På Slotsgade blev der i 1739 opført en rytterstald med plads til 60 heste. Den blev revet ned i 1860’erne. Det er den rytterstald, der har givet navn til strædet med Ting- og Arresthuset. På ældre bykort blev strædet kaldt Lache Langestræde.
Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.
Rude Andelsmejeri også kaldet ”missionsmejeriet” blev oprettet i 1901 og kørte frem til 1957. I juli måned år 1900 samledes en del mænd fra Holsteinborg og Venslev sogne, også interesserede fra Bøgelunde og Nyrup var mødt op. Der blev forhandlet om oprettelsen af et andelsmejeri. Mejeriet blev oprettet med det formål, ikke at opnå en større penge indtægt, men derimod, at der ikke måtte behandles mejerivarer om søndagen, for på den måde at adlyde Guds bud om, at holde hviledagen hellig. Mejeriet skulle bygges i Rude. Mødet afholdtes hos missionær Ulrik Henriksen Rude. Der blev nedsat et forretningsudvalg med Andreas Nielsen Venslev som formand. 11. oktober 1900 afholdtes et møde hos Ulrik Henriksen Rude, hvor der blev indtegnet 20 andelshavere med tilsammen 174 malkekøer. 29. november 1900 afholdtes møde på ”Mindeslyst”. Der skulle vedtages love og vælges en bestyrelse. Mødet begyndte med en bøn. Til formand valgtes Anders Hansen Bøgelunde. Der blev også indtegnet flere leverandører, så der nu var 31 andelshavere med tilsammen 200 malkekøer. Nu kunne der så startes et mejeri. Holsteinborg Grevskab stillede et jordareal til rådighed for mejeriet. Jorden blev taget fra en af grevskabets fæstegårde, som fæster Rasmus Pedersen havde. Grevskabet leverede også en del byggemateriale til mejeriet. Selve byggeriet blev overladt til tømrer- og snedkermester Rasmussen Karrebækstorp. C. A. Brostrøm Kalundborg leverede maskiner til mejeriet til en pris af 9.526,00 kr. Mejerist N.P. Sørensen blev tilbudt pladsen som mejeribestyrer. Første års løn var 1.200,00 kr. samt mælk og fløde til eget forbrug. I 1908 startede mejeriet en osteproduktion. Det var et privat foretagende mellem mejeribestyreren og interesserede andelshavere, som leverede deres mælk til denne produktion. Samtidig blev mejeriet udvidet. Ved et bestyrelsesmøde den 4. juli 1910 blev der bevilliget 15,00 kr. årligt i to år til den dannede forening for osteeksport. På et bestyrelsesmøde i 1910, enedes man om at sige nej til en henvendelse om at hjælpe de ved Albertikatastrofen skadelidte mejerier. På samme møde besluttede man at levere fløde til Tyskland gennem Hr. Baum, når man kunne fritages for at levere fløde om søndagen. I 1914 blev der indlagt el fra det nye værk i Bøgelunde. Mejeribestyreren bliver opsagt på grund af uoverensstemmelser om dele af mejeridriften. Der blev forhandlet om at forpagte mejeriet ud til en, som ville drive det for egen regning. Det blev dog ikke til noget. Man fik derefter ansat en ny mejeribestyrer. Til stillingen blev antaget Mads Bruun Nielsen Skodborg. For Bruun blev det til en livsstilling, idet han fungerede som mejeribestyrer på Rude mejeri, indtil sin død 24-12-1951, 66 år gammel. Efter Bruun blev Aksel Svare ansat som mejeribestyrer. Svare kom fra en stilling hos Lego. Svare blev så den sidste bestyr på Rude mejeri, som blev nedlagt i 1957. Også på Rude Mejeri blev der uddannet flere mejerister. På billedet er det mejerielev Juul Andersen. Måske har det været en god lærerplads. Det fortælles, at der på Rude Mejeri blev produceret en meget god og smagfuld ost. Efter mejeriet blev nedlagt, blev det solgt til Helge Michelsen, der startede en mindre møbelfabrik. Fabrikken er siden solgt til den nuværende ejer Jørgen P. Breusch, der fortsatte møbelproduktionen.
Formænd: Andreas Nielsen Venslev opstart Anders Hansen Bøgelunde 1901-1912 Villum Madsen Venslev 1912-1934 P. Sejersbøl 1934-1938 Emil Jørgensen 1938- 1942 Herman Andersen 1942-1957
I Tystofte beliggende ca. 3 km. øst for Skælskør har der været en ridderborg som blev kaldt Rovborg. Borgen lå ca. 300-400 meter nord for byen. Der var en lille sø eller mose med 2 holme. Disse holme kaldtes “Rovborg”, og alt tyder på, at der på dem har ligget en ridderborg.
Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år. Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltens sig til Tystofte. Nationalmuseet samt museumsinspektør Henning Nielsen har ved udgravninger gjort fund, så der hersker ikke tvivl om at borgen har eksisteret.
På Skælskør Bymuseum er der udstillet et luftfoto, der tydeligt viser en ændring i vegetationen, hvor borgens tykke mure har stået.
Vejen, som tidligere hed Snogestræde, blev omdøbt ved en byrådsbeslutning 2. november 1905. Den er opkaldt efter skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde, som var elev i Slagelse Lærde Skole 1795-1804. Vejen fører fra Smedegade til byens markjorder og institutionen Andersvænge.
Christen Niemann Rosenkilde var søn af en bogbinder, Lars Rosenkilde, i Slotsgade. Hjemmet var fattigt, men det lykkedes alligevel for Christen at komme i Slagelse lærde Skole og blive dimitteret til universitetet i 1804. Han nåede aldrig at få sin embedseksamen, men blev huslærer og kordegn ved Århus, senere kantor ved domkirken. Han deltog flittigt i dilettantforestillinger i Århus, hvor han blev set af prins Christian, den senere Chr. VIII. Med støtte fra prinsen tog han springet i 1816 og blev skuespiller ved Det kgl. Teater i København. Rosenkilde fik kolossal succes i komiske roller, først og fremmest i Holbergs komedier og Heibergs vaudeviller. Flere af disse roller blev skrevet direkte til Rosenkilde.
Hans komiske talent fremgår også af hans erindringer, som bl.a. indeholder en ubetalelig historie om, hvordan han (vistnok!) blev forbyttet ved dåben og i virkeligheden er halvt russer og kvart kineser! Der er historier fra hans skoletid i Latinskolen, som Ingemann også omtaler i sine erindringer under overskriften “Christen Niemann Rosenkildes første Theater”.
Rosenkilde er en af de elever, som er nævnt på mindepladen på den gamle latinskole.
Snogestræde skiftede i 1905 navn til Rosenkildevej.
GITTE STRANGE HANSEN. 2014
Litteratur: C.N. Rosenkildes efterladte Skrifter. Udg. af P. Hansen. 1877. Bd.1-2. Bernhard Severin Ingemanns Levnetsbog skreven af ham selv. 1862.
I forbindelse med nedrivning af baghuse i karreen mellem Stenstuegade, Rosengade, Bredegade og Korsgade og indretning af arealet til parkeringsplads blev området navngivet Rosengården 28.2.1977. Det gamle navn var Rosens Gård efter gæstgiveriet Rosen i Rosengade.
I 1740 fik Rosengade sit nuværende forløb efter en af de mange store brande, som har hærget byen. På samme tid opførtes Rosengade 5, som rummede Gæstgivergården Rosen. Bygningen blev i 1928 afløst af den nuværende, som bl.a. huser Rosen Bodega. Arealet bag gæstgivergården kaldtes “Rosens Gård” senere ændret til Rosengården i forbindelse med anlæg af parkeringspladsen.
Sofie Marie Rifbjerg Petersen blev født den 31. december 1886 på Havrebjerg skole som nr. 4 af en søskendeflok på 9 (5 piger og 4 drenge). Forældrene var skolelærer og kirkesanger Gustav Petersen og Johanne Augusta Rifbjerg. Familien fik d. 5. april 1913 bevis på at måtte føre efternavnet Rifbjerg.
Sofie Rifbjerg blev uddannet lærer i 1911 fra N. Zahles Seminarium og magister i psykologi i 1925.
Hun var stærkt inspireret af Maria Montessori og arbejdede hele sit liv med udviklingshæmmede børn. Hun startede en Montessoribørnehave i sit eget hjem på Amager og var en af initiativtagerne til Montessorikursus for børnehavepædagoger, som senere blev til Seminariet for Småbørnspædagoger, der blev banebrydende for reformpædagogikken.
I 1930 oversatte hun sammen med skoleinspektør Marie Kirkelund den franske intelligenstest Birnet-Simon til dansk og var med til at standardisere den, så den blev tilpasset danske forhold. Hun udarbejdede 1931 et iagttagelsesskema ”Psykologisk Iagttagelse af Børn”. Begge materialer kom i flere oplag og blev meget anvendte, særlig testen blev meget udbredt og benyttet i det danske skolesystem i årtier.
Af Sofie Rifbjergs store forfatterskab kan nævnes ”Udviklingshæmmede Børn” 1935, ”Børns Kår i Storbyen” 1946, ”Hjælpeskolebørn” 1963 og i 1966 ”Træk af den moderne opdragelses historie”.
Sofie Rifbjerg modtog flere priser i årene 1941 til 1974. Derudover blev hun udnævnt til æresmedlem af Danmarks Socialpædagogiske Forening, Skolepsykologernes Landsforening og Danmarks Hjælpeskoleforening.
Sofie Rifbjerg døde den 12. september 1981 i Dragør.
