Finn Haagen Rasmussen var født i Roskilde 27.2.1923. Han var sømand og blev i 1944 knyttet til modstandsarbejdet i Slagelse. Han deltog bl.a. i våbenmodtagelse fra luften og i sprængningsaktioner. Han havde blandt kammeraterne et ry for at være dristig og undertiden overmodig.

Den 11.4.1945 blev Finn Haagen Rasmussen anholdt, forhørt og formentlig torteret. Næste morgen skulle han vise tyskerne et våbenlager på Løvegade 16. Han forsøgte at flygte ned ad gaden, men blev skudt ved porten til nummer 20. Umiddelbart efter blev han kørt bort til et ukendt sted. Der skulle gå næsten et halvt år, før hans lig omkring 1. oktober 1945 blev fundet i Slagelse Lystskov. Tyskerne havde smidt ham i en skyttegrav, der var blevet tildækket. Kort tid efter fundet blev Finn Haagen Rasmussen begravet på Sankt Mikkels Kirkegård, afd. K. 42.

Monumenter:

Mindeplade Løvegade 20, afsløret 29.8.1945

Mindesten foran Sankt Mikkels Kirke

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Ernst Wilhelm Sarauw blev født i Sorø den 15. april 1845 og døbt den 13. juni samme år. Han var søn af forstinspektør ved Sorø Akademis skovvæsen og ejer af Sorø mølle Julius Sarauw og Oline Henriette, født Pedersen.

Ernst voksede op i Sorø, hvor han tog realeksamen i 1862. Han meldte sig frivilligt den 8. januar 1864 for at deltage i krigen mod Preussen. Den 20. april blev han hjemsendt, men opretholdt forbindelsen til hæren, hvor han blev sekondløjtnant af reserven i 1867. Han blev efterfølgende optaget i Infanteriets krigsreserve. Ernst læste i disse år jura og blev cand. jur. i sommeren 1867. I efteråret 1867 gjorde han tjeneste ved 16. bataljon frem til den 1. oktober 1869.

Han påbegyndte derefter en uddannelse inden for jernbanevæsenet. Han blev ekstraassistent ved Sjællandske Jernbaner 1. november 1869. Denne uddannelse førte frem til en udnævnelse til stationsforstander ved den nyåbnede Mørkøv station den 1. januar 1875. Året før var han blevet gift med Hanne Margrethe Strange, der var datter af godsforvalter på Vennerslund ved Maribo, Hans Erich Eliasen Strange.

Ernst Sarauw blev afskediget fra krigsreserven i 1880.

Fra den 1. oktober 1884 blev han ansat som stationsforstander (stationsinspektør) på stationen i Slagelse. Det blev således Ernst Sarauw, der var leder af jernbanedriften i Slagelse i den store omlægningsperiode, hvor den gamle station nord for byen blev afløst af en ny bynær station med stort sporareal i 1892.

Sarauw blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen i 1910. Han var endvidere tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864.

Ved udgangen af oktober 1915 blev han afskediget, da han var fyldt 70 år. Ægteparret flyttede derefter til Vanløse. Sarauw døde midt på sommeren 1916. Han blev begravet den 22. juni 1916.

Sarauw må siges at være en særdeles veluddannet stationsforstander med erfaringer fra hæren, juraen og den lange uddannelse inden for jernbanevæsenet.

KNUD BRUUN RASMUSSEN 01-01-2014

Eigil Rasmussen stammede fra Nakskov og kom som femårig til Slagelse.
I 1937 blev han nysproglig student fra byens gymnasium i Herrestræde, hvorefter han blev uddannet inden for kolonial og en gros.

I 1960’erne og 1970’erne oplevede man her i landet en trend mod centerdannelse, og Rasmussen blev hentet ind som den person, der skulle sælge og markedsføre Vestsjællandscentret i Slagelse. Gennem 18 år var han centrets førstemand, og han var derfor med til at starte Slagelse Museum, som senere flyttede til Bredegade 11.

Hans interesse for sport, politik og kultur gjorde ham til en stor drivkraft i Turistforeningen, Kulturkredsen og Slagelse Kunstforening.

Han var medstifter af Centerlisten, som stillede op til byrådsvalget flere gange. Denne tværpolitiske liste havde kandidater i byrådet i to perioder.
Ved valget i 1966 fik listen to kandidater valgt. Eigil Rasmussen var den ene, og han sad i byrådet i perioden 1966-70. Centerlistens hovedtema var ”langtidsplanlægning”, og ”sigtet var at gøre Slagelse til et landscenter og et center for handel, industri, uddannelse og kultur”.

Eigil Rasmussen, som var en af Slagelses helt store drivkræfter og initiativtagere gennem årtier, har flere gange skrevet om sit liv i årbogen Jul i Slagelse. Sidste gang var i 2011, hvor han skrev om sine lærere i gymnasietiden. I årene før havde han skrevet om Jesper-foreningen og Centerlisten. I 1989 blev han udnævnt til årets Jesper – det nærmeste man kan komme til at blive æresborger i Slagelse.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur
Hansen, J. (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og UgeNyt nr. 52 (2014) s. 12.
Riis Larsen, B. (2011): Nogle almenskoleikoner. Eigil Rasmussen i samtale med Børge Riis Larsen. I: Jul i Slagelse s. 18-21.

Adolph Marius Nicolai Rancke Madsen var født i Odense 27.5.1870. Han blev døbt i Sankt Knuds Kirke den 10.7 samme år. Hans forældre var rebslagermester Frederik Adolph Madsen og Ane Margrethe Henriksen.

Han blev elev ved DSB 1.6.1886 og udnævnt til assistent 1.7.1888. Derefter gjorde han tjeneste ved ingeniørregimentet, hvor han blev udnævnt til sekondløjtnant 1891.

Adolph blev gift med Helga Larsen 1.5.1902 i Aarhus.

Udnævnt til overassistent 1.4.1911 i Nykøbing Falster, hvor han gjorde tjeneste frem til 1.4.1920. Derefter blev  han forflyttet til Odense.

I perioden 1.6. 1928 til 1.7. 1929 var Adolph Marius Rancke Madsen stationsforstander i Slagelse.

Frem til pensioneringen 1.6. 1935 var han stationsforstander i Odense.

I januar 1934 blev Adolph Marius Rancke Madsen udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Fra 1916 til 1924 var han medlem af DSBs eksamenskommission.

Efter pensionering blev Rancke Madsen i Odense, hvor han blev direktør for Odinstårnet, der blev sprængt i luften i 1944.

Rancke Madsen døde på sin bopæl i Gladsaxe midt i september 1954.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Hans Peter Philipsen. Maskinfabrikant.

Hans Peter Philipsen blev født 23. marts 1859 i Ullerup sogn, Sundeved. Hans far var skovfoged Christen Philipsen.

Han blev uddannet ved landbruget og var mejerielev på Ladelund Landbrugsskole i 1881. Derefter bestyrede han Ladelunds mejeri. Hans Peter Philipsen giftede sig med Annette Jørgensen i oktober 1883. Han var forpagter på en gård med tilhørende mejeri i Outrup nord for Varde. I 1885 blev han mejeribestyrer på andelsmejeriet Kildevæld i Taulov. Fra 1887 til 1892 var Philipsen formand for Dansk Mejeristforening. I denne periode var han ansat som repræsentant hos firmaet H.C.Petersen.

I efteråret 1892 flyttede han til Slagelse med sin lille familie, der nu talte to sønner Thorulf (født 1884) og Olav (født 1890). 30. oktober 1892 løste Philipsen borgerskab i Slagelse som købmand på adressen Løvegade 22. Det næste års tid må han have brugt på at etablere sin maskinfabrik for mejerimaskiner. Han hentede blandt andet sin storebror Christian til byen og ansatte ham specielt som modelsnedker. I august 1894 løste Philipsen borgerskab for Maskinfabrikken og dermed var firmaet H.P.Philipsen en realitet. Hans to sønner blev udlært på fabrikken og deltog i udviklingen af mejerimaskinerne, som firmaet leverede over hele landet til den voksende mængde af små mejerier. Eksempelvis oprettede firmaet en filial på Bornholm for at kunne service mejerierne på øen med nybyggeri og maskiner. Firmaet var også kendt i udlandet, hvilket vidner om kvalitet og initiativ. Blandt andet udstillede firmaets maskiner på udstillinger i England.

Som sønderjyde blev Hans Peter Philipsen udpeget til at afsløre genforeningsstenen i Anlægget i 1920, en begivenhed, der blev overværet af omkring 5000 begejstrede borgere. Philipsen var medlem af byrådet fra 1903 til 1909. Han var i den periode formand for det kommunale ”Mullerup Havneudvalg”.

Hans Peter Philipsen døde 13. januar 1925. Firmaet blev drevet videre og blev omdannet til aktieselskab oktober 1934. Omkring 1960 måtte firmaet lukke. De små mejeriers tid var forbi. Dermed forsvandt også grundlaget for firmaet H.P.Philipsen.              

Knud Bruun Rasmussen. November 2016

Hans Burchart Petersen blev født  18. juni 1917 i Slagelse som søn af vognmand Hans Petersen.

Hans Burchart Petersen startede sin skolegang på Østre Skole, men han skiftede til Dyrhrs skole efter 4. klasse. I 1934 startede han som elev i ØKs eksportafdeling, hvilket medførte en udstationering i Kina, Japan og Afrika. Efter hjemkomsten og satte udbruddet af Anden Verdenskrig en stopper for kommende udstationeringer. I stedet for blev han forvalter på valbygården. Efter tiden på Valbygården tog Niels Burchart Petersen til København, hvor han læst på handelsskolen Niels Brock. Efter indgåelse af ægteskab med Gudrun Petersen købte ægteparret godset Bjergbygård nær Holbæk af prins Axels bror. Godset forblev deres ejendom i 44 år. Efter salget flyttede familien til Slagelse.

Burchart var medlem af Folketinget fra 1970-1979 for Socialdemokratiet, kaldet ‘Den røde godsejer’ af Per Hækkerup. I 1976 blev hans parlamentariske immunitet ophævet efter en personpåkørsel. Hans intersser lå indenfor husmandsbevægelsen, kolonihaverne og Forsvaret.

Fra 1979-1990 arbejde Hans Burchart Petersen i Australien om vindyrker og dansk konsul. De sidste leveår indtil hans død 28. september 2006 var han igen bosiddende i Danmark.

Hans Burchart Petrsen var præsident for Dansk-Canadisk Selskab, Dansk Folkehjælp og Den Danske Forening i Nairobi. Han var bl.a. Ridder af Dannebrog.

I 2003 udgav han selvbiografien: Den Røde Godsejer fortæller.

Poul Hansen, november 2017

Født: 9. juni 1889 i Store Heddinge

Død: 8. september 1956 i Slagelse

Waldemar Pedersen kom fra et grundtvigiansk bondehjem, men fik dog en akademisk uddannelse som journalist. Interessen for jura, journalistik og ikke mindst politik havde han haft siden barndommen. På den politiske front opnåede han i en ung alder en vis pondus, og i 1901 stod Waldemar som modkandidat til Thorvald Stauning til folketingsvalget.

I 1914 fik Waldemar en juridisk embedseksamen og blev nærmest øjeblikkeligt tilknyttet Sorø Amtstidende som redaktionssekretær. I 1916 blev han sendt til København som korrespondent for at dække Rigsdagen, samme år fik han sin bestalling som fuldmægtig jurist, men denne blev hurtigt skrinlagt, da Waldemar nu fokuserede på sit journalistiske arbejde.

Som skribent måtte Waldemar slide hårdt for at give sin stil, der oprindelig var stemplet af jurastudiets knirkende begrebsapparat, en enkel og direkte form med appel til en bred læserkreds.

I 1917 indgik Waldemar som medredaktør for Sorø Amtstidende, og overtog i 1933-1938 det fulde ansvar som redaktør og direktør for avisen.

Efter Anden Verdenskrig udtrykte han på mange måder modstandsbevægelsens synspunkter, især i retsopgøret. Han støttede den aktive Sydslesvig-bevægelse og var en af de tidligste og mest energiske talsmænd for Danmarks tilslutning til NATO. Hans engagement i disse spørgsmål var utvivlsomt farvet af begivenheden 23. maj 1944 på Rådhuspladsen i Kbh. da han sammen med sin søn, der var sabotør, blev holdt op af Gestapo. Sønnen blev ramt af skud og døde to dage senere i tysk forvaring.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018