Gaden fører til landsbyen Skovsø øst for Slagelse. Indtil
18. august 1993 hed landsbyen officielt Skovse. Stednavneforskere mener, at navnet er en sammentrækning af “Skovhuse”, hvilket giver bedre mening, da der ikke er nogen sø. Det har dog tilsyneladende aldrig haft nogen indflydelse på gadenavnet.
GITTE STRANGE HANSEN, 01-01-2014
Skovsø ligger ca. 4 km øst for Slagelse by. Oprindelig lå den lille landsby lige vest for Skovsø Å, som gennemløber landsbyens jorder. Landsbyen er formentlig opstået ved en naturlig overgang over åen. Arkæologiske fund omkring Skovsø, specielt den øst for liggende Lillevang, tyder på, at området med mellemrum har været befolket i mange tusind år.
Skovsø omtales første gang i 1231 som Schoghusas, senere som Skowhuse. Sprogligt har landsbyen således udviklet sig fra Skovhuse over Skovsø til Skovse. Der er altså tale om et stednavn, der betyder husene/bebyggelsen ved skoven. Stednavnet er nu officielt ændret til Skovsø. Landsbyen ligger i både Sankt Mikkels Landsogn og Ottestrup Sogn.
Skovsø mølle omtales i matriklen fra 1664 som en vandmølle, der fik sin drivkraft fra Skovsø Å. Fire år senere synes vandmøllen at være forfaldet, og en ny mølle omtales som vindmølle og hestemølle, ejet af Jens Møller.
Af rytterdistriktskortet fra 1768 fremgår det, at størstedelen af landsbyens gårde lå syd for den gamle alfarvej, der førte fra Slagelse til Sorø. Nord for vejen lå vindmøllen og tre gårde. Da den helt lige hovedlandevej mellem Sorø og Slagelse blev anlagt omkring 1770, blev der helt undtagelsesvis foretaget et sving på denne landevej, så landsbyens gårde ikke blev berørt. Landsbyens jorder grænsede op til Slagelse, Gudum, Ottestrup og Vedbysønder marker. Landsbyjorden var traditionelt opdelt i Nørremarken, Barnemarken og Skovmarken. Hertil kom det østlige område, Lillevang, der var engareal for samtlige gårde.
Landsbyen blev udskiftet 1792, og matrikuleret i sommeren 1807. Ganske få gårde og møllen blev tilbage i landsbyen. Resten blev udflyttet.
Den sjællandske jernbane skar sig igennem landsbyens jorder 1855. Derved blev en del parceller syd for landsbyen afsondret fra den oprindelige landsbyjord. Omkring år 1900 fandtes der slagter, bager i forbindelse med møllen, skrædder, væver, smed, murer og skomager i landsbyen. Da hovedlandevejen blev rettet ud omkring 1940, forsvandt møllen.
Ved det store motorvejsbyggeri og ikke mindst de tilhørende udfletninger, samt forlængelsen af Nordre Ringgade til den nyanlagte rundkørsel ved Nykøbing Landevej, blev den oprindelige landsby maltrakteret til ukendelighed. Flere gårde er forsvundet, her iblandt Kassebjerggård, der er udlagt til bebyggelse. Dertil er kommet golfklubben med baner nord for den gamle landsby. I terrænet syd for den gamle landsby ligger nu en genbrugsstation og flere industrivirksomheder, der udnytter placeringen op til motorvejen. Den gamle 86 kilometersten, der viste afstanden fra Rådhuspladsen i København, stod midt i landsbyen.
I dag kan det være vanskeligt at se konturerne af den gamle landsby. Specielt nord for hovedlandevejen ses dog stadig et uspoleret stykke landsbymiljø ned til åen.
KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014
Cand.mag. i fransk og latin i 1933. Var lektor ved Vordingborg Gymnasium, da han i 1958 blev rektor for Slagelse kommunale Gymnasium. Efter pensioneringen i 1977 underviste han nogle år i latin ved Høng Studenterkursus. Var medlem af Slagelse Byråd 1962-1970 og Vestsjællands Amtsråd 1970-1974.
BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2014
Denne skoles oprindelse fortaber sig i det dunkle. Vi ved, at Hans Tausen i 1507 kom til Slagelse Skole, og der eksisterer en post i dronning Christines hofholdningsregnskaber fra 1508, som også tyder på, at der har været skole i Slagelse i tiden før reformationen. I øvrigt var det gejstliges opgave at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sikkert været skole på Antvorskov Johanniterkloster længe før reformationen.
I 1551 tillod Christian III, at Hejninge Sogns kongetiende blev tildelt skolemesteren i Slagelse og at den øde kirke, Vor Frue, blev nedbrudt, og at stenene blandt andet blev brugt til skolens bygninger. Endelig foreligger der vidnesbyrd om, at en bjælke over den ældste skolebygning i Slagelse bar årstallet 1554. Dels har der altså været en rektor i byen i 1551, og dels en skole, som måske har været under opførelse, måske under udbygning. Denne nu for længst nedrevne bygning har ligget på Fisketorvet.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård til skolebygning. Det var i denne bygning, at Jens Baggesen, B. S. Ingemann, C. N. Rosenkilde og W. C. Zeise modtog deres elementære skolekundskaber.
I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning, og undervisningen fandt herefter sted i Bredegade 4-6. Den kendteste elev i denne bygning var H.C. Andersen, men også Vilhelm Beck (1829-1901), som i mange år var den bærende kraft i Indre Mission og kemikeren S.M. Jørgensen, gik her. Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums Historie.
I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896, F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.
Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.
Byggeriet af denne skole blev påbegyndt i 1954. Der var i området Elmealle – Fjordvænget – Thiesensalle – Lindealle blevet bygget mange lejligheder, og en aflastning af Korsør Byskole skulle på en eller anden måde etableres. Skolen blev færdigbygget i 1956.
Skolen skulle kun tage elever fra 1. klasse til og med 5. Skolen er senere blevet udvidet, så elever til og med 7. klasse og børnehaveklasse benyttede skolen. Ved omlægning af skolevæsenet i 2006 blev skolen nedlagt og bruges nu til bl.a. genoptræning af behandlede sygehuspatienter.
FREDERIK JAKOBSEN, 01-01-2014
I 1913 blev Slagelse igen garnisonsby efter en del forhandlinger som følge af hærloven af 1909. I første omgang var Hillerød foretrukket frem for Slagelse, men med en kongelig resolution blev det bestemt, at Hillerød skulle udgå af listen over kommende garnisonsbyer.
Kasernebygningerne blev opført af Slagelse Kommune på en 28 tønder land stor grund, der tidligere havde tilhørt præsteembedet ved Sankt Mikkels kirke. Der var tale om to murede vinterkaserner, to sommertræbarakker, gymnastikhus og endelig to munderingsdepoter.
Den tilhørende administrationsbygning, tegnet af arkitekt Svend Sinding, blev opført af staten på en 8000 kvadratmeter stor grund i umiddelbar tilslutning til det kommunale kasernebyggeri..
Øst for den nye kaserne blev der udlagt seks tønder land til en lille øvelsesplads.
Byggeriet blev gennemført på åben mark. Lindevej og Kastanievej blev anlagt som adgangsvej til kasernen fra Valbyvej.
Kommunalbestyrelsen besluttede mod betaling at stille byens arrest og varmbadeanstalt til rådighed for garnisonen for at slippe for udgifterne til en nyopførelse af disse lokaliteter. Byens arrest befandt sig i den gamle kirkelade ved Sankt Mikkels kirke, og badeanstalten lå ret nyopført på Søndre Stationsvej.
Til kasernens behov for øvelsesplads udlagde Slagelse by et 64 tønder land stort areal af Brænderigårdens jord sydøst for byen. Denne store øvelsesplads strakte sig fra Brænderigården ud til Studentersøen, og ned til vore dages Parcelgårdsvej i syd.
Ved Skovstien opførte Slagelse Kommune et garnisonssygehus med plads til 38 senge. Sygehuset blev taget i brug 1913 samtidig med kasernens ibrugtagning. Slagelse Kommune overtog sygehuset i 1924. Til gengæld overtog kasernen det gamle Slagelse Sygehus på Parkvej som infirmeri.
I 1938 blev dette infirmeri afløst af et nyindrettet infirmeri på selve kasernen.
I 1938 blev kasernen gennemgribende moderniseret med opførelsen af staldbygning, vagtbygning, kostforplejning, badeanstalt, varmecentral, det ovenfor omtalte infirmeri, samt ikke mindst tidssvarende toiletinstallationer og centralvarme. Hertil kom en række bygningsændringer, der havde til formål at gøre kasernen mere brugervenlig.
Ligeledes i 1938 blev den lille øvelsesplads øst for kasernen udvidet, ligesom den store øvelsesplads blev væsentligt forøget, så den nu strakte sig ned syd for Parcelgårdsvej.
Kasernens skydebane blev i 1913 indrettet i Karlsgårds Skov med en 200 meter skydebane med fire skivetræk. Benyttelsen af skydebanen var ikke problemfri, idet der ikke var opført dækningsvolde. Ved skydninger måtte der derfor udstilles vagtposter, der skulle sikre, at ingen befandt sig i fareområdet. I perioder med skovfældninger var skydemulighederne stærkt begrænset.
Helt frem til 1959 ejede Slagelse Kommune en del af kasernen. Det var et forhold, der gav anledning til mange besværlige mellemregninger. Efter fælles overenskomst overtog staten hele kasernen i 1959 og blev således eneansvarlig for alle forhold på kasernen.
Kasernen med tilhørende faciliteter var i brug frem til indvielsen af den nyopførte Antvorskov Kaserne i 1975.
I dag ses kun administrationsbygningen på Kastanievej samt enkelte andre bygninger som et minde om Slagelse Kaserne fra 1913 til 1975. Gadenavnet ”Krudthusvej” refererer direkte til det på den gamle kaserne opførte krudthus.
Staten har dog bibeholdt depotområdet på Rosenkildevej.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014
Et af de ældste fund i Nationalmuseets udstilling om Danmarks oldtid er Skaftelevharpunen fra Vestermose.
Den blev fundet i 1941 ca. 500 meter syd for Vestermosegård i Skaftelev nord for Slagelse. Det var gårdbestyrer H.W.Thornsen, der fandt harpunen i en bunke opgravet jord i forbindelse med udgravning af en grøft ved Vestermose.
Harpunen er fremstillet af rensdyrtak og er udformet med ni kraftige takker/modhager på de to sider.
Den er dateret til rensdyrjægertiden/palæolitikum/ældre stenalder for omkring 12.000 år siden.
Det danske område var dengang et sammenhængende landområde med en flod gennem det nuværende Øresund. Denne flod forbandt Den baltiske Issø i det nuværende Østersøen med Atlanterhavet. Nordøst for dette landområde lå iskappen stadig over Skandinavien.
I dette barske landskab begyndte rensdyrene at trække nordpå i jagten efter føde. I hælene på disse dyreflokke kom spredte grupper af jægere, der levede af jagten på disse dyr og samtidig udnyttede rentakkerne til at fremstille redskaber, der kunne anvendes til jagt på andre dyr.
Skaftelevharpunen har været beregnet til fiskeri. Den må være mistet under fiskeri i den langstrakte sø, der senere blev til Vestermose.
Harpunen måler ca. 25 cm og ligger som genstand nummer 10 i Nationalmuseets kronologiske samling i rum 0.
Skaftelevharpunen er en såkaldt toradet harpun. Typen kendes fra rensdyrjægerbopladser på Havel-egnen og Holsten i Tyskland, i Polen og er rigt forekommende i Mellem- og Sydeuropa.
KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014
I 1927 fik Slagelse kommunale Realskole en sproglig 1.g-klasse og blev derved til Slagelse kommunale højere Almenskole. I marts 1928 rykkede skolen fra lokalerne i Skolegade 8 til det tidligere forsørgelseshjem i Herrestræde 11. I 1930 dimitterede skolen for første gang studenter, i alt 18 elever bestod den nysproglige studentereksamen.
I 1935 vedtog byrådet at oprette en matematisk-naturvidenskabelig linie i gymnasiet. I 1944 ændredes skolens navn til Slagelse kommunale Gymnasium. I 1961 blev en ny fagklassefløj ud mod Herrestræde taget i brug. Den anvendes i dag af Voksenundervisnings-centret. I 1962 afholdtes mellemskoleeksamen for sidste gang. I 1968 oprettedes HF-klasser og skolen skiftede navn til Slagelse Gymnasium og HF-kursus. I 1970 dimitteredes det første hold HF’ere og året efter afholdt man realeksamen for sidste gang.
I 1977 flyttede gymnasiet fra Herrestræde til det nyopførte bygningskompleks på Willemoesvej, og i 2001 blev en større ny- og tilbygning i den vestlige ende taget i brug.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Skaftelev mølle med tilhørende bageri blev opført i 1861. Det var gårdmand Jens Hansen, der stod for byggeriet. Han havde fundet grunden i den vestlige del af landsbyen Skaftelev, hvor vejsystemet ledte mod Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Gudum. Den første mølleforpagter var Anders Larsen. Han blev afløst af en ny ejer, der rykkede ind på møllegården i oktober 1864. Helt frem til 1881 var det en rolig periode for Skaftelev mølle og bageri. Dette år overtog Hans Peder Jensen møllen. De følgende år blev ganske urolige for virksomheden. Bageriet fungerede ikke godt, så en lille gruppe personer med friskolelærer Søren Jensen i spidsen købte bageriet og oprettede et andelsbageri.
Ved årsskiftet 1895/96 blev Skaftelev mølle købt af Heinrich Hansen, der viste sig som en dygtig og driftig møller. Han købte andelsbageriet tilbage til møllegården og samlede dermed bygningerne til den oprindelige idé bag byggeriet, nemlig en mølle med tilhørende bageri. Med Henrich Hansen som ejer fulgte en lang og stabil periode, der strakte sig til længe efter besættelsestiden 1940-1945. Sønnen Gunnar Peter Hansen overtog Skaftelev mølle og bageri efter Heinrich Hansen, der døde i 1950.
Skaftelev mølles brødruter blev betjent med varevogne, der dækkede et meget stort område omkring Skaftelev. Selve mølleriet standsede omkring 1960, hvor møllen blev revet ned. Bageriet fortsatte helt til 1966, hvor Gunnar Peter Hansen solgte Skaftelev mølle til Slagelse Brødfabrik, der straks lukkede bageriet og fik tinglyst, at der aldrig mere måtte produceres brød til udsalg på matriklen.
Bygningerne ligger fortsat, hvor der tilbage i 1861 blev bygget et imponerende, komplet mølleanlæg.
KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2016
Litteratur:
Knud Bruun Rasmussen: “Skaftelev Mølle – et erhvervseventyr på landet” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland. Årbog 2013.