Strandmøllen, Korsør

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Store Frederikslund

Godset Store Frederikslund ligger 7 km nordøst for Slagelse.

Godsets historie går langt tilbage, idet der på stedet lå en enkeltgård, Landbytorp, omtalt i 1205 som Landbothorp. Denne enkeltgård blev købt i 1710 og lagt under Antvorskov Slot, der på det tidspunkt ejedes af kongen.

Ved salget af Antvorskov rytterdistrikt i 1774 blev Landbytorp solgt som en af de udbudte parceller til den kongelige slotsforvalter Hans Larsen Fogh. Landbytorp blev i skødet fra 1777 kaldt Liselund.

I Dævidsrød lå ligeledes en enkeltgård under rytterdistriktet. Dævidsrød blev ved auktionen solgt til birkedommer Christen Sveistrup. Dævidsrød blev i skødet fra 1776 kaldt Frederikslund.

Allerede 1783 blev begge gårde købt af generalmajor Hans Henrik von Eickstedt, der sammenlagde Landbytorp og Dævidsrød til et stort gods.

Eickstedt rev den gamle gård Landbytorp ned og påbegyndte opførelsen af Store Frederikslund, som han opkaldte efter kronprins Frederik.

Dævidsrød blev ligeledes nedrevet, og på stedet oprettedes Lille Frederikslund.

Eickstedt solgte allerede i 1786 det store gods til oberst Jørgen Frederik Castenschiold, der for alvor fik sat gang i byggeriet af de to store gårde.

Godserne forblev i Castenskioldslægtens eje indtil den store landbrugskrise i 1929, hvor Lille Frederikslund frasolgtes til godsejer Viggo de Neergaard.

I 1935 overtog Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold Store Frederikslund, men han måtte sælge godset i 1996 til E. Egeskov og Skov- og Naturstyrelsen. Egeskov overtog godset og de omkring 500 hektar agerjord, mens Skov- og Naturstyrelsen købte skovarealerne, der udgjorde omkring 1388 hektar.

Klaus Helmersen købte Store Frederikslund i 1999 og fik samtidig igen samlet både agerjord og skov, der oprindelig hørte til godset.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri

År 1910 den 17. september afholdtes generalforsamling i Magleby Forsamlingshus, med det formål, at opføre et andelsmejeri på Stigsnæs. Der blev valgt følgende til bestyrelsen: gårdejer M. P. Hansen Mindeshoved, gårdejer Hannibal Pedersen Sevedø, bolsmand Chr. Pedersen Magleby, gårdejer P. Nielsen Østerhoved, gårdejer H. Th. Skov Fornetofte, gårdejer Th. Søborg Holten og smed Chr. Andersen Nyvang.

Den 19. september afholdtes bestyrelsesmøde på Hotel Skandinavien i Skælskør, hvor M.P. Hansen Mindeshoved blev valgt til formand.

Der blev erhvervet et areal på 6.738 kvadrat alen til en pris på 1.684 kr. af Borreby. Her blev så opført et mejeri med beboelse til mejeribestyreren, under medvirken af H.P. Philipsen Slagelse. Brandforsikringssummen var 82.000,00 kr.

Der var kulfyring med en Marshall dampmaskine og elektrisk lys.

Samtidig blev opført et ostehus hvor der også blev indrettet en ”badeanstalt”. Det kostede 15 øre for mejerikredsens beboere at bade og 25 øre for fremmede.

Fra mejeriets start var 103 leverandører med 616 køer. Største leverandør havde 25 malkekøer og de mindste 2 køer.

I 1964 blev mejeriet nedlagt på grund af manglende mælkeleverance. Efterfølgende er mejeribygning og skorsten revet ned, så kun beboelsen står tilbage og tjener i dag som privat bolig.

Formænd:

M.P. Hansen 1910-1933

Thorvald Madsen 1933-1946

Frede Justesen 1946-1953

Arvid Larsen 1953-1964

Mejeribestyrere:

H. Olsen 1911-1915                 

Johannes Rasmussen 1915-1933                                                      

Aage Nielsen 1933-1964

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Stigsnæs Andelsmejeri ca. 1915

Stationsforstandere i Slagelse 1856-1986

Følgende stationsforstandere har gjort tjeneste i Slagelse, dels ved den første station fra 1856, dels ved den senere anlagte station fra 1892. Oplysninger om den enkelte stationsforstander kan søges under navnet.

Christian af Gyldenfelt 1856–1866

Julius Valdemar Lund Jensen  1866–1884

Ernst Wilhelm Sarauw  1884–1915

Carl Johan Frederik Bülow 1915–1928

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen 1928–1929

Jørgen Andersen Skov 1929–1935

Knud Holger Mørk 1935–1938

Holger Louis Raben Hannibal 1938–1949

Magnus Laurids Lund 1949–1959

Georg Louis Jensen Ravn 1959–1969

Poul Munkgaard Madsen 1969-1986

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Specialskoler i Slagelse

I Slagelse findes to specialskoler, som hver især tilbyder undervisning til elever med særlige problemer.

På Klosterbanken 19 ligger Klostermarkens Skole, der underviser børn med omfattende indlærings-, trivsels-, kontakt – og adfærdsproblemer i aldersgruppen 6 – 17 år.

Undervisningen foregår i små grupper og i et tæt samarbejde med forældrene.

Klostermarken Skole flyttede per 1. august 2016 ind i helt nyistandsatte lokaler på den gamle Nørrevangsskole.

På Rosenkildevej 85 ligger Rosenkilde Skole.

Denne skole er en del af Autisme Center Vestsjælland.

Der er omkring 125 elever i Rosenkilde Skole, hvoraf en del komme fra andre kommuner.

Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6 – 18 år.

Der finder undervisning sted fra 0. til 10. klasse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Solskinstroppen, Skælskør

Det Danske Pigespejderkorps blev på landsplan stiftet 10.10.1910.
I Skælskør blev ”den kvindelige spejderafdeling” oprettet den 7. juni 1923 ved et møde på Postgården. Den første tropsfører blev organistinde Agnes Elise Georgine Trampedach. Hun havde som hjælper frk. Andersen, politikontoret. Der meldte sig 15 unge piger. Første tropsråd bestod af fru sagfører Hansen, fru købmand Harder Jørgensen, fru Bjerregård og redaktør Nielsen. Man holdt møder i administrationsbygningen, og allerede i december samme år forærede hotelejer Bjerregaard troppen en smuk stander.

Der var en pause i troppen fra 1924 til 1937-1938, hvor fru politimester Grüner og frk. Else Nielsen (datter af glarmester Valdemar Nielsen) tog over. I 1951 flyttede tropsfører Tove Ottesen til Asaa, hvor hendes mand blev postmester, og det medførte, at troppen lå stille indtil 1966, hvor Irene Willenbrock blev tropsfører.

Troppen har kørt fint lige siden med store og små spejdere. I starten holdt man til på Kanehøj Mølle, derefter i lokaler i Vestergade (Frausings gård), inden der blev råd til egen hytte bag Hesselbyvej i 1970.
Sidste gruppeleder m.m. var Lisa Medici, som har været aktiv leder ca. 20 år.

HANNE BECHMANN. 2014

Sorterup – Ottestrup Centralskole (1956 – 1991)

Ottestrupvej 11

Sorterup – Ottestrup Centralskole blev indviet 10. januar 1956. Dermed samledes begge sognes skolesøgende børn på et sted i de dengang moderne bygninger.

I tilknytning til skolen blev der opført lærerboliger og en bolig for pedellen, der nu indgik som et naturligt led i skolens dagligdag. Indtil da havde det været lærerens opgave at tænde op i kakkelovnene i de enkelte klasselokaler ude på de gamle skoler. Ligesom andre centralskoler fra 50-erne blev skolen indrettet med skolekøkken, gymnastiksal, sløjdsal og kantine.

Skolen havde i 1968 137 elever og seks lærere. Ved strukturtilpasningen i 1991 blev skolen lukket og skoledistriktet lagt sammen med Hallelevskolens distrikt. Derefter søgte børnene fra området til den ”nye” Vestermose Skole, og et skolebusnet blev oprettet for at transportere eleverne den lange vej til Hallelev (Vestermose Skole).

Skolebygningen fungerer i dag som produktionsskole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Sorterup – Ottestrup Centralskole, ca. 1950

Undervisningsplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

A.

Undervisningen er fælles for drenge og piger.

B.

 I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.

I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.

C.

Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.

D.

hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.

Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.

Religion 3 timer i begge klasser.

Regning 3 timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.

Sang 1 time i begge klasser.

I alt ugentlig 18 timer.

pogeskolerne undervises i:

Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.

Religion 4 halve timer i begge klasser.

Skrivning 2 timer i begge klasser.

Regning 6 halve timer i begge klasser.

Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.

Sang 2 halve timer i begge klasser.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Skoleplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

Sorterup Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitelevtal 1898 var 55, fordelt på to klasser. Sorterup Skoledistrikt, bestående af Sorterup, Næsby og Tyelse, samt Vedbynørre med undtagelse af tre gårde. Enelærerembede. Lærerens løn 1120,00 kroner med tillæg på 400,00 kroner. Bolig 4 værelser på 132 kvadratalen. Have på 905 kvadratalen. Kirkesangerløn 100,00 kroner Kirkebylærerløn 20,00 kroner. Til skolen blev leveret 6 favne brænde.

Næsby Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 38, fordelt på to klasser Heraf kom 6 elever fra fremmed skoledistrikt.Skoledistrikt sammenfaldende med Sorterup Skole. Pogelærerindeembede. Pogeskolelærerindens løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Yderligere løn 150,00 kroner. Bolig to værelser på i alt 58 kvadratalen. Haven på 756 kvadratalen.

Til pogeskolen blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Vedbysønder Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitselevantal 1898 var 73, fordelt på to klasser. Vedbysønder skoledistrikt, bestående af Ottestrup, Vedbysønder, Devitsrød, Skovsø, 3 gårde fra Vedbynørre, Nykobbel, Valdemarskilde, Lille Frederikslund med tilhhørende huse, et hus i Valdbygårds Skov og to huse i Treskelsskov. Enelærerembede. Lønnen var 1060,00 kroner med tillæg på 700,00 kroner. Bolig på 6 værelser med i alt 178 kvadratalen. Haven var 2441 kvadratalen. Kirkesangerlønnen var 100,00 kroner med tillæg på 20,00 kroner. Der blev leveret 8 favne brænde og 14 tønder tørv.

Ottestrup Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 25 elever. Skoledistriktet var sammenfaldende ved Vedbysønder Skole. Pogeskolelærerindeembede. Løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Dertil løn på 50,00 kroner for undervisning i håndgerning på hovedskolen i Vedbysønder. Bolig på et værelse med 36 kvadratalen. Der blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Således vedtaget ved møde i præstegården i nærværelse af lærerne fra Sorterup og Vedbysønder.

Sorterup Præstegård 30. august 1899.

Fr. Harboe (sognepræst), Jørgen Nielsen og Hans Hansen.

Skolekommissionen.

En favn svarer til 2,2 kubikmeter.

En tønde svarer til omkring 170 liter.

En kvadratalen svarer til 0,39 kvadratmeter.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Sorterup Skole (1722 – 1956)

Sorterup Kirkevej 2A

Næsbyskovvej

I Sorterup tæt ved kirken og landsbyens gadekær blev der opført en rytterskole i 1722.

Her blev der holdt skole frem til 1915, hvor der blev opført en ny skole på Næsbyskovvej, næsten midt i sognet. Den gamle, stærkt ombyggede rytterskole, ligger fortsat på det oprindelige sted, nu i privat eje.

Skolen på Næsbyskovvej fungerede frem til opførelsen af centralskolen, som Ottestrup og Sorterup var fælles om. I Sorterup sogn var der således to skoler, nemlig forskolen i Næsby ved Skoven og skolen på Næsbyskovvej.

Lærerstaben 1723-1956

Jens Josva Ejdel 1723 – 1728

Niels Guldberg 1728 – 1732

Christen Hager, student, 1732 – 1739

Ole Harboe, student, 1739 – 1787. Afgik i en alder af 80 år.

Peter Falch, 1787 – 1799

Poul Arngrimson, student, islænding 1799 – 1805

Peter Christopher Hammer, student, nordmand, 1805 – 1813

Jens Bisserup, 1813 – 1817

Peder Enevoldsen, 1817 – død 3. april 1829. Kirkesanger. Uddannet på landets første præstegårdsseminarium i Vesterborg.

Mandrup Poulsen, 1829 – 1831. Uddannet på Jonstrup.

Niels Hansen, 1831 – 1832

Anders Anthon, 1832 – 1834

C.E. Møller, 1834 – 1836

Johannes Christian Hager, født på Frederiksberg, 1836 – 1860

Jacob Christian Dippel, født i København, 1860 -1871

Laurits Peter Sommer, født i Rønne, 1871 – 1887

Orelius Olsen, født i Munkebjergby. Uddannet i Jelling. 1887  –

1905.

Valdemar Olsen, 1905 – 1909.

Anders Nielsen, 1909 – 1919.

Hans Kristian Marius Hansen, 1919 – 1946

C.R. Petersen, 1946 – 1953

Harry Olsen 1954 – 1955

Diverse vikarer indtil skolen blev lukket i januar 1956.

Knud B. Rasmussen, november 2017, red. maj 2018

Rytterskolen i Sorterup 1977