Andersen, H.C. (1805-1875) digter

H.C. Andersen er et verdensnavn som eventyrdigter. Han boede i Slagelse fra 26. oktober 1822 til 24. maj 1826. Han kom til byen, da han var 17 år, og rejste sammen med rektor Simon Meisling og dennes familie til Helsingør, da han var 21.

Fonden ad usus publicos finansierede hans ophold i byen. Han havde også fået bevilget gratis undervisning på Slagelse Lærde Skole (latinskolen), der lå på Bredegade 4-6. Han logerede først hos herredsfogedenken Erikke Henneberg på Bredegade 29, hvor han befandt sig særdeles godt. Alligevel flyttede han efter 3 år (27.10.1825)  ind hos rektorfamilien på Bredegade 4, fordi han vurderede, at det skolemæssigt ville være en fordel for ham. Meget tyder på, at han også befandt sig udmærket hos den aparte Meislingfamilie, hvor svineríet var udtalt. Han har skrevet venligt og morsomt om det i “Levnedsbogen” fra 1832 og i fiktionsform i “Lykke-Peer” fra 1870. Men han har også i 1847 skrevet om Meislings: “Det var et ulykkeligt hus”. Andersen var tydeligt præget af stadig angst for, om han kunne klare latinskoleuddannelsen, og om han kunne tilfredsstille de mennesker, der havde støttet ham. Det gav anledning til drastisk svingende sindsstemninger. Nogle af dem forfulgte ham hele livet. Han måtte ikke digte i Slagelse, men skulle koncentrere sig om lektierne. Alligevel skrev han digte og var i gang med adskillige romaner. Han gik meget i teatret og læste enorme mængder litteratur. I selvbiografien “Mit eget Eventyr uden Digtning” fra 1847 fortalte han dog en anden historie: “Under hele mit ophold i Slagelse havde jeg næppe skrevet mere end fire eller fem digte”. Det passer ikke – slet ikke. Der er bevaret ca. 60 digte. Han har formentlig skrevet mange flere. Tyve år efter ville eller turde han ikke afsløre det. Han dyrkede i stedet myten om sig selv “som en vild fugl, der var sat i bur!”

De mange digtøvelser var ikke forgæves.
I 1826 i Helsingør skrev han digtet “Det døende barn”. Hermed havde han som 21-årig vist sin genialitet. Få år senere skrev han “Hist hvor vejen slår en bugt”. I 1835 udkom de første eventyr. Han var på det tidspunkt berømt for sine digte og for romanen “Improvisatoren”. De følgende år skabte han de historier, der har gjort navnet H.C. Andersen lige så udødeligt som William Shakespeare.

H.C. Andersen boede 3 år og 200 dage i Slagelse. Senere kom han på små besøg i byen. Samlet opholdt han sig gennem livet godt 6 år på Vestsjælland. Da Andersen i 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, sendte Slagelse et lykønskningstelegram. Hans navn står på en mindetavle for gamle latinskoleelever opsat på Kirkeladen ved Sankt Mikkels Kirke. For nogle år siden fik en vej i Østbyen tæt ved Skovsø navn efter H.C. Andersen.

STIG FJORD NIELSEN. 2014.

For foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade kan man se denne lille skulptur med en høj hat og en stok, som skal lede tankerne hen på H.C. Andersen. Han kom i kirken og har herom skrevet i Mit livs eventyr: ”Paa Helligdagen maatte iøvrigt altid een af Skolens Classer, fulgt af en Lærer, gaae til Høimesse, og da jeg af Væxt var stor og lang, lod Rectoren mig fra første Færd altid følge med øverste Classe;”
(Foto: Mogens Poulsen 2017)
Mindetavlen på Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade. Herpå kan man læse navne på personer, som har frekventeret Slagelse lærde Skole.
(Foto: Mogens Poulsen, 2017).
Mindepladen i Bredegade 6, hvor Slagelse lærde Skole havde til huse i 1809-52. Den markerer, at det var her, H.C. Andersen gik i skole i. Den oprindelige skolebygning blev nedrevet i starten af 1900-tallet.
(Foto: Mogens Poulsen, 2017).

Andersen, A.G. (1881-1936) rektor

Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a.  Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).

BØRGE RIIS LARSEN. 2014.

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Allieret flyvergrav på Magleby Kirkegård

På Skælskør Egnshistoriske Arkiv er en bog, som er afleveret af Johs. Lyshjelm (jour. nr. 1974/12). Bogen omtaler episoden, hvor en allieret flyver bliver fundet død i vandet ved Mindeshoved på Stigsnæs, og der rejses et minde for ham på Magleby Kirkegård.

I bogen står:
Flyvergravens historie.
Den 11. september 1944 opdager et par mænd fra Stigsnæs, at der lå noget og flød i vandet i Agersøsund ud for Mindeshoved. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at være en fremmed soldat, og der blev sendt bud til politiet, som foretog en nærmere undersøgelse. Bl.a. blev soldatens nummer og kendingstegn klippet af, men under den almindelige forvirring ved politiets afvæbning den 19. september blev disse tegn væk, så at man ikke senere kunne konstatere, hvem den døde soldat var. Dog ved man, at det var en australier, der havde været engelsk flyver (Royal Airforce).

Efter forhandling med tyskerne blev den fundne soldat begravet i stilhed på Magleby Kirkegård, kun indsvøbt i sække, men kort efter begravelsen var graven dækket af blomster, og i tiden indtil befrielsen var der altid nogen, der huskede den forulykkede flyver med friske blomster.

Så kom den 5. maj 1945, og kort efter iværksatte pastor Damm, Magleby, en indsamling for at få rejst en sten på Royalairforcemandens grav. Tanken slog godt an, og indsamlingen indbragte kr. 1180. Indsamlingskomiteen bestod af følgende: pastor Erik Damm, fru Hørup-Jørgensen, sognerådsformand Johs. Meidahl, P. A. Petersen, og lærer M. A. Ebbesen.

Komiteen gik derefter i gang med at finde en passende sten. En sådan blev fundet på stranden neden for Klintegården i Gedehaven, ikke så langt fra det sted, hvor liget af flyversoldaten blev fundet.

Tilhugningen og tilslibningen af stenen blev overdraget stenhugger Brinkløv, Slagelse, som også arrangerede opstilling og anbringelse af kæde om graven.

Afsløringen af stenen fandt sted søndag den 1. juli 1945 efter den ordinære eftermiddagsgudstjeneste. Til gudstjenesten var kirken fyldt, og da stenen skulle afsløres, var endnu flere kommet til.

Forinden ankom byleder inspektør P. Kragh, der under krigen sad i koncentrationslejr, sammen med 3 engelske soldater.

Pastor Damm talte først på engelsk til de tre soldater og gjorde rede for, at man havde fundet den forulykkede flyver under krigen og nu ville rejse ham en sten for hans indsats for Danmarks befrielse. Derefter talte pastor Damm på dansk og mindede om, at den forulykkedes pårørende ikke kunne være til stede, da man ikke kendte dem; men også dem ville man tænke på, og i fremtiden ville der nok være mennesker, der ville værne om denne grav. Vi ved ikke engang, om han kendte vort land; men han gav sit liv for det også. Derefter blev det flag, der dækkede stenen fjernet, og på den smukt polerede flade læste man følgende indskrift:

Allieret Flyversoldat
R. A. F.
ilanddrevet ved Stigsnæs, 11 Septbr. 1944

Ukendt blev du fundet
ved vor lave strand;
men dit blod er rundet
for vort fædreland.

Rejst af Magleby Sogns Beboere.

Indskriften er forfattet af pastor Damm, der til slut bad Fadervor på engelsk og dansk. Sognerådsformand Johs. Meidahl nedlagde en krans på kommunens vegne, og adskillige andre mødte med royalairforcefarvede kranse og buketter. Efter højtideligheden samledes komiteen i præstegården med de engelske soldater og byleder Kragh.

Graven er senere undersøgt af de engelske myndigheder, og ved den lejlighed blev liget lagt i kiste. Foruden mindestenen har englænderne senere opsat et stenkors.

For at give omgivelserne ved stenen et smukkere præg lod Magleby sogneråd hjørnet ved det gamle fattighus beplante med stedsegrønne træer.

De allierede Flyvergrave.

I mørke nætter og lyse dage,
i vinterkulde og solens brand,
vi hørte hære i luften drage
på flyvetogter mod fjendens land.

Som mørke prikker på himmelbuen
gled stålets fugle på krigerfærd.
Vort øje fulgte i stum beskuen
og frihedstimen kom mere nær.

Når luftværnsskytset man mod dem vendte,
mens søgelys gennem natten gled,
vi ønsked blot, det ej kunne hente
de stolte fugle til jorden ned.

En så vi styrte med stækket vinge.
På jorden lå kun forvredne hjul.
Men luftpiloten? Vi så ham springe,
og danske drenge ham gav et skjul.

Dog skylled ind fra de danske have
så mange flyver, der døden fandt,
og Danmarks kvinder til deres grave
i smug blå-rød-hvide kranse bandt.

Om deres minde vi end vil værne.
De faldt som helte, og vi blev fri.
De voldsmandsåget var med at fjerne
med al dets skændsel og tyranni.

De skal ej ligge forladte, ene,
fordi de faldt under våbengny;
men mæles skal det af bautastene;
”De frihedsfaklen har tændt på ny.”

M. A. Ebbesen.

I maj måned 1972 bliver der taget initiativ til at vedligeholdelsen af graven på Magleby Kirkegård, overgår fra komiteen til menigsrådet for Magleby kirke, da der kun var to personer i live som var med i komiteen der oprettede mindestenen i 1945.

Johs. Lyshjelm skriver i bogen, hvori der er regnskab for alle årene frem til 1973:
Fra englændergraven blev anlagt og til 1970 (25 år) var det en fast tradition, at eleverne i Magleby skole og læreren ved samme den 5. maj samledes ved mindesten for befrielsen (opsat ved skolen) og senere i slutningen af skoledagen var samlet på kirkegården. Mange elever havde blomster med hjemmefra, og der blev ligeledes lagt en krans i rød/blå/hvide farver. Normalt var sognepræsten også til stede og fortalte kort om begivenheden omkring begravelsen. Også digtet af førstelærer Ebbesen (se tidligere) blev læst i tiden fra 1962 og frem. Nævnes skal det også, at alle, der gennem årene har været ansat som ringer og graver ved kirken, altid har omfattet graven med megen forståelse. Således kan det nævnes, at man altid efter bryllup, hvor kirken var pyntet, har lagt blomster på graven.
J. Lyshjelm (Sign.)

Sammenfattet af Aage Justesen og Kurt Ibsen. 2014

Gravminde for allieret flyversoldat på Magleby Kirkegård.
Mindesten opsat af de engelske myndigheder.
Mindesten ved Magleby Skole

Albert Ibsensvej

er opkaldt efter lektor Albert Ibsen, som blev fundet myrdet om morgenen den 9. april 1944. Oprindelig havde Vejudvalget foreslået navnene Nordskellet eller Nordmarksvej, men i byrådsmødet den 13. januar 1969 blev den endelige beslutning til Albert Ibsensvej.

Vejen er en del af Nordbyen.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014.

Agersø kirke

Det er først efter reformationen at der er bygget kirke på Agersø. Før måtte befolkningen sejle til Skælskør for at komme i kirke. På nordsiden af Skælskør Kirke ligger Agersø og Omø kapellerne. De stod åbne ind mod hovedskibene.
Hvornår den første kirke stod færdig på Agersø er vanskeligt at sige noget om da alle dokumenter er gået tabt, men den første præst, Christian Lauridsen, kom i 1574. Han var også præst på Omø og boede der.
I 1621 flyttede den første præst til Agersø og der har været præst siden.

Kilde: “Jul i Skælskør “1991.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Agersø Kirke

Agersø Andelsmejeri

Agersø Andelsmejeri blev oprettet 1890.
Niels Christian Poulsen, født 1874 i Tystofte, blev ansat som mejeribestyrer 1902. Han var uddannet mejerist og havde været på Ladelund Mælkeriskole i 1900-1902. Efter 5 år søgte han tilbage og fik stillingen som mejeribestyrer på Egede Andelsmejeri i Boeslunde sogn. I 1926 var der 14 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Hans Olaf Poulsen, født i 1896. Han havde afsluttet sin uddannelse på Dalum Mælkeriskole 1918-1919.

I 1929-1930 blev der indvejet 1,30 mill. kg. Mælk og produceret 55.195 kg. smør. Agersø Andelsmejeri havde i 1931 52 leverandører med ca. 420 køer, heraf 1 med over 20 køer og 20 med 4 køer eller derunder.
Samlet personale: Mejeribestyreren og 1 mejerist.
På Agersø kørte hver landmand selv sin mælk til mejeriet, de fleste med hestevogn, dem nærmest mejeriet trak dog selv en lille vogn, en enkelt kom med to junger på sin cykel. Der var detailsalg af mælk, smør og ost fra mejeriet, og af smør og ost hos købmanden.

Mejeriet fejrede 50 års jubilæum i 1940. Bestyrelsen havde lavet æresport, der var vin og cigar til alle mælkekuskene samt alle, der kom på mejeriet den dag. Ved mejeriets 75 års jubilæum, den 28. juli 1965, blev der holdt fest med spisning for øens beboere på Agersøgård. Der deltog 120 i den vellykkede fest, der sluttede med dans.
Agersø Andelsmejeri standsede driften den 15. januar 1970. Herefter blev mælken leveret til Andelsmejeriet Højbro i Sorø. Fra 2000 hentede Arla mælken i tankvogn på øen. Antallet af leverandører fortsatte dog med at falde. I 2002 var der kun 3 leverandører tilbage, og den sidste stoppede i 2005.

Bygningerne blev solgt til operatør Johannes Christiansen Agersø, som her i 2011 stadig bor i bestyrerboligen.

Formænd:
Henrik Nielsen 1901-1907
Hans Peter Petersen 1907-1913
Niels Møller 1913-1915
Jens Chr. Nielsen 1915-1919
Rasmus Vinther Andersen 1919-1935
Herman Holst 1935-1937
Frederik Carlsen 1937-1956
Christian Carlsen 1956-1960
Jens Rasmussen Hansen 1960-1962
Albert Hansen 1962-1964
Carl Olav Carlsen 1964-1966
Niels Peter Berntsen 1966-1968
Verner Christensen 1968-1970

Mejeribestyrere:
Rasmus Marius Hansen 1899-1902
Niels Christian Poulsen 1902-1907
Jens Jespersen Raunsbech 1907-1913
Viggo Klausen 1913-1920
Valdemar Andersen 1920-1926
Hans Olaf Poulsen 1926-1933
Hans Pedersen 1933-1934
P. Mortensen 1934-1959
Niels Paul Ejler Melchiorsen 1959-1970

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Agersø Andelsmejeri i begyndelsen af 1900-tallet
Agersø Andelsmejeri ca. 1920
Foto: Jens Christian Kløcker

Agersø

Øen ligger i det sydvestlige hjørne af Sjælland i Storebælt. Agersø har været beboet i flere tusinde år. Der ligger en sten med soltegn fra bronzealderen i strandkanten ca. halvvejs mellem havnen og Helleholm. Der findes rester af 2 langdysser, en nord for Agersø by og resterne af en langdysse syd for Agersø by. Denne høj kaldes “Sølbæts Høv”. På Egholm findes rester af en dysse. Agersø er også omtalt i Kong Valdemars jordebog.
Der findes endnu det i året 1808 anlagte befæstningsanlæg, der skulle forsvare indløbet til Omøsund under krigen mod  englænderne 1807-1814.

litt.henv.: Agersø i Storebælt med naboøen Omø gennem tiderne” af Axel Garboe.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Adserballe, Thomas Thomsen (1914-1977) malermester og kunstmaler

” – den  fynske Vestsjællænder”. Født 20. maj 1914 i Rudkøbing, Langeland. Søn af lokomotivfører ved Langelandsbanen, Niels Thom-sen Adserballe og fru Karen. Viste allerede i barneårene et absolut billedkunstnerisk talent og kom i malerlære på øen for at lære faget fra bunden. Elev på Teknisk Skole i Odense og på Malerskolen. Fik arbejde i Korsør 1937 hos malermester Th. Weidemann med flere. Blev gift med Inger Petersen, datter af pensionats-værtinde Mary Petersen i Skolestræde (Kirkestræde).

Selvstændig malermester 1948, kendt som en ualmindelig dygtig håndværker med speciale i opmaling og dekoration af gamle møbler – kister, standure, kommoder m.v. – samt dekorationsopgaver og guld-arbejder i private hjem såvel som virksomheder og institutioner.
I sin fritid en følsom og meget virksom naturalistisk/impressionistisk kunstmaler, især landskabs- og naturmalerier fra Korsør og omegn i alle formater fra 17×23 cm. helt op til 120×176 cm. og større. Billeder fra strandene og havet og stenhøfderne omkring Korsør udskiller sig markant. Malede også en række smukke blomstermotiver samt portrætter, hvor motivernes karakterer var vigtigere end den umiddelbare lighed. Ingen væsentlige rejser, var inkarneret ”hjemmefødning” i Korsør og mange af hans billeder er ren Korsør-historie og –nostalgi.
Fra 1968 til sin død sammen med Odsherred-malere m.fl. tilsluttet HelmsUdstillerne på Helms Skole i Korsør. Havde desuden enkelte separatudstillinger.
Flere hundrede af hans billeder hænger rundt om i Korsør og hos søskendebørn og andre familiemedlemmer over hele landet.
Var i flere år i kompagniskab med malermester Frederik Hilkjær, gik på pension 1976 – døde 19. februar 1977.

I forbindelse med en mindeudstilling september 2009 i Store Magasin på Fæstningen i Korsør med godt 100 af hans billeder, blev registreret yderligere et par hundrede malerier (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn ). Samtidig udkom en 48 sider stor og rigt illustreret biografisk mosaik om denne ”Korsørs glemte maler” – med den poetiske titel ”Drømmen om en Kornmark”. Skrevet af Jørgen Nielsen

JØRGEN NIELSEN. 2014

Thomas Thomsen Adserballe
Et af Adserballes yndlingsmotiver, høfde 111 på stranden ved badestedet Korsør, Ceres. 17×23. 1976.

Acciser ved havnen, Korsør

Accisen ved Gammelbro (Fæstningskajen) beskrives første gang i 1828 som et 4 fags forhus med 6 fag plankeværk omkring. I 1848 og 1858 benævnes den consumtionsboligen/bygningen.

Accisen ved Nyebro (Havnepladsen) beskrives i 1828 således: ”Paa den nye Skibsbroe Norden til Nyebrostrædet opførtes en Bygning paa 5 Fag i Egebindingsværk med 3 fag Plankeværk for Gaarden …”

I 1845 sælges den, nu kaldet ”Korsør Toldkammer”, til Korsør Havnevæsen for 1 Skp. Jord og 50 Rdl. Huset kaldes nu ”Havnefogedbolig”. I 1857 noteres huset som nedrevet.

OVE JENSEN. 2014

Acciser i Fiskergade, Korsør

Gadens sydgrænse endte i Korsør Markjorder – ”uden Byen”. Kun en markvej førte videre til Strandhusene, der lå, hvor nu indkørslen til Marinaen ligger. Længere mod syd lå Lille Lovsø – og endnu længere ude på pynten, skanserne på Badstuen.

Fiskergade 46 (huset med det store udhæng på vejens venstre side)

har sikkert rummet den første sydlige accisebod. I 1787 var det beboet af consumtionsbetjent Andreas Hochland, der også boede der i 1791, da huset ejedes af Amtsforvalter Bøgh. I 1828 havde skipper P.R. Kruuse købt huset, mens acciseboden var flyttet over på den anden side af vejen i det nuværende nr. 45. Fiskergade 46 blev revet ned i 1920’erne. Nr. 48 er også nedrevet.

Fiskergade 45 (huset efter gaslygten på vejens højre side), havde consumtionsvæsenet fået skøde på 16. januar 1817, hvorefter stedet kaldes ”Accise-Boden”. I huset boede de to toldbetjente Niels Westergaard og Casper Andersen. I 1845 købte skipper Kaarup stedet af Toldvæsenet for 332 Rdl.

OVE JENSEN. 2014