruktioner, som måtte forstærkes, så havnen også i en isvinter kunne anløbes, hvilket er lykkedes gennem alle årene.

Den første råolie ankom med M/T “Gulf Dane” den 19. juni 1963 og blev pumpet op i de nybyggede tanke; et nyt produkt som stillede større krav til sikkerhed og brandslukningsudstyr.

Ved indvielsen den 3. oktober 1963 var der honoratiores fra nær og fjern, og en lejet Storebæltsfærge ankom til Gulfhavn og lagde til på kaj 2, hvorfra der var flagallé gennem det nybyggede raffinaderi til administrationsbygningen, hvor bl.a. Statsminister Jens Otto Krag holdt indvielsestalen.

Efter en grundig gennemgang af anlægget, oplæring af operatører, fremskaffelse af hjælpematerialer var anlægget klar til start. Under denne fase var der mange udfordringer til procesudstyr og personale, som blev klaret uden nogle store uheld.

Med et stadig stigende olieforbrug i Danmark bl.a. til kraftværker, besluttede Gulf Oil at udvide raffinaderiets kapacitet med endnu et anlæg – proces 2 -, som skulle bygges af Fluor Engineering. Dette anlæg var driftsklart på Gulfhavns 5 års fødselsdag den 3. oktober 1968. Ved denne anledning blev Fluor Engineerings administrationsbygning, som nu stod tom, overrakt til Gulfs sportsklub og placeret ved det nye sportsanlæg i Skælskør, hvor det endnu bliver brugt, dog med nye ejere.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev skabt i 1962 som et arbejdsfællesskab mellem A. P. Møller og Gulf. Prøver fra boringerne, der startede i 1966, blev sendt til analyse på Gulfhavns laboratorium. Kvaliteten af råolien var dog først i orden i 1971, så en produktion kunne starte. Den første last råolie blev produceret direkte fra DAN-feltet op i M/T “Marie Mærsk”s tanke, og den blev taget i land på Gulfhavn raffinaderiet den 1. august 1972, overvåget af bl.a. HKH Prins Henrik og skibsreder Mærsk McKinney Møller.

Forskellige konflikter i Mellemøsten bragte prisen på råolie op, og 1. januar 1974 satte OPEC op til det firedobbelte uden forhandlinger med olieselskaberne. Dette stillede store krav til staben på Gulfhavn raffinaderiet med tilrettelægning af produkterne, så de kunne give en bedre indtjening. Et anlæg til produktion af bitumen, som er et tjæreprodukt til asfaltfremstilling, blev indviet i april 1978 for bedre at udnytte det sorte bundprodukt fra råoliedestillationen. Der var en noget svingende efterspørgsel af dette produkt, som især var beregnet til vejarbejde. Dette foregik mest om sommeren, og efter en brand i dette anlæg den 6. januar 1982 blev produktionen ikke sat i gang igen. Det lykkedes ved energioptimering, besparelser og udbygning af krakningsanlæg til den sorte olie at holde gang i raffinaderiet.

Efter branden i 1982 lå anlæggene stille, og der taltes om at lukke raffinaderiet. Men ved teknisk snilde lykkedes det at køre de uskadte anlæg videre, da et kørende anlæg var lettere at sælge end et der ligger stille. En personalereduktion umiddelbart før påsken i 1982 blev gjort for at tilpasse organisationen til raffinaderiets reducerede størrelse. Gulf Oil A/S meddelte offentligheden i august 1982, at man ville lukke raffinaderiet medmindre man kunne sælge det til DONG, men DONG svarede i september 1982, at der ikke var interesse for at føre raffinaderiet videre. Et tiltrængt hovedeftersyn blev sat i gang den 18. november 1982 med henblik på et salg, som lykkedes. Den 1. april 1983 blev raffinaderiet overtaget af Kuwait Petroleum Corporation.

Efter salget, som alle ansatte vel var lettede over, var overstået, steg indtaget af råolie fra Kuwait fra i 1983 at være ca. 50 % til i 1990 at være 100 %, og det var der stor tilfredshed med fra ejerne. I efteråret 1986 indførte Kuwait petroleum sit nye logo, som også bidrog til at øge den positive stemning. Kuwait Petroleum overraskede olieverdenen ved juletid i 1984. Det var i hemmelighed lykkedes at producere blyfri benzin, og sende den på markedet til stor overraskelse for konkurrenter og miljøpolitikere.

Efter Kuwait den 2. august 1990 blev invaderet af Irak, kunne der ikke modtages råolie derfra, og situationen var igen kritisk, men der blev fremskaffet råolie fra Nordsøen og Rusland. Denne råolie har et lavere svovlindhold, hvilket medførte at nye produkter kunne fremstilles. I marts 1993 kunne Kuwait Petroleum sende MK1-dieselolie (MK1 står for Miljø Klasse 1) til Sverige. Atter en overraskelse for konkurrenterne. Nye benzinprodukter med lavt indhold af benzen blev fremstillet, inden der blev fremsat lovkrav om dette i 1997.


Trods store investeringer i vedligeholdelse og renoveringer af anlæg på grund af miljøkrav, besluttede Kuwait Petroleum at lukke raffinaderiet. Beslutningen blev offentliggjort den 1. august 1996. Lukningstidspunktet blev fastsat til den 1. april 1997. I denne periode blev et stort apparat sat i værk, hvor det blev planlagt med den enkelte medarbejder, hvilket kursus og efteruddannelse, der var nødvendige for at finde nyt arbejde. Der blev oprettet et servicekontor, hvor tre servicemedarbejdere meget aktivt opsøgte firmaer på Sjælland og formidlede kontakter med nyt job for øje. Dette virkede særdeles effektivt. Ved sommerens udgang i 1997 havde de fleste jobsøgende fået nyt arbejde.

Nedlukningen af anlæggene skete programmæssigt således, at det synlige tegn på raffinaderiets drift, flaren, kunne slukkes lørdag den 12. april 1997 for sidste gang.

Nedbrydningen af anlæggene gik nu i gang, og skorstenene væltet. De brugbare dele af tankanlægget ejes i dag af DONG.  
    
Kilde: Niels Rostgaard Nielsen (1997): Gulfhavn Raffinaderiet. Olieraffinaderi på Stigsnæs 1963-1997.

KURT IBSEN. 2014

Nordrup andelsmejeri blev opført i løbet af foråret 1888 på den fælles gadejord ved gadekæret i landsbyen Nordrup.

Mejeribygningen var placeret hensigtsmæssigt ud til vejen, der går nord – syd gennem landsbyen.

Indretning

Forsikringsprotokollen, dateret 8. juli 1888, beretter om mejeriets indretning.

I mejeribygningen var der opstillet en 5-hestes dampkedel, en 3-hestes dampmaskine, 2 små centrifuger af fabrikatet Burmeister og Wain, 1 mælkeforvarmer, et pasteurapparat, en fyrrekærne, en varmtvandsbeholder og et ovalt kar. I kælderen var der opstillet en smøræltemaskine. På loftet over mejeriet var placeret en koldtvandsbeholder. Dertil kom en dampskorsten.

Formænd og ansatte
Mejeriets første formand var Peder Knud Pedersen, der sad på posten fra 1888 til 1894.

Han blev afløst af gårdforpagter Lars P. Jensen, Nordrup.

Den første mejeribestyrer var Jens Kristian Andersen, 35 år gammel. Han kom fra Dejbjerg sogn i Ringkøbing amt og var således formentlig bekendt med andelsmejeriernes udvikling, som netop startede i Vestjylland. Som medhjælpere i mejeriet var ansat den 18-år gamle Niels Petersen fra Pedersborg, og Kristian Jensen, 27 år gammel, fra Rørby sogn tæt ved Kalundborg, hvor der også i disse år var sat gang i andelsmejeritanken.

I 1891 blev mejeribestyreren gift med Stine Jensen, der ligeledes stammede fra Ringkøbing amt. Mejeristerne på mejeriet skiftede ofte. Således var Vilhelm Martin Hansen kommet til Nordrup fra Jelling sogn i Skanderborg amt.

Fra 1896 frem til sommeren 1903 var I.C. Hansen ansat som mejeribestyrer.

Mejeriet havde ved siden af det mejeritekniske personale også en fyrbøder ansat. I folketællingen fra 1901 var Niels Jørgensen, Nordrup, ansat som fyrbøder.

Omkring 1905 var P. Melchiorsen mejeribestyrer i Nordrup.

Thyge Christensen blev mejeribestyrer i 1906. Han var gift med Marie Kristensen.

Thyge Kristensen døde af lungebetændelse i december 1915. I nogle måneder overtog enken Marie Kristensen bestyrerposten, indtil H.P.M.Hansen blev ansat i stillingen i 1916.

H.P.M.Hansen var meget veluddannet, blandt andet med ansættelser på flere andelsmejerier på Vestsjælland og videreuddannelse på Dalum Mælkeriskole 1910–1911. Hansen fik tildelt flere bronzemedaljer for produkter fra Nordrup andelsmejeri.

På et bestyrelsesmøde i november 1917 blev gårdmand Peter Larsen, Skaftelev, valgt til formand.

Fra 1929 var gårdejer Jens Peter Jensen formand for andelsmejeriet.

Fornyelse
I 1929 blev der foretaget en omfattende fornyelse af bygningen og inventaret. Slagelsefirmaet Alliance leverede en ny dampmaskine. Ligeledes fra Slagelse opstillede firmaet H.P.Philipsen et pasteuriseringsapparat, en udvejningsvægt og en forvarmer. Sabroe leverede en ny kølemaskine.
Andelsmejeriet hørte under Skaftelev telefoncentral og havde nummer 20.

Andelsmejeriets 58 leverandører kunne således glæde sig over, at mælken fra deres omkring 450 køer blev behandlet på et fuldt moderne mejeri.

Elektriciteten blev i øvrigt leveret fra Hallelev elektricitetsværk. For to måneders forbrug blev der i oktober 1910 betalt 2 kroner.

Andelsmejeriet fremstillede først og fremmest mælk, fløde og smør. Fra omkring 1920 begyndte mejeriet også på osteproduktion.

Af regnskabet fremgår det ligeledes, at man pakkede smørret i Lurpak – papir. Blandt kunderne var Skaftelev mølles bageri storaftager af mejeriets smør.

Gårdmand Jens Sørup, Skaftelev, blev valgt som ny formand i 1932. Han blev afløst af gårdejer Peter Hansen, Birkelund, Nordrup, i 1937.

I efteråret 1938 afholdt andelsmejeriet en stor jubilæumsfest i anledning af 50- året for mejeriets start.

Udviklingen efter besættelsestiden
Efter besættelsestidens ophør kom dansk landbrug ind i en periode med rationaliseringer og omlægning af driften. Også andelsmejerierne måtte se den nye tid i øjnene. Der skulle effektiviseres og sammenlægges for at kunne klare den nye tids krav.

Andelshaverne i Nordrup andelsmejeri reagerede ligesom mange andre landmænd på de nye tider på to måder. Enten opgav de kvægholdet og gik over til kornproduktion og svineavl, eller de beholdt køerne og tilsluttede sig et større mejeri. Midt på sommeren 1962 blev en stor del af Nordrups andelshavere indmeldt i Kirke Stillinge andelsmejeri. Nordrup andelsmejeri lukkede efter 74 års virke på gadejorden i Nordrup.

Bygningerne ligger fortsat i landsbyen og har været anvendt til forskellige formål.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.

La Cour skriver i 1926: ”Det er en smuk velkomsthilsen, når man om sommeren nærmer sig byen, at se ud over de vidt strakte rosenmarker – så passer det endnu, hvad H.C. Andersen i ”Lille Tuk” (1847) lader Korsør sige: ”Jeg ligger ved havet, jeg har landevej og jeg har lystskov … og så dufter jeg så dejlig; lige ved porten, der blomstrer de yndigste roser”.

Planteskolen blev grundlagt i 1854, hvor gartner Hans Lauritz Mathiesen (1829-1884) af etatsråd Rambusch købte ca 11.000 kvadratmeter jord beliggende fra Bomhuset ved indkørslen til byen op mellem Algade og Møllebjergvej. Det område der i dag strækker sig fra Algade 7 og Nankes Plads, over den sydlige del af Grevsensgade og op til Møllebjergvej. Dette stykke jord blev moderhaven, hvor virksomheden havde til huse. Her lå privatbeboelsen Algade 5, hovedkontor, pakkelokaler, stalde, vognskure, osv. 

I de første år dyrkedes grøntsager og blomster. Størstedelen af Hans Mathiesens forretning var at forsyne de mange sejlskibe, der dengang kom i Korsør Havn med grøntsager til vinterforråd. Mange af skibene kom fra Norge og Sverige. Mathiesen forsynede også byens borgere med grøntsager og blev derfor kaldt ”Grønt-Hans”. 

Allerede i 1857 var gartneriets areal ved opkøb af jord vokset til ca 25.000 kvadratmeter, i 1867 ejede han ca 40.000 kvadratmeter land.

Hans Mathiesen var meget interesseret i roser og frugttræer og rejste derfor til de store, kendte planteskoler i udlandet. Han foretog en større rejse til Belgien og Frankrig i 1871, hvor han købte planter, der blev til moderplanter i hans egen planteskole.  

I 1872 tilplantedes med 550 forskellige frugtsorter og over 1000 rosensorter. Hans varer havde vundet et godt ry på grund fejlfrie og hårdføre planter, så han solgte frugttræer og roser til hele Skandinavien og senere til resten af verden, ja helt til Tibet.  

Efter Hans Mathiesens død i 1884 drev hans enke Kezia planteskolen videre sammen med de to sønner Jens Georg (1859-1923) og Karl Hugo (1861-1937). Begge sønner var uddannede som gartnere.

Sønnerne overtog planteskolen 1887. Den omfattede på det tidspunkt ca 150.000 kvadratmeter land og havde 4200 kunder. Jens Georg Mathiesen ledede det daglige arbejde i marken, og Karl Hugo stod for det handelsmæssige.

I 1904 ved 50 års jubilæet var arealet vokset til ca 700.000 kvadratmeter land, og kundernes antal steget til 13.200.

Det store sortiment var en af grundene til, at kundernes antal voksede, men også fordi kunderne vidste, at ”fra Mathiesens Planteskole fik de kun sunde og friske varer, der tillige var meget hårdføre, da de her voksede på åben mark uden læ, umiddelbart ved Storebælt”.

Planteskolen var blevet Skandinaviens største.  

Karl Mathiesen havde set et æbletræ i en have på Halsskov. Planteskolen købte haven og dermed modertræet til æblet, som blev opkaldt efter grundlæggeren: ”Hans Mathiesen æblet”. Sorten blev første gang beskrevet og udbudt til salg i 1904.  

I 1926 ønskede begge brødre samarbejdet ophørt, og Karl købte broderen ud og stod alene for planteskolen til 1927, hvor tre af hans sønner, Hans Jens (1887-1940), Axel Valdemar (1891-1965) og Gustav Hugo (1892-1968) blev optaget som medindehavere.  

Omkring 1930 var planteskolens areal på ca 1.300.000 kvadratmeter. Jordarealerne strakte sig vidt, næsten alle huse fra Mathiesensvej og i en lige linie til Korsør Lystskov er bygget på jord fra den tidligere planteskole.

På Halsskov fyldte planteskolens marker ca 25.000 kvadratmeter. Nogle husker måske rosenmarkerne ved Storebæltsvej.  

Karl Hugo stod for ledelsen af planteskolen til sin død 1937. De tre sønner var alle uddannede gartnere. De delte arbejdet således, at Hans Jens tog sig af handelen, Axel Valdemar tog sig af markarbejdet, herunder også det landbrug, som firmaet også drev, og Gustav tog sig af kontor og administration.

Efter Hans Jens Mathiesens død i 1940, trådte hans svoger Halfdan Fischer til og omdannede firmaet til et interessentselskab med Axel og Gustav som daglige ledere og Hans Jens` børn som interessenter.

En af Hans Jens` sønner, Hans Mathiesen (1929), der var blevet uddannet til havebrugskandidat, vendte i 1955 hjem fra USA og forpagtede planteskoledelen. Axel Valdemar tog sig af landbrugsdelen, og Gustav tog sig af administration og udstykning af grunde.  

Hans Mathiesen forsøgte at drive planteskolen videre, men trods et forsøg med at flytte den til Boeslunde, lykkedes det ikke, og i 1965 blev planteskolen afviklet.  

111 års blomstrende virksomhed under ledelse af samme familie og med domicil på samme adresse, Algade 5, var slut.

MARIANNE HULSTRØM. 2014

Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte  som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer  i København.

Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig  havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.

Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri.  Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og  Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris første formand.

Allerede den 20 december samme år (1895) blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.

Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.

I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri  havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.

Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken.  Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 købte Aage Kristensen medejeren ud, og var eneejer indtil mejeriet lukkede.
Den 1. oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.

Mejeribygningerne ligger stadig på adressen Korsør Landevej 655, 4220 Korsør.
I 2014 husede bygningerne Korsør Køkkencenter.

Formænd:
Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898
Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903
Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909
Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917
Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920
Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926
Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931
Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939
P. Chr. Skov 1939-1947

Mejeribestyrere:
Henrik Jensen 1895-1904
KristenAndersen Fransen 1904-1907
Niels Christian Poulsen 1907-1946
N.J. Rohden Olesen 1946-1947
Gunner Jensen 1947 

Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35.
Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn.
Jul i Skælskør 1999, side 40-45.  
Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.

JENS NYVANG ANDERSEN, 2014
Redigeret af M. Mejer, 2021 (tilføjelse af ejerforhold)

Mejeriet oprettedes i 1888. Frands Frandsen og N.P. Olsen har ganske givet været med til at få mejeriet oprettet.

I 1894 blev der bygget beboelse til mejeribestyreren og i 1906 byggedes ind- og udleveringsramper.

På mejeriet installeredes i 1894 det første køleanlæg i Danmark. Det var en Hammerich kølemaskine. Derudover var der installeret Alfa Centrifuge, Ørum Hansen Kærner (1929), Alliance Kedel (1908) og Marshall dampmaskine (1889).

Omkring 1910 var der 47 leverandører med 450 køer. Fra 1950-1960 gik det jævnt tilbage, og i 1960 blev det besluttet at afvikle mejeriet.

Formænd:

Gdr. Frands Frandsen 1888-1893

Gdr. N.P. Olsen, Skjoldholm 1893-1926

Gdr. Johannes Frandsen 1926-1945

Gdr. Hans Frandsen 1945–1960

Mejeribestyrere:

Niels Johan Pihlkær 1888-1890

Valdemar Hansen 1890-1930

Frede Pape 1930-1960

IB SANDER JENSEN. 2014

For enden af Jørgensgade ud mod vejen til Dyrehovedgård opførte møller Peter Jørgensen i 1874 Halsskov Mølle, der ti år senere blev solgt til bager Peter Thers’s fætter Niels, der kom fra Aalborg. I 1892 solgte han den videre til møller Martin Petersen Lang, der kom fra Gudme ved Svendborg – selv flyttede Niels til Vemmelev, hvor han åbnede en høkerforretning. 

Møller Lang solgte mælk ved stalddøren, hvilket i 1898 udviklede sig til et lille mejeri. Året senere indrettede han bageri i en bagbygning og opførte en to etagers ejendom mod Halsskovvej med bagerforretning i stueetagen. Et par brødvogne sørgede for salg til byens borgere. 

Midt i 1890’erne udstykkede han sin jord – og i 1911 solgte han hus, mølle, bageri og mejeri. Efter flere ejerskifter blev møllen afrigget i 1930 efter mange stormskader. Derefter fortsatte den som mølleri, drevet af en dieselmotor. Langs mejeri blev grundlaget for mejeriet ”Pasteur”, mens bageriet senere, i 1964-1987, blev drevet af Dick Petersen, ”Dicks Bageri”.

OVE JENSEN. 2014

En kreds af gårdmænd i Hallelev besluttede i efteråret 1886 at oprette et andelsmejeri i Hallelev.

Andelsmejeriet blev forsikret i juli 1887. Af protokollen fremgik det, at der var tale om et interessentselskab bestående af otte mænd fra Hallelev.

Mejeribygningen blev opført på en grund, der tilhørte matrikel 6, ejet af Anders Pedersen.

Ud over selve mejeriet blev der opført udendørs latrin og en kulplads af brædder. Skorstenen var firkantet og 17 meter høj. Ishuset kunne rumme 150 kubikmeter is. Mejeriets brønd var 5 meter dyb.

Den første bestyrelse bestod af formanden Anders Pedersen (1887 – 1890), Jens Henrik Jensen, Lars Jacobsen og Ole P. Hansen.

Inventaret bestod af en 6 hestes dampkedel, en 4 hestes dampmaskine, en trykpumpe, to centrifuger fra Burmeister og Wain, et påfyldningskar, en sødmælksforvarmer, et skummetmælkskar, en egekærne, en smøræltemaskine, en varmtvandsbeholder og en koldtvandsbeholder.

Formænd.

Gårdmand Hans Nielsen blev formand i 1890 frem til 1895. Han blev efterfulgt gårdmand Jens Larsen (1895 – 1897) og gårdmand Hans Nielsen(1897 – 1903).

Fra 1903 frem til 1919 var friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev, formand. Søren Jensen havde to køer, som han tilmeldte andelsmejeriet i december 1888.

Andelshavere.

Andelshaverne var hovedsagelig fra Hallelev med enkelte deltagere fra Skaftelev, Sønderup og Gudum. Otte andelshavere fra nabolandsbyen Ørslev på den nordre side af Tude å havde tilmeldt sig andelsmejeriet i Hallelev med 67 køer i alt. Blandt disse andelshavere var smeden i Ørslev med 3 køer.

Omkring 1915 havde mejeriet 34 leverandører (andelshavere) med 350 køer.

Mejeribestyrere.

Mejeriets første bestyrer var Knud Nielsen fra Ejsing sogn i Ringkøbing amt. Kristen Nielsen, født i Stillinge sogn, var mejerilærling, og Bodil Marie Olsen, født i København, arbejdede i mejeriet som mejerske. (Folketællingen fra 1890).

Jens Christian Hansen blev mejeribestyrer i 1900 sammen med et helt nyt hold af medhjælpere – Karen Marie Pedersen, Axel Johannes Hansen og Karen Marie Hansen. Få år senere blev Christian Anton Christensen mejeribestyrer. Han blev afløst af Christian Vilhelm Hansen i december 1909. Fra 1919 blev Hallelev andelsmejeri bestyret af Ole Christoffersen, der var i stillingen frem til mejeriets lukning i 1960.

I mejeriets regnskabsbøger ses de mange samarbejdspartnere, som indgik i mejeriets daglige drift. De lokale bødkere leverede utallige dritler (trætønder), der blev brugt til at afsende smørproduktionen i. Firmaer i Slagelse, her iblandt Alliance og H.P.Philipsen,Løvegade, leverede nye maskiner ved udvidelsen i 1912 og ombygningen i 1925.

I gode tider blev der brugt kul til at fyre op under dampmaskinen.

Under 1. verdenskrig blev der brugt tørv og brænde. Til optænding blev der indkøbt halm. Elektriciteten blev aftaget fra det lokale elektricitetsværk i nabobygningen i Hallelev.

Landbobanken og Bondestandens Sparekasse, begge i Slagelse, blev brugt som pengeinstitutter.

Smørproduktionen blev afsat til firmaet Stilling-Andersen, senere til Smør-eksportforeningen.

På årsbasis blev der i 1930 fremstillet mere end 44 tons smør.

I Ole Christoffersens tid blev der også produceret ost. Christoffersen opnåede bronzemedaljer i 1927 og 1930 for produkter fra Hallelev andelsmejeri, ligesom han i flere omgange fik rosende omtale på landsudstillingerne.

Jens Peter Hansen Jensen fra Vestermosegård i Skaftelev var formand i 30-erne.

Efter besættelsen fra 1940 – 1945 kom der nye tider i landbruget. Landbruget blev lagt om fra kvæghold til mere blandet drift. Mejerierne blev nødt til at centralisere og effektivisere driften. Hallelev andelsmejeri måtte se de nye tider i øjnene og lukke mejeriet i Hallelev i 1960. Enkelte andelshavere meldte sig ind i Kirke Stillinge andelsmejeri.

Da andelsmejerierne i Årslev, Nordrup, Hallelev og Gudum var i drift, kunne der i området tælles omkring 1800 malkekøer. I alt var der i området 194 andelshavere (leverandører).

I dag (2016) er der kun enkelte gårde med malkekvæg tilbage.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.

Ved et møde i Bøgelunde Forsamlingshus den 27. december 1886 blev det forsøgt at starte et andelsmejeri i Bøgelunde. Det var på forhånd bestemt, at der skulle tilmeldes 500 malkekøer før opstart. På mødet blev der ikke tilstrækkelig tilslutning. 12.februar 1887 blev afholdt generalforsamling i Bøgelunde Forsamlingshus, hvor det sidste antal køer blev tegnet, således at der nu var det ønskede antal malkekøer tilmeldt.
Som første formand blev valgt Frands Olsen Venslev, der sammen med den valgte bestyrelse gik i gang med erhvervelse af en byggegrund.
Denne blev købt af proprietær Sørensen Bøgelunde til en pris af 750,00 kr. beliggende ved siden af forsamlingshuset, som var bygget et par år før.
Murer Nielsen Tornemark blev antaget til at opføre mejeribygningen til en pris af 8.500,00 kr.
Til rejsegildet den 14. maj 1887 vedtog bestyrelsen, at der blev indkøbt 6 flasker cognac, en kasse bajer og 50 cigarer.
Diverse mejerimaskiner blev købt af fabrikant Petersen Maglekilde til en pris af 7.500,00 kr. Mejeriet var kulfyret, og der var elektrisk lys fra eget elværk.
Mejeriets elværk leverede også el til forsamlingshuset, hvor mejeriet så fik lov til at benytte forsamlingshusets lokaler til møder vederlagsfrit. Denne ordning varede frem til 1933, hvor forsamlingshuset fik strøm fra et lokalt elværk. Herefter måtte mejeriet betale for at benytte forsamlingshuset.
Der blev søgt en mejerist, og blandt de fem ansøgere antog bestyrelsen bødker Kristian Hansen Bøgelunde.
Kristian Hansen virkede fra mejeriets start, indtil mejerist Jørgen Schmidt blev ansat og derefter Kristen Frandsen som mejeribestyrer.
Efter at Frandsen blev ansat i 1907, blev mejeriet udvidet. Der var efterhånden kommet flere andelshavere, så der nu var 216 leverandører med ca. 1500 malkekøer. Mejeriet blev væsentligt ombygget i 1912. Der blev investeret 16.000,00 kr. i bygninger og maskiner. Brandforsikringssummen var nu 144.000,00 kr.
Der var14 leverandører med over 20 malkekøer og 70 med 4 malkekøer og derunder.
I 1917 blev anskaffet en kølemaskine. Det blev også forsøgt at få en leverance af mælk til København, det blev dog forkastet på generalforsamlingen i 1917.
I 1930 erne var der 12 mælkeruter. Der fremkom forslag om, at mælkemændene ikke skulle køre mælk om søndagen, og i 1940 blev det besluttet iikke at leverer mælk til mejeriet juledag og nytårsdag.
I 1942 bad mejeribestyrer Frandsen om at blive afløst som mejeribestyrer. Der blev søgt ny mejeribestyrer, og der indkom 174 ansøgninger til stillingen. Der blev udvalgt 7 ansøgere, og blandt dem blev førstemejerist Otto Christian Pedersen Bøgelunde ansat som ny mejeribestyrer. Pedersen blev så den sidste mejeribestyrer i Bøgelunde.
For Bøgelunde Mejeri gik det som for de fleste mejerier, at mælkeleverancerne blev mindre med tiden. Der blev forsøgt sammenlægninger med de omkringliggende mejerier. Det endte så med, at det blev Dalmose A/M, som var interesseret i en overtagelse. Overtagelsen fandt sted 3. oktober 1963, og 4. oktober blev så første dag, som de resterende leverandører startede leverancen til Dalmose A/M.
Bestyrelsen fik herefter til opgave at sælge mejeribygningerne. Det lykkedes også at sælge til andet formål. Bygningerne  tjener i dag som privat bolig.

Formænd:
Frands Olsen Venslev 1886-1908
Henrik Jensen 1908-1923
Hans Ibsen Bøgelunde  1923-1939
Oluf Olsen Venslev 1939 -1952
Søren Andersen 1952-1959
Sandfeld  Larsen 1959-1964

Mejeribestyrere:
Bødker Kristian Hansen Bøgelunde 1887-1888
Jørgen Schmidt 1888-1907
Kristen Frandsen 1907-1942
Otto Chr. Pedersen 1942–1963

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014