Byfogeder og by- og rådstueskrivere i Korsør 1645-1919

Nedenfor ses rækken af byfogeder i Korsør Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person.

Byfogeder

Hans Must

Nævnes i 1645.

Niels Christensen
Nævnes i 1660.

Hans Kaad

Udnævnt 2. juli 1666.

Thomas Christensen

Udnævnt 29. januar 1672 og kasseret 31. marts 1672.

Hans Pedersen

Udnævnt 13. februar 1672.

Villads Weinholdt (-1684)

Udnævnt 17. januar 1677. 16. september 1674 bevilling til at faldbyde uforfalskede gode vine og ølfremstilling.

Peder Pedersen (ca. 1654-1695)

Udnævnt 30. december 1684. Bror til byskriver Lauritz Pedersen.

Frederik Mikkelsen

Udnævnt 24. august 1695.  Rådmand 1704. Udnævnt 1729 til borgmester.

Lauritz Henriksen (-1728)

Udnævnt 16. januar 1697.

Jørgen Lauritzen (-1735)

Udnævnt 13. september 1728.

Jacob Hansen Tersling
Underbyfoged 1734-1736

Henrich Mogensen (-1740)

Udnævnt 14. oktober 1735. Nævnes kæmner i 1734.

Frederik Hansen Flor (-1741)

Udnævnt 3. februar 1741.

Mouritz Michelsen

Udnævnt 8. december 1741. Vejer og måler og rådmand 1741. Udnævnt 1749 til borgmester.

Niels Juul (ca. 1713-1776)

Udnævnt 21. oktober 1757. Tillige konsumtionsforpagter. Rådmand 1770.

Clemens Mathias Lyster (ca. 1736-1795)

Birkedommer i Holsteinborg Birk 1769-1782. Adjungeret byfogeden 7. december 1775. Tillige borgmester.

Niels Rested (ca. 1741-1803)

Udnævnt 20. august 1784. Tillige borgmester.

Andreas Torp (1767-1801)

Udnævnt 20. marts 1799. Rådmand. Tillige by-og rådstueskriver (1795) og borgmester.

Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)

Udnævnt 20. februar 1801. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Eckard Beck (ca. 1756-1819)

Udnævnt 24. maj 1805. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Udnævnt 26. april 1809 til borgmester i Slagelse samt birkefoged i Antvorskov Rytterdistrikts Birk. Udnævnt 4. august 1812 til herredsfoged i Løve Herred.

Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)

Udnævnt 30. juni 1809. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Jacob August Castenschiold (1765-1828)

Udnævnt 31. maj 1823. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt (1781-1828)

Udnævnt 18. juli 1828. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Bernt Bentsen (1791-1862)

Udnævnt 24. juli 1829. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Edvard Sylow (1797-1866)

Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)

Udnævnt 28. oktober 1857. Vejer, måler og vrager. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Nicolai Reimer Rump (1834-1900)

Udnævnt 1. juli 1871. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)

Udnævnt 24. februar 1887. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)

Udnævnt 25. juli 1898. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Henrik Friis Hattesen (1853-

Udnævnt 1. maj 1917. Tillige by- og rådstueskriver. 1. oktober 1919 udnævnt til dommer i 16. retskreds: Skælskør Købstad, Vester Flakkebjerg Herred, Korsør Købstad og Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk. m.v.

By- og rådstueskrivere

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Jørgen Hansen

Nævnes 1665.

Peder Jensen Skjelskør

Udnævnt 19. februar 1674.

Marcus Rasmussen Leth

Udnævnt 31. januar 1676.

Lauritz Pedersen (ca. 1649-1712)

Udnævnt 28. december 1680. Bror til byfoged Peder Pedersen.

Ditlef Hansen

Udnævnt 21. juli 1713.

Jesper Nielsen

Udnævnt 29. marts 1715.

Otto Fabritius

Konstitueret 1735.

Peder Pedersen (ca. 1711-1774)

Udnævnt 27. januar 1741. Rådmand 1741. Udnævnt 21. oktober 1757 til borgmester.

Peder Larsen Braadt (-1795)

Adjungeret faderen Peder Larsen 2. november 1770. Vicerådmand 1775.

Rudolph Frick

Konstitueret by- og rådstueskriver samt rådmand 1794.

Andreas Torp (1787-1801)

Udnævnt 24. juli 1795. Rådmand. Udnævnt 20. marts 1799 til byfoged og borgmester.

Kilder:
Korsør – Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, L. F. la Cour. 1926.
Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919. Sorø Amt II. Landsarkivet for Sjælland m.m. 1973.

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

JYTTE SKAANING, 2016

Bøgelunde forsamlingshus

Først i 1880’erne tog en kreds af borgere i Ørslev og Bjerge sogne med pastor Schørring, Ørslev i spidsen initiativ til at oprette et forsamlingshus for de to sogne.

I 1884 stod huset så klar til ibrugtagning. Det havde da kostet 4.041,90 kr. at bygge det. Det første regnskab går fra den 1.11.1884.

I 1922 blev der foretaget en lille tilbygning til huset. Og i 1942 kom der så en større tilbygning samt gravning af en kælder til opbevaring af inventar. Der hvor kælderen blev lavet, havde der været en musiktribune. Den blev erstattet af en rigtig scene, så der også kunne spilles dilettant.

Huset blev i de første mange år brugt til en omfattende mødeaktivitet for egnens mange foreninger og til gymnastik for piger og karle om vinteren.

Ved orkanen i 1999 blæste taget af den vestlige længe. Ved hjælp af en masse frivillige og en god del sponsorer lykkedes det at få huset op at stå igen.

I 2004 blev den store sal sat i stand med nyt loft og isolering. I 2009 kom turen til den lille sal samt et anretterrum i forbindelse med køkkenet.

Så her i 2010 lever huset stadig i bedste velgående til glæde for egnens beboere.

KNUD NIELSEN. 1.1. 2010

Bøgelunde Andelsmejeri

Ved et møde i Bøgelunde Forsamlingshus den 27. december 1886 blev det forsøgt at starte et andelsmejeri i Bøgelunde. Det var på forhånd bestemt, at der skulle tilmeldes 500 malkekøer før opstart. På mødet blev der ikke tilstrækkelig tilslutning. 12.februar 1887 blev afholdt generalforsamling i Bøgelunde Forsamlingshus, hvor det sidste antal køer blev tegnet, således at der nu var det ønskede antal malkekøer tilmeldt.
Som første formand blev valgt Frands Olsen Venslev, der sammen med den valgte bestyrelse gik i gang med erhvervelse af en byggegrund.
Denne blev købt af proprietær Sørensen Bøgelunde til en pris af 750,00 kr. beliggende ved siden af forsamlingshuset, som var bygget et par år før.
Murer Nielsen Tornemark blev antaget til at opføre mejeribygningen til en pris af 8.500,00 kr.
Til rejsegildet den 14. maj 1887 vedtog bestyrelsen, at der blev indkøbt 6 flasker cognac, en kasse bajer og 50 cigarer.
Diverse mejerimaskiner blev købt af fabrikant Petersen Maglekilde til en pris af 7.500,00 kr. Mejeriet var kulfyret, og der var elektrisk lys fra eget elværk.
Mejeriets elværk leverede også el til forsamlingshuset, hvor mejeriet så fik lov til at benytte forsamlingshusets lokaler til møder vederlagsfrit. Denne ordning varede frem til 1933, hvor forsamlingshuset fik strøm fra et lokalt elværk. Herefter måtte mejeriet betale for at benytte forsamlingshuset.
Der blev søgt en mejerist, og blandt de fem ansøgere antog bestyrelsen bødker Kristian Hansen Bøgelunde.
Kristian Hansen virkede fra mejeriets start, indtil mejerist Jørgen Schmidt blev ansat og derefter Kristen Frandsen som mejeribestyrer.
Efter at Frandsen blev ansat i 1907, blev mejeriet udvidet. Der var efterhånden kommet flere andelshavere, så der nu var 216 leverandører med ca. 1500 malkekøer. Mejeriet blev væsentligt ombygget i 1912. Der blev investeret 16.000,00 kr. i bygninger og maskiner. Brandforsikringssummen var nu 144.000,00 kr.
Der var14 leverandører med over 20 malkekøer og 70 med 4 malkekøer og derunder.
I 1917 blev anskaffet en kølemaskine. Det blev også forsøgt at få en leverance af mælk til København, det blev dog forkastet på generalforsamlingen i 1917.
I 1930 erne var der 12 mælkeruter. Der fremkom forslag om, at mælkemændene ikke skulle køre mælk om søndagen, og i 1940 blev det besluttet iikke at leverer mælk til mejeriet juledag og nytårsdag.
I 1942 bad mejeribestyrer Frandsen om at blive afløst som mejeribestyrer. Der blev søgt ny mejeribestyrer, og der indkom 174 ansøgninger til stillingen. Der blev udvalgt 7 ansøgere, og blandt dem blev førstemejerist Otto Christian Pedersen Bøgelunde ansat som ny mejeribestyrer. Pedersen blev så den sidste mejeribestyrer i Bøgelunde.
For Bøgelunde Mejeri gik det som for de fleste mejerier, at mælkeleverancerne blev mindre med tiden. Der blev forsøgt sammenlægninger med de omkringliggende mejerier. Det endte så med, at det blev Dalmose A/M, som var interesseret i en overtagelse. Overtagelsen fandt sted 3. oktober 1963, og 4. oktober blev så første dag, som de resterende leverandører startede leverancen til Dalmose A/M.
Bestyrelsen fik herefter til opgave at sælge mejeribygningerne. Det lykkedes også at sælge til andet formål. Bygningerne  tjener i dag som privat bolig.

Formænd:
Frands Olsen Venslev 1886-1908
Henrik Jensen 1908-1923
Hans Ibsen Bøgelunde  1923-1939
Oluf Olsen Venslev 1939 -1952
Søren Andersen 1952-1959
Sandfeld  Larsen 1959-1964

Mejeribestyrere:
Bødker Kristian Hansen Bøgelunde 1887-1888
Jørgen Schmidt 1888-1907
Kristen Frandsen 1907-1942
Otto Chr. Pedersen 1942–1963

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Bülow, Carl Johan Frederik (1859-1943) stationsforstander

Carl Johan Frederik Bülow blev født på Frederiksberg 16. august 1859.

Hans forældre var fuldmægtig i finansministeriet Franz Christoffer Niels Bülow og Magdalene Katrine Vilhelmine Breede. Carl Johan gik i skole på Herlufsholm, hvor han blev konfirmeret 18. april 1875 som discipel på skolen.

1879 begyndte han sin karriere i De danske Statsbaner.

Han blev stationsforstander i Kirke Hvalsø i 1902. Her fandt han sin kone Johanne Christine Walter. De blev gift 22. september 1905. Carl Johan Frederik Bülow blev stationsforstander i Slagelse 1. november 1915. Ægteparret flyttede ind i tjenesteboligen på Søndre Stationsvej 26 i selve stationsbygningen. De havde en stuepige ansat. I folketællingen fra 1916 ses det, at Bülows indtægt var 3772 kroner om året. Han havde en formue på 14.000 kroner.

Johanne Christine døde i 1925 og blev begravet på Sankt Mikkels Kirkegård. Hun blev kun 48 år. Carl Johan Frederik Bülow blev udnævnt til ridder af Dannebrog 10. februar 1926. Med udgangen af maj måned 1928 gik han på pension. Han døde 1943 i en alder af 84 år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Bülow, Frederik Rubek Christian von (1821-1905) sognepræst

Frederik Rubek Christian von Bülow var født i Ubby ved Kalundborg den 4. februar 1821. Han var søn af generalløjtnant Frederik Rubek Henrik von Bülow og Henriette Bertine Dame af Ubby. Bülow blev cand. theol. i maj 1849.
Derefter meldte han sig som frivillig i krigen og blev infanteriløjtnant med tjeneste som ordonansofficer hos faderen, der som overgeneral stod i spidsen for udfaldet fra Fredericia den 5. juli 1849. Han deltog også i slaget ved Isted 1850.

Frederik Rubek Christian von Bülow blev gift med sin kusine Theodora Johanne Bruun i oktober 1852. 14. juni 1858 blev han sognepræst i Dybbøl, hvor en af hans første opgaver var at forestå begravelsen af faderen, der efter eget ønske blev begravet på Dybbøl Kirkegård. Under prøjsernes storm på Dybbøl den 18.april 1864 blev Bülow arresteret og ført til Flensborg, hvor han sad fængslet i syv uger. Hans kone blev så chokeret over begivenheden, at hun døde nogle måneder senere.

Bülow blev afsat af prøjserne i oktober 1864, hvorefter han kom til Lindelse på Langeland som hjælpepræst. I 1866 opstillede han til folketinget for Venstre i Rudkøbing, Svendborg Amts 6. valgkreds og blev valgt fra den 4. juni til den 12. oktober. Von Bülow fik 663 stemmer mod konkurrenten redaktør I. A. Hansens 659 stemmer. I januar 1866 var von Bülow blevet gift med Anna Caroline Amalie Hochbrandt. I maj 1867 blev han præst ved kommunehospitalet i København.

Fra maj 1877 til september 1890 var von Bülow sognepræst i Sorterup-Ottestrup. På grund af økonomiske problemer måtte von Bülow sælge en stor del af sit bohave, da han blev pensioneret og fraflyttede Sorterup Præstegård. Blandt andet købte hans efterfølger pastor Harboe en flot robåd, som blev anvendt i den lille sø ved præstegårdshaven. Efter pensioneringen flyttede von Bülow til København, hvor hans kone Anna Caroline døde i august 1893. Han blev ridder af Dannebrog i 1894.
Frederik Rubek Christian von Bülow døde den 5. november 1905 i en alder af 84 år.
Ved begravelsen den 11. november var der kranse fra kongen og Krigsministeriet, og våbenbrødre fra Slagelse deltog med faner. Von Bülow blev begravet på Assistens Kirkegård.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup præstegårdshave ca. 1892
Bülow iført præstekjole med ridderkorset og medaljen for deltagelse i Treårskrigen 1848-1850.

Buchreitz, Georg (1905-1985) lektor

Georg Buchreitz blev student fra Rungsted Statsskole i 1924 og cand.mag. i dansk og tysk seks år senere. I årene 1933-1941 var han ansat på Slagelse kommunale højere Almenskole. Herefter var han rektor ved Aabenraa Statsskole indtil 1975. Han var i en periode også byens borgmester. I Slagelse tog han aktivt del i sin skoles kulturliv. Han skrev således teksten til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935.

Musikken stod en anden af skolens lærere, Andreas Veng Christensen, for.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

– NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 

– Børge Riis Larsen (2002): Slagelse Gymnasiums lærere

 B. Riis Larsen: Nogle almenskoleikoner. I: Jul i Slagelse 2011 s. 18-21.

– U. Hansen: Teater på skolen. I:  B. Riis Larsen: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 40-44.

Bruun, Svend (1893-1972), rektor

Svend Bruun var cand.mag. i engelsk, historie og tysk. Han var ansat ved Det kongelige Bibliotek og Henrik Madsens Skole og blev i 1936-1940 rektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole. Herefter var han indtil 1960 rektor for Sortedams Gymnasium.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og Børge Riis Larsen (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Bruun, Ellen Norén (1904-1998), musikpædagog

Ønskede man musikundervisning indtil sidste del af 1900-tallet, måtte man opsøge lokale eller udenbys musikere. Blandt Slagelses musiklærere er der specielt én, som i adskillige tiår drev et privat minimusikkonservatorium i sit eget hus – sidst i Holbergsgade. Hendes navn er Ellen Norén Bruun.

Ellen Norén Bruun blev født på Langeland i december 1904. Allerede som fireårig – har hun i 1979 fortalt – vidste hun, at hun ville spille. Familien havde fået klaver, men det var hendes større søskende, der fik lov til at spille. De havde dog ingen interesse i at øve sig, og de skulkede fra musiktimerne. Selv begyndte hun at spille klaver som niårig og tjente sine første penge – 25 øre – ved ”at spille til kaffeslabberas på lærerværelset”. 

Som 15-årig fik hun sin debut som musiker på Hotel Allinge på Bornholm. Herefter fik hun engagementer over hele landet og mødte tidligt den noget ældre violinist Otto Bruun, som hun blev gift med som 19-årig. Otto Bruun havde spillet trompet i komponisten Jacob Gades orkester, og ægteparret spillede så duet sammen indtil Otto Bruun døde i 1951. Især én oplevelse har gjort et stort og chokerende indtryk på hende. Efter indvielsesfesten af Sæby Søbad i 1929 opstod der om natten brand i hotellet. Ægteparret lå og sov. De overnattende gæster styrtede ud – nogle uden en trævl på kroppen – og parret mistede alle deres noder. Denne oplevelse bevirkede, at Otto Bruun mistede lysten til at fortsætte som kapelmester

På et tidspunkt havde parret en lingeriforretning, hvor de solgte bånd, bændler og garn, men den opgav de, da de startede musikskolen i 1931. Starten var imidlertid lidt trist. Parret havde søgt og fået en lejlighed, men da beboerne fandt ud af, hvad den skulle bruges til, lavede de en underskriftsindsamling, hvilket gjorde, at de ikke fik lejligheden. En bekendt af Otto Bruun havde dog et hus – Mariendals Allé 40 –  hvor parret kunne leje et værelse og en kælder lige op til en hønsegård. Da fru Bruun trådte ind ad døren, faldt den ind i værelset, der end ikke havde gulvbrædder. Høns og kaniner fløj om ørerne på parret. Dørtrinnet gled hen ad gulvet, trappen var ikke sømmet til, og der manglede også et køkken. Otto Bruuns ven var aldrig blevet færdig med huset, men musikskolen kom i gang og eksisterede på denne adresse i hele ni år.

I midten af 1940’erne tog fru Bruun en til to gange om ugen til København for at forberede sig til at tage musikpædagogisk eksamen som privatist på musikkonservatoriet. Den fik hun i 1945.

Nogle år før Otto Bruun døde, flyttede de til en villalejlighed i Vestergade 2, hvor der var en lille pavillon i haven. Såvel i lejligheden som i pavillonen underviste parret – suppleret af nogle lokale musikere. Da Otto Bruun døde, lejede fru Bruun sig ind i nogle større lokaler i et baghus i Tordenskjoldsgade 13, hvor hun for alvor kunne etablere Slagelse Musikskole. Sidst købte hun en villa i Holbergsgade 45, som i mange år dannede rammen om musikskolen.

En overgang havde musikskolen seks lærere. Musikskoleleverne talte såvel voksne som unge mennesker. Herudover var der en musikalsk børnehave med børn i tre- til seksårsalderen. Gennem flere tiår blev der afholdt elevkoncerter. Der er bevaret flere programmer herfra, så man kan læse, hvad der blev spillet og af hvem.

I en artikel i Sjællands Tidende fra april 1970, der blev skrevet i forbindelse med musikskolens 40-års jubilæum, kunne fru Bruun oplyse, at da musikskolen startede, var det med en enkelt elev. I 1970 var antallet af elever over 100! Der var på det tidspunkt en musikalsk børnehave med 30 deltagende børn, og hun kunne fortælle, at ”mange af de små er nået længere end flere voksne med hensyn til rytmesans, musikforståelse m.v… Flere af de 4–5-årige er allerede ganske dygtige til at læse noder. ”

Ud over mange elever, der blev undervist på især klaver og violin, kunne man også lære at spille mange andre instrumenter fx banjo og harmonika. Tidligere  blev harmonikaen ikke regnet for så ”fint” et instrument som klaveret og violinen. Instrumentet blev ofte brugt på værtshuse og havde øgenavne som fx mave- og skipperorgel. Musikskolen var nok forud for sin tid ved at undervise heri. I en artikel i Sjællands Tidende har fru Bruun fortalt:

”Det var os, der i sin tid tog harmonikaen med ind i undervisningen på linje med andre instrumenter. Forfærdeligt! var de fleste kommentarer. Man mente ikke, harmonikaen var noget musikinstrument. Nu er interessen stor, og vi har oprettet et dygtigt og anerkendt harmonikaorkester. Det giver blod på tanden, når der er lidt at kæmpe for.”

Elevkoncerten i februar 1953 blev afholdt på ”Hotel Postgaarden”, og her kunne tilhørerne blandt andet høre Evert Taubes ”Calle Schewens Vals” spillet af en harmonikatrio.

Ud over instrumentalmusik kunne man også lære at synge på musikskolen. Den senere kgl. operasanger Erik Harbo underviste således i sang ved musikskolen i starten og midten af 1960’erne.

Blandt det store antal elever, som har modtaget undervisning på musikskolen, er der en række, som senere er blevet professionelle musikere og musikpædagoger.

Den sidste elevkoncert blev afholdt, da fru Bruun var 85 år, men selv i den alder havde hun ikke haft sin sidste elev. Hun havde på det tidpunkt omkring 10 klaverelever!

Ellen Norén Bruun døde i marts 1998 og blev således 93 år. Sidst boede hun på Antvorskov Allé 115.

BØRGE RIIS LARSEN, 2016

Litteratur: Riis Larsen, B.: Musikpædagogen Ellen Norén Bruun. I: Jul i Slagelse 2015 s. 40-43.

Bredegades fjerding

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:

Smedegades Fjerding

Slotsgades Fjerding

Bredegades Fjerding

Løvegades Fjerding

Bredegades fjerding bestod af:
Bredegade søndre side (122-142)
Mariendals mølle
Bredegades mølle (143)
Bredegade (144-157)
Herrestræde (158)
Bredegade (159-177)
Gammel Torv (178-180)
Rosengade (181-182)
Byskoven
Galgemarken
Mellemmarken

Tallene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Bredegade 1912

Bredegade

Bredegade har været byens naturlige hovedstrøg, idet øst-vest-trafikken over Sjælland har benyttet Bredegade, der da også, indtil Jernbanegade blev anlagt, var byens bredeste gade.

Navnet Bredegade kan i et dokument føres helt tilbage til 1372, hvor også Helligåndshuset i gaden nævnes. Mange af byens vigtige institutioner lå gennem århundreder i Bredegade, fx latinskolen, posthuset, teatret, apoteket og det gamle kloster. H.C. Andersen kom i 1822 med postvognen til Bredegade, hvor han boede og gik i skole indtil 1826.

STIG FJORD NIELSEN. 2014