Følgende stationsforstandere har gjort tjeneste i Slagelse, dels ved den første station fra 1856, dels ved den senere anlagte station fra 1892. Oplysninger om den enkelte stationsforstander kan søges under navnet.
I Slagelse findes to specialskoler, som hver især tilbyder undervisning til elever med særlige problemer.
På Klosterbanken 19 ligger Klostermarkens Skole, der underviser børn med omfattende indlærings-, trivsels-, kontakt – og adfærdsproblemer i aldersgruppen 6 – 17 år.
Undervisningen foregår i små grupper og i et tæt samarbejde med forældrene.
Klostermarken Skole flyttede per 1. august 2016 ind i helt nyistandsatte lokaler på den gamle Nørrevangsskole.
På Rosenkildevej 85 ligger Rosenkilde Skole.
Denne skole er en del af Autisme Center Vestsjælland.
Der er omkring 125 elever i Rosenkilde Skole, hvoraf en del komme fra andre kommuner.
Skolen tilbyder vidtgående specialundervisning til børn og unge mellem 6 – 18 år.
Der finder undervisning sted fra 0. til 10. klasse.
Det Danske Pigespejderkorps blev på landsplan stiftet 10.10.1910. I Skælskør blev ”den kvindelige spejderafdeling” oprettet den 7. juni 1923 ved et møde på Postgården. Den første tropsfører blev organistinde Agnes Elise Georgine Trampedach. Hun havde som hjælper frk. Andersen, politikontoret. Der meldte sig 15 unge piger. Første tropsråd bestod af fru sagfører Hansen, fru købmand Harder Jørgensen, fru Bjerregård og redaktør Nielsen. Man holdt møder i administrationsbygningen, og allerede i december samme år forærede hotelejer Bjerregaard troppen en smuk stander.
Der var en pause i troppen fra 1924 til 1937-1938, hvor fru politimester Grüner og frk. Else Nielsen (datter af glarmester Valdemar Nielsen) tog over. I 1951 flyttede tropsfører Tove Ottesen til Asaa, hvor hendes mand blev postmester, og det medførte, at troppen lå stille indtil 1966, hvor Irene Willenbrock blev tropsfører.
Troppen har kørt fint lige siden med store og små spejdere. I starten holdt man til på Kanehøj Mølle, derefter i lokaler i Vestergade (Frausings gård), inden der blev råd til egen hytte bag Hesselbyvej i 1970. Sidste gruppeleder m.m. var Lisa Medici, som har været aktiv leder ca. 20 år.
Sorterup – Ottestrup Centralskole blev indviet 10. januar 1956. Dermed samledes begge sognes skolesøgende børn på et sted i de dengang moderne bygninger.
I tilknytning til skolen blev der opført lærerboliger og en bolig for pedellen, der nu indgik som et naturligt led i skolens dagligdag. Indtil da havde det været lærerens opgave at tænde op i kakkelovnene i de enkelte klasselokaler ude på de gamle skoler. Ligesom andre centralskoler fra 50-erne blev skolen indrettet med skolekøkken, gymnastiksal, sløjdsal og kantine.
Skolen havde i 1968 137 elever og seks lærere. Ved strukturtilpasningen i 1991 blev skolen lukket og skoledistriktet lagt sammen med Hallelevskolens distrikt. Derefter søgte børnene fra området til den ”nye” Vestermose Skole, og et skolebusnet blev oprettet for at transportere eleverne den lange vej til Hallelev (Vestermose Skole).
Skolebygningen fungerer i dag som produktionsskole.
I hovedskolerne (Sorterup og Vedbysønder) undervises i maj, juni og juli fra 7 til 1; i marts, april, september og oktober fra 8 til 2; i november, december, januar og februar fra 9 til 3.
I pogeskolerne undervises om sommeren fra 8 til 1 og om vinteren fra 9 til 2, samt en time håndgerning hver dag efter skoletid.
C.
Skolegangsordenen: Hver klasse 3 hele dage ugentlig.
D.
I hovedskolerne undervises i dansk, religion, skrivning, regning, historie, geografi, sang og gymnastik.
Dansk og skrivning 8 timer i begge klasser.
Religion 3 timer i begge klasser.
Regning 3 timer i begge klasser.
Historie, geografi og anskuelse 3 timer i begge klasser.
Sang 1 time i begge klasser.
I alt ugentlig 18 timer.
I pogeskolerne undervises i:
Dansk 7 timer i 1. klasse og 6 timer i anden klasse.
Religion 4 halve timer i begge klasser.
Skrivning 2 timer i begge klasser.
Regning 6 halve timer i begge klasser.
Historie, geografi og anskuelse 6 halve timer i begge klasser.
Enelærerembede. Gennemsnitelevtal 1898 var 55, fordelt på to klasser. Sorterup Skoledistrikt, bestående af Sorterup, Næsby og Tyelse, samt Vedbynørre med undtagelse af tre gårde. Enelærerembede. Lærerens løn 1120,00 kroner med tillæg på 400,00 kroner. Bolig 4 værelser på 132 kvadratalen. Have på 905 kvadratalen. Kirkesangerløn 100,00 kroner Kirkebylærerløn 20,00 kroner. Til skolen blev leveret 6 favne brænde.
Næsby Pogeskole.
Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 38, fordelt på to klasser Heraf kom 6 elever fra fremmed skoledistrikt.Skoledistrikt sammenfaldende med Sorterup Skole. Pogelærerindeembede. Pogeskolelærerindens løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Yderligere løn 150,00 kroner. Bolig to værelser på i alt 58 kvadratalen. Haven på 756 kvadratalen.
Til pogeskolen blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.
Vedbysønder Skole.
Enelærerembede. Gennemsnitselevantal 1898 var 73, fordelt på to klasser. Vedbysønder skoledistrikt, bestående af Ottestrup, Vedbysønder, Devitsrød, Skovsø, 3 gårde fra Vedbynørre, Nykobbel, Valdemarskilde, Lille Frederikslund med tilhhørende huse, et hus i Valdbygårds Skov og to huse i Treskelsskov. Enelærerembede. Lønnen var 1060,00 kroner med tillæg på 700,00 kroner. Bolig på 6 værelser med i alt 178 kvadratalen. Haven var 2441 kvadratalen. Kirkesangerlønnen var 100,00 kroner med tillæg på 20,00 kroner. Der blev leveret 8 favne brænde og 14 tønder tørv.
Ottestrup Pogeskole.
Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 25 elever. Skoledistriktet var sammenfaldende ved Vedbysønder Skole. Pogeskolelærerindeembede. Løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Dertil løn på 50,00 kroner for undervisning i håndgerning på hovedskolen i Vedbysønder. Bolig på et værelse med 36 kvadratalen. Der blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.
Således vedtaget ved møde i præstegården i nærværelse af lærerne fra Sorterup og Vedbysønder.
Sorterup Præstegård 30. august 1899.
Fr. Harboe (sognepræst), Jørgen Nielsen og Hans Hansen.
I Sorterup tæt ved kirken og landsbyens gadekær blev der opført en rytterskole i 1722.
Her blev der holdt skole frem til 1915, hvor der blev opført en ny skole på Næsbyskovvej, næsten midt i sognet. Den gamle, stærkt ombyggede rytterskole, ligger fortsat på det oprindelige sted, nu i privat eje.
Skolen på Næsbyskovvej fungerede frem til opførelsen af centralskolen, som Ottestrup og Sorterup var fælles om. I Sorterup sogn var der således to skoler, nemlig forskolen i Næsby ved Skoven og skolen på Næsbyskovvej.
Lærerstaben 1723-1956
Jens Josva Ejdel 1723 – 1728
Niels Guldberg 1728 – 1732
Christen Hager, student, 1732 – 1739
Ole Harboe, student, 1739 – 1787. Afgik i en alder af 80 år.
Peter Falch, 1787 – 1799
Poul Arngrimson, student, islænding 1799 – 1805
Peter Christopher Hammer, student, nordmand, 1805 – 1813
Jens Bisserup, 1813 – 1817
Peder Enevoldsen, 1817 – død 3. april 1829. Kirkesanger. Uddannet på landets første præstegårdsseminarium i Vesterborg.
Mandrup Poulsen, 1829 – 1831. Uddannet på Jonstrup.
Niels Hansen, 1831 – 1832
Anders Anthon, 1832 – 1834
C.E. Møller, 1834 – 1836
Johannes Christian Hager, født på Frederiksberg, 1836 – 1860
Jacob Christian Dippel, født i København, 1860 -1871
Laurits Peter Sommer, født i Rønne, 1871 – 1887
Orelius Olsen, født i Munkebjergby. Uddannet i Jelling. 1887 –
1905.
Valdemar Olsen, 1905 – 1909.
Anders Nielsen, 1909 – 1919.
Hans Kristian Marius Hansen, 1919 – 1946
C.R. Petersen, 1946 – 1953
Harry Olsen 1954 – 1955
Diverse vikarer indtil skolen blev lukket i januar 1956.
I Smedegade 27 (matr. nr. 197a) lå acciseboden (opført 1798), hvor konsumtionsbetjenten boede. Han skulle opkræve accisen, en skat på fødevarer, brændsel, hø, halm, huder og byggematerialer, som blev indført til byen. Boden ejedes af Generaltoldkammeret. Konsumtionsskatten ophævedes 1851, og derefter kom acciseboden i privat eje. I 1928 var acciseboden blevet så forfalden, at den daværende ejer, malermester Henriksen, ville rive den ned. Køge Museum var interesseret i at overtage bygningen, men Henriksen mente, at den skulle forblive i Slagelse. Han forærede materialerne til Forskønnelsesselskabet, som lod bygningen genopføre i Anlægget ved Parkvej. Ved den lejlighed opførtes en mindre sidebygning.
