Olsen, Johannes Martin (1881-1959) bygmester

Johannes Martin Olsen stammede fra Snoldelev ved Roskilde og var en årrække leder af håndværkerafdelingen på Rødkilde Højskole. 1910 flyttede han til Slagelse, hvor han opbyggede en stor virksomhed som bygmester. Hans far og en bror arbejdede ligeledes som bygmestre. Det lå så at sige til familien. Johannes Olsen efterfulgte i 1911 arkitekt Ejvind Mørch som leder af håndværkerafdelingen på Antvorskov Højskole. Afdelingen blev dog nedlagt ved forstanderskiftet i 1916.I 1920 var Johannes Olsen blandt de seks mænd, der købte højskolen og efterfølgende solgte den til Frederik Nørgaard. Johannes Olsen byggede og boede selv på Slotsalléen. Først boede han i nummer 27, siden i den imponerende villa i nummer 26. Her var bedre plads til tømrer- og snedkervirksomheden.Af Olsens arbejder er kirke- og mødesalen på Liselund bedst kendt. Den er enestående smuk og harmonisk. Alt tyder på, at det er Olsen selv, der har tænkt og tegnet. Ifølge Jens Marinus Jensen blev byggeriet gennemført sommeren 1918 på blot tre uger, så det kunne være klart til mødet i august. Et par år senere byggede Olsen også et træhus i haven på en uge! Huset blev kaldt Aladdins slot.Johannes Olsen byggede også en del gårde. Gudrun Trier Mørch fortæller, at han var hurtig til at tilbyde sin assistance, når en gård var brændt. Johannes Olsen har været bygmester på Rødkildegården, Rødkildevej 1 (1916), Asbjerggården, Falkenstenvej 7 (1916) og med stor sandsynlighed Husagergård, Skælskør Landevej 52. Ved Skælskør har Olsen bygget Guldagergaard, Heilmannsvej 31 A. Gården, hvis hovedbygning er fra 1918, er nu keramikcenter.Olsen byggede også sommerhuse. En stribe huse blev opført af ham ved Stillinge Strand i 1914-1915. Prisen var 3000 kroner inklusive grund i første række. Husene er stadig de flotteste på stranden. Han havde selv sommerhus på matrikel 11r Kirke Stillinge by ved Egebækvej. Det er sandsynligt, at han har bygget Niels Daels stadig eksisterende sommerhus i 1912.       I Slagelse har han foruden de allerede nævnte ejendomme på Slotsalleen bygget forretningsejendommen Bredegade 1 (1912), villaen Rytterstaldstræde 1, Rosengården på Rosengade 5, Frederik Nørgaards villa, Kongelyset 3, samt villaerne Slotsalleen 28 og 32.Et barnebarn oplyser, at Olsen byggede Hejninge skole i 1911, at han byggede på de store gårde Charlottedal og Valdemarskilde ved Slagelse og Sdr. Elkær nord for Ålborg. Sdr. Elkær var ejet af forpagter Sørensen fra Charlottedal. I 1930’erne ejede Olsen Vestergade 12 i Københavns centrum. Her lå tidligere ”Hotel Tre Hjorter”. Olsen ombyggede ejendommen, hvis facadedel blev fredet i 1940.Johannes Olsen tegnede Hellig Anders Brøndværk, som blev rejst i 1918 på Kildevej i Landsgrav. Tegningen af brøndværket har siden 1935 været anvendt som logo for Slagelse Gymnasium. I 1922 var han bygmester på udvidelsen af Antvorskov Højskole. Han byggede her videre på Ejvind Mørchs klosterkoncept fra 1908. På Liselund stod han for hovedbygningen i 1932, bistået af arkitekt Hartmann Petersen, København.Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.Johannes Olsen var en strålende bygmester og arkitekt med sans for at kombinere det æstetiske og det praktiske. Han døde 18.11.1959 og blev begravet 20.11.1959. Begravelsen blev foretaget af pastor emeritus N.P. Nielsen, en gammel ven fra Liselund og Antvorskov Højskole. Gravstenen kan endnu ses på Sct. Mikkels kirkegård, selv om gravstedet er nedlagt. Stenen befinder sig langs muren ved Skovvej.

STIG FJORD NIELSEN. 2014


Litteratur: Olaf Andersen (1933): Antvorskov højskole 1908-1933. Jens Marinus Jensen (1957): Niels Dael. Liselundbogen 1932. Ole Hansen (1995): Illegal udrykning. Årsskrift / Antvorskov højskole 1959.

Ollerup

Landsbyen Ollerup ligger ca. 5 kilometer nord for Slagelse, øst for Vestermose Å.
Forstavelsen Olle er det samme som det olddanske Ali. –rup betyder rydning eller udflytning.
Ollerup betyder således Alis udflytning.
Ollerup nævnes første gang i 1318 som Oldorp.
Det er rimeligt at antage, at det stigende folketal og det dermed øgede behov for landbrugsjord efter vikingetidens ophør har medført en udflytning fra de oprindelige landsbyer i området, i dette tilfælde den nordfor liggende landsby Tyvelse. Terrænet syd for Tyvelse er altså blevet ryddet af Ali og hans folk omkring 1200.
Landsbyens tre vange blev benævnt Munkebromarken mod sydvest grænsende op til Gudum, hvor der i middelalderen lå en grangie (munkegård), Saxebroemarken mod nord og Skielledmarken mod sydøst.
Landsbyens seks gårde er udskiftet 1790, men det oprindelige præg af en lille landsby med gårde samlet omkring et gadekær ses stadig. Enkelte gårde og bebyggelser ligger dog spredt på landsbyens jord uden for den gamle landsby.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Olieraffinaderiet på Stigsnæs

Med det stigende olieforbrug i Danmark var der i slutningen af 1950´erne blevet behov for at raffinere mere olie i Danmark i stedet for at indkøbe færdige produkter. Der var bygget et raffinaderi i Kalundborg, og der var planer om et i Fredericia.

På denne baggrund gik Gulf Oil A/S i gang med at finde et egnet sted i Danmark, hvor der var faciliteter til stede, som kunne opfylde kravene til opførelse af et olieraffinaderi. En havn med tilstrækkelig vanddybde var et hovedkrav, da råolie skulle sejles til stedet. De færdige produkter skulle også i et vist omfang sejles derfra. Et udbygget vejnet til tankvognstransport ville der samtidig blive behov for, eftersom flere oliefyr i boliger i fremtiden ville komme til, samt et stigende olieforbrug i industrien var i gang. En tilstrækkelig ferskvandsmængde skulle der være til stede, da der bruges meget vand til dampproduktion og skylleprocesser i anlæggene under drift. Stop i denne leverance kunne være fatale. El leverancen til drift af pumper og udstyr skulle også være på plads, så der kunne arbejdes uden driftsstop.

Ledelsen i Gulf Oil A/S gik gang med at lede efter et område, der kunne opfylde disse betingelser,  og der blev fundet Arod i Sverige og Stigsnæs i Danmark som mulige steder. Processen med at indhente sammenlignende betingelser i begge lande gik nu i gang, og der var mange ting, der skulle vurderes. Byggepriser, love og regler, arbejdsmarked, politiske holdninger, men samtidig skulle det sikres, at områderne, der var egnede, ikke gik af hænde.

Forhandlingerne med placering af olieraffinaderiet var ved at være på plads, og den 22. august 1960 sendte Gulf Oil A/S en forespørgsel ud til jordejerne på Stigsnæs for at skaffe sig forkøbsret til de fornødne arealer. Det var et ret stort areal, der skulle bruges. Mange huse og gårde på Holten og Faarentofte blev berørte af projektet. Pressen beskrev indgående om størrelsen på jordarealer og priser, og de berørte beboere kom under pres for at finde nye steder at bosætte sig. Der var mange gisninger om udfaldet, men endelig den 8. december 1960 offentliggjorde Gulf Oil A/S, at beslutningen er taget. Raffinaderiet skal opføres på Stigsnæs.

Det daværende sogneråd i Magleby kommune hilste projektet velkomment. Indbyggertallet var dalende i kommunen, især på Stigsnæs. Da der var udsigt til mange nye arbejdspladser, var det grobund for at de forhandlinger, der nu forestod, skulle slutte positivt.

Da stedet nu var placeret, begyndte en ny fase med beslutningen om, hvem der skulle opføre anlægget. Dette skulle fremtidssikres, så det stigende olieforbrug kunne dækkes. På en pressekonference den 30. juni 1961 offentliggjorde Gulf Oil A/S entreprenøren, som blev Kellogg International Corporation, som igen hyrede Hoffmann & Sønner som underentreprenør til bl.a. de omfattende jordarbejder, som nu forestod. Den 26. august 1961 holdtes der byggepladsåbning, hvor naboer og lokale myndigheds-repræsentanter blev beværtet med godt lokalt øl, sandwiches, wienerbrød og kaffe af formanden for bestyrelsen for Gulf Oil Corporation, Mr. Whiteford.

Der var nu en hektisk aktivitet på området. Byggeriet af havnen tilfaldt som underentreprenør Christiani & Nielsen, som nu gik i gang med støbning af sænkekasser i Skælskør Yderfjord. Derfra blev de bugseret til havnen og sat på plads. Isvinteren 1962-63 var hård, og vældige isskruninger lavede stor ødelæggelse på de igangværende konstruktioner, som måtte forstærkes, så havnen også i en isvinter kunne anløbes, hvilket er lykkedes gennem alle årene.

Den første råolie ankom med M/T “Gulf Dane” den 19. juni 1963 og blev pumpet op i de nybyggede tanke; et nyt produkt som stillede større krav til sikkerhed og brandslukningsudstyr.

Ved indvielsen den 3. oktober 1963 var der honoratiores fra nær og fjern, og en lejet Storebæltsfærge ankom til Gulfhavn og lagde til på kaj 2, hvorfra der var flagallé gennem det nybyggede raffinaderi til administrationsbygningen, hvor bl.a. Statsminister Jens Otto Krag holdt indvielsestalen.

Efter en grundig gennemgang af anlægget, oplæring af operatører, fremskaffelse af hjælpematerialer var anlægget klar til start. Under denne fase var der mange udfordringer til procesudstyr og personale, som blev klaret uden nogle store uheld.

Med et stadig stigende olieforbrug i Danmark bl.a. til kraftværker, besluttede Gulf Oil at udvide raffinaderiets kapacitet med endnu et anlæg – proces 2 -, som skulle bygges af Fluor Engineering. Dette anlæg var driftsklart på Gulfhavns 5 års fødselsdag den 3. oktober 1968. Ved denne anledning blev Fluor Engineerings administrationsbygning, som nu stod tom, overrakt til Gulfs sportsklub og placeret ved det nye sportsanlæg i Skælskør, hvor det endnu bliver brugt, dog med nye ejere.

Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev skabt i 1962 som et arbejdsfællesskab mellem A. P. Møller og Gulf. Prøver fra boringerne, der startede i 1966, blev sendt til analyse på Gulfhavns laboratorium. Kvaliteten af råolien var dog først i orden i 1971, så en produktion kunne starte. Den første last råolie blev produceret direkte fra DAN-feltet op i M/T “Marie Mærsk”s tanke, og den blev taget i land på Gulfhavn raffinaderiet den 1. august 1972, overvåget af bl.a. HKH Prins Henrik og skibsreder Mærsk McKinney Møller.

Forskellige konflikter i Mellemøsten bragte prisen på råolie op, og 1. januar 1974 satte OPEC op til det firedobbelte uden forhandlinger med olieselskaberne. Dette stillede store krav til staben på Gulfhavn raffinaderiet med tilrettelægning af produkterne, så de kunne give en bedre indtjening. Et anlæg til produktion af bitumen, som er et tjæreprodukt til asfaltfremstilling, blev indviet i april 1978 for bedre at udnytte det sorte bundprodukt fra råoliedestillationen. Der var en noget svingende efterspørgsel af dette produkt, som især var beregnet til vejarbejde. Dette foregik mest om sommeren, og efter en brand i dette anlæg den 6. januar 1982 blev produktionen ikke sat i gang igen. Det lykkedes ved energioptimering, besparelser og udbygning af krakningsanlæg til den sorte olie at holde gang i raffinaderiet.

Efter branden i 1982 lå anlæggene stille, og der taltes om at lukke raffinaderiet. Men ved teknisk snilde lykkedes det at køre de uskadte anlæg videre, da et kørende anlæg var lettere at sælge end et der ligger stille. En personalereduktion umiddelbart før påsken i 1982 blev gjort for at tilpasse organisationen til raffinaderiets reducerede størrelse. Gulf Oil A/S meddelte offentligheden i august 1982, at man ville lukke raffinaderiet medmindre man kunne sælge det til DONG, men DONG svarede i september 1982, at der ikke var interesse for at føre raffinaderiet videre. Et tiltrængt hovedeftersyn blev sat i gang den 18. november 1982 med henblik på et salg, som lykkedes. Den 1. april 1983 blev raffinaderiet overtaget af Kuwait Petroleum Corporation.

Efter salget, som alle ansatte vel var lettede over, var overstået, steg indtaget af råolie fra Kuwait fra i 1983 at være ca. 50 % til i 1990 at være 100 %, og det var der stor tilfredshed med fra ejerne. I efteråret 1986 indførte Kuwait petroleum sit nye logo, som også bidrog til at øge den positive stemning. Kuwait Petroleum overraskede olieverdenen ved juletid i 1984. Det var i hemmelighed lykkedes at producere blyfri benzin, og sende den på markedet til stor overraskelse for konkurrenter og miljøpolitikere.

Efter Kuwait den 2. august 1990 blev invaderet af Irak, kunne der ikke modtages råolie derfra, og situationen var igen kritisk, men der blev fremskaffet råolie fra Nordsøen og Rusland. Denne råolie har et lavere svovlindhold, hvilket medførte at nye produkter kunne fremstilles. I marts 1993 kunne Kuwait Petroleum sende MK1-dieselolie (MK1 står for Miljø Klasse 1) til Sverige. Atter en overraskelse for konkurrenterne. Nye benzinprodukter med lavt indhold af benzen blev fremstillet, inden der blev fremsat lovkrav om dette i 1997.


Trods store investeringer i vedligeholdelse og renoveringer af anlæg på grund af miljøkrav, besluttede Kuwait Petroleum at lukke raffinaderiet. Beslutningen blev offentliggjort den 1. august 1996. Lukningstidspunktet blev fastsat til den 1. april 1997. I denne periode blev et stort apparat sat i værk, hvor det blev planlagt med den enkelte medarbejder, hvilket kursus og efteruddannelse, der var nødvendige for at finde nyt arbejde. Der blev oprettet et servicekontor, hvor tre servicemedarbejdere meget aktivt opsøgte firmaer på Sjælland og formidlede kontakter med nyt job for øje. Dette virkede særdeles effektivt. Ved sommerens udgang i 1997 havde de fleste jobsøgende fået nyt arbejde.

Nedlukningen af anlæggene skete programmæssigt således, at det synlige tegn på raffinaderiets drift, flaren, kunne slukkes lørdag den 12. april 1997 for sidste gang.

Nedbrydningen af anlæggene gik nu i gang, og skorstenene væltet. De brugbare dele af tankanlægget ejes i dag af DONG.  
    
Kilde: Niels Rostgaard Nielsen (1997): Gulfhavn Raffinaderiet. Olieraffinaderi på Stigsnæs 1963-1997.

KURT IBSEN. 2014

Odd Fellow logen i Skælskør

Bygningen er opført i 1887 af murermester Rasmus Christensen. Her drev lærer O.E. Guldberg indtil 1910 en privat realskole, som blev nedlagt, da borgerskolen blev udvidet med en realklasse.
Herefter var der Teknisk Skole frem til først i 1960’erne. I bygningen var der også flere lejligheder.

I 1963 den 31. august blev Loge nr. 83 Broen stiftet. Inden logen blev stiftet, havde brødre, som hovedsageligt var medlemmer i Odd Fellow logen i Slagelse, lavet et stort forarbejde, så logen kom godt i gang. Den nystiftede loge lejede sig ind i den gamle Tekniske Skole, hvis nuværende adresse er Havnevej 46. Bygningen ejedes fortsat af Håndværker- og Industriforeningen. Efter få års lejemål købte logen bygningen.

Der var fra 1963 og til 1990 kun en loge, og det var en broderloge.
Den 24. november 1990 blev der stiftet en søsterloge, som fik navnet Iris og er nr. 80 i rækken af søsterloger i Danmark.
Ved sin oprettelse blev søsterlogen medejer af bygningen, der således i dag ejes af begge loger i fællesskabet.

Der er et vist samarbejde de to loger imellem om forskellige arrangementer, til fordel for humanitært arbejde. Det kan være en kirkekoncert, hvor et eventuelt overskud bliver uddelt til en institution i området, eller arrangementer for ældre og enlige borgere til jul og også om foråret, med en køretur ud i det blå.

AAGE PILEGAARD. 2014

Næsby Skole (1723-1857 og 1891-1956)

Smedevej 2, Næsby Strand

Næsbyvej

Den første skole blev opført i 1723 som en af de mange rytterskoler i Antvorskov Rytterdistrikt. Den fungerede frem til 1857, hvor den blev nedlagt og afløst af den nyopførte Kelstrup Skole. Bygningen er i dag i privat eje og ført tilbage til den originale indretning.

Den anden skole i Næsby blev opført i 1891 for at imødekomme det stigende børnetal i Kirke Stillinge sogn. Den fungerede som skole frem til opførelsen af den moderne Stillinge Centralskole i 1956.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Næsby skole omkring 1910erne.
Forreste rk. nr.2 fra højre: Sven Abrahamsen. Lærer Franck

Næsby Friskole – Kelstrup Friskole

Næsbyvej 29 – Bildsøvej 118

Næsby Friskole bestod kun et par år. Skolen blev oprettet af Kristen Hansen, der var en ivrig tilhænger af Grundtvig og hans skoletanker. Efter at have været lærer på Vallekilde hos Ernst Trier begyndte han friskolen i Næsby i 1875. Kristen Hansen døde juleaften 1877, kun 36 år gammel, og med ham døde også skolen. Fotoet af eleverne (22 i alt) er fra 1877 og dermed et af de allerførste skolefotos, der findes. Kelstrup Friskole blev startet i 1880, men der findes næsten ingen oplysningen om den. Formentlig lukket igen i løbet af få år.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Friskolen i Næsby ved Stranden ca.1879

Næsbyskov forskole (1901 – 1956)

Næsbyskovvej

Sognerådet i Sorterup besluttede i 1900 at opføre en forskole i landsbyen Næsby ved Skoven. Den blev taget i brug i 1901.

Ebba Andreasen blev ansat på skolen i december 1920. Hun blev samtidig organist ved kirken i Sorterup. Ebba Andreasen var uddannet på Københavns Forskoleseminarium 1916. Derudover havde hun deltaget på gymnastikkursus på Sorø Højskole og taget et tegnekursus på Slagelse Tekniske Skole. Efter et enkelt år som lærerinde på Yderby Skole kom hun til Næsby ved Skoven. Skolen fungerede frem til 1956, hvor centralskolen blev indviet som et fælles projekt mellem Ottestrup og Sorterup.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Næsby ved Skoven forskole, 1939
3. fra oven, 1. fra venstre: Helmer Hansen
3. fra oven, 4. fra venstre: Torkild Sørensen
1. fra oven, 9. fra venstre: Ebba Andreassen
Næsbyskov Forskole
Luftfoto 1959
Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nørrevangsskolen (1967-2012)

Rosenkildevej 88

I begyndelsen af 1960’erne havde man påbegyndt opførelsen af de store boligområder omkring Kierulffsvej, Albert Ibsensvej, Jasminvej og Valmuevej. På grund af de mange tilflyttende børnefamilier besluttede byrådet i 1964 at opføre en ny skole i området. Den blev tegnet af arkitektfirmaet H. Steudel og J. Knudsen Pedersen. Skole blev taget i brug 1. august 1967. Den første skoleinspektør var Anders Kragh Jørgensen.

Frem til 1972 etapevis udvidet, senest med blandt andet en festsal og mange faglokaler. Den fik plads til ca. 1000 børn på de 6500 kv. Under den kolde krig var der i skolens kælder etableret beskyttelsesrum, som efter planen kunne huse tusinder af evakuerede personer, med en kommandocentral under gymnastiksalen. Andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk var stigende fra ca. 25 % i 1980’erne til ca. 75 % i 2012, hvor skolen lukkede. Som led i en omfattende ændring af kommunens skolestruktur blev eleverne overflyttet til primært Marievangsskolen og Nymarkskolen.

Hans Trier, november 2017

Nymarkskolen (1953 –)

Østre Alle 67

Nymarkskolen hed oprindelig Møllegårdsskolen. Skolen blev indviet i 1953 og havde dengang 600 elever. De følgende år blev skolen færdigbygget og endelig indviet i maj 1955 med deltagelse af kong Frederik IX og dronning Ingrid. På dette tidspunkt kunne skolen rumme 1500 elever!!

I forbindelse med en af de utallige skoletilpasninger blev skolen i 1991 omdøbt til Nymarkskolen. Den gamle Møllegårdsskole og Vestre Skole midt i byen blev nedlagt, og for ikke at støde nogen, blev der altså fundet et nyt navn til skolebygningen.

2012 blev Nymarkskolen igen udvidet og tog samtidig imod eleverne fra den nedlagte Vestermose Skole.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Frederik IX og dronning Ingrid  besøger Møllegårdsskolen. Skoleinspektør Arne Rosenholm tager imod. Dato: 26.5.1955.

Nordruplund skole (1907-1955)

Nordruplund Skole blev oprettet i september 1907 efter flere års beboerpres for at få bygget en ny skole i den nordlige del af Sønderup – Nordrup Kommune. Det var først og fremmest den lange skolevej til Nordrup, der var problemet for børnene fra Tangen, Nordskov, Skætholm og Huse Herrestrup. Samtidig gik der for mange børn i Nordrup Skole.
Sognerådet i Sønderup – Nordrup var ikke meget for at bygge en ny skole som supplement til Nordrup Skole, men efter seks års kamp lykkedes det altså i 1907 at kunne tage en helt nybygget skole i brug. Bygningen blev placeret ganske smukt i skovbrynet nordøst for godset Nordruplund.
Bygningen blev opført af tømrermester P. Nielsen, Skaftelev, efter tegninger, som han selv havde udført. Den færdige skolebygning kostede den nette sum af 8625 kroner. Skolens inventar blev ligeledes efter licitation bygget af P. Nielsen, der fik 207 kroner for 15 borde, kateder, forhøjning og stol til læreren.
I de første år søgte omkring 50 elever til skolen, der var delt i to klasser, der gik i skole hver anden dag. Af skoleplanen fremgik det, at der ud over højtidsferierne også var forårsferie = lugeferie på 7 dage og høstferie på 27 dage. I alt var der 246 skoledage om året, svarende til 123 dage for hver klasse. Både 1. og 2. klasse gik i skole fra klokken 8 til klokken 2 om sommeren. Om vinteren mødte eleverne klokken 9 og gik hjem klokken 3. Fagkredsen bestod af dansk, skrivning, regning, religion, historie, geografi, naturkundskab og sang.
Skolens første lærer var Anders Christian Nygaard, der kom til Nordruplund fra Give, hvor han var førstelærer og organist. Nygaard blev afløst i oktober 1929 af Curt Martin Peter Jensen, der kom fra en lærerstillling ved Bjerregrav.
Nordruplund Skole blev nedlagt i november 1955, hvor kommunens store fællesskole i Hallelev blev indviet. Curt Jensen og 16 elever blev overført til den nye skole. Samtidig blev der indført en skolebusordning.
Skolebygningen blev solgt med den klausul, at skolestuen skulle kunne bruges til møder og afstemninger. Denne klausul er for længst ophævet, men bygningen ligger stadig smukt ved skovbrynet i Nordruplund skov.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Skolen ca. 1915.
Nordruplund Skole. Luftfoto 1950.

Foto: Det Kongelige Bibliotek