Skribent arkiver: Christoph Klinger

Strudsbergsvej

Udgivet den af

I byrådsbogen under mødet 9.12.1957 kan man læse, at vejudvalget indstiller, at vejen fra Sorøvej mod syd over matr. nr. 69 b af markj. og forbi det areal, der er solgt til Danske Mejeriers Fællesindkøb, gives navnet Strudsbergsvej.

Et medlem foreslog, at vejen i stedet skulle hedde Norgesvej, men det blev nedstemt.

Grunden til, at en vej på netop dette sted skulle hedde Strudsbergsvej var, at den skulle gå over Garvergårdens jorder. Garvergården havde i en årrække været i købmand Strudbergs eje, indtil han solgte den i 1901 til Komplex Kierullf, ejerne af Spritfabrikken.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strudsberg, Johan Christian (1829-1901) købmand

Udgivet den af

Johan Christian Strudsberg blev født 3. oktober 1829 som søn af vognmand Mathias Strudsberg og hustru Ane Turen. Mathias Strudsberg havde ifølge borgerskabsprotokollen fået borgerskab som vognmand og avlsbruger i 1812.

Johan Christian Strudsberg fik selv borgerskab 29.3.1858 som købmand, 6.4.1883 tillige som værtshusholder.

Købmandsgården, som Strudsberg drev, var en af byens største og mest centralt placerede. Den lå på Nytorv 19, i dag Smedegade 1, altså ejendommen mellem Nytorv og Rådhuspladsen.

At forretningen gik godt, vidner skattelisten om. Kun justitsråd Bech betalte mere i skat.  Byens “matador”, købmand Peter Madsen, kom først ind på tredjepladsen. Men mens Peter Madsen dukker op allevegne som igangsætter og pengemand, ser man ikke noget til Strudsberg i de sammenhænge. Han opretter et friboliglegat, som ejer Nansensgade 9 og, iflg. Arnskovs Bogen om Slagelse, kr. 81,20 i kontanter!

Strudsberg afgiver sit borgerskab 6. april 1901. Allerede i 1900 kan man i mandtalslisterne se, at han er flyttet fra købmandsgården, og at kun personalet er tilbage. Blandt kommiserne var Chr. Lundberg, som senere selv drev en stor købmandsgård, Smedegade 3. 
 

Strudsbergs købmandsgård blev overtaget af købmand Lerche, senere af Wilken-Jensen. I midten af 50’erne måtte den vige for et gadegennembrud og endelig forsvandt den helt under Rådhuspladsens randbebyggelse.

I 1957 navngives Strudsbergvej.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strandmøllen, Korsør

Udgivet den af

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Store Frederikslund

Udgivet den af

Godset Store Frederikslund ligger 7 km nordøst for Slagelse.

Godsets historie går langt tilbage, idet der på stedet lå en enkeltgård, Landbytorp, omtalt i 1205 som Landbothorp. Denne enkeltgård blev købt i 1710 og lagt under Antvorskov Slot, der på det tidspunkt ejedes af kongen.

Ved salget af Antvorskov rytterdistrikt i 1774 blev Landbytorp solgt som en af de udbudte parceller til den kongelige slotsforvalter Hans Larsen Fogh. Landbytorp blev i skødet fra 1777 kaldt Liselund.

I Dævidsrød lå ligeledes en enkeltgård under rytterdistriktet. Dævidsrød blev ved auktionen solgt til birkedommer Christen Sveistrup. Dævidsrød blev i skødet fra 1776 kaldt Frederikslund.

Allerede 1783 blev begge gårde købt af generalmajor Hans Henrik von Eickstedt, der sammenlagde Landbytorp og Dævidsrød til et stort gods.

Eickstedt rev den gamle gård Landbytorp ned og påbegyndte opførelsen af Store Frederikslund, som han opkaldte efter kronprins Frederik.

Dævidsrød blev ligeledes nedrevet, og på stedet oprettedes Lille Frederikslund.

Eickstedt solgte allerede i 1786 det store gods til oberst Jørgen Frederik Castenschiold, der for alvor fik sat gang i byggeriet af de to store gårde.

Godserne forblev i Castenskioldslægtens eje indtil den store landbrugskrise i 1929, hvor Lille Frederikslund frasolgtes til godsejer Viggo de Neergaard.

I 1935 overtog Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold Store Frederikslund, men han måtte sælge godset i 1996 til E. Egeskov og Skov- og Naturstyrelsen. Egeskov overtog godset og de omkring 500 hektar agerjord, mens Skov- og Naturstyrelsen købte skovarealerne, der udgjorde omkring 1388 hektar.

Klaus Helmersen købte Store Frederikslund i 1999 og fik samtidig igen samlet både agerjord og skov, der oprindelig hørte til godset.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri

Udgivet den af

År 1910 den 17. september afholdtes generalforsamling i Magleby Forsamlingshus, med det formål, at opføre et andelsmejeri på Stigsnæs. Der blev valgt følgende til bestyrelsen: gårdejer M. P. Hansen Mindeshoved, gårdejer Hannibal Pedersen Sevedø, bolsmand Chr. Pedersen Magleby, gårdejer P. Nielsen Østerhoved, gårdejer H. Th. Skov Fornetofte, gårdejer Th. Søborg Holten og smed Chr. Andersen Nyvang.

Den 19. september afholdtes bestyrelsesmøde på Hotel Skandinavien i Skælskør, hvor M.P. Hansen Mindeshoved blev valgt til formand.

Der blev erhvervet et areal på 6.738 kvadrat alen til en pris på 1.684 kr. af Borreby. Her blev så opført et mejeri med beboelse til mejeribestyreren, under medvirken af H.P. Philipsen Slagelse. Brandforsikringssummen var 82.000,00 kr.

Der var kulfyring med en Marshall dampmaskine og elektrisk lys.

Samtidig blev opført et ostehus hvor der også blev indrettet en ”badeanstalt”. Det kostede 15 øre for mejerikredsens beboere at bade og 25 øre for fremmede.

Fra mejeriets start var 103 leverandører med 616 køer. Største leverandør havde 25 malkekøer og de mindste 2 køer.

I 1964 blev mejeriet nedlagt på grund af manglende mælkeleverance. Efterfølgende er mejeribygning og skorsten revet ned, så kun beboelsen står tilbage og tjener i dag som privat bolig.

Formænd:

M.P. Hansen 1910-1933

Thorvald Madsen 1933-1946

Frede Justesen 1946-1953

Arvid Larsen 1953-1964

Mejeribestyrere:

H. Olsen 1911-1915                 

Johannes Rasmussen 1915-1933                                                      

Aage Nielsen 1933-1964

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri ca. 1915

Stationsforstandere i Slagelse 1856-1986

Udgivet den af

Følgende stationsforstandere har gjort tjeneste i Slagelse, dels ved den første station fra 1856, dels ved den senere anlagte station fra 1892. Oplysninger om den enkelte stationsforstander kan søges under navnet.

Christian af Gyldenfelt 1856–1866

Julius Valdemar Lund Jensen  1866–1884

Ernst Wilhelm Sarauw  1884–1915

Carl Johan Frederik Bülow 1915–1928

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen 1928–1929

Jørgen Andersen Skov 1929–1935

Knud Holger Mørk 1935–1938

Holger Louis Raben Hannibal 1938–1949

Magnus Laurids Lund 1949–1959

Georg Louis Jensen Ravn 1959–1969

Poul Munkgaard Madsen 1969-1986

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Specialskoler i Slagelse

Udgivet den af

I Slagelse findes to specialskoler, som hver især tilbyder undervisning til elever med særlige problemer.

På Klosterbanken 19 ligger Klostermarkens Skole, der underviser børn med omfattende indlærings-, trivsels-, kontakt – og adfærdsproblemer i aldersgruppen 6 – 17 år.

Undervisningen foregår i små grupper og i et tæt samarbejde med forældrene.

Klostermarken Skole flyttede per 1. august 2016 ind i helt nyistandsatte lokaler på den gamle Nørrevangsskole.

På Rosenkildevej 85 ligger Rosenkilde Skole.

Denne skole er en del af Autisme Center Vestsjælland.

Der er omkring 125 elever i Rosenkilde Skole, hvoraf en del komme fra andre kommuner.

Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6 – 18 år.

Der finder undervisning sted fra 0. til 10. klasse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Solskinstroppen, Skælskør

Udgivet den af

Det Danske Pigespejderkorps blev på landsplan stiftet 10.10.1910.
I Skælskør blev ”den kvindelige spejderafdeling” oprettet den 7. juni 1923 ved et møde på Postgården. Den første tropsfører blev organistinde Agnes Elise Georgine Trampedach. Hun havde som hjælper frk. Andersen, politikontoret. Der meldte sig 15 unge piger. Første tropsråd bestod af fru sagfører Hansen, fru købmand Harder Jørgensen, fru Bjerregård og redaktør Nielsen. Man holdt møder i administrationsbygningen, og allerede i december samme år forærede hotelejer Bjerregaard troppen en smuk stander.

Der var en pause i troppen fra 1924 til 1937-1938, hvor fru politimester Grüner og frk. Else Nielsen (datter af glarmester Valdemar Nielsen) tog over. I 1951 flyttede tropsfører Tove Ottesen til Asaa, hvor hendes mand blev postmester, og det medførte, at troppen lå stille indtil 1966, hvor Irene Willenbrock blev tropsfører.

Troppen har kørt fint lige siden med store og små spejdere. I starten holdt man til på Kanehøj Mølle, derefter i lokaler i Vestergade (Frausings gård), inden der blev råd til egen hytte bag Hesselbyvej i 1970.
Sidste gruppeleder m.m. var Lisa Medici, som har været aktiv leder ca. 20 år.

HANNE BECHMANN. 2014

Sorterup – Ottestrup Centralskole (1956 – 1991)

Udgivet den af

Ottestrupvej 11

Sorterup – Ottestrup Centralskole blev indviet 10. januar 1956. Dermed samledes begge sognes skolesøgende børn på et sted i de dengang moderne bygninger.

I tilknytning til skolen blev der opført lærerboliger og en bolig for pedellen, der nu indgik som et naturligt led i skolens dagligdag. Indtil da havde det været lærerens opgave at tænde op i kakkelovnene i de enkelte klasselokaler ude på de gamle skoler. Ligesom andre centralskoler fra 50-erne blev skolen indrettet med skolekøkken, gymnastiksal, sløjdsal og kantine.

Skolen havde i 1968 137 elever og seks lærere. Ved strukturtilpasningen i 1991 blev skolen lukket og skoledistriktet lagt sammen med Hallelevskolens distrikt. Derefter søgte børnene fra området til den ”nye” Vestermose Skole, og et skolebusnet blev oprettet for at transportere eleverne den lange vej til Hallelev (Vestermose Skole).

Skolebygningen fungerer i dag som produktionsskole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Sorterup – Ottestrup Centralskole, ca. 1950

Undervisningsplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

Udgivet den af

A.

Undervisningen er fælles for drenge og piger.

B.

 I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.

I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.

C.

Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.

D.

I hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.

Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.

Religion 3 timer i begge klasser.

Regning 3 timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.

Sang 1 time i begge klasser.

I alt ugentlig 18 timer.

I pogeskolerne undervises i:

Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.

Religion 4 halve timer i begge klasser.

Skrivning 2 timer i begge klasser.

Regning 6 halve timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.

Sang 2 halve timer i begge klasser.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.