Sønderup Friskole (1875 – 1946)

Årslevvej 19

Sønderup Friskole startede oprindeligt hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum. Her fik Hans Frandsen hjemmeundervist sine børn tre dage om ugen af Niels Sørensen, der også havde undervisning i Tyvelse lige på den anden side af Gudum å.

Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fn. Herfra kendte han til de grundvigsk-koldske skoletanker, som han foretrak fremfor den undervisning, der på det tidspunkt foregik i den lokale Gudum Skole.

I 1875 besluttede Hans Frandsen at opføre en skolebygning i Sønderup på den adresse, der i dag er kendt som Årslevvej 19. Pastor Rønne, der var præst i Sønderup, støttede den nye skole ved at leje sig ind for at holde foredrag.

Niels Sørensen blev ansat som lærer i de første år i den nye skole. I 1878 kom Kristen Rasmussen til som lærer. Han var krigsveteran fra 1864. Han blev på skolen frem til 1892. Han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter fulgte Jensine Jensen, Karen Mortensen, Karen Nielsen, Astrid Mortensen, Maria Augusta Greve, Ragnhild Kjær, Johannes Westh og Kristine Madsen.

Kristine Madsen i klasselokalet, 1945

Elevtallet nåede aldrig over 20, men tanken om en friskole har levet videre på samme måde, som det har gjort sig gældende i nabosognet Nordrup, hvor Skaftelev Friskole lå i samme periode.

Sønderup Friskole måtte lukke i 1946. Elevtallet blev så lavt, at det ikke kunne lade sig gøre økonomisk at drive den videre.

Bygningen ligger der stadig, ligesom Årslevvej 17, som Kristen Rasmussen opførte som et lille boelsted, da han stoppede som lærer. Han døde i 1928.

Sønderup Friskole til venstre. Husmandsstedet til højre blev opført af Kristian Rasmussen. Foto fra 1938.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Knud Bruun Rasmussen, november 2017, red. 11. marts 2020

Links
Andre billeder fra Sønderup Friskole, Slagelse Stads- og Lokalarkiv: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=S%C3%B8nderup+friskole&valgtearkiverids=9

Sønderup-Nordrup Forbrugsforening

Sønderup-Nordrup Forbrugsforening løste næringsbrev den 15. juli 1874.

Lokaliteten var matrikel 15b af Nordrup.

Året før havde en kreds af beboere i de to sogne stiftet en husholdningsforening med vedtagelsen af ”Lov for husholdnings-foreningen i Sønderup-Nordrup sogne”.

Denne husholdningsforening dannede baggrunden for den forbrugsforening, der begyndte sit virke med to udsalgssteder, det ene i landsbyen Nordrup på den ovennævnte matrikel, det andet udsalg blev placeret i landsbyen Hallelevs yderste, vestlige grænse mod Sønderup på matrikel 20.

Da Forbrugsforeningen således havde sin start i 1873-74 må det siges at være en af Danmarks ældste forbrugsforeninger, idet pastor Sonne stiftede den første forbrugsforening i Thisted i 1866.

I 1892 ændres foreningens navn til Sønderup-Nordrup Brugsforening.

De halvårlige generalforsamlinger blev afholdt på skift på Nordrup og Sønderup skoler. Senere blev Hallelev forsamlings-hus anvendt til møderne.

Varerne i de to udsalgssteder kom fortrinsvis fra købmænd og fabrikker i Slagelse. Eksempelvis Langes tobaksfabrik, rebslager Lerche, øl og brændevin fra Kierulff, samt boghandler Skaarup.

Transporten af varer blev varetaget af lokale folk, der efter tilbud overtog et års kørsel. Kørslen foregik til Slagelse, og senere også til Munke Bjergby station på den nu for længst nedlagte Sorø-Vedde bane.

Friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev blev valgt til formand i 1893. Den post beholdt han i mange år helt frem til sin død i februar 1919.

Efterfølgeren på formandsstolen blev førstelærer Harald Larsen, Nordrup.

Han var formand helt frem til 1964, hvor han på grund af svigtende helbred måtte trække sig fra formandsstolen.

De skiftende bestyrelser arbejdede ivrigt med at optimere udsalgene. Udsalget i Hallelev blev dog opgivet omkring 1910, formentlig på grund af den nyoprettede Sønderup ny Brugsforening, der blev etableret ved Nykøbing Landevej i 1905.

Der ses dog ingen sure miner i protokollen over den nye brugsforening i Sønderup, selv om den ganske givet var en alvorlig konkurrent.

I 1919 ændredes navnet igen. Nu blev foreningen kaldt Nordrup Brugsforening.

Med Harald Larsen som drivkraft arrangerede bestyrelsen udflugter for medlemmerne, ligesom general-forsamlingerne blev krydret med festlige indslag. Jubilæumsfesterne blev virkelige fester, afholdt både for medlemmer og for ungdommen i området.

I 1941 sagde den hidtidige uddeler Lars Christensen sin stilling op. Ud af 80 ansøgere ansatte bestyrelsen derefter Hans Petterson, der kom fra Roskilde.

Tilfældigvis holdt bestyrelsen møde om aftenen den 4. maj 1945. Under mødet kom frihedsbudskabet, hvilket fik referenten Harald Larsen til at notere i protokollen: ”Glæden over befrielsen er stor. Også for brugsforeningen håber vi, der vil oprinde en god tid”.

1960 skete der skelsættende ting. Et helt nyindrettet butikslokale blev indviet i august, og på generalforsamlingen blev den første kvinde indvalgt i bestyrelsen. Det blev fru Karen Margrethe Larsen, Hallelevgården.

I slutningen af 1960’erne begyndte de første alarmklokker at ringe. Konkurrencen fra Slagelse og den stigende velstand gjorde, at trofaste kunder efterhånden foretrak at handle i de mange, nye butikker i byen.

Bestyrelsen og uddeleren gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at holde på kunderne, men forgæves.

100-års jubilæet i maj 1973 blev en velfortjent, storslået fest, afholdt i Hallelev forsamlingshus, men herefter gik det hastigt ned ad bakke med indtjeningen.

Hans Petterson stoppede som uddeler i 1977 af helbredsmæssige grunde.

En ny, ung uddeler, Vagn Eriksen, blev ansat, men heller ikke han var i stand til at dæmme op for den udvikling, der endte med at foreningen måtte lukke i efteråret 1980 ligesom mange andre, små brugsforeninger på landet i disse år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sønderup-Nordrup fattigvæsen 1845

Efter forordningen fra 1841 blev hvert sogn styret af et sogneforstanderskab.

Præsten var født medlem, og de øvrige medlemmer fra det enkelte sogn blev valgt af og blandt sognets mænd, der var over 25 år, ustraffede og i besiddelse af en passende formue (gård med mere end en tønde hartkorn).

Valget foregik åbent, idet hver valgberettigede mundtligt tilkendegav, hvilken person man stemte på. I tilfælde af stemmelighed blev der trukket lod.

I Sønderup–Nordrup hed præsten på det tidspunkt Adam Anton Frederik Schrøder (71 år).

Formanden for sogneforstanderskabet var gårdmand H. Nielsen fra Sønderup. De øvrige fire medlemmer var gårdmand Ole Hansen, Årslev, gårdmand Ole Madsen, Skaftelev, gårdmand Niels Rasmussen, Skaftelev og gårdmand Peder Pedersen, Nordrup.

Sogneforstanderskabet havde fattigvæsenet som ansvarsområde.

Der blev udarbejdet et budget (forslag) til, hvor meget hver enkelt husstand skulle betale til fattigvæsenet.

Sognenes fattige blev delt op i tre klasser:

Første klasse var alle de gamle og syge, eller på helbred, førlighed, sanser og forstand således svækkede, at de aldeles intet, eller kun såre lidt kunne tjene til livets første fornødenheder (som beskrevet i forordningen om fattigvæsenet fra 1803). Der var i alt fem fattiglemmer i denne klasse.

Anden klasse var beregnet for ”udsatte børn”. I alt tre børn.

Tredje klasse rummede familier og enkeltpersoner, der er forskellige årsager ikke var i stand til at tjene til den mest nødtørftige underholdning (indtægt). I alt otte personer.

Der fandtes intet fattighus i de to sogne. Fattiglemmerne var indkvarteret hos de lokale beboere, først og fremmest hos husmændene. Kun en enkelt gårdmand havde et fattiglem boende.

Hvert fattiglem (eller værten) modtog byg, brød, flæsk, tørv og et ringe beløb (5–10 rigsdaler) fra de gårdmænd og husmænd, der var noteret i oversigten for ydelser til fattigvæsenet.

Sorø Amt modtog det endelige regnskab til revision. Regnskabet blev returneret i sommeren 1848 med enkelte kommentarer.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Kilder: Folketællingen 1845 og Fattigregnskabet for Sønderup- Nordrup 1845.

Sønderup Friskole

Sønderup Friskole havde sin oprindelse hos Hans Frandsen på Enggården i Gudum, hvor han lod sine børn hjemmeundervise af Niels Sørensen, der kom fra Tyvelse, hvor han også havde undervisning.
Hans Frandsen var kommet til Gudum fra Årslev på Fyn. Her var det de grundtvigske skoletanker, der overbevisende blev udført af Christen Kold. Det var disse skoleideer, som Frandsen tog med sig fra Fyn.
I 1875 blev der oprettet en egentlig skole i Årslev tæt ved landevejen til Slagelse. Det var først og fremmest Hans Frandsen og pastor Rønne i Sønderup, der stod bag friskolen. Niels Sørensen var lærer i de første år. I 1878 kom Kristian Rasmussen til som lærer, hvorefter der blev opført en egentlig skolebygning, som stadig findes på Årslevvej 17.
Kristian Rasmussen fortsatte som lærer frem til 1892, hvor han blev afløst af Marie Nielsen. Derefter kom der en lang stribe af lærerinder frem til skolens lukning i 1946.
På Sønderup Kirkegård findes stadig friskolelærer Kristian Rasmussens gravsted.
Elevtallet nåede op på omkring 20 i alle årene. Eleverne kom fra de nærmeste landsbyer.
Tilgangen til skolen ebbede ud under 2. Verdenskrig. Økonomien kunne ikke længere bære en fortsat drift, så bestyrelsen måtte ved årsskiftet 1945-46 tage den tunge beslutning at lukke skolen.
De tilbageværende elever søgte derefter de lokale kommuneskoler, først og fremmest Sønderup Skole.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Sønderup

Landsbyen Sønderup ligger i den nordligste del af Slagelse Kommune tæt ved Tudeå.
Sønderup omtales første gang i begyndelsen af 1100-tallet som Synderthorp. Navnet kan tydes som den søndre rydning. Sammenholdt med landsbyen Hallelev må det betyde, at Sønderup blev oprettet mod syd i forhold til Hallelev, ligesom Nordrup blev oprettet næsten samtidig nord for Hallelev. Der har været tale om en voldsom forøgelse af befolkningen på dette tidspunkt ved afslutningen af vikingetiden.
Landsbyen var ret lille med bare seks gårde og ganske få huse. Det traditionelle gadekær findes stadig som en markering af den gamle landsbys beliggenhed. Sønderup blev udstykket i 1792. Præstens lod, matrikel nummer 1, blev senere udstykket til mindre husmandsbrug. To gårde blev flyttet ud på marken til vejen, der i dag hedder Gudumvej.
I 1722 blev der opført en af Frederik V´s kongeskoler mellem selve landsbyen og præstegården. Skolebygningen var i funktion som skole helt frem til 1955, hvor den blev nedlagt og solgt.
I kanten af præstegårdshaven blev landsbyens brandsprøjtehus opført. Det blev overflødigt med de moderne brandsprøjter og derfor nedrevet efter at have fungeret som depot for vejvæsenet.
Ved krydset Nykøbingvej-Sønderupvej opstod omkring 1900 en lille bebyggelse, hvor blandt andet brugsforeningen og den lokale telefoncentral ”Sønderup” befandt sig. Et af husene bar navnet Rønnesholm. Den langt senere udbygning i området med omkring 40 parcelhuse nord for Sønderupvej fik derfra vejbetegnelsen Rønnesholm.
Sønderup hed indtil 1993 Sønderupnørre for at adskille den fra Sønderupsønder ved Skælskør.
De to kirkelandsbyer, Ørslev og Sønderup, lå i 1800-tallet ofte i bitter kirkestrid. Sønderup var grundtvigiansk og Ørslev var indremissionsk.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sønderuppræstegård med kirken i baggrunden. Luftfoto fra 1949.
Foto: Det Kongelige Bibliotek, kb.dk/danmarksetfraluften

Svane, Frederik (1710-ca.1788) degn og skoleholder

Det var ikke ualmindeligt, at danskerne på den danske koloni på Guldkysten fik en afrikansk veninde. En dansk soldat, Henrik Pedersen, fik således i 1710 en søn, Frederik, med en indfødt kvinde. Efter nogle år kom Frederik sammen med en anden mulat, Christian Jakob Protten, i skole i Guinea hos præsten Elias Svane (ca. 1691-1761). Han adopterede Frederik og tog de to drenge med til Danmark. Frederik fik efternavnet Svane efter adoptivfaderen. Når de to drenge kom til Danmark, var det fordi kongen, Frederik IV, ville se, hvordan mulatbørn fra kolonien ville blive med en kristen uddannelse. Mulatbørn blev betragtet som hedenske per definition og måtte derfor døbes i den kristne tro. Det skete for de to drenge i Garnisons Kirke i overværelse af kongen, som stod som fadder for dem begge.Efter dåben blev de to drenge sendt til Sorterup mellem Slagelse og Sorø for at modtage privat undervisning hos deres mentor Elias Svane, som nu var ansat som præst ved Sorterup Kirke. Efter en tid blev Frederik, efter i hvert fald én kilde, optaget i Slagelse lærde Skole. Efter at have bestået studentereksamen gik han i gang med teologistudiet, og han blev optaget på Regensen. I 1734 blev han gift med en snedkerdatter fra Slagelse, Cathrine Marine Badsch (Badtz), og forlod året efter universitetet.Han tog så tilbage til Afrika med sin danske kone og arbejdede som degn og skriver i den danske koloni på Guldkysten. Mange danske embedsmænd og soldater var forfærdede over, at mulatten Frederik Svane var blevet gift med en hvid kvinde. Hans nu gravide hustru blev udsat for stor chikane og vendte tilbage til Danmark med deres eneste barn, den nyfødte Johann Frederik. Frederik Svane fandt herefter en afrikansk kvinde at leve sammen med, men blev involveret i nogle intriger og sat i fængsel af guvernøren. Til sidst opgav han at leve i Afrika og rejste tilbage til Danmark, hvor han fandt sammen med Cathrine og opnåede at blive degn og skoleholder i Havrebjerg. Svane viste sig her at være en kvalificeret lærer. Han talte blandt andet dansk og flydende latin og kaldte tilsyneladende sig selv for Fridericus Petri Svane Africanus, et navn, der i Havrebjerg Kirke er udhugget i træet på degnens stol, hvor det kan ses den dag i dag. I Havrebjerg-perioden var han jævnligt indblandet i stridigheder, engang vistnok korporligt. Han fik en alvorlig påtale af provst og biskop, som truede ham i embedet. Med tiden artede han sig dog. Lærerembedet havde han i hele 34 år indtil januar 1785, hvor han blev pensioneret med en årlig pension af 16 rigsdaler. Hans bohave bortsolgtes til dækning af hans gæld. Sammen med hustruen flyttede han derefter til Havrebjerg Mølle, hvor de kun boede godt et år. Ved en brand i april 1786 mistede de resterne af deres ejendele, og Frederik kom nu i Slagelse Hospital, der fungerede som alderdoms- og plejehjem. Her døde han gammel, fattig og blind i 1788 eller året efter. Han oppebar som de andre på hospitalet en lille årlig understøttelse. Om Cathrine også kom i hospitalet vides ikke bestemt. Hun døde i 1789.Frederik Svane kom måske i Slagelse lærde Skole og tog studentereksamen i 1732, men han er næppe dimitteret herfra. Han blev sikkert privat dimitteret. Det var tidligere ikke helt ualmindeligt. I universitetets matrikel står der heller ikke navnet på en skole ud for hans navn. Det var ellers almindeligt for de studenter, der var dimitterede fra en lærd skole.Af en protokol fra Københavns Universitet, kan vi se, at Fridericus Petri Svane blev eksamineret 18. november 1832, samme dag som Protten. Hele ni mundtlige fag blev han eksamineret i på samme dag. Det drejede sig blandt andet om sprogfagene latin, græsk og hebraisk samt nogle matematiske og naturvidenskabelige discipliner.Frederik Svane skrev i 1748 nogle fyldige selvbiografiske noter, som kan læses på Nationalmuseets hjemmeside. De giver ud over et indblik i hans eget liv også et indtryk af forholdene ved de danske besiddelser på Guldkysten. Han beskriver således forskellige tiltrædende og afgående guvernører, undervisningen af mulatbørnene ved Christiansborg, sit eget fængselsophold i fangekælderen ”Sorte Hul” og sågar en assistents og nogle berusede fortsoldaters forsøg på at kuppe guvernørposten

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:  B. Riis Larsen: Fra Guldkysten til Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium, september (2012) s. 10-13 og Jul i Slagelse (2012) s. 7-9.

Strudsbergsvej

I byrådsbogen under mødet 9.12.1957 kan man læse, at vejudvalget indstiller, at vejen fra Sorøvej mod syd over matr. nr. 69 b af markj. og forbi det areal, der er solgt til Danske Mejeriers Fællesindkøb, gives navnet Strudsbergsvej.

Et medlem foreslog, at vejen i stedet skulle hedde Norgesvej, men det blev nedstemt.

Grunden til, at en vej på netop dette sted skulle hedde Strudsbergsvej var, at den skulle gå over Garvergårdens jorder. Garvergården havde i en årrække været i købmand Strudbergs eje, indtil han solgte den i 1901 til Komplex Kierullf, ejerne af Spritfabrikken.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strudsberg, Johan Christian (1829-1901) købmand

Johan Christian Strudsberg blev født 3. oktober 1829 som søn af vognmand Mathias Strudsberg og hustru Ane Turen. Mathias Strudsberg havde ifølge borgerskabsprotokollen fået borgerskab som vognmand og avlsbruger i 1812.

Johan Christian Strudsberg fik selv borgerskab 29.3.1858 som købmand, 6.4.1883 tillige som værtshusholder.

Købmandsgården, som Strudsberg drev, var en af byens største og mest centralt placerede. Den lå på Nytorv 19, i dag Smedegade 1, altså ejendommen mellem Nytorv og Rådhuspladsen.

At forretningen gik godt, vidner skattelisten om. Kun justitsråd Bech betalte mere i skat.  Byens “matador”, købmand Peter Madsen, kom først ind på tredjepladsen. Men mens Peter Madsen dukker op allevegne som igangsætter og pengemand, ser man ikke noget til Strudsberg i de sammenhænge. Han opretter et friboliglegat, som ejer Nansensgade 9 og, iflg. Arnskovs Bogen om Slagelse, kr. 81,20 i kontanter!

Strudsberg afgiver sit borgerskab 6. april 1901. Allerede i 1900 kan man i mandtalslisterne se, at han er flyttet fra købmandsgården, og at kun personalet er tilbage. Blandt kommiserne var Chr. Lundberg, som senere selv drev en stor købmandsgård, Smedegade 3. 
 

Strudsbergs købmandsgård blev overtaget af købmand Lerche, senere af Wilken-Jensen. I midten af 50’erne måtte den vige for et gadegennembrud og endelig forsvandt den helt under Rådhuspladsens randbebyggelse.

I 1957 navngives Strudsbergvej.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Strandmøllen, Korsør

Byens yngste – og største – mølle, der blev bygget af købmand Poul Berg i slutningen af 1799 på Korsør Markjorder, på en ubebygget grund ”Udenfor Byen”.

Selv boede købmand Berg i Algade – i ejendommen, der omfattede matriklerne 16,17 og 18.

Den første vurdering lyder således: ” En nye opbygt Vejrmølle med 4 Qvæene, Male, Grubbe og Sigteværk, tækket med Eegespaande – Et nyt opført grundmuuret Magasin, en Etage 21 Fag, muret og teglhængt … 14.310 Rdl.)

Møllen blev 11. juni 1812 solgt til Andreas Højels Buck, der ombyggede magasinet, så det i 1828 var 3 lofter højt. Møllen beskrives som en hollandsk mølle, 5 lofter højt.

21. januar 1848 skødes møllen, der nu kaldes ”Strandmøllen”, fra J.C. Schrøder med 20 tdr. jord til møller Markus Solhart Holm Michelsen – som 28. januar 1853 sælger den til Peter Vilhelm Madelung, der lader bygge til møllen, så den i 1867 er udvidet med et stuehus i vest på 21 fag med 3 skorstene og 5 kakkelovne, butik, bageri mm.

Møllen nedbrændte i 1910, men selve møllegården blev først revet ned i september 1971.

Møllegårdsparken er bygget på arealet.

OVE JENSEN. 2014

Store Frederikslund

Godset Store Frederikslund ligger 7 km nordøst for Slagelse.

Godsets historie går langt tilbage, idet der på stedet lå en enkeltgård, Landbytorp, omtalt i 1205 som Landbothorp. Denne enkeltgård blev købt i 1710 og lagt under Antvorskov Slot, der på det tidspunkt ejedes af kongen.

Ved salget af Antvorskov rytterdistrikt i 1774 blev Landbytorp solgt som en af de udbudte parceller til den kongelige slotsforvalter Hans Larsen Fogh. Landbytorp blev i skødet fra 1777 kaldt Liselund.

I Dævidsrød lå ligeledes en enkeltgård under rytterdistriktet. Dævidsrød blev ved auktionen solgt til birkedommer Christen Sveistrup. Dævidsrød blev i skødet fra 1776 kaldt Frederikslund.

Allerede 1783 blev begge gårde købt af generalmajor Hans Henrik von Eickstedt, der sammenlagde Landbytorp og Dævidsrød til et stort gods.

Eickstedt rev den gamle gård Landbytorp ned og påbegyndte opførelsen af Store Frederikslund, som han opkaldte efter kronprins Frederik.

Dævidsrød blev ligeledes nedrevet, og på stedet oprettedes Lille Frederikslund.

Eickstedt solgte allerede i 1786 det store gods til oberst Jørgen Frederik Castenschiold, der for alvor fik sat gang i byggeriet af de to store gårde.

Godserne forblev i Castenskioldslægtens eje indtil den store landbrugskrise i 1929, hvor Lille Frederikslund frasolgtes til godsejer Viggo de Neergaard.

I 1935 overtog Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold Store Frederikslund, men han måtte sælge godset i 1996 til E. Egeskov og Skov- og Naturstyrelsen. Egeskov overtog godset og de omkring 500 hektar agerjord, mens Skov- og Naturstyrelsen købte skovarealerne, der udgjorde omkring 1388 hektar.

Klaus Helmersen købte Store Frederikslund i 1999 og fik samtidig igen samlet både agerjord og skov, der oprindelig hørte til godset.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014