Gaden hed tidligere Kalstedsgade, et navn, der findes i et dokument fra 1402. Det har dog ikke været muligt at finde en landsby ved navn Kalsted. I årene efter 1580 blev Antvorskov Kloster ombygget til slot af Frederik II. Derefter blev gaden kaldt Slotsgade eller Slottensgade. Det er gaden, der går til slottet.
STIG FJORD NIELSEN. 2014
Omkring 1800 blev vejstrækningen mellem Slotsgades port og Antvorskov slot anlagt som en allé. Constantin Bruun, der ejede Antvorskov, stod for projektet. Den pompøse allé blev senere naturligt en del af gadenavnet. Gitterporten ved indkørslen til Slotsgade blev også bekostet af Bruun. Den befinder sig nu på Parcelgården.
STIG FJORD NIELSEN. 2014
Ved skoleudflugterne var det faglige nedtonet i forhold til det rekreative. Nogle gange har udflugterne nok været helt uden egentligt fagligt indhold. Det var en stor skovtur, hvor alle skolens elever eller fx. de ældste klasser en dag i sommerhalvåret i samlet flok tog af sted med hestevogne, med tog – gerne særtog – eller skib til en destination. Her kunne man – måske efter besøg på en eller flere attraktioner – indtage frokosten i det grønne, efterfulgt af organiseret eller fri leg.
At dømme efter avisernes omtale var skoleudflugter et ret sjældent fænomen før allersidst i det 19. århundrede. Imidlertid kan man i de årlige ”Efterretninger om Slagelse Realskole” allerede fra 1861 læse om udflugter for hele skolen, det år til Sorø og året efter til Suserup skov ved Tystrup sø, ”..med en Comedie, arrangeret af Disciplene.” De hyppigste mål for de årlige udflugter for denne privatskole var det følgende halve århundrede var ifølge de årlige beretninger Suserup skov, Korsør Lystskov, Bildsø eller- oftest – Skælskør skov. De kommunale skoler synes at have været lidt langsommere til af tage denne skik op.
1899
I bogen ”Skoleliv mellem to åer” (Knud Bruun Rasmussen, 1980) er udflugten omtalt nærmere. Forældrene kørte deres børn til Slagelse banegård, hvorfra toget kørte til Københavns banegård. Herfra med hestesporvogn til Frederiksberg Slot, hvor billedet blev taget. Efter sejlads på kanalerne i Frederiksberg Have spiste man i de små haver i Pile Alle, hvorefter man sluttede i Tivoli om aftenen før hjemturen. I de årlige beretninger fra Slagelse Borger- og Friskole (fra 1899 Borger- og Almueskolen) omtales skoleudflugter første gang i 1895/96: De øverste drengeklasser i Borger- og Friskolen var en tur til Frederiksberg med besøg i Zoologisk Have og Søndermarken. I årene frem til 1. verdenskrig var udflugtsmålene blandt andre Skælskør/Kobæk strand, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Lejre/Roskilde med domkirken med ophold i Boserup skov, samt København/Frederiksberg med Zoologisk Have.
1921
Efter århundredeskiftet bliver udflugterne generelt mere almindelige. Med denne transportform har udflugternes mål typisk været Bildsø strand eller Sorø (Akademihaven og kirken). Men ellers tog man til lokale destinationer som Korsør, Skælskør Lystskov eller Kobæk strand, eller Kalundborg. Den 18. juli 1931 skrev Sorø Amts Dagblad fx i en kort omtale: “Antvorskov Skole har i Dag Udflugt til Bildsø Strand. Turen foregaar paa den gode, gammeldags Maner med Hestekøretøjer.”
1940
I løbet af mellemkrigstiden øges ambitionsniveauet for udflugterne, og man tager længere væk. Nu var målet ofte Roskilde med Domkirken og Boserup skov eller en tur til Zoologisk Have og Søndermarken på Frederiksberg. På Dyhrs skole havde man tilsyneladende en særlig mulighed for transport af eleverne: privatbiler. Sorø Amts Dagblad skrev den 27. maj 1937 om gårsdagens vellykkede udflugt: “Dyhrs Skole havde i Gaar Skovtur for sine Elever, der i et Antal af 150 startede Kl. 9 om Morgenen i de mange Privatbiler, der var stillet til Raadighed. Særlig Kolorit over Turen satte Radioforhandler Hessellund, der havde stillet sin Højttaler til Raadighed.”
1947
Under besættelsen 1940-1945 var der på grund af benzinrationering og indskrænkning af tog- og rutebildriften grænser for, hvor langt væk man kunne komme på udflugten. Men i 1950erne blev økonomien bedre. I 1955 skriver årsberetningen for Dyhrs skole om en samlet skoleudflugt: Med rutebiler til Bromølle, Holmstrup kirke, Esterhøj, Høve Strand og hjem over Audebo-dæmningen og herregården Torbenfeldt. I 1956 gik en tilsvarende rundtur med rutebiler for de ældste klasser til Holmegård Glasværk, Herlufsholm, fryseværket ved Næstved Havn, Karrebæksminde. Her fik hele flokken chokolade med wienerbrød, hvorefter turen gik over Glænø hjem til Slagelse. I 1962 gik Dyhrs skoles udflugt til Odense med HC Andersens hus, Rådhuset og Skt. Knuds kirke, afsluttende med Zoologisk Have og Tivoli. Det kræver god tilrettelæggelse, disciplin og ledelse at nå så meget på én dag!
2000
I 1960erne indfører mange Slagelse-skoler de klassiske ugelange lejrskoleophold, blandt andet til Bildsø, Bornholm, Sønderjylland og Harzen. Men der er fortsat endagsudflugter for et antal klassetrin samlet, med udflugtsmål som Langeland/Tåsinge, København og endda til Helsingborg/Kullen i Sverige. Men de store samlede udflugter for hele skolen synes at være ophørt omkring 1970. Herefter tager de enkelte klasser på ekskursion som led i den almindelige undervisning. Udflugterne mister deres præg som en rekreativ festdag for hele skolen.
Hans Trier, november 2017
Der eksisterer to marcher med titlen “Slagelse Tappenstreg”. Den ene er skrevet af Niels Albrechtsen og den anden af Ludvig Makwarth. J. P. Hostrup skrev “Slagelse Borgermarch” og Niels Jensen “Slagelse Lystanlægs Festmarch”. “Vognmanden i Slagelse” har tekst af Otto Johansen, mens musikken – som er stærkt inspireret af den langelandske folkemelodi “I skovens dybe stille ro” – tilskrives Ludvig Makwarth. H.C. Kapel, som var organist ved Skt. Peders kirke, har skrevet en række værker for kor og orkester. Bankmanden Knud Normann, som var en af initiativtagerne til det lokale hjemmeværnsmusikkorps, skrev “Region V.s Honnørmarch” og “Slagelse Valsen”. Andreas Veng Christensen og Georg Buchreitz skrev en Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935, da de begge var lærere på stedet. Børge Lorentzen skrev “Slagelse Bys 700 Års Jubilæums- og Festmarch” og “Slagelse Visen”. Torben Bækkeskov har skrevet “SG Festmarch”, som benyttes til skoleballet på Slagelse Gymnasium og HF-kursus.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
| I 1880 fik Carl Gotfred Nagel Kierullf borgerskab som købmand i Slagelse. Og med dette borgerskab var grunden lagt til en træskofabrik. Fabrikken lå på Sct. Mikkelsgade nr. 20. Grunden havde en gennemgang til Jernbanegade.Træskofabrikken blev en succes og omkring 1900 var der ca. 40 mennesker ansat på fabrikken. Dette medarbejdertal holdt sig næsten indtil 1935.Med Anden Verdenskrig og besættelsestiden begyndte det at blive vanskeligt at få leverancer af træ til produktionen og snor til bundtning af træskoene. Fabrikken var imidlertid blevet overtaget af De Forenede Træskofabrikker som i forvejen havde fabrikker i Køge, Ringsted og Sorø.Efter besættelsen betød den faldende efterspørgsel efter træsko at fabrikken måtte lukke i 1949. I januar 1950 blev fabrikken solgt til karetmager J. Jensen fra Slagelse, som kun overtog bygningerne men ikke maskinerne. Karetmageren drev værksted i en del år, men i forbindelse med sanering af området blev bygningerne nedrevet. |
Se også følgende billeder fra Slagelse Træskofabrik på arkiv.dk:
B178 – B338 – B5104 – B5105
Poul Hansen. August 2016
Slagelses første Thing- og Arresthus blev opført i 1843 i Løvegade. Det blev nedrevet til fordel for opførelsen af H. P. Hansens Plads.
Den nye bygning blev opført i Rytterstaldstræde og indviet i juli 1917. Hovedbygningen ligger mod vejen og selve arresten ligger bagved mod syd.
Arresten har plads til 47 indsatte og er bemandet med 20 fængselsbetjente i døgndrift.
Litteratur:
Ole G. Nielsen: “Thing og Arresthuset 100 år” i: Jul i Slagelse, 2016, s. 47-49
Poul Hansen, juli 2017.
Norgesvej 14
Slagelse Privatskole blev oprettet i 2014 af en gruppe forældre, der ønskede at skabe et mere bogligt alternativ til folkeskolen.
Skolens undervisning skal sigte på et solidt fagligt grundlag. Denne undervisning har til formål at give den enkelte elev indsigt i faglige, personlige og sociale sammenhænge.
Skolen sigter på at give trygge rammer om indlæringen for at sikre god indlæring. Skolen er ikke politisk eller religiøst orienteret.
Knud B. Rasmussen, 2014.
Ud over latinskolerektorer bestod de lærde skolers lærerstab også af konrektorer (vicerektorer), overlærere (som senere fik titel af lektorer), hørere (menige lærere), adjunkter og konstituerede lærere.
Latinskoleunderviserne var klasselærere, dvs. de underviste i alle fag på et enkelt klassetrin og ikke faglærere, som underviste i et eller få fag på samtlige klassetrin.
Konrektoraterne blev indført i 1616 for at rektorerne skulle aflastes. Latinskoleundervisningen var i starten tilrettelagt, så eleverne lærte nyt stof mandag og tirsdag. Dernæst repeterede man om onsdagen og lærte igen nyt stof torsdag og fredag og repeterede lørdag. I øverste klasse tog rektor sig af eleverne i ugens første halvdel, konrektor i den sidste.
Sædvanligvis begyndte en hører at undervise i skolens laveste klasse – kaldet 1. lektie eller sinkelektien. Når embedet i 2. lektie så blev ledigt kunne han avancere for til sidste at ende som øverste hører. Med så var avancementmulighederne også udtømte. Det hørte til undtagelsen, at en hører blev rektor, men vi har dog eksempler på at han kunne avancere til konrektor.
1669-1674 Christian Andersen Høisgaard (1638-1686). 1674-86 rektor i Fredericia.
1740-1749 Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39 og i Slagelse 1749-77.
1749-1793 Niels Borch (ca. 1720-1807). 1747 hører i 4. lektie i Slagelse.
1793-1802 Johan Gottschalk (ca. 1742-1802). 1766 hører i nederste (3.) lektie i Slagelse.
1813-1815 Poul Arnesen (1776-1851). 1803 adjunkt og 1806 overlærer i latin i Christiania. 1815-18 rektor i Fredericia. ”Senere privatiserede han i Kbhvn, hvor han var Lærer ved Borgerdydskolen og i øvrigt fornemmelig beskjæftiget med Udgivelsen af sit græske og latinske Lexikon”.
1819-1826 Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). 1826 rektor i Slagelse. Sognepræst fra 1838.
1826-1830 Hans Morten Flemmer (1797-1864). 1830 rektor i Randers. 1836 dr.phil. 1838 rektor i Frederiksborg.
1830-1838 Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1838-51 rektor i Slagelse. 1851-63 rektor i Roskilde.
1838-1844 Hans Kofod Whitte (1810-94). 1844 rektor i Rønne. 1854 dr.phil. 1857 rektor i Randers.
1844 Janus Bagge Friis Bjerregaard (1807-70). Udnævnt til overlærer i Slagelse i 1844, men kom aldrig til at fungere i embedet, da han 1845 blev rektor i Fredericia.
1845-1846 Søren Bloch Thrige (1820-1901). 1846 overlærer i Roskilde. 1864-89 rektor ved Haderslev Lærernes Skole i København.
1846-1851 Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). Rektor 1851-52. 1852-53 overlærer i Aarhus. 1856 dr.phil.
BØRGE RIIS LARSEN, 2016
Litteratur:
Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 26-37.
Jørgensen, C.E.: Skolemester og hører. Latinskoleliv før 1800 (1965).
Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24ff.
Der er en del uklarheder forbundet med oprindelsen af latinskolen i Skælskør. Den er formentlig bygget i begyndelsen af 1500-tallet, men nogle peger på en så tidlig periode som midten af 1400-tallet.
Bygningen blev oprindelig brugt som tiendelade, dvs. som opbevaringssted for de naturalier, præsten modtog.
I en kirkeordinans, der blev udstedt i 1537 og stadfæstet af Rigsrådet to år senere, blev det bestemt, at der skulle være latinskole i alle danske købstæder. I Skælskør blev der indrettet latinskole i den tidligere tiendelade, og den fungerede som sådan frem til 1739. Da latinskolen var blevet nedlagt, købte en af byens driftige handelsmænd Lorens Pedersen bygningen. Han foretog nogle ombygninger og testamenterede bygningen til fattigvæsenet. På tavlen over døren står følgende:
Jeg tvende Borgere til Lye og Læe er skienket
af den hvis Borgerskab er udi Himmelen
af Lorentz Petersen som haver sligt betenkket
og vilde hielpe paa den Arme Christi ven
Toe ovne udaf Jern, toe Borde, tvende Senge
Foruden Klæder, med toe Benche gaf hand mig
til Boeskab, ja han gaf mig udi rede penge
Een Skat paa 100de Rigsdaler, som er Frie
Den samme Capital skal sættes ud paa Rendte
og samme Rendte skal jeg perareres for
Men skulle samme sum en støre Rendte hendte
og Brede sig, naar den faar staaet nogle Aar
Saa skal dee øfrige henvendes paa de Arme
som findes udi meg til anden nød og tvang
Saa kand mand bruge det til Ildebrand og varme
Som nok behøves kand, Thi vinteren er lang
Dens Sums direction med sin tilfuldne Rendte
skal paa Stift-Amt-Manden og Sispen komme an
Tilsynet i den Sag vil jeg af dennem vente
som nest beslegted er med denne Salig mand
Guds Forsyn spare mig Fra Ild og anden vaade
saa kand Beboerne sig glæde ved min Baade
Efter Kongelig allernaadigste Bevilgnings Bref
dateret Jægersborg den 11de October Ao 1748
er dette funderet d. 30. Bovember 1748.
Embedet var ikke særlig godt lønnet. En del af lønnen blev hentet i tiende fra Eggeslevmagle sogn, og derudover måtte rektor ofte også påtage sig arbejdet som kordegn.
Der har været en del rektorer ved Skælskør Latinskole, selv om det ikke er alle, man har fået sat navn på, men rækken lyder som følger:
1537-1612: kendes ikke
1612-1616: Jørgen Christophersen Maribo. I 1616 blev han sognekapellan og medhjælper for præsten i Skælskør.
1616-1654: kendes ikke.
1654-1656: Andreas Scavenius. Forsvandt fra byen.
1656-1659: kendes ikke.
1659-1661: Jens Christensen.
1661-1665: Peder Jacobsen Spjelderup.
1665-1670: Ole Jacobsen Spjelderup.
1670-1673: Niels Bentzon.
1673-1674: Christopher Nielsen.
1674-1679: Rasmus Nielsen Small.
1679-1686: Jacob Pedersen Riese.
1686-1690: Jørgen Nielsen Kofoed.
1690-1697: Herman Jørgensen Hass. Han blev sognekapellan i Skælskør og på tog sig at være rektor for latinskolen, men ansatte subrektorerne:
1690-1695: Peder Nielsen Stub
1695-1697: Vincent Evertsen.
1697-1713: Axel Lauritzen Achton.
1713-1727: Jens Olsen Pind.
1727-1733: Andreas Pedersen Møller.
1734-1739: Peder Olsen Wording.
STELLA BORNE MIKKELSEN, 01-01-2014
Kilder:
Erling Petersen: Latinskoleliv i Skælskør. I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1992 (s. 53-66).
Tavlen over døren til Latinskolen.
Hvornår Slagelse Lærde Skole blev grundlagt, står hen i det uvisse. Præster og munke havde som en del af deres pligter at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sandsynligvis været skole på Antvorskov Johanitterkloster længe før reformationen (i 1536). En kirkeordinans efter reformationen påbød, at der skulle være en latinskole i alle landets købstæder.
Slagelse lærde Skole, der i hvert fald har haft til huse såvel på Fisketorvet (fra ca. 1550), i Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke (fra 1616) og i Bredegade (fra 1809), overlevede den store skolereduktion i 1739, hvor omkring 2/3 af samtlige landets omkring 60 latinskoler blev nedlagt (heriblandt skolerne i nabobyerne Skælskør og Korsør).
Om de første rektorer ved vi kun lidt. Fra 1580 til skolens nedlæggelse i 1852 var der i alt 35 rektorer. De giver en gennemsnitlig funktionstid på små otte år. I samme periode var funktionstiden for rektorerne i Nyborg kun seks år, mens den i Odense og Roskilde var lidt større, nemlig ni og 14 år. Den lave funktionstid skal sandsynligvis ses i sammenhæng med rektorernes dårlige løn og ringe anseelse. Flere slagelserektorer fungerede i embedet i et eller få år. Det var helt exceptionelt, at nr. 32 og 35 fungerede i embedet i 30 år eller mere. Adskillige latinskolerektorer fik senere et mere vellønnet og bedre anset embede som sognepræst. Det gælder omkring halvdelen af slagelserektorerne.
-1546- Jørgen Skjold.
-1550– Mikkel.
-1570- Anders Mikkelsen Foss (d. 1607). 1578 sognepræst i Stege. 1588 biskop i Bergen. (Var muligvis rektor på Antvorskov).
-1575- Mads Eriksen (d. 1596). Senere amtsforvalter på Antvorskov.
-1580 Mads Eskildsen.
1580-1584 Peter Michelsen Find (d. 1611). Rektor i Odense 1584-1585. 1585 sognepræst i Thoreby.
1584-1594 Frantz Jonæsen (1558-1634). Rektor i København 1594-1606. 1606 sognepræst i Store Heddinge.
1596-1598 Mads Madsen Bacchendorph.
-1602- Hans Jacobsen.
-1605- Hans Larsen. Ca. 1613 sognepræst i Snostrup.
-1609- Niels Jensen Korsøer (d. 1640). Ca. 1609 kapellan i Sct. Mikkels Kirke. 1621 slotspræst på Antvorskov. 1625 sognepræst i Sct. Mikkels Kirke. Fra 1629 tillige provst i Slagelse Herred.
-1610- Jørgen Schrøder. Efter at have haft embedet ”levede [han]i Armod i Slagelse”.
-1615- Jens Lauridsen Ebeltoft.
1617-1619 Ole Fochs (d. 1644). 1619 sognepræst i Næstved. Senere canonicus capituli i Lund og biskop på Gotland.
1619- Niels Strangesen (d. 1627). 1619 sognepræst ved Sct. Peders Kirke og provst i Slagelse Herred.
1620-1621 Niels Poulsen Schandoph (1596-1645). Rejste efter at have haft embedet ½ år til udlandet. 1624 rektor på Herlufsholm. 1625 rektor i Viborg. 1626 sognepræst i Aalborg. 1634 sognepræst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst på Sjælland. 1639 professor i teologi ved Københavns Universitet. 1640 dr. theol.
1621-1624 Erik Nielsen (d. 1658). Sognepræst i Hammer, Sulsted, Aistrup og Horsens fra 1624. Senere tillige provst i Kjær Herred, Aalborg Stift.
1624-1625 Andreas Petersen Hegelund (1599-1655). 1625-38 rektor i København. 1638 sognepræst i Stege.
1625-1630 Anders Jacobsen Langebek (1597-1645). 1630 sognepræst i Kallehave.
1630-1632 Jacob Petersen Spiellerup (1603-50). 1632-35 rektor på Herlufsholm. 1635 sognepræst og provst i Hyllested og Bendslev.
1632-1635 Troels Pedersen Hvidsten (d. 1635).
1635-1640 Knud Hansen (1608-47). 1640 slotspræst på Antvorskov.
1640-1652 Hans Mikkelsen Ravn (d. 1663). 1652 sognepræst i Ørslev og Bjerre.
1652-1654 Jens Jensen Bircherod (1623-86). 1658 professor. 1675 dr.theol.
1660-1663 Lorentz Edinger (1631-91). 1667 professor ved Odense Gymnasium.
1660-1663 Peter Jacobsen Holm (1625-98). 1663 rektor i Christiania. 1686 lektor i teologi sammesteds.
1663-1676 Peder Nielsen Foss (1631-98). 1676-98 rektor i København.
1676-1684 Peder Benzon (d. 1684).
1684-1691 Henrik Lauritzen Hirnklov (1649-1723). Sognepræst i Magleby fra 1691. Senere tillige provst i Flakkebjerg Herred.
1691-1697 Johan Ernst Vandal (1666-1714). 1697 sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Næstved, senere i Nyborg. Senere tillige provst i Vinding Herred.
1697-1707 Christen Clementin (1672-1707). 1694-97 rektor i Næstved. Er begravet i Sct. Mikkels Kirke, “hvor der hænger en Tavle over ham med en latinsk Indskrift”
1707-1737 Niels Borch (d. 1737). Rektor i Ringsted 1697-1707. Under ”en langvarig Sygdom havde han 1714-18 Mag. Clemens Schade [1683-1765]… til Vicarius eller Vicerector”.
1737-1749 Holger Nyholm (1703-49).
1749-1777 Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39.
1777-1811 Peter Wøldike (1741-1811). I ”1783 hædrede Hs. Maj. Kongen ham med Titel og Rang som Professor,” I Sct. Mikkels Kirke findes ”paa venstre Haand i Choret en smuk indmuret Marmortavle” med en indskrift over rektor Wøldike opsat af hans elever og venner.
1811-1822 Thomas Christian Ernst Vithusen (1774-1822). Var fra 1802 ”Vicarius Rectoris ved Slagelse Skole… dog kaldtes han ogsaa Adjunct eller Rectors Adjunct”.
1822-1826 Simon Sørensen Meisling (1787-1856). 1826-39 rektor i Helsingør.
1826-1838 Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). I 1819 ”udnævntes han til Overlærer ved Slagelse Skole, ved hvilken han under Vacantsen efter Rector Vithusens Død i ½ Aar fungerede som Rector”. 1838 sognepræst i Aagerup og Kirkerup.
1838-1851 Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1851-63 rektor i Roskilde.
1851-1852 Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). 1846 overlærer ved Slagelse lærde Skole. 1852 overlærer ved Aarhus Katedralskole. 1856 dr.phil. ved Københavns Universitet.
BØRGE RIIS LARSEN, 2016
Litteratur:
Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 1-25.
Jørgensen C.E. og V.G. Konradsen: Series rectorum. 2. udg. nyredigeret og ajourført af Arne Herskind (1990).
Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24f.
Riis Larsen, B.: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 5-19.