F.E. Hundrup (1808-79), lærer, personalhistoriker

Ferdinand Emil Hundrup blev discipel i Slagelse lærde Skole i 1818, hvorfra han blev dimitteret til universitetet i 1827. Han har således i nogle år gået på skolen sammen med den noget ældre H.C. Andersen.

Herefter studerede han filologi og tog i 1835 graden cand.philol. Samme år blev han ansat som adjunkt ved Randers lærde Skole. Fra 1844 finder vi ham som overlærer ved Roskilde Katedralskole. Grundet en alvorlig øjensygdom måtte han i 1866 tage sin afsked. Fra 1854 til sin død virkede han tillige som bibliotekar ved Sjællands stiftsbibliotek.

Han var ikke afholdt som lærer, idet han optrådte med stor strenghed og generelt var en erklæret tilhænger af en gammeldags hårdhændet skoledisciplin. Hans virkelige betydning falder derimod på det personalhistoriske område. Med utrættelig flid samlede han livet igennem biografisk stof især vedrørende danske akademikere, og hans skrifter om lærerstanden ved en række af landets lærde skoler, som overvejende hviler på trykt litteratur, har siden været meget benyttede håndbøger af skolehistorikere. 

Blandt hans skrifter fremhæves her især Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole fra 1861 og Biografiske Efterretninger om de fra Slagelse lærde Skole til Universitetet dimitterede Disciple fra 1862.

Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 12 og B. Kornerup i Dansk biografisk leksikon, 3. udg (1980) s. 610.

Børge Riis Larsen, 2017

Holmstrup Skole (1805-1970)

Holmstrup Skole var den ene af tre kommunale folkeskoler i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune, som blev sammenlagt med Slagelse Købstads Kommune ved kommunalreformen 1. april 1970. De øvrige to skoler var Landsgrav Skole samt forskolen i Antvorskov.  

 Skolen i Holmstrup var oprettet i 1805, altså ni år før skoleloven i 1814. På den nuværende adresse ”Skolevej 5”, tæt på Holmstrup Skole, lå en tidligere rytterskole fra 1720’erne. Den brændte engang i 1960’erne og i 1969 blev der opført et parcelhus.

Holmstrup Skole havde elever fra landsbyerne Holmstrup, Hyllerup og Landsgrav, men blev i 1854 aflastet, da der blev opført en ny folkeskole i Landsgrav. I 1905 blev der opført en ny skolebygning til skolen i Holmstrup.

Da Marievangsskolen åbnede i august 1954 blev eleverne fra Holmstrup Skole overflyttet hertil. Der var på det tidspunkt omkring 170 elever og tre lærere. Det meget store elevtal, havde betydet, at de ældste klasser i 1951 på grund af pladsmangel var blevet delt på to hold, ligesom der skulle undervises uden for normal skoletid. Trods det stor elevtal, blev der alligevel arrangeret en 3-dages skoleudflugt til Himmelbjerget i 1952. Til denne udflugt bevilligede sognerådet 5 kroner pr. deltager, men med en bemærkning om, at det ikke skulle skabe præcedens!

De tre lærere på skolen var førstelærer Hans Christian Thøger, der havde været på skolen siden 1. januar 1937, og lærer Jørgen Videbæk, der havde været på skolen siden 1. december 1941. Den sidste var lærerinde Minna Sønderriis, der havde været på skolen siden 1. januar 1951. De tre lærere blev som eleverne overflyttet til Marievangsskolen, undtagen Jørgen Videbæk, der selv sagde sin stilling op og flyttede til Slagelse Kommunes skolevæsen, vist nok til Vestre Skole.

Efter nedlæggelsen af Holmstrup Skole i august 1954, anvendte Sct. Peders Landsogns Kommune skolen til bolig for husvilde. I februar 1956 bliver skolen solgt til Hjemmeværnet for 50.000 kroner, hvoraf 40.000 kroner skulle betales kontant. I en kortere årrække i 1960’erne lejede Forsorgscenter for Vestsjælland nogle af lokalerne til undervisningsbrug. Sommeren 1990 blev de oprindelige bygninger revet ned, og i dag er der parcelhuse på grunden samt et grønt område. Der er enkelte træer tilbage fra skolens tid på de nuværende adresser Skolebakken 7-13.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Holmstrup skole med lærerparret Jens og Elfride Petersen, ca. 1910
Holmstrup skole, ca. 1948

Holmstrup Boldklub af 1944

HB 44 blev som navnet antyder stiftet i 1944. En kreds af sportsinteresserede mennesker mente, at Holmstrup skulle have sin egen sportsklub. Klubben blev en succes, og mange unge mennesker meldte sig under fanerne. Den bærende sportsgren var håndbold, og klubben nåede langt op i rækkerne indenfor sjællandsk håndbold. Også gymnastik var på programmet.

Håndboldbanen lå oprindelig på Holmstrupvej ved siden af aldersrenteboligerne, men efter Marievangsskolens opførelse flyttede klubbens aktiviteter til skolens sportsplads. Den første formand for foreningen var vejmand Christiansen, som boede på Valbygårdsvej 1.

I 1965 blev klubben fusioneret med AIG under navnet Slagelse Håndboldklub. Dette huede ikke medlemmerne og gav en del utilfredshed. Man dannede så i 1966 Marievang IF, og det blev enden på HB 44.

Oplysningerne om foreningen er desværre ret sparsomme.
Det har ikke været muligt at finde medlemslister og protokoller, og der er kun ganske få af de tidligere medlemmer tilbage.

POUL HANSEN. 2014

HB 44 og AIG på Nytorv ca. 1955

Holberg, Ludvig (1684-1754) forfatter

Han blev født i Bergen 1684, muligvis den 3. december, gik på Bergen Katedralskole og blev student i København 1702. Efter rejser til, og studier i, Holland, England, Belgien, Frankrig og Italien blev han udnævnt til professor i København.

Ludvig Holberg kom i 1740 til Slagelseegnen, fordi han købte gården Brorup. I 1745 købte han yderligere Tersløsegård nord for Sorø. Han opholdt sig dog kun på sine godser om sommeren. I 1747 blev de to herregårde lagt sammen til baroniet Holberg. Baroniet blev ved Holbergs død overdraget Sorø Akademi. Holberg var ikke gift og havde ingen børn. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Sarkofagen, der i dag kan ses i kirken, er fra 1780.

Holberg blev gennem sin skribentvirksomhed formgiver af kulturel identitet i både Danmark og Norge. Han er den vigtigste skribent i Danmark før Grundtvig og Kierkegaard.

I 1720 udgav Holberg det lange digt Peder Paars. Få år efter skrev han en stribe komedier til teatret i København. Komedierne (fx Den politiske Kandestøber, Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus) er blevet folkeeje i Danmark og spilles stadig.

Mens godset Brorup er brændt og flyttet, har Tersløsegård, som den eneste bygning med tilknytning til Holberg, overlevet. På gården er der indrettet stuer til minde om Holberg. De er åbne for offentligheden.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Lisbeth Hiort, gymnasielærer, politiker (1936-2018)

Lisbeth Hiort blev student fra Sortedams Gymnasium i 1955 og cand.mag. i fagene musik og fransk fra Københavns Universitet i 1966. Hun var lektor i sine fag ved Slagelse Gymnasium i årene 1967-97. Ved siden af sit undervisningsarbejde arbejdede hun med skolekomedierne i årene 1971 til 1997 som kor-, solist og orkesterinstruktør. Hun var medlem af Vestsjællands Amtsråd for Socialistisk Folkeparti i årene 1982-97. Her gjorde hun sig især bemærket som medlem af socialudvalget.

Litteratur

Uffe Hansen: Teater på skolen. I: Børge Riis Larsen: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie 1977 s. 40-46.

Hanne Hansen: Skolekomedier ved Slagelse Gymnasium og HF-Kursus. I: Årsskrift fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus 1994 s. 8-10.

Børge Riis Larsen: Slagelse Gymnasiums lærere 1927-2002, 2002 s. 26.

Børge Riis Larsen og Thomas Nilsson: Skolekomedier 1995-2009. I: Årsskrift fra Slagelse Gymnasium 2009 s. 9-11.

Børge Riis Larsen, 2019.

Hjemmeværnets Musikkorps Vestsjælland

blev grundlagt i 1950 og havde sin første optræden i april 1951. I starten var instrumentationen messingblæsere og slagtøj. I 1978 blev de første kvinder optaget i musikkorpset, som med tiden også kom til at omfatte træblæserinstrumenter. Som dirigenter har man primært gjort brug af musikere fra det nu nedlagte Sjællandske Livregiments Musikkorps og Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Musikkorpset medvirker hvert år ved en lang række arrangementer. I Slagelse drejer det sig bl.a. om forårskoncerten på Antvorskov Kaserne den sidste torsdag i april og mindegudstjenesten 4. maj i Sankt Mikkels Kirke. 

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Egil M. Jacobsen (2000): Jubilæumsskrift. Udgivet i anledning af Hjemmeværnsregion V’s Musikkorps Slagelses 50 års jubilæum.
Egil M. Jacobsen og Børge Riis Larsen: Hjemmeværnsregion V Musikkorps – Slagelses ældste orkester. I: Jul i Slagelse (1997) s.33-34.

Hestemøllestræde

Dette stræde har haft mange navne, herunder Rakkerstrædet, fordi byen i 1761 købte et hus til rakkeren i gaden. Huset kaldes nu ”Bødlens hus”, hvilket der ikke er grundlag for. Hestemøllestræde formodes at være opkaldt efter en hestemølle, der lå på Slotsgade ud for strædet.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Helms Skole

Skolen er Korsørs ældste skole. Undervisningen begyndte 1. september 1865 i bagbygningen til Algade 43. Skolen er oprettet i 1865 af cand.jur. H. Helms og cand.theol P. Rasbech. Skolen var dengang kun for drenge. Skolen lå i Slottensgade, i de tidligere bygninger, som havde huset betalingsskolen.

H. Helms forlod byen i 1869, og Rasbech blev gift med Charlotte Rasmusen.

I 1883 blev skolen delt, idet Rasbech fortsatte med de store elever i Slottensgade, medens Charlotte startede med de små i Villa Prip – en bagbygning til Jens Baggesensgade 29.  I slutningen af 1890’erne overtog Frederikke og Marie Helms, to niecer til H. Helms, skolen.

Ved skolens indflytning i de nuværende bygninger på Dahlsvej i 1902 blev navnet Frk. Helms Skole. Frøknerne Helms ledte skolen indtil 1914.

I 1975 blev der bygget en ny fløj med gymnastiksal til, og senest er der i 2007 købt naboejendomme. Skolen omfatter i 2008 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tillige er der tilknyttet en skolefritidsordning. Nuværende skoleleder (2008) er Curt Asklund.

FREDERIK JAKOBSEN. 2008

Heininge Skole (1806-1956)

Strandvejen 121

Heininge Skole havde først til huse i den gamle degnebolig i landsbyen. Der blev indrettet en simpel bolig til læreren og en ganske lille skolestue. Her blev der holdt skole indtil 1911, den nye, smukke skole, tegnet af arkitekt Strøm Teisen, blev bygget lidt uden for landsbyen mod syd. Den gamle skolebygning i landsbyen brændte i 1912. Heininge Skole fungerede frem til 1956, hvor Kirke Stillinge Centralskole blev indviet. Det var de tre yngste årgange, der blev overført til Centralskolen. De fire ældste årgange var begyndt på Vestre Skole i Slagelse i 1955.

Skolebygningen blev solgt privat, men blev senere købt af Trelleborg Friskole, som i dag har 170 elever og omkring 15 lærere.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Havrebjerg Valgmenighed

Havrebjerg Valgmenighed er en af Dan-marks 30 grundtvigske valgmenigheder (heraf 9 på Sjælland). Valgmenigheden har i 2008 153 medlemmer.
Beslutningen om at oprette en frimenighed og bygge kirke blev taget ved et møde hos Lone og Frands Frandsen på Holmegaard i Havrebjerg den 3. februar 1904, og kirken stod færdig til indvielse, som skete den 25. september samme år.
Forud var gået nogle år med skiftende præster og vikariater i Havrebjerg Sogne-kirke, og de grundvigsk sindede i sognet var mildt sagt utilfredse hermed. Da man i år 1900 skulle ansætte ny præst og fik afslag fra kirkeministeren om at måtte ansætte højskoleforstander L.N. Lundbye fra Høng Højskole som sognepræst i Havrebjerg, og da man – frimenighedsfolkene – samtidig fik afslag på som frimenighed at måtte benytte sognekirken, var det nok den endelige årsag til at frimenigheden blev oprettet og kirken bygget.
Der er selvfølgelig mange nuancer i denne udvikling, bl.a. holdt frimenighedspræsten Niels Dael fra Høve en del møder i Havre-bjerg Forsamlingshus med frimenigheds-folkene.
I 1962 overgik frimenigheden til valg-menighed, hvilket for en stor del skyldtes ønsket om fuldt ud at kunne udstede såvel dåbs- som vielsesattester. Overgangen skete uden de store diskussioner i menig-heden, og anerkendelsen blev bekendtgjort i Statstidende den 18.december 1962.
En valgmenighed skal anerkendes som del af Den danske Folkekirke og står under tilsyn af provsten. Disse provstesyn, som finder sted hvert tredie år, sikrer såvel valgmenighedens kirkebygninger en korrekt vedligeholdelse, som de sikrer valgmenig-hedens medlemmer en forsvarlig, kirkelig betjening. 
 Valgmenighederne ansætter selv deres præster uden indblanding af nogen offentlig myndighed, lige som de selv afholder samtlige deres udgifter ved hjælp af kontingent fra medlemmerne. Dette kontingent skal mindst være af samme størrelse som kirkeskatten, men er i de fleste tilfælde væsentlig højere.
Der kan dog ydes statstilskud til hovedistandsættelse af valgmenigheds-kirker samt lån i stiftsmidlerne til større istandsættelser af præsteboliger.
VAGN PEDERSENFormænd:
1904-1926: Frands Frandsen, Havrebjerg                          
1926-1944: Jens Olsen, Løve
1944-1953: Kristian Larsen,
Årslev                                    –
1953-1962: Hans P. Pedersen, Krænkerup                        
1962-1982: Hans Frandsen, Havrebjerg
1982-1992: Vagn Pedersen, Havrebjerg
1992-1994: Frede Hansen, Landsgrav
1994-2005: Jørgen Bjerregaard, Tjørnelunde
2005-  :  Henning Ipsen, GørlevPræster:
1904-1942:  Niels Dael
1942-1962:  Erling Bugge
1963-1992:  Jørgen Dilling-Hansen
1992 –     :  Iben Merete SnellLitteratur: Jørgen Dilling-Hansen (1979): Havrebjerg frimenighed og valgmenighed 1904-1979. Portræt af en 100-årig : Havrebjerg Fri- og Valgmenighed 1904-2004. (2004).

Christoph Klinger. 1.1. 2020