Corsoræ, 1659
Kobberstik 250 x 310 mm
Eric Jönsson Dahlberg (1625-1703)
Udgivet i La Cours bog om Korsør i 1926, se også Korsør LHA B5554
Corsora, 1677
Kobberstik 385 x 315 mm
Peter Hansen Reesen (1625-1688), Niels Zachariassen
Se reproduktion ved Korsør LHA B9963
Samt Årbog for Korsør og omegn 2018. Udgivet som reproduktion i 1977 og uddelt i lokalområdet.
Corsøer, 1749
Fire kobberstik 225 x 346 mm
Poul Isac Grønvold (1718-1790) Frederik Vs rejse, Norge
Faksimiletryk i mappe, 4 stk. udgivet i 1973 (købt og uddelt i lokalområdet)
Se også Korsør LHA B2018
Prospekt af Kiøbstaden, Første udgave, 1755
Kobberstik 170 x 345 mm
Johan Jacob Bruun (1715-1789)
Se også Korsør LHA B5545 samt Årbogen for Korsør og omegn 2017
Prospekt af Kiøbstaden, Anden udgave, 1799
Kobberstik 170 x 345 mm
Johan Jacob Bruun (1715-1789)
Se også Korsør LHA B5545 samt Årbogen for Korsør og omegn 2017
(forskellen ses ved manglende årstal 1755 på anden udgaven)
Korsør set fra Storebælt, 1767
Kobberstik 150 x 231 mm
Alexia von Lode (1737-1765)
Se også Korsør LHA B959 samt Korsør Kalenderens Julehæfte 7, 2014
Udsigt over Storebælt, 1771
Kobberstik 553 x 448 mm
Peter Cramer (1726-1782) og Georg Christian Wilhelm Haas (1751-1817)
Se også Korsør LHA B4299 samt Årbogen for Korsør og omegn 2016
Den Sydvestlige fjerdedel af Sjælland, 1772
Kobberstik, 564 x 669 mm
Caspar Wessel (1745-1818)
Faksimiletryk, udgivet i 1976, uddelt i lokalområdet.
Carter over den Nye Landevej, 1786
Kobberstik, 214 x 114 mm
Består af 2 kortdele
Ove Steenberg (1739-1822) og Christian Pontoppidan (1739-1815)
Se også Korsør Kalenderens Julehæfte 3, 2010
Korsør set fra Lyktebakken (Lygtebakken), 1856
Litografi, 267 x 389 mm
Lars Julius August Hellesen (1823-1877)
Se også Korsør LHA B2008 samt Årbogen for Korsør og omegn 2017
Udsnit af Kort over Korsør Købstad, 1858
Litograf, i Trap 1
Emil Bærentzen (1739-1815)
Korsör Købstads Jorder, 1858
Litografi, 235 x 170 mm
Emil Bærentzen (1739-1815)
Se også Korsør LHA B1420 samt Korsør, Kort fortalt.
Korsør, 1872
Litograf, i Trap 2
Emil Bærentzen (1739-1815)
Korsør set fra Halskov, 1885
Xylograf, 156 x 243 mm
Vilhelm Arnesen
Se også Illustreret Tidende, samt Korsør LHA B1613
Korsør, 1896
Litografi, Trap 3
Valdemar Frederik Andreas Berggreen (1833-1913) og Axel Emil Aamodt (1839-1890)
Korsør, 1915
Klichetryk efter tuschtegning, udgivet i brochure fra Korsør Turistforening
Louis Theodor Lundbye (1877-1940)
Korsør, 1915
Klichetryk efter tuschtegning, farvelagt, enkeltudgivelse fra Mogens Zachariassen (Zachariassens Boghandel, Korsør)
De hvide ledefyr, 1920
Radering 240 x 300 mm, enkeltudgivelse
Valdemar Jensens Kunsthandel, ét af omkring 18 andre udgivelser
Se også Korsør LHA B2978
Korsør, 1921
Udgivet i Trap 4
Generalstabens revision, 1919
Situationskort over Korsør og Taarnborg Sogne, 1926
Klichetryk efter tuschtegning, 380 x 390 mm
L. F. la Cour, 1926
Indlagt i bogen “Korsør – bidrag til egnens, byens og havnens historie” (1926), se også C29 Korsør LHA
Korsør, 1943
Udgivet i Kraks Vejviser 1943
Korsør, 1954
Udgivet i Trap 5
Geodætiske Institut
Korsør, 1959
Udgivet af Korsør Turistforening, 1959
Kobberstik
er en ældre betegnelse for en radering og har sin oprindelse i den kunstneriske
ornamentik på riddertidens rustninger, hvor man benyttede sig af prøvetryk som
tilstandstjek. – Der findes flere typer af raderinger; men de mest benyttede ved
ovennævnte kort har været ætsning, der er en dybtryksteknik. Det tegnede motiv ridses
spejlvendt på en metalplade, der er dækket med voks, hvorved pladen blottes.
Efterfølgende lægges pladen i syre, hvor de blottede linjer ætses. Pladen påføres sværte,
der sætter sig i de blottede linjer og overføres til papir med en trykpresse. – I 1900-tallet
fik raderingen en grafisk opblomstring, hvilket også afspejlede sig i topografiske motiver
udført af både lokale og omrejsende kunstnere.
Litografi
eller stentryk blev opfundet i Alsace i 1776. Det er en såkaldt plantryksteknik, hvor
kunstneren tegner sit motiv spejlvendt på en flad kalksten. Stenen behandles
efterfølgende, så kun de tegnede områder bliver fedtsugende og modtagelig for
tryksværte, hvorefter tegningen overføres til papir med en trykpresse. Ved hjælp af flere
sten kunne motivet trykkes i farver. Litografiet blev særdeles populær i 1800-tallet og i de
første årtier af 1900-tallet, indtil det omkring 1920 blev afløst af offsettryk, hvor det ikke
var nødvendigt at tegne motivet spejlvendt.
Xylografi
er betegnelsen for en finere form for træsnit. Det er en højtryksteknik, hvor
billedkunstneren skærer i hårdt endetræ, f.eks. buksbom, hvor man normalt benyttede
en blødere træsort og skar i træets længde. Xylografi blev udpræget benyttet i 1800-
tallet, og der var kun få kunstnere, der beherskede teknikken. Mest kendt er
sandsynligvis Thomas Bewick, der benyttede den til sine bogillustrationer. I Danmark
kendes xylografierne især fra Illustreret Tidende.
Klichetryk
er egentlig en videreudvikling af træsnittet, der er en højtryksteknik. En tuschtegning
kunne overføres til en metalplade ved en fotokemisk proces, hvor de ikkebelyste
områder blev ætset væk. Senere udviklede teknikken sig til ikke kun at kunne gengive
stregtegninger men også mere komplekse motiver ved hjælp af raster.
Kolorering
af raderinger var normalt ikke en del af den tidlige proces. De færdige raderinger,
sort/hvid, blev indklæbet, som de var eller foldet mellem tekstsiderne i den udgivelse, de
var tiltænkt. Det betyder, at de mange eksisterende kolorerede udgaver i langt de fleste
tilfælde er håndkoloreret på et senere tidspunkt end udgivelsesåret. Det kan have været
prøvetryk, der ikke var helt tilfredsstillende, illustrationer fra opsprættede bøger og i
enkelte tilfælde et oplag af populære prospekter beregnet på løssalg. – I nogle tilfælde har
raderingerne ikke vundet ved en kolorering, som ofte har været mangelfuld og uden
kunstnerisk akkuratesse eller indsigt
Slitage
er især synlig ved aftryk fra kobberstik. Pladen slides, og der er derfor tydelig forskel på
trykkvaliteten udført i begyndelsen eller i slutningen af en serie med mange tryk. Dette
gælder især prospekter, der blev solgt som enkelte tryk som for eksempel Johan Jacob
Bruuns prospekt af Korsør fra henholdsvis 1755 og 1799.
Billedmål
ved kobberstik kan være forvirrende, hvis det ikke oplyses, om det drejer sig om
plademål eller motivmål. Ved plademål forstås målene mellem kanterne ved aftryk af
kobberpladen; altså kobberpladens mål. Ved motivmål er man afhængig af klare linjer,
som afslutter motivet i højde og bredde. – Mål angives i millimeter, højden først.
Opbevaring
Nogle af ovennævnte kort eller prospekter er næsten 400 år gamle, og det er utroligt, at
så mange af dem stadig er i god stand. Den bedste opbevaring er i mapper af syrefri
pap, så trykkene ikke bliver udsat for lys.
I en periode omkring 1960’erne var det almindelig, at gamle tryk blev limet på pap før indramning. Mange tryk er desuden blevet ”klippet til” for at tilpasse en særlig indramning. En del tryk er blevet udsat for fugt og nogle er ødelagte i kanterne.
Reproduktioner
Reproduktionsteknikken har længe været så fremragende, at man af og til skal tjekke to gange, for at afgøre, om det er en reproduktion. Vi har set tryk, der udgiver sig for gamle kobberstik på udvalgt papir, med aftryk af pladekanter og tilføjet ”ælde”.
Kilder og litteratur: Korsør LHA, A368