Rasmussen, Eigil (1918-2014), politiker og centerchef Vestsjællandscentret

Eigil Rasmussen stammede fra Nakskov og kom som femårig til Slagelse.
I 1937 blev han nysproglig student fra byens gymnasium i Herrestræde, hvorefter han blev uddannet inden for kolonial og en gros.

I 1960’erne og 1970’erne oplevede man her i landet en trend mod centerdannelse, og Rasmussen blev hentet ind som den person, der skulle sælge og markedsføre Vestsjællandscentret i Slagelse. Gennem 18 år var han centrets førstemand, og han var derfor med til at starte Slagelse Museum, som senere flyttede til Bredegade 11.

Hans interesse for sport, politik og kultur gjorde ham til en stor drivkraft i Turistforeningen, Kulturkredsen og Slagelse Kunstforening.

Han var medstifter af Centerlisten, som stillede op til byrådsvalget flere gange. Denne tværpolitiske liste havde kandidater i byrådet i to perioder.
Ved valget i 1966 fik listen to kandidater valgt. Eigil Rasmussen var den ene, og han sad i byrådet i perioden 1966-70. Centerlistens hovedtema var ”langtidsplanlægning”, og ”sigtet var at gøre Slagelse til et landscenter og et center for handel, industri, uddannelse og kultur”.

Eigil Rasmussen, som var en af Slagelses helt store drivkræfter og initiativtagere gennem årtier, har flere gange skrevet om sit liv i årbogen Jul i Slagelse. Sidste gang var i 2011, hvor han skrev om sine lærere i gymnasietiden. I årene før havde han skrevet om Jesper-foreningen og Centerlisten. I 1989 blev han udnævnt til årets Jesper – det nærmeste man kan komme til at blive æresborger i Slagelse.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur
Hansen, J. (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og UgeNyt nr. 52 (2014) s. 12.
Riis Larsen, B. (2011): Nogle almenskoleikoner. Eigil Rasmussen i samtale med Børge Riis Larsen. I: Jul i Slagelse s. 18-21.

Rancke Madsen, Adolph Marius Nicolai (1870-1954) stationsforstander

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen var født i Odense 27.5.1870. Han blev døbt i Sankt Knuds Kirke den 10.7 samme år. Hans forældre var rebslagermester Frederik Adolph Madsen og Ane Margrethe Henriksen.

Han blev elev ved DSB 1.6.1886 og udnævnt til assistent 1.7.1888. Derefter gjorde han tjeneste ved ingeniørregimentet, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant 1891.

Adolph blev gift med Helga Larsen 1.5.1902 i Aarhus.

Udnævnt til overassistent 1.4.1911 i Nykøbing Falster, hvor han gjorde tjeneste frem til 1.4.1920. Derefter blev  han forflyttet til Odense.

I perioden 1.6. 1928 til 1.7. 1929 var Adolph Marius Rancke Madsen stationsforstander i Slagelse.

Frem til pensioneringen 1.6. 1935 var han stationsforstander i Odense.

I januar 1934 blev Adolph Marius Rancke Madsen udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Fra 1916 til 1924 var han medlem af DSBs eksamenskommission.

Efter pensionering blev Rancke Madsen i Odense, hvor han blev direktør for Odinstårnet, der blev sprængt i luften i 1944.

Rancke Madsen døde på sin bopæl i Gladsaxe midt i september 1954.


KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Privatskoler i Slagelse

Vejviserne for Slagelse kan berette om et antal privatskoler, der med til at færdigtegne billedet af skolebilledet i Slagelse by.

Vejviseren for 1891 – 93.

Frøken Branners Pigeinstitut. Fruegade.

Frøken Salomons Pigeskole. Jernbanevejen.

Frøken Drechsels Pigeskole. Nygade.

Frøken Lunds Skole for Småbørn. Slotsgade.

Fru Heilmans Skole. Løvegade.

Fru Kapels Skole. Bredegade.

Vejviseren 1910 – 14.

Slagelse private mellem- og realskole. Højere pige mellem – og realskole og børnehave. Frederiksgade. (Tidligere Frøken Branners Pigeinstitut)

Frøken Salomons Skole. Søndre Stationsvej.

Frøken Lunds Skole for mindre børn. Slotsgade 32.

Frøken Th. Ravns skole for mindre børn. Smedegade 10.

Fru Wissing- Michelsens skole for piger og små drenge. Søndre Stationsvej.

Vejviseren 1915 – 1918.

Frøken Ravns skole er flyttet til Skolegade.

Fru Wissing-Michelsens skole er flyttet til Løvegade 73.

Vejviseren 1920 – 1923.

Fru Wissing- Michelsens skole er nu flyttet til Tordenskjoldsgade.

Vejviseren 1933 – 1934.

Nu er kun Slagelse private mellem og realskole på Frederiksgade tilbage. Denne skole er i dag kendt som Dyhrs Skole.

Knud B. Rasmussen. November 2017

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen blev født 23. marts 1859 i Ullerup sogn, Sundeved. Hans far var skovfoged Christen Philipsen.

Han blev uddannet ved landbruget og var mejerielev på Ladelund Landbrugsskole i 1881. Derefter bestyrede han Ladelunds mejeri. Hans Peter Philipsen giftede sig med Annette Jørgensen i oktober 1883. Han var forpagter på en gård med tilhørende mejeri i Outrup nord for Varde. I 1885 blev han mejeribestyrer på andelsmejeriet Kildevæld i Taulov. Fra 1887 til 1892 var Philipsen formand for Dansk Mejeristforening. I denne periode var han ansat som repræsentant hos firmaet H.C.Petersen.

I efteråret 1892 flyttede han til Slagelse med sin lille familie, der nu talte to sønner Thorulf (født 1884) og Olav (født 1890). 30. oktober 1892 løste Philipsen borgerskab i Slagelse som købmand på adressen Løvegade 22. Det næste års tid må han have brugt på at etablere sin maskinfabrik for mejerimaskiner. Han hentede blandt andet sin storebror Christian til byen og ansatte ham specielt som modelsnedker. I august 1894 løste Philipsen borgerskab for Maskinfabrikken og dermed var firmaet H.P.Philipsen en realitet. Hans to sønner blev udlært på fabrikken og deltog i udviklingen af mejerimaskinerne, som firmaet leverede over hele landet til den voksende mængde af små mejerier. Eksempelvis oprettede firmaet en filial på Bornholm for at kunne service mejerierne på øen med nybyggeri og maskiner. Firmaet var også kendt i udlandet, hvilket vidner om kvalitet og initiativ. Blandt andet udstillede firmaets maskiner på udstillinger i England.

Som sønderjyde blev Hans Peter Philipsen udpeget til at afsløre genforeningsstenen i Anlægget i 1920, en begivenhed, der blev overværet af omkring 5000 begejstrede borgere. Philipsen var medlem af byrådet fra 1903 til 1909. Han var i den periode formand for det kommunale ”Mullerup Havneudvalg”.

Hans Peter Philipsen døde 13. januar 1925. Firmaet blev drevet videre og blev omdannet til aktieselskab oktober 1934. Omkring 1960 måtte firmaet lukke. De små mejeriers tid var forbi. Dermed forsvandt også grundlaget for firmaet H.P.Philipsen.              

Knud Bruun Rasmussen. November 2016

Hans Peter Philipsen (1859-1925)

Sandholm

Sandholm, i daglig tale Sankholm, ligger i fladvandet mellem Glænø og Basnæs skov. Øen er på 2 tdr. land, med en klint mod vest. I 1830-1850 boede fiskeren og husmanden Rasmus Holger, hans kone Kirsten og deres fem børn der. Holger havde gravet ind i klinten, som dannede de tre vægge. Der var så kun en formur med indgangsdør af tømmer til rejsning, og brædder til loftet fik han fra Basnæs Skov, hvor han var gode venner med skovfogeden i Purrehuset. Det lyder meget primitivt, men Kirsten holdt hjemmet fint med hvidkalkede vægge, og ”mere hyggeligt hjem havde hun ikke været i,” fortalte en gæst efter et ålegilde. Holger fiskede med ålejern, flynderbrodt og rejehætte fra sit hjemmelavede fartøj, der lignede et dejtrug, og efter en god fangst solgte han fisk ovre på Sjælland. Eller måske rettere byttede sig til rugbrød, sigtebrød, flæsk, pølse osv. Han var også specialist i at bygge løvhytter til den traditionelle fest i skoven 2. pinsedag. Kirsten var en dygtig husmor, der passede børn og ko og gris og fremstillede det tøj, familien skulle bruge. Børnene måtte vade til Sjælland, når de skulle i skole i Ørslev eller besørge andre ærinder. De var vistnok kommet ud at tjene, da Holger – som var epileptiker – druknede i sin båd. Som enke kom Kirsten til at dele et lille rum i en rønne i Stubberup med en anden enlig kvinde, men sin sidste tid tilbragte hun hos en datter og svigersøn i Kildehuset i Snedinge. Sandholm har ikke været beboet siden.

SIDSEL JACOBSEN 01-01-2014

Litteratur
Artikel af rentier Christen Jensen, Stubberup, i: Skelskør og Omegn, 4. februar 1938

Petersen, Hans Burchart (1917-2006) – ‘Den røde godsejer’

Hans Burchart Petersen blev født  18. juni 1917 i Slagelse som søn af vognmand Hans Petersen.

Hans Burchart Petersen startede sin skolegang på Østre Skole, men han skiftede til Dyrhrs skole efter 4. klasse. I 1934 startede han som elev i ØKs eksportafdeling, hvilket medførte en udstationering i Kina, Japan og Afrika. Efter hjemkomsten og satte udbruddet af Anden Verdenskrig en stopper for kommende udstationeringer. I stedet for blev han forvalter på valbygården. Efter tiden på Valbygården tog Niels Burchart Petersen til København, hvor han læst på handelsskolen Niels Brock. Efter indgåelse af ægteskab med Gudrun Petersen købte ægteparret godset Bjergbygård nær Holbæk af prins Axels bror. Godset forblev deres ejendom i 44 år. Efter salget flyttede familien til Slagelse.

Burchart var medlem af Folketinget fra 1970-1979 for Socialdemokratiet, kaldet ‘Den røde godsejer’ af Per Hækkerup. I 1976 blev hans parlamentariske immunitet ophævet efter en personpåkørsel. Hans intersser lå indenfor husmandsbevægelsen, kolonihaverne og Forsvaret.

Fra 1979-1990 arbejde Hans Burchart Petersen i Australien om vindyrker og dansk konsul. De sidste leveår indtil hans død 28. september 2006 var han igen bosiddende i Danmark.

Hans Burchart Petrsen var præsident for Dansk-Canadisk Selskab, Dansk Folkehjælp og Den Danske Forening i Nairobi. Han var bl.a. Ridder af Dannebrog.

I 2003 udgav han selvbiografien: Den Røde Godsejer fortæller.

Poul Hansen, november 2017

Pedersen, Waldemar (1889-1956), chefredaktør

Født: 9. juni 1889 i Store Heddinge

Død: 8. september 1956 i Slagelse

Waldemar Pedersen kom fra et grundtvigiansk bondehjem, men fik dog en akademisk uddannelse som journalist. Interessen for jura, journalistik og ikke mindst politik havde han haft siden barndommen. På den politiske front opnåede han i en ung alder en vis pondus, og i 1901 stod Waldemar som modkandidat til Thorvald Stauning til folketingsvalget.

I 1914 fik Waldemar en juridisk embedseksamen og blev nærmest øjeblikkeligt tilknyttet Sorø Amtstidende som redaktionssekretær. I 1916 blev han sendt til København som korrespondent for at dække Rigsdagen, samme år fik han sin bestalling som fuldmægtig jurist, men denne blev hurtigt skrinlagt, da Waldemar nu fokuserede på sit journalistiske arbejde.

Som skribent måtte Waldemar slide hårdt for at give sin stil, der oprindelig var stemplet af jurastudiets knirkende begrebsapparat, en enkel og direkte form med appel til en bred læserkreds.

I 1917 indgik Waldemar som medredaktør for Sorø Amtstidende, og overtog i 1933-1938 det fulde ansvar som redaktør og direktør for avisen.

Efter Anden Verdenskrig udtrykte han på mange måder modstandsbevægelsens synspunkter, især i retsopgøret. Han støttede den aktive Sydslesvig-bevægelse og var en af de tidligste og mest energiske talsmænd for Danmarks tilslutning til NATO. Hans engagement i disse spørgsmål var utvivlsomt farvet af begivenheden 23. maj 1944 på Rådhuspladsen i Kbh. da han sammen med sin søn, der var sabotør, blev holdt op af Gestapo. Sønnen blev ramt af skud og døde to dage senere i tysk forvaring.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Waldemar Pedersen

Papirindustri i Slagelse

I en lang årrække var der ikke mindre end fire papirvirksomheder aktive i Slagelse.

Udover den kun af navn kendte virksomhed Papirindustrien fandtes

– Dansk Poseindustri.

Dansk Poseindustri residerede i Klingenberg. Deres vigtigste varer var poser.

– Papierkompagniet

Papirkompagniet var beliggende på Lindevej. Firmet blev oprindeligt startet af Bastue Jacobsen. Firmaet forhandlede i papirvarer og fyrværkseartikler.

– Knudsen og Jørgensen

Knudsen og Jørgensen blev oprettet i 1921. Efter en beskeden start voksede firmaet og blev leverandør til store dele af Sjælland. Firmaet residerede i en nybygning i Hestemøllestræde 4.

Derudover producerede mejeribrugets emballagefabrik Danapak og tapetfabrikken Zemi papirvarer i Slagelse.

Poul Hansen, 19-09-2017

Bastue Jacobsens papirpose- og knallertfabrik. Bastue Jacobsen fik borgerskab i august 1899.
Knudsen & Jørgensen papir en gros, Hestemøllestræde 4.
Grosserer Mogens Knudsen.
Trykt i Sjællandske Tidende 06-09-1970

Ottestrup

Landsbyen Ottestrup ligger ca. 4 kilometer nordøst for Slagelse.
Landsbyen er specielt kendt for sin kirke, der i sit ydre er en traditionel, dansk landsbykirke, og som i sit indre rummer fantastiske kalkmalerier.
Landsbyens navn består af forstavelsen Otte, der på olddansk er det samme som Ottar. –rup betyder rydning eller udflytning.
Ottestrup betyder således Ottars udflytning/udflytterlandsby. Ottestrup nævnes i 1186 som Othinstorp.
Landsbyens jorder er omgrænset af Vedbynørre, Skovsø og Vedbysønder landsbyjorder.
Landsbyen har et forsamlingshus ved den gamle hovedvej. Her lå også forskolen fra 1910 til 1954.
Ottestrup centralskole blev bygget nord for landsbyen og indviet 1955. Den blev lukket 1990, og bygningerne overgik til at huse en produktionsskole.
Ottestrup blev udskiftet så tidligt som 1772.
Tilbage i den oprindelige landsby med blot fem gårde ligger i dag kirken omgivet af enkelte gårde og huse.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Omø Andelsmejeri

Omø Andelsmejeri blev oprettet i 1892 af 25 landmænd på øen. Der var afholdt et møde den 16. marts 1892. Her må man have besluttet at oprette andelsmejeriet, da man valgte en foreløbig bestyrelse.  Der blev afholdt nyt møde/generalforsamling den 31. marts, hvorfra følgende referat foreligger:
“I anledning af at der skal oprettes et andelsmejeri her på Omø blev der den 31. marts 1892 afholdt et møde eller generalforsamling hos sognefoged Christen Olsen, hvor det blev vedtaget, at den i mødet den 16. marts dette år foreløbige valgte bestyrelse, som består af gårdmændene Christen Olsen, Niels Christensen, Rasmus Rasmussen, Christian Christoffersen og Niels Hansen skulle vedblive at fungere i den tid som lovene foreskriver, og bemyndiges til at varetage alt, hvad der vedkommer mejeriet og dets bygning samt optage det nødvendige lån og anskaffe det jordstykke, hvorpå bygningen skal opføres. Det vedtoges at interessenterne selv skulle levere de kampesten, som ville medgå til grunden til mejeribygningen og udføre alle kørsler til bygningens opførelse uden nogen godtgørelse. Lovene blev med det samme vedtaget og underskrevet”.

Omø Andelsmejeris love blev den 31. marts 1892 underskrevet af 25 landmænd på Omø. De forpligtigede sig dermed til, for et tidsrum af 12 år, at levere al den mælk deres køer giver til Omø Andelsmejeri. Gårdmand og sognefoged Christen Olsen blev mejeriets første formand.

Den 8. maj 1892 traf bestyrelsen aftale med murer Rasmus Pedersen Langeland om at udfører alt murerarbejdet ved opførelsen af mejeriet for en samlet pris af 525 kroner. Den 12. maj 1892 underskrev bestyrelsen købekontrakt vedrørende byggegrund til mejeriet. Samme dag traf bestyrelsen aftale med tømrer Peder Nielsen om at udføre alt tømrer- og snedkerarbejde for en pris af 465 kroner. Ligeledes blev det den 12. maj besluttet at optage et lån i Holsteinborg Sparekasse på 10.000 kr. På et møde den 9. juli 1892 overdroges det til Niels Hansen og Rasmus Rasmussen at tage ind til Skælskør for at modtage dampkedlen og maskineriet til mejeriet og sørge for at få det befordret videre til Omø. Den 22. juli 1892 blev maler Olsens tilbud på malerarbejdet vedtaget, og den 3. september 1892 fik Julius Kastrup de aftalte 600 kroner for mejerigrunden. 

Omø Andelsmejeri startede driften i september måned 1892. Første mejeribestyrer var Anders Madsen født den 17. februar 1852 i Hesselager, Svendborg amt. Anders Madsen kom til Omø fra Hou i Snøde sogn på Langeland i 1892. Med en mejerske som medhjælp drev han mejeriet til sin død i 1918. I 1920 var der 32 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Valdemar Møller født den 8. december 1890 i København. Valdemar Møller var uddannet mejerist og havde været på mælkeriskole i 1918-19. Han var mejeribestyrer indtil 1952, hvor han stoppede efter 32 år på Omø.

Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1929. Dette år blev der indvejet 0,73 mill. kg. mælk og produceret 30.000 kg. smør. På Omø blev der solgt 6.963 kg. sød mælk, 4.618 kg. skummet- og kernemælk samt 1500 kg. smør. Resten af smørret blev solgt til grossist. Der blev ikke produceret ost på mejeriet. Omø Andelsmejeri havde i 1931 36 leverandører med cirka 200 køer. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Valdemar Møller og en elev. På Omø blev mælkekørslen ikke udliciteret, den enkelte leverandør havde selv ansvar for at levere sin mælk på mejeriet. To leverandører kørte i mange år mælketur til mejeriet, en fra den sydlige del af øen og en fra den nordlige. De afregnede så selv med de leverandører, hvis mælk de medbragte. Nogle landmænd kørte selv til mejeriet med mælken på en såkaldt gig forspændt en hest. Der var detailsalg af mælk og smør fra mejeriet.

Fra midten af 1900-tallet tog udviklingen fart. Inden for mejeribruget skete effektivisering og sammenlægning/nedlægning af andelsmejerier. På et bestyrelsesmøde i Omø Andelsmejeri den 29. september 1966 forelå opsigelse fra to leverandører. Da der samtidig var opsigelse fra mejeribestyrer Egon Offersen, som havde fået stillingen som mejeribestyrer på Sejerø, drøftede bestyrelsen mejeriets fremtid. Man vedtog enstemmig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og der anbefale at nedlægge mejeriet.

På den ekstraordinære generalforsamling blev det med 18 stemmer for, 4 imod og 2 blanke vedtaget at nedlægge mejeriet. Det blev ligeledes vedtaget at mælken skulle leveres til Andelsmejeriet “Godthaab” i Skælskør.
Sidste ordinære generalforsamling blev afholdt den 2. november 1966. Her blev nedsat et likvidationsudvalg. Efter generalforsamlingen var der afskedsfest for mejeribestyrer Offersen og frue.

Likvidationsudvalget afholdt afsluttende generalforsamling den 24. oktober 1969, hvor andelshaverne fik udbetalt de 64.000 kr., der var indkommet ved salg af mejeriets bygninger. Mejeribygningerne på adressen Havnevej 8 Omø benyttes her i 2011 til beboelse.           
 
Formænd:
Christen Olsen 1892-1893
Rasmus Rasmussen1893 -1898
Rasmus Olsen 1898-1899
Christian Hansen 1899-1901
Niels Christensen 1901-1903
Ole Christensen 1903-1909
Christian Rasmussen 1909-1911
N. Christian Hansen 1911-1912
O. Nielsen 1912-1916
Niels Chr. Nielsen 1916
Niels Christensen 1916-1928
Ole Christensen 1928-1937
Georg Rasmussen 1937-1938
Hans Nielsen 1938-1946
Chr. F. Christiansen 1946-1948
Harald Hansen 1948-1962
Leo Larsen 1962-1966
Ole Christensen 1966-1969

Mejeribestyrere:
Anders Madsen 1892-1918
Georg Nielsen 1918-1920
Valdemar Møller 1920-1952
Hundebøl 1952-1960
Egon Offersen 1960-1966

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014